Samtaler i mørket - essay

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 4 jan. 2014
  • Status: Færdig
Dette er et essay jeg skrev som en stil i 8. klasse. **Kopiering toleres ikke, og jeg vil blive meget dybt såret hvis det skulle ske, da dette er en stil jeg er utroligt stolt af! Tak!**

1Likes
2Kommentarer
5621Visninger
AA

1. Samtaler i mørket

  Hvad er mørke? Hvad er mørke lavet af? Hvor mørkt skal det egentlig være, før det er mørkt? Er det mørkt lige nu, hvor jeg knapt kan se min egen hånd, hvis jeg strækker den ud foran mig? Men er det mørkt nok til rigtigt at være mørkt, når jeg godt kan ane personen ved min side? Hvis jeg kan se vandet under os skvulpe og svagt kan tyde bogstaverne ridset ind i den ru badebro?

   Mørket var ikke uhyggeligt i aften. Det var mere som om, et blødt klæde af fløjl var trukket hen over himlen. Som om min udstrakte hånd om et øjeblik, bare et lille øjeblik, ville ramme det der ville vise sig at være det blødeste stof vævet af selve mørket og påsyet millioner og millioner af små bitte stjerner der jo egentlig ikke er så små igen. Er det dét, mørke er? Et klæde trukket over himlen med det ene formål at give én muligheden for at se stjernerne?

 

“Hvad tænker du på?” Jeg kunne mærke et par øjne se på mig.

“Mørket.”

“Ja det er ved at være mørkt. Vil du gerne hjem?”

“Nej jeg mener, jeg tænker ikke mørket, jeg tænker over mørket.”

“Nåh sådan.”

 

 Stilhed.

En ny række af tanker.

Hvor kommer mørket i bund og grund fra? Hvorfor er det ikke mørkt hele tiden? Hvorfor er det mørkere længere tid om vinteren? Hvor forsvinder lyset hen, når man slukker på stikkontakten? Så mange spørgsmål og så få svar.

En kat sprang ud af skyggerne bag os. Dens lysende øjne borede sig ind i mine og oplyste svagt nattens mørke. I samme nu var den væk igen. Forsvundet ned i mørkets gab. Mørket er altædende. Mørket sluger alt og efterlader intet andet end tomhed. Kun lyset kan jage mørket væk. Mørket og lyset er som søskende. De deler og udfylder hinandens huller, men de kan ikke altid enes. Er det dét, mørke er? En refleksion af os mennesker. Eller omvendt? Mennesket lærer fra dets omgivelser, så det gælder vel også ting, vi ikke kan se? Eller når vi ikke kan se? Lærer vi i virkeligheden mere af det, vi ikke kan se? Mørket der kæmper mod lyset. En evig kamp uden ende eller vinder.

   Jeg så hen mod gadelygten bag os. Med dens gullige skær fik den mig til at føle tryghed og varme. Jeg længtes pludselig efter lyset.

Men hvorfor længes man egentlig efter lyset, når det er mørkt? Hvad er det ved mørke, der gør, at man bliver utryg eller bange for mørket? Er det fordi, vi intet kan se? Fordi mørket skjuler alt? Forandrer og laver om på alt. Vender hele verden på hovedet. Er det derfor, vi er bange for mørke?

Fordi det er anderledes?

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Okay, det var så mit essay! Jeg skrev dette essay ud fra et stileoplæg, så handlingen (hvis man kan sige at der er en, hehe) er min egen, men arbejdede ud fra en given overskrift (samtaler i mørket). Da et essay mest af alt er en strøm af tanker og refleksioner, og jeg som bekendt elsker at lade tankerne flyde, er det et emne jeg elsker at arbejde med! Hvis der er nogen der, af en eller anden grund, vil have mig til at skrive flere essays, som jeg selvfølgelig publicere, så sig endelig til!

Og, hehe, fik forresten 12 for denne stil;-)

Ønsker i at se flere af mine stile, så sig endelig til!:-)

 

**Må gerne bruges som inspiration, dog vil jeg ikke opleve kopiering af nogen art!**

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...