The Red Mare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Færdig
Chloe Porter er en 16-årig pige med 12 års heste-erfaring på bagen. Hendes hest er lige død, men hun bliver nødt til at motivere sig selv, så hun beslutter sig for at starte til ridning på det dyre ridecenter LaCord, der også har en rideskole. På centret avler de de smukkeste racer, men hun falder ikke for den smukke og lærenemme arabervallak Douche eller den dygtige lipizzanerhoppe Talitha Del Mencho - Hun falder for den uvurderede Melissa, en rød hoppe med uvelplejet pels. Den selv samme Melissa, som er helt opgivet af rideskolen, og som står i den mest indelukkede boks i den fjerneste krog. Aldrig har Chloe elsket en hest så meget ved første blik, end ikke hendes egen tidligere hest der er død. Chloe træner Melissa op igen på egen hånd, og sammen knytter de et stålstærkt bånd til hinanden. Sammen er de uovervindelige. Men selv for en hest og en pige vil der komme udfordringer - Og det er ikke altid til at styre, hvor mange der kommer.

37Likes
13Kommentarer
3318Visninger
AA

3. Riding Class

Jeg lod fingrene løbe igennem Melissa's man. Den var stadig filtret, selvom jeg havde redt den mere end 5 gange. Med et suk tog jeg kammen frem igen og redte den godt igennem, de steder hvor den var mest filtret. "Bliver du aldrig ren, pony?" Spurgte jeg stille, og Melissa fnøs. Melissa var den eneste hest på hele rideskolen der ikke havde nogen halvpart - Alle de andre havde én, de fleste havde faktisk to. Melissa havde ikke engang én, hun havde ikke engang nogen der ønskede at få halvpart på hende. Melissa vendte pludseligt sine kønne øjne der var omkranset af de lyse øjenvipper mod mig, og jeg lagde kammen ned i min striglekasse og sukkede. Så lagde jeg stille armene om hendes hals.

Pludselig lød der en masse stemmer. Jeg hørte Maddies barnerøst; "Må vi gerne trække dem ud på staldgangen nu?" Og jeg hørte en kvindestemme svare ja. Det var ridelæreren, Trine. Hun var rigtig venlig og ikke alt for alvorlig, det kunne jeg godt lide. Der lød tunge hovslag, og jeg kunne høre det dæmpede 'klik' da kæderne blev sat fast i hestenes grimer. Hvor mange var vi egentlig på holdet? Vi måtte være mange, eftersom der var en del ivrige pigestemmer. Jeg kiggede på Melissa, og så kiggede jeg på Maddie, der pludselig stak sit lille hoved ind i boksen med et smil. "Hej Chloe, skal du ikke sætte din hest ud på staldgangen?" Hendes stemme var glad og en smule højrøstet. "Jov da.. Men hvor er trækketovene?" Spurgte jeg, og mine kinder blev let rosa da hun himlede med øjnene og forsvandt. Jeg kiggede efter hende, men hun kom fra den anden side, end den jeg havde forventet hun ville komme fra. "Hér," Hun rakte mig et tov, og jeg tog fat i det og spændte det i Melissa's grime. Maddie åbnede belejligt boksdøren op for mig, og jeg trak i Melissa - Men hun kom ikke med. Jeg klikkede med tungen og trak en smule hårdere i trækketovet; Det hjalp ikke. "Melissa vil aldrig ud af boksen. Jeg tror aldrig, at det er lykkedes nogen at trække hende ud på staldgangen. Hun er mega stædig!" Sagde Maddie hurtigt, og så kiggede hun på mig med et blik der tydeligt sagde 'jeg-er-glad-for-at-det-ikke-er-mig!', sendte mig et hurtigt smil og vendte tilbage til sit store drog af en halvpart, Lotte. Jeg sukkede, og ventede, til Melissa sænkede hovedet i ro - Og så trak jeg til. Hun gik lydigt med første gang, og jeg smilede stolt af mig selv. Maddie kiggede med et smørret grin, der falmede og blev til en måben. "Fik du hende ud?" Maddie fnøs og spærrede øjnene op. Jeg grinede, stolt, bare en anelse! "Ja da! Det var da ikke så svært," Min stolthed skulle helst ikke tage skade.


Jeg klikkede to kæder fast i Melissa's grime, og skulle til at gribe fat i en af mine strigler, da en skikkelse tårnede sig op foran mig. "Chloe," En pige stirrede på mig, indtil jeg rettede mig op. "Chloe, mit navn er Savannah. Det her er Jasmin, og det er Stephanie." Hun kastede med hovedet imens hun sagde navnene. Jasmin var en mørkhudet pige med dreadlocks, Stephanie var lyshåret og lignede lidt en alf. Savannah havde flammende (og farvet) ildrødt hår. "Dav, jeg hedder .. Nåh, nej. Det ved du nok godt," Jeg smilede skævt. "Chloe, velkommen til vores rideskole. Jeg kan se, at du er blevet tvunget til at ride på Melissa. Det er syndt for dig, det mener jeg virkelig. Hun er ustyrlig," Savannah rystede på hovedet med et dybt suk. "Jeg har selv valgt det?" Min stemme var en smule nervøs, og det hjalp ikke på nerverne at Savannah stirrede på mig som om at hun havde set et spøgelse med tre hoveder. "Ved du ikke noget om det der?" Hun vrængede ansigt og vendte sin tommelfinger mod Melissa. "Hun er rædselsfuld! Forfærdelig!" Jeg kiggede chokeret på hende, og så steg vreden op i mig. "Hold dog kæft!" Savannah løftede sine perfekt plukkede (også røde af farve) øjenbryn og himlede med sine skovgrønne perleøjne. Så udstødte hun en kort latter, før hun påførte sig sin ridehjelm og gik hen mod Talitha's boks. Selvfølgelig. Selvfølgelig red en diva som hende på en diva som Talitha. Da Jasmin og Stephanie fulgte efter hende, fejede hun dem væk med hånden, og de vandrede hastigt væk. Jasmin mod en boks hvori der stod en hest kaldet 'Jumper', og Stephanie mod en boks med hesten 'Mocha' i. Jeg snøftede og tog den strigle, som jeg var ved at tage fat i før Stephanie kom og afbrød mig. Det var en gnubber - Den der hårde gummidims. Jeg pressede hårdt mod Melissa's hals og kørte striglen rundt i cirkler, og jeg så støvet falde af hende i en tyk sky der bare blev ved og ved. Jeg hostede, da jeg ved en fejltagelse kom til at snøfte igen og indånde det støvede mudder der hang i luften som en tåge. Det luftede af støv og mudder, gammelt mudder, der havde siddet der i lang tid. Det var så synd for hende. Da jeg kom til hendes mave, veg jeg tilbage med striglen, da hendes tydelige ribben bremsede mig. Jeg kiggede på hende - Hun så noget mager ud. Det var så synd for hende. Jeg fik helt ondt af hende. "Sååh, smukke, du skal nok få det godt igen, det lover jeg dig," Jeg strøg hende over den nu rene hals, og så, hvor smuk hendes røde pels faktisk var, selvom den var enormt dårligt plejet og alt for pjusket. Jeg blev ved med at strigle til jeg fik ondt i armen, og det skete, da jeg var færdig med den ene side, og de andre allerede var begyndt at rense hovene på hestene. Jeg skyndte mig hen på den anden side, gnubbede og skrubbede så hårdt og hurtigt jeg kunne. Det var bare rigtig hårdt for min stakkels arm.


Endelig blev jeg færdig med striglen, og jeg åndede lettet op. Jeg børstede støvet af hendes krop med en hård børste og børstede hendes beskidte ansigt med en hård hovedbørste. Så var det hovenes tur, og i dette øjeblik havde de fleste heste allerede fået sadel på.
Jeg klikkede med tungen, kørte min hånd ned om hoven og skubbede til hendes skulder - Hun løftede villigt hoven, og synet og lugten der mødte mig gav mig både kvalme og medlidenhed; Hendes stråle var sur, ingen tvivl om det. Sten sad fast inde under det beskyttende, tynde lag af mudder der var lagt udenpå. Og da jeg skrabede med hovrenseren udenom hendes stråle, kunne jeg ikke lade være med at skære ansigt af luften der steg op imod mig. Men jeg klarede dog alle tre hove, og Melissa var rigtig dygtig til at løfte dem. Heldigvis.
"Chloe, du har ikke tid til at få sadlen på. Enten trækker du hende rundt, ellers så rider du uden sadel," Pludselig stod min ridelæreren foran mig med et skrapt udtryk i øjnene og armene over kors. Men jeg ville ride i dag, lige meget hvad jeg sad på, for for mig var det lige meget om det var hendes bare ryg eller hendes sadel.


"Fint," Var mit svar, og Thilda nikkede med et lille smil. "Du har godt gåpåmod, Chloe. Det kan jeg godt lide," Sagde hun, før hun vendte sig om og gik.
Jeg kiggede lidt efter hende, men så brød jeg ud af min trance og småløb mod sadelrummet. Jeg hentede trensen der hang på en knage - Det var støvet, men jeg børstede det væk, og så så det splinternyt ud. Det var nok gammelt, det var bare ikke brugt så meget. Et suk forlader stille mine læber, men så går jeg dog ind på staldgangen igen og sætter kursen mod Melissa - Jeg regner ikke med, at hun er nem at få hovedtøj på. Men hun ved næsten ikke, hvad det er.
Hun kigger på mig med sine venlige, undrende øjne og pruster så jeg bliver badet i hendes snot, og da jeg prøver at få biddet ind i munden på hende, må jeg kilde hende dér hvor hun ingen tænder har for at få hende til at åbne munden. Jeg lader nakkestykket glide om bag hendes ører, retter på det skæve pandebånd med de små sten på, og så træder jeg et skridt tilbage og betragter hende med et smil.
Hun er så smuk. Så fin. Med lidt mere sul på kroppen, et par klipninger, et bad og godt selskab vil hun blive den smukkeste hest på jorden, uden tvivl.
Smukkere end Talitha og Douche - Som i øvrigt bliver redet af en brunette med venlige øjne og kanintænder ved navn Thilda.
Jeg klikker kæderne fra hendes grime, tager mine handsker på og min ridehjelm, hvorefter jeg lyner min trøje og tager en dyb indånding med de samme tanker som jeg altid havde før et stævne; 'Tænk positivt. Tanker er energi, energi er godt, hvis du tænker gode tanker, går det godt. Det hele går i ring, det er som en boomerang. Tænk Godt, Gør Godt!'
"I kan bare gå ind nu, piger." Trine's stemme sætter gang i hestene, og hovene laver de flotteste lyde på stengulvet i stalden.
Da vi når ud i ridehuset, er der meget lyst. Der er sat et spejl op i den anden ende, den fylder hele væggen på langs, er halvt så stort som væggen i højden og placeret præcis på midten af væggen. Vi trækker hestene ud i ridehusets lyse savsmuld og lyden af hestehove bliver dæmpet. Vi trækker dem ind på midten, og der er en, der henter en skammel. Til hvad? Bruger de virkelig en skammel til at komme op på hesten? Hold da op!
Jeg tæller fra 1 til 3 i midt hoved og sætter af på 3, så jeg lander elegant på hendes ryg og hun går i bevægelse. Jeg ser Maddie stige op på den enorme Lotte, og Jasmin hugger skamlen fra hende idet hun er oppe og stiger op på den høje, slanke, nøddebrune hest Jumper. Savannah stiger op uden en skammel, og hun lander med et bump, et flovt blik og lyserøde kinder. Hun plejer nok at bruge skamlen.


Melissa's gang var meget vuggende - Hun går næsten på tæer, parat til at gøre hvad som helst, hvis bare det går hurtigt. Derfor er mine tøjler stramme, men min hånd er blød. Maddie går bag mig - Oh shit - Går jeg forrest? Det må jeg jo gøre?
Jeg stopper op, og det bremser hele rækken. 'Er det her virkelig sådan en rideskole er?' Tænker jeg, en anelse forfærdet. Det er da underligt? Jeg er glad for at gå forrest, for jeg hader at adlyde andre når det gælder ridning. Jeg klemmer med schenklerne, og Melissa springer frem i en hurtig skridt, meget hurtigere end for et øjeblik siden. 'Schh, smukke, tag det roligt.' Tænker jeg, og bremser lidt på tøjlen. Hun går en smule langsommere, og jeg løsner på tøjlen. "Dygtiiig," Hvisker jeg, helt stille, knap lydhørt. Vi skridter i 10-15 minutter, før Trine siger "Ja, vi ses, skat. Ja, hej," Ind i mobilen og smider den fra sig. "Kort tøjlerne op og sæt i trav og letridning. Chloe, du skal korte tøjlerne ekstra op, for hun løber." Advarer hun mig, og med det samme jeg har samlet tøjlerne op og drevet på hende med min krop og klemt med schenklerne, er Melissa sprunget frem i trav. Jeg kan mærke at hun strækker benene, lykkelig for endelig at få muligheden for det. Jeg har næsten ikke kortet tøjlerne op, og jeg kan se på Trine, at hun er overrasket. Det samme er hele mit ridehold, bortset fra Savannah, der bare lader sig følge efter de andre. Talitha går smukt til biddet med skummende mundvige og et lydigt blik i sine sorte øjne. Jeg tager en dyb indånding endnu en gang, og prøver at få Melissa ned i holdning - Der sker knap nok noget. Hun trækker bare hovedet lidt til sig, men hun bøjer ikke nakken, hun ved ikke, hvad jeg vil have hende til. Hun er jo knap tilredet, bare ryttervant. Pludselig springer Melissa frem i et kort bukkespring, men jeg hænger ved - Nægter at ryge af. Mine hænder har et fast tag i hendes tynde man, og jeg får følelsen af, at hele rækken er stoppet op og bakket, i frygt for den ustyrlige Melissa. Men jeg kan mærke, at Melissa bare er glad - Rigtig glad, faktisk. Rigtig, rigtig, rigtig glad, for endelig at blive redet på, endelig at strække benene, at nyde den kølige efterårsluft, og det udtrykker hun ved at lave et lille bukkespring. Da hun stopper og jeg stadig sidder fast, klapper et par piger i hænderne - Thilda gør også. "Godt hængt fast, Moey." Griner Trine. Jeg tror, at det er en blanding af 'Melissa' og 'Chloe'. Jeg smiler af mit nye kaldenavn, og alle råber "Hurra for Moey der red den vilde pony!" Altså alle, undtagen Savannah, der surmuler på sin perfekte hest.  Så nu er jeg ikke Chloe eller 'Den nye' - Jeg er Moey.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...