We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92482Visninger
AA

46. Kapitel 45 - Tager ondskaben over?

Marine's synsvinkel

Jeg havde skiftet tøj, eftersom mit tøj lå hos Justin. Jeg kunne stadig ikke komme over Scooter, hvordan kunne han sige sådan noget? Idiot! Jeg sukkede og fjernede mit make up. Jeg havde kraftedme haft meget på igår, utrolig nok havde jeg ikke fået nogle bumser af det. Jeg drog ned i køkkenet og snuppede noget morgenbrød, samt noget smør ovenpå. "Hvor skal du hen?", spurgte Justin, der kom gående ind i køkkenet. "Jeg skal lige køre forbi Selena, mit taske og alt det er hos hende + jeg tror godt, at hun vil have en forklaring, hvor jeg blev af", svarede jeg og smilede. "Skynder du dig så hjem igen? Alfredo kommer over senere", Jeg nikkede, "jeg skal da prøve", grinede jeg og stilede mig op ad Justin. Hans hænder gled ned fra mine hofter til min røv. "Kan du ikke få nok Bieber?", grinede jeg og lagde mit brød på bordet, hvor jeg efterfølgende placerede mine hænder på hans veltrænede mave. "Sgu ikke af dig", han smilede flabet og overfaldte min mund. Jeg kunne mærke, at han smilede i kysset. Jeg åbnede ikke min mund, så hans tunge kunne komme ind. Han skulle da drilles. Jeg åbnede mine øjne langsomt, og så at jeg så helt forvirret ud, hvilket fik mig til at grine. Han nev min ene balle, så jeg tilfældigvis åbnede min mund. Hans tunge kom ind og smagte på mig, han var bare dejlig. Jeg lagde mine arme om hans nakke og nussede hans hår, mens vi kyssede. Jeg trak mig ud af kysset og tog brødet med ud på vejen. "ses senere skat", råbte jeg og tog mine sko og jakke på. "Ses baby", var det sidste jeg hørte, inden jeg lukkede døren. Jeg fik fat på en taxa, da jeg jo allerede havde lånt Justin's bil, hen til Selena. 

"Mary?", sagde Selena helt chokeret og trak mig ind i et kram. "Hvor har du været? de andre piger er lige taget hjem, men vi har været virkelig bekymret", begyndte hun og lukkede mig ind. "Jeg mødte en af mine venner og jeg var åbentbart meget fuld, så han tog mig med hjem", svarede jeg og smilede. "Han lyder sød", sagde hun og fulgte med mig, ind mod stuen. Jeg skulle som sagt hente mine ting. "Det er han skam", tænk hvis hun opdagede, at det var Justin. "Men fik du så scoret nogle igår?", spurgte jeg nysgerrig og bevægede mine øjenbryn op og ned. Hun rystede på hovedet, "Nope, jeg vil stadig have Justin", et tilfreds smil blev plantet på hendes læber. Jeg kunne mærke vreden stige inde i mig, hun var jo en fantastisk veninde, men bare lige det at hun snakkede om min kæreste. "Du ved jo godt, at jeg snakker sammen med ham til tider, og du må ikke blive ked af det vel", jeg kiggede usikkert på hende. "det virker som om, at han er kommet videre", jeg slugte en stor klump. "Nej...nej det er han ikke", sagde hun med en rolig stemme. "Det er jeg ret sikker på Sel, jeg siger det kun som din veninde". Hun sendte mig et forvirret blik, "Jamen...vi elsker jo hinanden, jeg mener...vi er jo meant to be", man kunne se, at hendes øjne begyndte at skinne. Vent? havde jeg lige fået hende til at græde? Lol jeg er ond alligevel. Jeg trak hende ind i et kram, "det tror man altid i starten, men det er ikke altid det man er", fastslog jeg og nussede hendes ryg. Jeg kunne mærke, at hendes krop rystede, hun græd vidst nok. Jeg fik os begge sat ned i sofaen, så vi sad front mod hinanden. Hun nikkede efter lidt tid, "du har ret, men man har vel ret til at prøve, ikke?", hulkede hun og tørrede sine tårer væk. "selvfølgelig, men alt sker for en grund", et lille grin forlod mine læber, hvilket også fik hende til at smile. Jeg havde en dårlig samvittighed. Helt seriøst! Jeg sad og trøstede en utrolig sød og smuk pige, mens jeg var sammen med hendes ex-kæreste, som hun sad og græd over. Hold kæft man....hvor ondskabsfuld kunne man lige være? Var det på tide, at hun skulle vide det? eller skulle Justin og jeg faktisk slet ikke være sammen? Alle de spørgsmål kom rendende i mit hoved. Det ville gøre det lettere, Scooter ville heller ikke være så sur. Men jeg elskede jo Justin overalt på jorden, han var mit for fanden et og alt. Uden ham, ville jeg være et nul, det var sgu ham der formåede at få mig op i skyerne. Han var min helt, min sjæleven, min kærlighed. 

Jeg krammede Selena farvel og drog mod Justin's bil. Jeg kastede tasken om på bagsædet, mens jeg selv satte mig på forsædet. Jeg kørte ud af Selena's indkørsel, mens jeg skruede højt op for radioen. Justin's sang 'All Around The World', var på lige nu. Hold da op, hvor jeg skrålede med. De folk der kunne høre og se mig, tænkte sikkert "Hvad er det for en Abe, der sidder og synger?". Ikke lang tid efter, ankom jeg hos Justin. Jeg kunne mærke sommerbrisen på min hud, da jeg steg ud ad bilen. Jeg smækkede døren og gik henimod hoveddøren. Jeg åbnede den, da jeg "boede her midlertidigt". Hvis Selena vidste det, ville hun sikkert flippe ud. Jeg løb hurtigt op med min taske og løb ned i stuen igen. Alfredo og Justin sad og spillede fifa. "Hey Smukke", udbrød Alfredo, da han så mig. "Hey FREEEEDOOO", skreg jeg og krammede ham. Jeg kyssede ham nogle par gange på kinden. "Hvad med mig Mary?", spurgte en jaloux Justin. Jeg grinede og krammede ham, jeg skulle lige til at kysse ham på munden, men jeg opdagede hurtigt, at Alfredo var her og han ikke vidste noget om Justin og jeg. "Heeej Biebs", sagde jeg og kyssede ham på kinden. "Hvad laver du her?", spurgte Alfredo overrasket. "øhm..Jeg har lige været hos Selena, også ringede Justin og sagde, at du ville komme forbi og jeg vil jo altid være sammen med dig", grinede jeg og satte mig mellem dem. "nurg..", grinede Alfredo.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...