Love Makes Blind - Crystal Eyes - Part 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2014
  • Opdateret: 9 feb. 2014
  • Status: Igang
Angelina-Rose Lawson (18). Opkaldt efter sin fars celebratycrush og sin mors yndlingsblomst, også kaldt Angel, bor i den britiske by Croydon lige uden for London. "Mine fødder blev varme, men samtidig var det som om der blev dannet en beskyttende hinde af is omkring dem. Det kriblede en smule ned ad min ryg, og mine knæ dirrede. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden alt vidende om at der nu ikke var nogen vej uden om" **Nyt kapitel udkommer søndag klokken 15.01**

12Likes
25Kommentarer
770Visninger
AA

2. 3. hjul

Vi sad i undergundsbanen på vej til London. Jaylin skrev med Niall, og jeg kiggede bare ud af vinduet. "Er du sikker på, jeg ikke bliver 3. hjul?" spurgte jeg med blikket sat fast ud af ruden. "Ja selvfølgelig" svarede hun fjernt og jeg kunne høre de hurtige kliklyde, fra hendes splinternye iPhone 5.

Pludselig kom to piger forbi. "Hey er du ikke Jaylin Gate, Niall's kæreste?" spurgte den ene, og man kunne se forventingen i deres øjne. Jaylin kiggede op. "Jo" sagde hun og smilede. De begyndte at skrige. Jaylin fjernede smilet fra sine læber, kiggede bare ned i sin telefon igen, som om de ikke betød noget for hende.

"Øhm... Var det ikke lidt uhøfligt?" spurgte jeg så pænt jeg kunne, da de var gået. Hun kiggede et kort øjeblik op fra mobilen og i mine øjne. "Shit vi skal af nu!" udbrød hun bare, i stedet for at svare mig, og vi fulgtes hen til døren der åbnede foran os.

Niall's hus var stort og flot. Det lignede et lille palads. Vi gik in ad en sti mellem en masse roser, og for enden ventede os en luksuriøs dør, som Jaylin bankede et par gange på. Der gik få sekunder og så kunne vi se at, der blev revet ned i håndtaget. På den anden side af døren stod Niall. Han kyssede Jaylin, og derefter gav han mig et kram. Jeg kiggede bare på ham. Hans blonde hår bølgede på en helt bestemt måde, som jeg slet ikke kunne beskrive. Hans klare øjne skinnede som krystaller, og jeg kunne mærke en kort bølge af panik løbe igennem mig, da hans blik fæstnede sig på mig. Derefter en følelse af tryghed. Hans blik gjorde mig tryg. Jeg følte mig sikker i hans varetægt. Jeg følte, at jeg kunne stå i mod alt, hvis bare han beskyttede mig. Mine øjne løftede sig fra gulvet og fandt hans. De borrede sig dybt ind i mine og gjorde mig utryg, på en måde der alligevel gjorde mig mere tryg end nogensinde før.
Med et sæt fjernede jeg mine øjne, og han gjorde det samme. Jaylin var heldigvis allerede gået ind og begyndt at tage sin jakke af, men vi vidste begge, at der ikke måtte være noget.
Han åbnede døren et par centimeter mere, som for at vise at jeg kunne gå ind. Jeg gjorde som han ville, og han lukkede døren efter sig.
Jeg kunne se på ham, at han følte sig utilpas. "Ehm.." startede han. "De andre kommer om en times tid, men jeg er glad for at I gad at komme lidt før. Så kunne jeg nå at vise dig lidt rundt" sagde han så, med det sidste henvendt til mig. Jeg nikkede og Jaylin tog mig i hånden og fulgte Niall. "Og det var Angelina?" spurgte han så, da vi nåede køkkenet.  "Angelina Rose" rettede jeg ham. "Men alle kalder mig Angel, så det er det eneste du får brug for" fortsatte jeg og fremtvang et smil. Det var ikke fordi jeg ikke havde lyst til at smile til ham. Det var faktisk lige præcis fordi jeg bare havde lyst til at give ham det største smil jeg kunne. Men jeg måtte ikke. Han havde Jaylin. Niall og Jaylin var et par. Og det ville de blive ved med. Det var nok bare mig der var for påvirket af alle indtrykkende. Et kæmpe hus. Niall Horan. Lille mig midt i det hele. Jeg måtte bare få det rystet det ud af hovedet. 

Da gæsterne alle sammen var der, blev der sat gang i musikken og alkohollen overtog mit blod. Mørket var faldet på udenfor. Musikken spillede på det højeste. Folk hoppede tæt og sang med, præcis som på et diskotek. Køen til badeværelset var lang og jeg vil skyde på at vi var mindst 70 mennesker inviteret. Lige pludselig stod han foran mig. Jeg kiggede ind i de dybe, klare krystaller. De ramte mit sind med sådan en kraft at jeg var ved at miste balancen. Mit hjerte hamrede som aldrig før. Han kom tættere på mig. Han knyttede sit bryst mod mit. Mine fødder blev varme, men samtidig var det som om der blev dannet en beskyttende hinde af is omkring dem. Det kriblede en smule ned ad min ryg, og mine knæ dirrede. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden altvidende om at der ikke var nogen vej uden om nu. Jeg lod hurtigt mit ansigt bevæge sig op igen, og så skete det. Vores læber mødtes. Hans var blide som babyhud. Han tog forsigtigt hånden op igennem mit hår indtil den støttede mit hoved. Den velkendte følelse af tryghed strømmede op igennem min krop igen. Han fjernede sin mund igen og lod den langsomt bevæge sig op til mit øre. "Angel. Jeg elsker dig" Det gav et sæt i mig. Jeg rev mig løs af hans greb. "Nej. Du elsker Jaylin" stammede jeg. Jeg var på vej væk, men han tog min hånd, og førte mig modvilligt igennem den store mængde af dansende mennesker.
 



Han åbnede døren ud til en balkon, med den smukkeste udsigt over vandet. Jeg kæmpede for at holde mit blik på udsigten og ikke hans øjne. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at han stillede sig hen ved siden af mig til hegnet og kiggede ud. Vi stod tå tæt at vi kun lige præcis ikke rørte hinanden. "Jeg elsker dig Angel" gentog han sig selv. "Niall. Du er fuld. Det her var en fejl. Vi skal bare glemme det" Prøvede jeg. Jeg var på vej ind, men han tog min hånd og stoppede mig. Jeg kiggede på ham, og ved et uheld blev jeg fanget i hans øjne. De var alvorlige. "Angel. Lyt til mig" Jeg holdt op med at kæmpe og lod ham hypnotisere mig. Jeg kunne ikke stå i mod de øjne. Han tog armen om min skulder, og vi stod og kiggede ud over London. "Da du kom ind ad døren, blev jeg fortabt i dig. Dit bølgede hår og dine helt perfekte øjne. Du fik mig til at glemme alt om hende jeg troede der var mit livs kærlighed. Jeg har aldrig følt sådan her for en pige før" Jeg vendte mig 180 grader, og stod med ryggen til udsigten. "Niall. Her er mit nummer. Ring til mig i morgen, så snakker vi der" sagde jeg og skrev mit nummer på hans arm. Han lod mig skrive det, og så trak han mig ind til sig. Han kyssede mig blidt og jeg kunne mærke en følelse af elektricitet gå igennem min krop. Han begyndte stille at fjerne sig, men denne gang holdt jeg fast, og han gjorde ikke modstand.
Pludselig, imens det var allerbedst, gik døren op. "HVAD LAVER I?" hørte jeg en velkendt stemme råbe og Niall skubbede mig væk med et sæt. "Jaylin?" udbrød jeg. "Angel? Hvordan kunne du?" "Jaylin, lad mig forklare" prøvede jeg, som de gjorde i film. "Og du var bange for at blive 3. hjul?" fortsatte hun med tårer løbende ned ad kinderne. Hun løb grædende ind igen og få sekunder efter kunne jeg se hende forlade huset. Jeg ville løbe efter hende, men Niall stoppede mig. Jeg kiggede på ham med tårer i øjnene. "Jeg må hjem nu" Det var det sidste jeg nåede at sige. Jeg løb ned gennem det fine hus, ud af den fine dør, igennem den fine forhave, for at se om jeg kunne se hende, men hun var for længst væk.

 

***
Forfatterkommentar:
Jeg håber I kunne lide 2. kapitel. Jeg har brugt rigtig lang tid på det, og som I bad om er det blevet længere.

Kom gerne med ris og ros!

Hvad tror I der kommer til at ske?
Hvor er Jaylin blevet af?
Hvad vil der ske med Jaylin og Niall?
Hvad vil der ske med Angel og Niall?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...