We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92391Visninger
AA

11. Kapitel 11 - Ariana min pige

Marine's synsvinkel

Jeg kiggede mig lige en sidste gang, inden jeg gik nedeunder. Min kjole var sort, hvor man kunne se barmen, altså ikke meget, men i ved nok hvad jeg mener. Kjolen var rimelig stram, men jo længere ned den kom, jo løsere blev den. Jeg havde ladet mit hår være glattet. 

Min make up bestod af en mørk øjenskygge, der passede til mine grønne øjne. 

"De er her nu", råbte Scooter, lige idet jeg fandt et par sorte ballerinaer frem. "Kommer", råbte jeg tilbage og farede hurtig ind på toilettet efter parfume. 

Jeg tog ikke stilletter på, for jeg var jo ikke den laveste. Jeg var omring 1,68 m. Jeg drog hurtigt nedeunder, hvor jeg kunne høre nogle stemmer. Jeg så en masse mennesker, jeg egentlig aldrig havde mødt. "Mary", hørte jeg en kvinde stemme råbe. 

Jeg vendte mig om og så den smukke Ariana. "ARIANAAA", skreg jeg tilbage og kastede mig i hendes arme. "Hvor har jeg savnet dig", grinede hun og slap mig igen. "I lige måde smukke, hvordan har karrieren været?", spurgte jeg og sendte hende et tandpasta smil. "Den har været perfekt, jeg hørte det med din mor", sagde hun og sukkede. 

Jeg nikkede og smilede svagt, "vi må bare se fremad". "Du kan altid komme til mig, det ved du også godt mus", hun trak mig ind i endnu et kram. Jeg grinede lavt, "så hvad er jeg gået glip af?", spurgte jeg og så nysgerrig på hende. "Tjaa, du ved...", sagde hun. "Luke og jeg er slået op". "Hvad?", udbrød jeg og kastede mine arme ud til siden. "Men....men", stammede jeg, "jeg elskede jo Luke". "Der ved jeg godt mus, men det gjorde ingen os i sidste ende, jo som venner", svarede hun og sendte et roligt smil. 

Jeg nikkede forstående og smilede svagt, "er i stadig venner?". "Selvfølgelig, han er en dejlig dreng, men vi har det vidst bare bedst hver for sig", grinede hun. Vi havde snakket lidt hist og her, indtil Scooter havde kaldt os til bords. Maden smagte vidunderligt, det var stegt flæsk med kartofler og persille sovs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...