We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92472Visninger
AA

26. Kapitel 26 - Lad os bare få det her overstået

Justin's synsvinkel

"skal jeg køre dig hjem?", spurgte jeg Selena om. Hun nikkede og sendte mig et roligt smil. Vi satte os ind i bilen, "Justin", sagde hun og kiggede ned på sine hænder. "Hva så?", svarede jeg og sukkede. "Jeg ved godt, at du ikke gider det her, tro mig, jeg har heller ikke lyst til det efter vores brud", begyndte hun. "Kathrine har skam taget en hård snak med mig og de har jo i princippet ret. Vores ry vil så småt blive ødelagt eller du ved", Jeg nikkede forstående, jeg havde så inderligt lyst til at fortælle hende om Marine. Hun skulle da vide, at jeg var sammen med en anden. "Jeg har bare brug for luft og det her hjælper virkelig ikke", konstaterede jeg og kørte ind på motorvejen. "Jeg forstår dig godt, men vi skal vel bare vise os sammen til pris uddelingen", hun hvilede sit blik på vejen, hvor masser af biler strømmede til. "Jamen...jeg", jeg ville virkelig ikke skuffe Marine. "er der noget galt?", spurgte hun og lagde sin hånd på min hånd. Jeg rystede på hovedet og håbede at hun ville fjerne sin hånd fra min, hvilket hun også gjorde. "Mine beliebers forstår mig sgu godt, eller de føler i hvert fald med mig. Jeg vil ikke svigte dem og omvendt, derfor kan vi da godt offentliggøre at vi ikke er sammen mere. De vil støtte mig 100% og samme vil din fanbase", fastslog jeg og sukkede endnu engang. "Justin, lad os nu bare holde os til planen", svarede hun og tog sine solbriller på. Jeg rystede på hovedet pga. uenighed. "Henter du mig klokken 19:00?", spurgte hun og gik ud af bilen. Jeg rullede vinduet ned, "åbenbart", svarede jeg med et falsk smil. "super", sagde hun og gik. Jeg kørte henimod en park. Jeps, der hvor vi spillede fodbold. Jeg parkerede og kiggede blot ud på vandet, hvordan skulle jeg begynde, "Mary? Selena og jeg skal lade som om vi er kærester?", mumlede jeg for mig selv. Jeg hvilede mit hoved i mine hænder og tog en dyb indånding, hvordan i alt verden kunne Scooter gøre det mod mig. Han skulle bare vide, at hans niece var sammen med mig. Jeg tog min mobil frem og ringede til Mary, "Hey Biebs", grinede hun. "Vi skal snakke sammen", sagde jeg kort. "er der noget galt?", hendes stemme ændrede sig voldsomt. "Det er meget vigtigt, kan du komme ned i parken?", spurgte jeg og åbnede døren. Den kolde, men også varme brise ramte mine nøgne arme. Jeg havde en T-shirt på, men det føltes som en sweater. "Jeg skynder mig", sagde hun panisk og lagde på. Jeg lagde min mobil ned i lommen igen og fandt en bænk jeg kunne sidde på. Jeg kiggede ud på de små børn der legede. Ad der lød jeg en smule pædofil, men sandheden var bare at jeg savnede mine to små engle. Jazmin og Jaxon, min yngre søskende. "Justin?", hørte jeg en sød stemme sige, som også trak mig ud af min lille trance. Jeg vendte mig om og så Marine. Jeg trak hende ind i et kram, jeg kunne mærke hendes hjerte hamre. "Hvad er det der er så vigtigt?", spurgte hun nysgerrig og satte sig ned på bænken. Jeg satte mig ved siden af hende og tog hendes hånd. "Har du snakket med Scooter?", spurgte jeg nysgerrig. Hun rystede hurtigt på hovedet og borede sine øjne ind i mine. "Han sagde at Selena og jeg skulle "lade" som om vi var kæreste, for ellers ville det åbenbart ødelægge vores ry", sagde jeg lige ud i et. "Hvad? jamen, hvor lang tid?", "På nuværende tidspunkt...1 måned, men det kunne sagten blive i længere tid sagde Scooter og Selena's manager", svarede jeg og sukkede. "okay", mumlede hun lavt. "Jeg gider det virkelig ikke, det har jeg også givet udtryk for, men de forstår det simpelhen ikke", råbte jeg og kiggede lige ud, jeg kunne ikke se på min elskede. Hun så, så trist ud. "Du kan godt Justin", sagde hun. "Hvad?", mit blik faldt på hende. "Det er bare en måned", pointerede hun og rejste sig op, "Ja lige præcis, en freaking måned, 31 dage", sagde jeg irriteret. "Vi er jo stadig sammen, du har ikke mistet mig", "Jeg vil jo vise min verden, til alle andre. Du er min kærlighed, jeg vil bare være sammen med dig forhelved Marine". Hun hev i min arm, så jeg kom op og stå. Hun hev fat i min trøje og trak mig ind i et kys. Vores tunger begyndte at lege med hinanden. "Jeg elsker dig skat", sagde hun. Jeg ble helt overrasket, "elske", var et meget værdifuldt ord, som ingen skulle bruge hvis de ikke mente det. Men jeg elskede den tøs, det gjorde jeg virkelig. "Og jeg elsker dig", svarede jeg og kyssede hende igen. 

Marine's synsvinkel

"Jeg vil meget hellere være sammen med dig", sagde Justin og sendte mig de sødeste øjne. "Lad os bare få den her måned overstået okay Biebs", svarede jeg og grinede. Han kørte væk og jeg gik indenfor. Han havde formået at fortælle mig alt, jeg blev ret ked af det, da jeg fik af vide at han skulle følges med Selena til alle begivenhederne i en måned. Der var alligevel mange, ca. 5-8 tror jeg. "Hvor har du været?", spurgte Scooter ivrigt, da jeg hang min jakke op på støvtjeneren. "Jeg gik en tur", påstod jeg og smilede. "okay, du skal følges med mig til pris uddelingen i aften", sagde han og pudsede sine sko. Jeg gik udfra at han ville have dem på. "Øhm, skal du ikke følges med Yael?", spurgte jeg og rynkede min pande. "Hun er i Australien, det ved du da godt dit fjols", han begyndte at grine og pudsede så den anden sko. "Når ja", sagde jeg pinlig berørt og kløede mig i håret, "men pris uddelingen, den idag?", jeg håbede inderligt ikke, at det var den. Så skulle jeg se på Selena og Justin og det ville jeg nok ikke kunne klare. Jeg sagde faktisk kun okay til det, fordi jeg godt kunne forestille mig hvilken situation Justin var i. Jeg stoler på ham, hvilket også er det vigtigste. "altså er det er valg eller...", mere nåede jeg ikke at sige, da han afbrød mig. "Marine, du tager med og sådan er det bare", fastslog han og sendte mig et tilfreds blik. Jeg rullede med øjnene, "hvad tid kører vi?", spurgte jeg med en irriteret stemme. "klokken 19:20", sagde han og kiggede på sit ur. "så du har omkring 2 timer". Jeg nikkede og løb op ad trappen, hvad skulle jeg tage på?   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...