We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92316Visninger
AA

36. Kapitel 35 - Fredo

Marine's synsvinkel

Jeg hørte banken på min dør, "Jeg sover", råbte jeg og tog puden over hovedet. "Mary?", sagde en bekendt stemme. "Fredo?", spurgte jeg nysgerrig og løftede mit hovede. Et grin forlod hans læber, i takt med at jeg hørte skridt nærme sig. "Jeg sover, smut", sagde jeg irriteret og tog dynen over mig. "Jeg havde lige glædet mig til, at se dig", svarede han med en trist stemme. "Ikke i dag, lad mig sove videre", bad jeg. "Nope", sagde han drilsk og lidt tid efter, mærkede jeg dynen blive trukket af mig. "giv mig den", befalede jeg og sendte ham døds øjne. Hvis øjne kunne dræbe nogle, var han helt klart død. "Klokken er snart 13", fastslog han og holdt stramt om min dyne. "Spurgt", sagde jeg flabet og kastede mig ned  i sengen igen. "Kom nu din dovne abe", han kastede dynen og sig selv ned på sengen. "Fint nok, du er jo umulig", sagde jeg og rejste mig. Jeg fandt et par shorts frem og løb ind på toilettet med en sort top. Jeg fik skiftet tøj, redet hår, børstet tænder og fik en lille smule make up på. "Var jeg ikke hurtig?", spurgte jeg glad, da jeg kom ud fra toilettet. Alfredo løftede sit ene øjenbryn, "Hvis 15 er hurtigt for dig, så jo", grinede han og rejste sig op. Vi fulgtes ned til køkkenet, hvor jeg fandt cornflakesene. Jeg hældte det op i en skål med mælk. "jamen godmorgen Mary", sagde Scooter og stilede sin kaffekop på køkken bordet. "Jamen godmorgen kære onkel", jeg smilede flabet og spiste videre. "Hvad skal du i dag?", spurgte han optimistisk. "Spørg Alfredo, jeg tror at han har lagt planer", grinede jeg og lagde min skål ned i opvask maskinen. Jeg havde faktisk ikke engang aftalt at være sammen med ham, men det var da skønt med selskab. "Vi skal ud i centeret", svarede Alfredo og smilede. "Fedt", mumlede jeg og et smil strejfede mine læber. "skal du have nogle penge?", spurgte Scooter og fandt sin pung frem. "klart", sagde jeg ironisk, jeg ville jo bruge mine egne, men det hjalp heller ikke rigtigt, for jeg havde ikke noget job. "Hvor meget?", han kiggede undrende på mig. "øhm", sagde jeg og hostede. "bare tag dem, jeg har alligevel ikke mindre", han kastede en $500 dollars seddel på bordet. "Wow, hvornår er du blevet rig", grinede jeg og tog den. "Hey, det der hjælper ikke", pointerede han og grinede. Jeg rystede på hovedet, "Tak scooter", sagde jeg og smilede sødt til ham. Han smuttede ud igen og her stod Alfredo og jeg. "Skal vi smutte?", spurgte han. Jeg nikkede, i takt med at jeg rejste mig og gik ud i bryggerset. Jeg tog mine sorte vans på og mine ray ban solbriller på. "Føler den rigtigt", kommenterede Alfredo og skubbede mig blidt. "Hvad?", grinede jeg og kiggede forvirret på ham. "intet", sagde han hurtigt og tog sine sko på. Vi kom endelig hen til centeret, vi blev stoppet 2-3 gange undervejs, for at tage billede med dem. "Jeg er skide tørstig", jamrede jeg og hev fat i Alfredo's arm. Han grinede blot, "hvor vil du have noget at drikke henne?", spurgte han og kiggede rundt. "Starbucks eller Baresso", klynkede jeg og krammede hans arm endnu mere. "Lad os tage på Baresso", "Super, bærer du mig?", spurgte jeg. "mener du det seriøst?", han løftede sit ene øjenbryn op. "Hvad tror du selv, selvfølgelig", grinede jeg og smilede til ham. "Hop op", sagde han og vendte ryggen til. "Åh...Jeg elsker dig Fredo", fastslog jeg, mens jeg hoppede op på hans ryg. "Jeg elsker desværre ikke dig, din lort", sagde han forpustet. Vi nåede hen til Baresso og satte os op mod vinduet. Min mobil ringede, det var Justin. Jeg tog den.

"Hey Jus", sagde jeg.

"Hvad laver du smukke?", spurgte han nysgerrig

"Jeg er på Baresso med Fredo", svarede jeg og smilede til Alfredo.

"Hvad skal du have?", mimede Alfredo med munden.

"overrask mig", svarede jeg tilbage til ham.

"Med Alfredo, skulle vi ikke være sammen?", spurgte han forbavset.

"Du kan da bare møde os, vi er i centeret", sagde jeg og lænede mig tilbage i stolen.

"okay, jeg kommer snart så", sagde han med en gladere stemme.

"super, ses du", sagde jeg med en postitiv stemme og lagde på. 

Alfredo kom tilbage, med en soft ice caramel drik. Oh...Den smagte himmelsk. "Hvad sagde han?", spurgte Fredo, han hentydede sikkert til opkaldet. "Han ville bare spørge om, hvad jeg lavede, men han kommer herhen okay?", jeg smilede usikkert. Han nikkede, "selvfølgelig". 

Vi havde siddet og snakket længe om alt verdens ting, indtil Justin dukkede op. Han krammede os og satte sig ved siden af mig. "Hvor er Selena?", spurgte Alfredo og tog en slurk af sin drik. "hvor skulle jeg vide det fra?". spurgte Justin forvirret og smilede. "Du er hendes kæreste Biebs", grinede han og slog Justin på armen. "Nej.. eller det er bare noget vi skal lade som om", forklarede han. "Jamen, i er da stadig sammen?", Alfredo's glade blik, ændrede sig til et seriøst blik. Justin rystede på hovedet, "nej jeg slog op med hende, men Scooter og hendes manager, bad os om at 'lade' som om vi stadig var sammen", "er hun helt nede?", spurgte Alfredo bekymret og hvilede sit blik på mig. "Sådan virker det ikke", svarede jeg og sukkede. "Men hvorfor Justin?", "Jeg... øhm..", begyndte Justin og kløede sig i nakken. Hans blik landede hurtigt på mig, men så ned i bordet. "Jeg havde bare ikke de samme følelser for hende, jeg elsker hende ja, men sgu ikke som før", svarede han uddybende. De havde virkelig haft ægte kærlighed, tænk han droppede hende for mig. Ja den dovne Marine Braun. Han var jo for fanden skør. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...