exist

Kayla var en pige med kræft, hun viste at hun måske kun havde en måned eller måske et år at leve i, men alting begynde at ændre sig da Kayla overhører en samtale. En magisk verden begynde at dukke op, men den skulle slet ikke have eksisteret inde i Kaylas hovde, og uheldigvis midt i alt kaosset blev hun for elsket i Niall Horan

4Likes
2Kommentarer
342Visninger
AA

3. skole start

"Omg det er første skole dag. Jeg kommer sikkert til at dumme mig" jeg skrev med en fyr jeg ikke engang kende. Det var på en eller anden mærkelig chat sidde der reklamerede for 'find nogle nye venner' ham fyren jeg talte med virkede sød. Han havde flere gange spurgt om vi skulle mødes, men jeg ved ikke rigtig. Jeg har hørt om så mange tilfælde hvor dreng faktisk var 30 og udgav sig for at være 17. Jeg ved godt at det måske er sådan ved mig, men man kan aldrig være for forsigtig. Eller man kunne jo spørger om de kunne mødes også komme lidt tideligere også vente omme bage nogle buske. Jeg tør bare ikke at chancen. Det eneste jeg ved om ham er at hans yndlingsfarve er grøn ligesom min! Han har lyst hår, blå øjne, går til guitar, og vi skal gå på samme skole (så jeg tror altså ikke han er en af de der i 30erne). ej okay det er måske meget at vide nu når jeg aldrig har mødt ham og kun har kendt ham i to uger, men ja. pling. jeg skynde mig hen til computeren. oppe i hjørnet stod der 'du har en ny meddelelse fra blueeyes4(det var ham fyren) ''øh, jeg har noget jeg skal spørger om......... altså nu hvor det er første dag i dag kunne vi så ikke mødes ved indgang klokken 14.00 lige midt i frikvarteret?'' jeg sad og tyggede lidt på den bogstavelig talt.(jeg sad med min morgenmad) jeg havde enlig drømt om det siden første dag vi startede at skrive, men alligevel var jeg lidt bange for hvad nu hvis han ikke var det jeg havde forventet. jeg tog chancen ''lad os gøre det '' skrev jeg, men tøvede godt nok lidt da jeg skulle trykke send. ''mor jeg skal afsted'' min mor skulle altid sørger for at det hele var perfekt, og især når det var en begivenhed som for eksempel ja....... første skoledag.

''ja ja skat. jeg kommer nu'' min far døde da jeg var to så.... jeg kendte ham ikke så godt, men det gjorde nu heller ikke noget en mor er mere ind rigeligt. hun kom løbene ned af trapperne, og var lige ved at snuble over sine egne fødder ''her er din mad pakke og husk at du ikke må stresse. her har jeg en seddel som du skal aflevere til skoleinspektøren. husk nu dine valgfag er musik og kunst, hav nu en god dag'' hun kyssede mig på min lille modermærke på kinden.

jeg løb ud af døren,og hen til skraldespanden som stod i carporten. jeg krøllede papiret min mor gav mig og smed det i. jeg viste allerede var det stod, selv om jeg ikke havde læst det.

kære skoleinspektør.

Kayla har dsv. kræft, men hun er godt på vej til at blive rask.

I må ikke være for hårde ved hende.

hilsen Kaylas mor.

ja, det der med jeg er godt på vej til at blive rask. Det passer ikke. jeg har haft det siden jeg var helt lille, og hun her fået mig til at gå igennem en masse operationer, kemoer  og jeg ved ikke hvad. men jeg har sagt fra. jeg gider ikke mere. jeg ville leve livet som en almindelig tegneager, og behandles som en, indtil jeg dør, og når jeg gør. så er det skæbnen der har bestemt. 

dyyyyyyyyt. nåh nej. det var skolebussen, som var lige ved at køre. jeg satte mine ben i løb. lige da jeg var fire meter fra døren lukkede den og bussen begyndte at trille. jeg hamrede på døren og råbte ''hey, jeg skal med'' 

efter ti lange sekunder opdagede hun mig og stoppede bussen. ''du må lære at kommer til tiden'' råbte hun lige op i hovedet på mig. jeg mumlede lige så stille undskyld og gik ned igennem bussen med et hjerte, som var lige ved at eksplodere. da jeg så en ledig plads begyndte jeg at gå hen i mod den. pige som stad på sædet ved siden af. satte hurtig sin taske over på det.

jeg sukkede og pludselig hørte jeg en stemme nede bagerst i bussen '' du må godt sidde her'' jeg skyndte mig der hen og satte mig ned ''hej, jeg hedder Madison'' jeg vente mit hoved så jeg kunne se hende. hun havde blondt hår og blå øjne som natte himlen, og hun virkede bekendt. jeg blev revet løs af mine tanker ved at en dreng trykkede på en båthorn oppe foran i bussen ''øh jeg hedder Kayla'' siger jeg nervøst og giver hende hånden.

''mmhh mmhh year, do do do do do do do do, oh year. gotta change my answering machine, now that my alone. cuz right now it says that.......''

pis, det var min mobil. jeg rev nærmest lynlåsen i min taske op. hvor er den, hvor er den. der! arg, det var bare mor, hun havde sikker glemt at give eller fortælle mig et eller andet. jeg afbrød opkaldet og satte mig mobil på lydløs.

''forældre, var?'' spurgte Madison med lidt usikkerhed i stemmen. 

'' ja......'' efter 2 sekunder begyndte vi begge to at grine.

 

bussen stoppede og vi var begge to ikke lige forberet på det, så vi var lige ved at få vores hoveder ind i sæddet foran, også grinte vi ellers bare højere. vi tog vores tasker og hoppede ud af bussen. da vi var på vej ind fandt vi ud af at vi faktisk havde ens skemaer ud over cirka to timer hver dag, og at hisorie var første time.

klokken ringede, og der var proppet på gangene. ingen af os viste hvor vi skulle hen. så vi prøvede at spørge nogle, men alle var så forvirret. så da der næsten ikke var flere på gange, fandt vi det endelig. men vi kom lidt forsent så vi kunne ikke sidde sammen, faktisk skulle vi sidde i hver ende af klasseværlset. 

historie havde altid været mit hade fag, men jeg kom igennem hele de to timer, ved at tage hætten fra min hættetøje over hovedet og høre musik.

jeg gik sammen med Madison ned til kantinen. hun begynde at tale om hende selv for at jeg kunne lære hende bedre at kende, men efter ikke lang tid var jeg i mine egne tanker. skal jeg fortælle hende det? nej jeg kender hende knap nok, men jeg vil ikke holde det hemmeligt for hende. det ville være en dårlig begyndelse på vores venskab, og det ville være rat at have nogle at tale med om det. så jeg besluttede mig for at gøre det, når vi havde fået vores mad og var kommet hen til et bord.

''hallo, er der nogle'' hun viftede med hendes hånd foran mit hoved ''nå, er jeg virkelig så kedeligt at høre på?''

''nej, nej det var ikke ment på den måde. jeg kom bare lige til at tænke på noget. undskyld, du må ikke være sur på mig'' jeg prøvede at lave mine hundeøjne som altid virkede på mor når jeg ville have lov til noget.

''okay, okay bare du aldrig laver de øjne igen''sagde hun med en bestemt stemme.

jeg grinte lidt  og vi gik hen for at få vores mad. 

det duftede fantastisk det lille stykke lasagne og det salt der lå ved siden af. jeg tog et glas appelsin juice, og vi gik ned til et ledigt bord og satte os.

så er det nu!

 

tak til jer som har læst det indtil videre. jeg begynder på næste kapitel nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...