exist

Kayla var en pige med kræft, hun viste at hun måske kun havde en måned eller måske et år at leve i, men alting begynde at ændre sig da Kayla overhører en samtale. En magisk verden begynde at dukke op, men den skulle slet ikke have eksisteret inde i Kaylas hovde, og uheldigvis midt i alt kaosset blev hun for elsket i Niall Horan

4Likes
2Kommentarer
341Visninger
AA

4. ''jeg er så kloset''

''jeg har noget jeg skal fortælle dig'' hun kiggede på mig med hendes nysgerrige øjne. jeg fik en lille klump i halsen. hvordan skulle jeg fortælle det ''øhm, je... jeg....'' kom nu til sagen Kayla ''du kommer måske ikke til at kende mig i særlig lang tid'' nu siger jeg det. jeg tog en dyb indånding ''jeg har kræft okay.... o og jeg vil ikke til kemo mere for jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst bare har siddet og kunne kigge nu i luften uden at kunne bekymre mig om at skulle dø næste morgen og jeg er træt af det'' tårerne pressede på. klumpen i min hals blev større og jeg kunne mærke at jeg begynde at hyperventilere.

''rolig nu, hvis du havde hørt hvad jeg sagde før havde du slet ikke behøvedet at bekymre dig om at sige det. min mor døde af kræft da jeg var 7 år, og hun stoppede også med kemo. hun sagde til mig hvordan kan man nyde livet når man hele tiden skal til lægen, og man har fået alt hvad man ønskede sig for eksempel mig'' Madison smilede,og hendes øjne var blanke ''der forstod jeg ingenting men efter nogle år begyndte jeg at forstå, så jeg kan godt følge dig. men jeg tror lige at du skal gå ud og tørre øjnene, for det sider mascara rundt om hele dine øjne. jeg skal nok være her når jeg kommer tilbage'' hun smilede til mig og gav mig et lille kram.

jeg gik ud på gangen, og lod tårene løbe. ikke fordi jeg var ked af det, men fordi jeg var glad. jeg havde aldrig haft en veninde som forstod mig, så godt. hvis jeg ikke havde mødt hende havde jeg nok siddet alene nu. 

men nu skulle jeg finde toilettet, så jeg kunne komme ind til hende igen inden en næste time begyndte. gangen var helt tom så alle de andre må være ind i kantinen. jeg gik ned af den samme gang, så vi gik ned af i morges. det undre mig at jeg ikke så toilettet, for det var lige her.

endelige havde jeg får alt mascaraen af, og jeg tog noget papir og tørrede ansigtet. jeg tog min hætte over hovedet ,og satte mine høretelefoner i ørene, da jeg gik ud af døren fra toilettet. selvfølgelig så jeg min ikke ordentligt for, så jeg gik lige ind i en med en masse bøger ''undskyld, undskyld. det var ikke meningen. jeg er bare så kloset'' jeg skyndte ned på gulvet, for at hjælpe ham med at samle bøgerne op. min hånd strejfede hans. hans hånd var varm, og blød. mit hjerte sprang et slag over.  jeg kiggede op. han var på samme alder som mig, og havde blond hår, men det så ud som om det havde været brunt. pludselig opdagede han ,at jeg var holdt op med at samle bøgerne, så han kiggede også op. jeg så lige ind i hans smukke lyseblå øjne, og hans læber var...... vent det gik lige op for mig jeg sad og stirrede på ham. rødmen skød op i mine kinder.

''øøh'' jeg tog lidt hår om bag øret og hev lidt på den ene mundvig ''skal jeg hjælpe dig med bøgerne, der er ret mange''

''ja, det må du da gerne. jeg skulle gå på med dem på biblioteket for min lære, og jeg kunne godt bruge lidt hjælp'' så tog jeg den ene halvdel af bøgerne og han tog den anden. 

det var godt nok en stor high school, men jeg havde ikke forstillet mig at de også havde et bibliotek. der var helt stille. jeg betragtede ham bagfra og lage hovedet på skrå. hvordan kunne det være en som ham var single. jeg stoppede op. vent... hvad. det kunne jeg da ikke vide, hvor fik jeg den ide fra? 

''kommer du?'' spurgte han. jeg blev lidt overrasket over hans irske accent, men jeg tænkte bare alle har en accentder er bare nogle der en forskellige fra andre. så begynde jeg at gå igen, og da han så vente sig om igen rystede jeg lige let på hovedet. jeg løbe op ved siden af ham.

''undskyld, jeg har været så uhøflig. jeg hedder Kayla, og jeg er lige begyndt her i dag'' sagde jeg lidt nevøst, for jeg var bange for at han bare ville ignorere mig.

''jeg hedder Niall, og jeg er også lige begyndt idag. tænk en gang efter to timer er jeg allerede blevet bogbærer ''jeg kunne mærke latteren nede i maven trænge op igennem halsen og ud igennem munden. åh nej, jeg havde bare det mest mærkelige grin. Lidt efter begyndte han også at grine.

da vi så var nået helt op på biblioteket, og havde afleveret bøgerne. kom Madison pludselig ''der var du. du kom ikke tilbage, så jeg tænkte at jeg ville se efter di.........'' hun kiggede hen på Niall, og begyndte så at smile. Niall rullede med øjnene, og trak lidt på smile båndet. hvad forgik der.var de eller havde de været kærester. en mærkelig fornærmelse brede sig i min mave. hvad var det, for det kunne ikke være jalousi. jeg havde jo knap nok kendt ham i hvad tolv minutter, og det eneste jeg viste om ham var at han hed Niall, han havde en irsk accent, lyse blå øjne og han var ret sjov.

Madison så på mig igen '' så du har mødt min fætter'' fætter? okay, så var jeg helt galt på den. varmen poppede op i mine kinder. hun smilede til mig ''øh nåh, så det var din fætter. jah, nu kan jeg se ligeheden'' dumt sagt kayla. dumt sagt.

de kiggede på hinanden '' sig aldrig det igen'' sagde de i kor. jeg kunne mærke smilet på mine læber ''okay, okay''

klokken ringede. Niall tog Madisons hoved under armen, og rodet rundt i hendes hår. jeg ved ikke hvorfor, men jeg ville ønske han gjorde det ved mig. bare at røre ved hans hud og føle den varme igen. ''kom så vi skal til time'' sagde Niall med et smil på læben. pludselig mærkede jeg et stik i brystet, som en kniv det skar igennem mig. en bræk fornærmelse fylde min hals og videre op i min mund, men det var ikke bræk der kom ud af min mund. det var blod. 

jeg hørte taste lyde fra en telefon og Madisons stemme gled ind i mit øre. en hånd tog fat om livet på mig. varmen bredte sig i hele min krop. uden at kigge viste jeg det ved Niall. jeg var helt slap. han holde mig i sine arme. lige i det øjeblik følte jeg min kolde og skrøbelige celler smelte sammen med hans stærke og varme. jeg havde aldrig følt sådan hele min liv.

vi kom udenfor solen skinnede med i mine øjne og videre ind i mit kranie. der kom en bil i det fjerne med et rød og hvidt lys. en ambulance! Nej, jeg har sagt nej til det her. det blod der førte ud i mine ben begyndte at bevæge sig. jeg ville ikke det her. jeg skulle væk her fra. hele min krop begyndte at spjætte, også kom jeg i tanke om at jeg skulle møde fyren 'blueeyes1' om 4 minutter. det kunne jeg bare ikke gå glip af ''hey, hey rolig'' Nialls stemme virkede meget beroligende på mig. hans stemme virkede som jeg sød sumren i mit øre. hans hoved var så tæt at jeg kunne mærke hans ånde mod min kind. han så ind i mine øjne. '' det skal nok gå, det skal nok gå'' hans øjne mindede mig om solen der gik ned i havet, om kærlighed ved første blik. pludselig opdagede jeg at jeg havde stirret på ham hele tiden. jeg mærkede et stik i siden, men jeg var ligeglad. Niall holde mig i sine arme. mine øjne blev tunge og til sidst lukkede de.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...