We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92160Visninger
AA

16. kapitel 16 - Hans hus

Marine's synsvinkel

Jeg prøvede, at undgå øjenkontakt med Justin. Jeg ville bare ikke se på ham, jeg var så sur på mig selv, men selvfølgelig også ham. Jeg synes bare, at det ikke var okay, specielt ikke over for Selena. 

Han kørte ind ad en anden indkørsel og parkerede. "Hvor er vi?", spurgte jeg forvirret og kiggede rundt. "Hos mig", svarede han lavt. "Hvad?, bare kør mig hjem", befaldede jeg og lagde mine arme på kryds. "Mary, klokken er 02:30, bare overnat her", sagde han og lagde sin hånd på mind skulder. 

Mine øjne trillede hen på hans hånd, der rørte mig. "Jeg tror ikke, at det er nogle godt ide", fastslog jeg og kiggede væk igen. "Vi kender begge to godt Scooter, han vil bare have dig i sikkerhed og desuden, så er jeg ekstrem træt", sagde han og gabte. 

Jeg nikkede roligt, altså drengen havde jo ret. Jeg steg ud ad bilen og gik henimod hoveddøren. Han kom farende hen og låste døren op. Hold nu kæft, hvor var hans hus enormt. Jeg mener, hvordan kunne man overhoved finde hinanden. 

"Kan du lide det?", spurgte han og grindede. Jeg rynkede på panden og sendte ham et mærkelig blik, "hvorfor skulle jeg være det?". "Tjaa...lad mig se", han placerede nogle fingre på hagen og gnubbede sig, "du stod med munden åben". "Hvad? Nej jeg gjorde ej", protesterede jeg. "Okay okay, så siger vi det", grinede han og tog sine sko af. Samme gjorde jeg og lagde jakken på stumtjeneren. 

"Jeg sover bare på sofaen", sagde jeg og traskede hen imod den store lækre sofa. "Nej nej, jeg har masser af gæste værelser", sagde han hurtigt og hev i min hånd, hvilket gjorde at jeg røg lige ind i hans veltrænede overkrop. 

Jeg kiggede ham dybt i øjnene og blev helt fortabt. De brune øjne borede sig ind i mine grønne. "Mary? Mary?", sagde han og sendte mig er smil. "Ja", svarede jeg hurtigt og trak mig ud af hans greb. "Er du okay?", spurgte han og kiggede bekymret på mig. 

Jeg nikkede, "gæste værelset", gentog jeg kort og hårdt. "Følg med mig", sagde han og gik op ad trappen. "Vil du låne en trøje eller noget?", spurgte han, efter jeg havde lagt mig i sengen. 

Jeg rystede på hovedet og lagde mig godt til rette. Hold nu kæft, hvor var den seng blød, stor og bare alt i alt virkelig god. "Jamen, så sov godt", grinede han og lukkede døren. Jeg faldt hurtigt i søvn.....

-

"Mary....?", sagde en bekendt drenge stemme. Han stod overfor mig og kiggede surt på mig. "Justin?", spurgte jeg straks. "Hvorfor er du sur på mig?", sagde han surt og trist. 

"Hvorfor jeg er sur? Tag dig lige sammen...kysset for helvede?", sagde jeg og sukkede. "Jeg er så ked af det...", sagde han lavt og der så jeg først, at hans arme var dækket med blod. "Justin, hvad er der sket?", udbrød jeg og tog hans arm op. "Det er din skyld Marine...din skyld", råbte han.

-

Jeg satte mig op i sengen, min puls var ekstrem hurtig og nogle par tårer trillede ned ad min kind. Godt, at det bare var det mareridt, men betød det, at jeg skulle tilgive ham og mig selv? 

Jeg gik ud ad værelset og så mig rundt omkring, jeg ville bare finde Justin nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...