We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92237Visninger
AA

49. Kapitel 48 - Alle kortene på bordet

Justin's synsvinkel

Vi havde lige spist morgenmad og sad nu i bilen. "er du klar?", spurgte jeg Mary om. Hun rystede lidt på hovedet, "nej, men vi bliver nød til, at gøre det", fastslog hun og skænkede mig ikke et eneste blik. Jeg kunne selvfølgelig godt forstå hende, at skulle sige til en af sine gode venner, at man er sammen med deres x og vennen ikke var kommet over x-kæresten, jeg kunne godt forestille mig situationen. Jeg nikkede, "jeps...helt enig herfra", sagde jeg og startede motoren. Hvordan ville Selena reagere? ville hun flippe ud eller tage det godt? Alle de spørgsmål stormede ind og ud af mit hoved. Jeg kørte ind ad hendes indkørsel, efter at blive lukket ind ad hendes butler. Jeg parkerede og slukkede motoren, "så er det nu", sagde Mary nervøst og bed sig selv i læben. "vi skal nok klare den babe, det lover jeg dig", sagde jeg med en rolig stemme og flettede hendes fingre ind i min. Jeg hørte hende sukke tungt, mens hun rullede sit blik ned på vores hænder. Hun nikkede efter lidt tid, "skal vi gå ind?", mumlede hun med en rystende stemme. Jeg placerede mine to fingre under hendes hage, hvor jeg derefter fik løftet hendes hoved forsigtigt, "rolig Mary, det skal nok gå", sagde jeg med en tryg stemme. "du har ret", et lille smil strejfede hendes læber, i takt med at hun kyssede mig hurtigt på munden. Vi gik ud af bilen og over mod døren, hvorfor var sandheden så fandens hård? Jeg bankede på, hvor der efterfølgende kom en skaldet mand til syne. "Hey Robert", udbrød jeg og gav ham hånden. "Hej Justin, lang tid siden", grinede han. Marine så helt blå ud i hoved, "så i kender hinanden?", spurgte hun og trak på skulderene. Robert og jeg nikkede i takt, "Ja i den grad, jeg har arbejdet for Selena i lang tid", fastslog Robert og smilede glad.

Marine's synsvinkel

"Apropros Selena, hvor er hun henne?", spurgte Justin og så spørgende på Robert. "Hun er inde på sit værelse, hun skal til Paris imorgen", svarede han og pegede op mod prinsesse trappen. "Paris? hvad skal hun der?", kom det fra mig. Jeg løftede mine øjenbryn, "Hun skal vidst til noget mode opvisning", svarede Robert venligt og tog imod Justin og min jakke. Han hængte den på stumtjeneren. "Okay, vi dasker lige op til hende", kommenterede jeg og tog fat i Justin's hånd. Sandhedens time var kommet, kunne jeg virkelig sige det til hende. Jeg havde for fanden lige siddet og trøstet pigen igår. Det var ikke engang et døgn siden, shit hvor var jeg en uloyale veninde, eller kunne jeg overhoved kalde mig for en veninde? Jeg bankede på og så Selena stå og folde sit tøj. "Hey Sel", sagde jeg og gik ind. Hun smilede glad og trak mig en i et kram, "og Justin, hvad laver i her?", spurgte hun og gav Justin samme tur. Hun trak sig ud af krammet og pakkede videre, "Tjaa...Vi ville gerne fortælle dig noget", begyndte Justin og satte sig ned i hendes seng. Jeg stod lænet op ad væggen, jeg kunne virkelig ikke kigge hende i øjnene, det gjorde for ondt.  "Ja, fortæl endelig", sagde hun opmuntrende og satte sig ned på sengen, overfor Justin. "Du ved...det er faktisk sådan så", sagde Justin, men blev afbrudt af Selena. "at du vil have mig tilbage igen?", hun så rigtig glad ud og smilede. Hun sendte mig et 'YES' blik, men jeg sukkede, hvilket fik hendes ansigts udtryk til at ændre sig. Justin rystede på hovedet, "Nej, ser du...Mary og jeg er, hvad kan man kalde det...øhm....vi er kær...", han blev endnu engang afbrudt af en nu meget vred Selena. "Hvad?", udbrød hun og rejste sig fra sengen. "Jamen, i er jo...Mary?...", hun havde tårer i øjnene og gik direkte mod mig. Hun stod ca. 1 meter fra mig og man kunne se, at hun bed sine tænder sammen, for man kunne tydeligt se hendes kindben. "Du...du har jo hørt på mig...jeg har fortalt dig, hvor fandens meget jeg elsker ham", råbte hun mens tårerne rendte ned af hendes kind. "Sel, det må virkelig undsk...", "Nej, jeg troede at du var min veninde, men du spiller fandeme bare skuespil og er sammen med Justin". Jeg var nærmest mundlam, hvad kunne jeg sige. "Må jeg ikke godt forklare, please", bad jeg og mærkede at mit syn blev mere sløret. Det var nok fordi, mit øje var fyldt op med vand. Hun lagde sine arme på kryds og vrissede af mig, "Vi fandt sammen, før vi begyndte at snakke sammen", forklarede jeg og sendte hende et ærligt blik. "Det er rigtig nok Sel", hørte jeg Justin sige bag hende. Hun vendte sig om, "Hvor længe har jeres forhold stået på var?", hun løftede sit ene øjen bryn, mens hendes hånd tørrede alle hendes tårer væk. "VAR?", råbte hun og fægtede med armene. "Jeg blev forelsket i hende, mens vi var sammen. Men Mary og jeg fandt først sammen, efter vi slog op", erklærede Justin og kiggede ned i jorden. "Jeg kan ikke stoppe jer, men dig", hulkede hun og pegede på mig, "du er noget af det værste jeg kender, hvordan i alt verden kan du sidde og fucking trøste mig, mens du sikkert ligger og kysser og har sex med ham jeg sidder og tuder over. Du er da fandeme en kælling", udbrød og og svingede sin arm. Jeg mærkede en smerte brede sig på min kind, mens en dør smækkede hårdt. Jeg falmede ned på gulvet og brød ud i tårer. Jeg mærkede nogle arme omkring mig, "babe, er du okay?", sagde Justin. Jeg rystede på hovedet, "overhoved ikke", svarede jeg med små hulk imellem. "hun skal fandeme få igen", sagde han hårdt og kyssede mig på hovedet. "Nej Jus, jeg fortjente det", protesterede jeg og lagde min hånd op til den kind, der blev slået på. "Hun skal ikke slå nogle og specielt ikke dig Mary", jeg kunne mærke Justin's varme forsvinde og så Justin gå med store skridt mod døren. "Hvad skal du?", spurgte jeg og tørrede mine øjne. "Hun skal ikke bare slå dig sådan, det er fandeme grænsen", fastslog han og traskede ud. Hvad ville han gøre?!! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...