The Red Mare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Færdig
Chloe Porter er en 16-årig pige med 12 års heste-erfaring på bagen. Hendes hest er lige død, men hun bliver nødt til at motivere sig selv, så hun beslutter sig for at starte til ridning på det dyre ridecenter LaCord, der også har en rideskole. På centret avler de de smukkeste racer, men hun falder ikke for den smukke og lærenemme arabervallak Douche eller den dygtige lipizzanerhoppe Talitha Del Mencho - Hun falder for den uvurderede Melissa, en rød hoppe med uvelplejet pels. Den selv samme Melissa, som er helt opgivet af rideskolen, og som står i den mest indelukkede boks i den fjerneste krog. Aldrig har Chloe elsket en hest så meget ved første blik, end ikke hendes egen tidligere hest der er død. Chloe træner Melissa op igen på egen hånd, og sammen knytter de et stålstærkt bånd til hinanden. Sammen er de uovervindelige. Men selv for en hest og en pige vil der komme udfordringer - Og det er ikke altid til at styre, hvor mange der kommer.

37Likes
13Kommentarer
3310Visninger
AA

6. Never ever judge

"Er du sikker på at man må?" Mit blik var fortrødent og min stemme dirrede. Det samme gjorde mine hænder, der mere end dirrede - De rystede. "Aij, Chloe, sig ikke, at du ikke tør! Du er så tosse-skide-bange!"Jeg stirrede på Jasmin - Vi var faktisk blevet rigtig gode venner. Nej - Bedste venner. 
"Come on, Chloe! Mand dig op!" Hendes varme blik var rettet skarpt mod mig, og jeg sukkede og overgav mig. - Så formede hun hænderne til at hun kunne give mig en hestesko, og jeg svang mine ben over Melissa's ryg og jeg så hende afbryde sin ædelsestilstand og rette ørerne opmærksomt tilbage - Boksen var stor, og jeg kunne sagtens sidde oven på Melissa inden i boksen. Uden problemer.
Pludselig hørte jeg skridt på gangen, og Jasmin dukkede sig og forsvandt under boksdøren. "Neeeej, hvem har vi her? Er det mon Chloe der bryder loven?" Et smil sad klistret fast til Stephanie's læber, og hun tryllede sin mobil frem. "Er det ikke ligemeget?" Sukkede en opgivende pigestemme bag hende, og Stephanie lo hjerteligt - "Nej, det er godt nok alt andet end ligemeget, min kære Nina. For jeg skal have et billed af et dyr der rider på et dyr," Stephanie's latter var alt andet end fyldt med glæde, og jeg skyndte mig at glide ned af Melissa. Uden et bevis på at jeg havde gjort det, jeg ikke måtte.
"Nåårh, så du ER bange?" Jasmin dukkede op med et skævt smil, og Stephanie's øjne blev store, "Er du på hendes side?! Virkelig, Jasmin?" Hun skævede til Jasmin og sagde nogle 'tsk-tsk' lyde, før hun vendte sig om og gik, med den såkaldte Nina i hælene.
Nina havde store, blå øjne og lyst hår. Måske var hun sød. Måske var hun ikke.
Hun virkede fin nok - Måske var hun vant til Stephanie og hendes evindelige kvidren om at hun jo red bedst og sagtens kunne kontrollere Melissa.
Men nej-nej, det kunne hun på ingen måde, og jeg har et bevis.
For vi ved jo, at man husker minder bedre, hvis man har en følelsesmæssig reaktion på den, ikke? Jo, det ved alle.
Og jeg har et strålende klart minde om da Stephanie red på Melissa. 
For følelserne forbundet med det var;
Fryd - Glæde - Latter (ikke en følelse, men altså .. ) 
Og mindet? Det vil jeg aldrig glemme!
Det skete for 1 uge siden - Præcis.
Stephanie havde tænkt sig at bevise, at hun var bedre til at ride end jeg var, så hun skulle lige vise, at Melissa på ingen som helst måde var sværere end nogen af de milliarder af heste, hun tilsynelandende, slet ikke havde redet på. Ihvertfald, ikke siddet fast på.
Derfor spurgte hun Trine, uden min tilladelse selvfølgelig, om mig og hende kunne skifte hest mens vi skulle galopere - Trine svarede da selvfølgelig ja med et kæmpe smil. Typisk.
Nå, men hun kom skridtende mod mig med et klistret smil og lagde hovedet på skrå.
"Lad os bytte hest, Chloe," Hun vrængede mit navn med et ansigt der lignede et surt barn's og smilede frydefuldt.
"Gu' vil jeg ej bytte hest med dig?" Brød det ud af mig, og jeg smilede let af mig selv.
"Hvorfor ikke? Tør du ikke ride på min fantastiske hest, der er så meget sværere at ride end din ponyting? Er du bange?" Hendes smil blev større, og hun irriterede mig så meget med sin flabede og barnlige talemåde, at jeg satte Melissa i trav, slap tøjlerne og sprang ned fra hende. Melissa stoppede op og kiggede tilbage på mig og undrede sig over, hvorfor jeg bare steg ned fra hende. Jeg klikkede med tungen, og hun kom travene mod mig, "Hej smukke," Hviskede jeg ind i hendes øre. Hun vippede det roligt fremad. "Hør, nu skal den overlegne, dumme Stephanie prøve dig af. Ikke vær sød! Bare smid hende af. Men gå i galop som hun beder dig om. Beder hun dig om at lave en øvelse, smid hende af dér. Forstået?" Jeg følte, at hun faktisk forstod, da hun kiggede på mig med et kvikt blik og blinkede med de fine perleøjne. 
Jeg overtog hendes alt, alt for fine lipizzaner og kiggede så på hende, mens hun gik diskret hen mod skamlen, "Stig dog op selv, Stephanie? Kan du ikke det? Jeg troede, at du var sååå dygtig? Tog jeg fejl?" Stephanie bremsede sig selv og gloede på mig som om at jeg var så dum at tro, at hun var på vej mod skamlen, hvilket hun var, men som hun tydeligvis benægtede. "Nej, Chloe. Nogle folk har vare brug for væske - Det er noget, du tydeligvis ikke har råd til, hvis det skal have en smag," Hun smilede glædesløst, og jeg sukkede irriteret, da hun efterlignede den milde 'tsschh' lyd der kom fra hendes Cola Zero da hun skruede låget af. Det betød, at Melissa stod frit, og da hun opdagede det, vrinskede hun lykkeligt, lavede et bukkespring bagud og så et forlæns, så hun ramte Stephanie på benet. "Av for helvede! Lortehest!" Jeg så Stephanies hånd skyde en tunnel i luften da hun svang den mod Melissa's hoved og ramte plet - Hun hylede forvirret, vendte sig og stak af ned i den anden ende af ridehuset. Jeg følte en meget voldsom trang til at sige "Fuck dig!" For allerførste gang i mit liv, og jeg kunne virkelig ikke holde det inde - Så det slap ud. Stephanie stirrede chokeret på mig, og med blandede følelser brød hun i gråd. Jeg fnøs og løb ned for at hente Melissa - Tog hende med ind i stalden hvor jeg tog hendes trense af og erstattede den med grimen, tog hendes tøjler af trensen og satte dem i grimen, så tog jeg Melissa's sadel af og gik ind i ridehuset. 
"Hvad laver du, Chloe? Er du sindssyg? Eller er det din hest, der er det?" Melissa kiggede på Stephanie, og hun nåede knap nok at ende sin sætning, før hun blev badet i snot - Melissa's snot. Jeg lo højlydt, Melissa prustede fornøjet, Stephanie græd. 
Så svang jeg mig simpelthen, adræt som jeg er, op på Melissa's ryg - Uden. Succes.
Stephanie skreg af grin da jeg landede på røven i savsmuldet, og jeg sukkede, rejst mig op og børstede støvet af. "Der er vist nogen her der har brug for en skammel, hva'?" Grinede Stephanie. Trine tyssede på hende og sendte hende et lynende blik så hun tav. Jeg sendte Trine et takkende blik og hun smilede hjælpsomt og kom hen til mig.
"Skal jeg gi' dig en hestesko?" Hun smilede og flettede sine fingre sammen, bøjede i håndledene og gav tegn til at jeg skulle stige op. Jeg tog foden i hendes hænder, smilede og svang mig op på hendes ryg - Denne gang landede jeg på Melissa's varme, bløde ryg og ikke nede i savsmuldet - Heldigvis! Melissa gik hurtigt frem ude. Jeg havde bedt hende om det, og jeg trak lidt i tøjlen - Men hun lystrede ikke! Jeg klemte med lårene, lænede mig tilbage og gjorde mig tung, og hun ventede lidt, men da jeg trykkede hende frem igen, sprang hun bare an i galop og jeg måtte stoppe hende tyssende og langsomt. "Schh, søde.." Mumlede jeg, og hun sænkede farten til trav, og da jeg trak lidt i tøjlerne og klemte med ballerne, stoppede hun op og gik så frem i skridt. "Dygtig," Jeg roste hende og kløede hende bag ørerne.
"Alle andre end Chloe vender ind på midten. Chloe, du kommer hen til mig," Trine sendte mig et blik, og jeg kunne ikke tolke det; Men jeg sendte hende et skævt blik tilbage med et endnu skævere smil, og hun smilede tilbage, og så var det jo intet dårligt, det hun åbenbart ville fortælle mig. "Stephanie, gå ind og hent din hest," 
Der var en privatrytter der havde trukket hendes overdådige Lippizanerhoppe rundt lidt udenfor i skoven og var kommet ind, og Stephanie gik med tunge skridt hen til sin ikke længere så hvide hest.
"Chloe, jeg vil gerne vide; Hvorfor gider du den der hest?" Jeg kiggede ned på Trine, og stoppede Melissa, der uroligt steppede rundt om hende. 
"Spørgsmålet skulle da hellere lige være, hvorfor gider du ikke den her hest? Hun er fantastisk. Hun er.. En hoppe for sig selv," Jeg smilede kort og kiggede på Trine med et bredere smil. "Du ved, hun kun har haft tre forskellige piger der havde part på hende, ikke? Og de to af dem endte med at brække både ben og skulder," Hun så på mig med et ildevarslende blik. Okay, den nyhed chokerede mig faktisk. Bare en lille smule. Men jeg trak bare ligegyldigt på skuldrene, "Hvad med hende den tredje?" Jeg stoppede Melissa helt op og kiggede på Trine. "Hun elskede Melissa. Hun elskede den.. Lille krikke der," Et let smil prydrede kortvarigt hendes læber, "Men hun var ude og gå tur, uden sadel, bidløst og det hele. Det var ude på en landevej, hvor der normaltvis ingen biler kommer.. Og ihvertfald ikke drønende i den fart som dén bil havde.." Hendes blik blev fjernt og hun formede minderne i hendes hoved. "Stephanie var med, og det er derfor hun er sådan en .. Bitch nu, rent ud sagt. Men hun er bange. Bange for at Laila's skæbne skal blive hendes.." Jeg kiggede på Trine, en kende utålmodigt, men også chokeret. - Er Stephanie bange? Hvad mon der skete med hende Laila? "Det var en sommerdag, en Søndag, som sagt ude på en stortset forladt landevej hvor der kun plejer at køre en enkelt bus eller tre. Stephanie red på.. Ja, selvfølgelig den der hoppe der. Laila red på Melissa. Det var kun de to, for de var yderst rutinerede. Begge to uden sadel og bidløst. Men så kom der en bil - Og Stephanie forsøgte at få Laila til at ride ind til siden så den slingrende bil kunne komme forbi, uden at skade nogen af dem. Men Laila red bare hen i den anden side af vejen. Og så skete det," Trine sank en klump, en stor klump. "Stephanie fortalte mig, at hun ikke så det. Hun hørte det.. Hun hørte Melissa vrinske højlydt og skingert mens hun galoperede væk, hun hørte Laila blive kastet af hende lige før.. Lige før bilen bragede ind i hende. Stephanie tilkaldte en ambulance, men de nåede det ikke. Og sådan gik det. Laila mistede livet. De sidste ord Stephanie havde hørt fra hende var: Du skal ikke give op - Livet er for kort til at dø som en giv-opper. Og det kan man jo sige - Det motto levede hun så sandelig op til," Trine udstødte en kort, glædesløs latter.
Jeg kiggede med store øjne på Trine, der kneb læberne sammen og kiggede ned i jorden med fugtige øjne. Jeg så tårerne glide langsomt ned af kinderne og dryppe ned i det tørre savsmuld. "Havde du et godt forhold til hende .. Laila?" Det måtte hun havde haft, siden hun sørgede så meget over hende på den måde. "Laila var min.. Laila var min guldklump. Jeg elskede hende af hele mit hjerte, hun... Hun var vare en fantastisk datter," Hun tog en dyb indånding. "Det var meget svært at miste hende på den tragiske måde.." Melissa følte sorgen, og hun puffede til Trine, der smilede og kløede hende i panden. "Du er nu sød nok." Hun sukkede blidt og skubbede Melissa's hoved væk. "Rid lidt ud. Forstærk dit forhold til Melissa, og gør det i så lang tid du har lyst til. Bare ikke rid ud på vejen," Hendes smil var skævt og indforstået, og det samme var mit. Trine var fantastisk sød. Og nu havde hun mistet sin datter, det var jo forfærdeligt.
"Vil du ikke med?" Braste det ud af mig, og Trine smilede. "Jov, det ville jeg gerne. Men jeg skal undervise," Sagde hun med et undskyldende smil. "Det kan jeg godt gøre, Trine." En mand lagde armen om hendes skuldre, og hun smilede til ham med lys i øjnene. "Tak, Torben. Hvordan skal jeg takke dig?" Hun kyssede ham på kinden og gik ud i stalden. "Hvilken hest skal jeg så tage?" Hun kiggede undrende på mig lige før hun gik helt ud i stalden, og jeg steg ned fra Melissa og trak hende ind i stalden, klikkede et par kæder i hendes grime og gik rundt med Trine i stalden. Jeg så en sort pony med et bedårende blik i øjnene. Den havde lang man og pandelok og en hvid stjerneblis. Den var godt nok nuttet! "Tag ham," Jeg kiggede på de mange skilte der var sat rundt på hans boks, og på dem alle stod der navnet 'Sunny' og så et hjerte eller måske en lille tegning. "Caprisunn?" Hun kiggede på den tiltalte Caprisunn eller 'Sunny'. "Du virker da sød nok, flotte. Skal jeg ride lidt på dig?" Hun trak ham ud uden et trækketov og begyndte at ordne ham. "Det var min kusine, der solgte ham til rideskolen," Sagde hun så, og jeg hævede øjenbrynene og kiggede på hende. "Hvorfor det? Altså, hvorfor solgte hun ham?" "I virkeligheden solgte hun ham slet ikke til rideskolen til at begynde med, men til en genoptræner. Han havde fået en alvorlig seneskade, og da han var genoptrænet, blev han solgt til rideskolen. Min kusine fik pengene, da genoptræneren havde forelsket sig i Sunny her. De er faktisk gift nu, genoptræneren og min kusine," Hun smilede. "Så genoptræneren var en mand?" Jeg kiggede på hende. "Nej, min kusine er lesbisk," Sagde hun kort, og jeg smilede skævt. "Fedt for hende," "Tjah, det er det vel. Hun er en sød person," Smilede Trine. Og pludselig havde Sunny både fået sadel og hovedtøj på, jeg hentede Melissa og vi red ud i skoven. Grinende, side om side, som to veninder. Hele tiden med et smil på læben. Fantastisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...