We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92497Visninger
AA

47. Kapitel 46 - Skal vi?

Justin's synsvinkel

"Hvad vil i lave?", spurgte Marine og smilede glad, jeg kendte hende dog godt nok til, at se det var en smule falsk. "basket?",  foreslog Alfredo og trak på skulderende. "Fint nok, men du skal ikke græde, når jeg vinder over dig", svarede Marine og skubbede Alfredo på brystet. Jeg rystede på hovedet af dem og grinede, "I skal spille mod mesteren her", sagde jeg og pegede med mine tommelfingre på mig selv. "er det seriøst?", spurgte Alfredo og løftede sit ene øjenbryn. "Ja sgu da?", udbrød jeg en anelse irriteret, han havde på en måde lige kaldt mig dårlig. "Lad os så se, hvem der vinder", kommenterede Marine og gik ud mod min basketball bane, eller det var vel også hendes lige pt. Vi kom ud og de havde været så søde, at lade mig starte med bolden, men selvfølgelig takkede jeg nej og lod dem få bolden først. "Her", sagde Marine og fægtede med armen. Alfredo prøvede at kaste bolden, men jeg var hurtigere og fik slået bolden ud af hans arm. Jeg løb i fulde gardiner ned til deres kurv og kastede den i. "pletskud", udbrød jeg med et smørret smil."Rolig nu Biebs, den står kun 1-0 og vi spiller til 5", pointerede Marine og sendte mig et flabet blik. Ohh, hvor kunne jeg kysse hende lige nu, eller kilde hende. "Jeg skal nok vinde", mumlede jeg for mig selv. Marine begyndte at drible, den stod 4-3 til mig. Hun var faktisk ret god, i forhold til hvad jeg havde forestillet mig. Jeg kiggede nedladende på hende, da hun fejlede lidt i driblingerne, men jeg kunne dog ikke lade være med at grine. "Shit? hvad laver Beyoncé her?", udbrød hun og kiggede ud til venstre, det fik også mig til at kigge, hvilket jeg nok ikke skulle have gjort. Jeg hørte bolden dunke i jorden og da jeg vendte mit blik tilbage, var den lille myrer løbet hen og scoret. "DET ER SNYD, DET DER", protesterede jeg. "Næh, du kunne bare lade være med at kigge", grinede Marine og bevægede sine øjenbryn op og ned. "Din...", råbte jeg og svang hende over skulderen.

Marine's synsvinkel

"Hjælp Fredo", råbte jeg og slog Justin på ryggen. "Desværre Marine, bro code", afslog Alfredo og fulgte efter Justin.. Hvor ville de hen? "sæt mig ned", jamrede jeg, med små grin imellem. "Som du vil have", sagde Justin tilfreds og slap mig. Jeg røg direkte ned i hans store pool. "er du sindsyg", skreg jeg, da jeg kom op ad vandet igen. Jeg hostede vand op fra lungerne og trak efter vejret. Jeg mødte to idioter stå og grine. "hygger i jer?", spurgte jeg med en sarkastisk glad tone. "meget", svarede Alfredo og slog sin knytnæve mod Justins. Jeg hoppede op fra poolen og stilede mig foran dem, "du er sådan en dårlig taber", fastslog jeg med et grin og pegede på Justin. "og du", fortsatte jeg og pegede derefter på Alfredo, "du er en dårlig holdkammerat". "Nurg søde skat, vi elsker også dig", sagde Justin med sådan en baby stemme og lavede et mærkeligt ansigts udtryk, der fik os alle til at grine. "du er så latterlig", jeg rystede på hovedet af ham og smilede kækt til ham.

"Det har været hyggeligt, vi ses forhåbenligt snart", sagde Alfredo og krammede både Justin og jeg farvel, "helt bestemt", svarede jeg og nikkede sammentid. Justin lukkede døren og skubbede mig efterfølgende op ad den. "Mary?", sagde han og borede sine smukke øjne ind i mine. "Justin", sagde jeg og grinede. "hvad er der galt", spurgte han og hev mig med ind i stuen. "Hvad mener du", spurgte jeg en del forvirret. "Jeg kan mærke, at der er noget galt", forklarede han og tog min hånd i hans. "okay okay så", begyndte jeg og sukkede. Skulle jeg virkelig fortælle ham alt det med Selena nu? Jeg mente, at hun helt klart fortjente at vide om Justin og jeg. Jeg kunne ikke holde ud, at være sammen med hende og bare være helt okay med, at hun snakkede om at hun og Justin nok skulle finde sammen igen. Hun ville sikkert blive pisse sur og aldrig snakke med mig igen. 

"Jeg synes, at vi skal fortælle Selena, at vi er sammen", jeg sendte et usikkert blik til Justin, da jeg inderst inde godt vidste, at Justin måske ikke synes det samme. "Hvorfor?", spurgte han og så forventende på mig. "Jeg mener...jeg kan virkelig godt lide hende personligt, og derfor fortjener hun, at vide om os to", forklarede jeg og klemte Justins hånd hårdere. "er du sikker på det her? du risikere, at miste et venskab på det her", argumenterede han og sendte mig nogle rolige øjne. "I know, men er det ikke det værd?", endnu et suk forlod mine læber. Han nikkede bekræftende, "Så gør vi det babe", fastslog han og lænede sig mod mig, for at få et kys. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...