We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92475Visninger
AA

39. Kapitel 38 - I skal ikke se hinanden

Justin's synsvinkel

Gal hvor smagte den pandekage godt! Det var jo for fanden et mesterværk, jeg skulle måske overveje at blive konditor istedet for sanger? Jeg rystede på hovedet med et smil på læben, men afbrudt da jeg hørte dørklokken. Jeg skyndte mig hen og åbnede, hvor der stod en grædende Marine. "Hvad er der sket?", udbrød jeg og trak hende ind i et kram. Hun hulkede og holdte stramt om min trøje. "kom", sagde jeg og trak hende med ind i stuen, hvor vi satte os i sofaen. "Hvad er der sket babe?", min stemme lød meget beskyttende. "sc..ooter", mumlede hun med nogle hulk imellem. "Scooter? hvad er der sket med ham?", det kunne jo være, at han var kommet til skade og var på hospitalet. "Han..Vi..kom...op og..", hulkede hun. Jeg aede hende på ryggen, "okay, vi snakker når du er klar okay", sagde jeg bestemt og rejste mig. Jeg løb ind efter et glas koldt vand, det hjalp altid. Hun takkede og tog imod glasset, der var tavshed i et lille stykke tid. "Scooter og jeg kom op og skændes", begyndte hun og sukkede. "over hvad?", spurgte jeg undrende og flettede hendes fingre ind i mine. "Han sagde, at han ikke ville have at vi skulle ses, indtil du og Selena's 'fake kæreste' ting var slut", hun tog endnu en tår af sin vand. "hvad? jamen hvorfor?", jeg løftede mit øjenbryn. "Fordi han vidste at jeg kunne lide dig og at vi var meget sammen", svarede hun og endnu et suk forlod hendes bløde læber. "han kan ikke stoppe os, i hvert fald ikke mig", fastslog jeg og stirrede ned på gulvet. "Justin, han har aldrig snakket sådan til mig før", hun fældede en tårer, som jeg var hurtig til at fjerne med min hånd. Jeg beholdt min hånd på hendes røde kind, den var nok rød fordi hun havde grædt for meget. "ik græd smukke", jeg smilede og lænede mig frem. Vores læber mødtes, bare et roligt kys. Jeg trak mig væk, hvor jeg så at hun smilede. "Hvordan i helvede har jeg fået dig?", hun grinede og så nysgerrig på mig. "det er sgu mig der er heldig", konstaterede jeg og smilede. "Hvad gør vi så?", hun så afventende på mig. "Vi må snakke med ham sammen, han skal vide at vi to er sammen og jeg desuden heller ikke gider Selena  og mit kæresteri", "jamen, han bliver jo freaking sur", sagde hun. "Så må han det", svarede jeg koldt og fandt min mobil frem. "Han er din manager Justin", hun snøftede hurtigt og trak vejret dybt. "Lige præcis, så han kan i princippet ikke bestemme over mig", sagde jeg selvsikkert og rejste mig op. "hvor skal du hen?", spurgte hun med sin søde stemme. "Vi skal snakke med ham nu", jeg fandt min hættetrøje frem og mine vans. "okay", svarede hun stille og tog sine sko på. 

"så er det nu, er du klar skat?", spurgte jeg usikkert og klemte hendes hånd. Hun kiggede på mig med hendes hævede, men smukke grønne øjne og nikkede. Jeg åbnede døren og så Scooter sidde i sofaen med hænderne foran ansigtet. Hans opmærksom røg på os og han åndede lettet ud, "der var du Mary, jeg blev bekymret", sagde han og rejste sig op. Han krammede Marine og smilede til mig. Jeg kiggede forvirret på Marine og hun sendte mig det samme blik tilbage. "Vi bliver nød til at snakke sammen Scooter", udbrød jeg og satte mig ved spisebordet. Marine fulgte efter og satte sig ved siden af mig, mens Scooter sad overfor os. "Jeg har snakket med Mary om det i skændtes om", konkluderede jeg og lagde mine arme på bordet. "og du skal vide, at vi er kærester og det har vi været i et lille stykke tid", jeg kiggede ned i bordet, mens jeg to Marine's hånd i min. "i et lille stykke tid?", gentog Scooter forbavset. Marine og jeg nikkede i takt med hinanden. "Hvorfor har i ikke sagt noget?", hans stemme var ændret. "Fordi du nok ville reagere sådan", pointerede Marine og nikkede mod ham. "Jamen det er da ikke professionel arbejde Justin, at du lige pludselig dater min niece. Du skal have styr på din karrierer og du kommer sgu ikke længere må jeg indrømme", Scooter lød sur og vred. "Jeg har styr på den, og det kan sgu ikke passe at jeg skal spille kærester med min ex", fastslog jeg og slå min arm ned i bordet. "Det er kun for din egen skyld Bieber", "Hvad er min fordel ved det?", jeg løftede mit øjen bryn. "flere fans", argumenterede han. "tshh, flere fans? jeg er sgu ligeglad hvor mange jeg har, så længe mine ægte beliebers er der", jeg rystede på hovedet. "du bliver nød til at forstå, at alt ikke kan gå efter dit hovede", scooter sendte mig et ærligt blik. "Så det kan godt gå efter dit?", svarede jeg flabet. "Du er umulig lige nu, bare så vi får det på det rene, i to", han pegede på Marine og jeg, "i skal ikke se hinanden før dig og Selena ikke er sammen". Marine rejste sig op, så man kunne høre stolen blive skubbet tilbage, "Scooter nu er det nok, du skal ikke bestemme hvad vi skal og hvad vi ikke skal. Vi gør som det passer os, har du forstået det. Vill du synes at det ville være sjovt, hvis du og Yael ikke måtte være sammen, fordi hun skulle få flere fans på noget latterligt fake lort", udbrød Marine. Jeg havde aldrig set hende så surt og det så heller ikke ud til, at Scooter havde. Jeg så overrasket ud og samme gjorde han. "kom Justin, vi går", sagde Marine bestemt og rykkede stolen hårdt ind, så det gav et sæt i Scooter. 

Marine pakkede en kuffert og lagde sit tøj og make up ned i. Vi gik ud til bilen, hvor der banede en tårer ned ad hendes kind. "Det var ikke mening, at jeg skulle blive så sur, men han var så irriterende", sagde Marine og sukkede. "jeg forstod dig godt, lad os bare komme hjem og slappe af", svarede jeg og aede hendes kind. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...