The Red Mare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Færdig
Chloe Porter er en 16-årig pige med 12 års heste-erfaring på bagen. Hendes hest er lige død, men hun bliver nødt til at motivere sig selv, så hun beslutter sig for at starte til ridning på det dyre ridecenter LaCord, der også har en rideskole. På centret avler de de smukkeste racer, men hun falder ikke for den smukke og lærenemme arabervallak Douche eller den dygtige lipizzanerhoppe Talitha Del Mencho - Hun falder for den uvurderede Melissa, en rød hoppe med uvelplejet pels. Den selv samme Melissa, som er helt opgivet af rideskolen, og som står i den mest indelukkede boks i den fjerneste krog. Aldrig har Chloe elsket en hest så meget ved første blik, end ikke hendes egen tidligere hest der er død. Chloe træner Melissa op igen på egen hånd, og sammen knytter de et stålstærkt bånd til hinanden. Sammen er de uovervindelige. Men selv for en hest og en pige vil der komme udfordringer - Og det er ikke altid til at styre, hvor mange der kommer.

37Likes
13Kommentarer
3324Visninger
AA

14. Illegal

"Er du sikker på at vi må det her?" Min stemme var nervøs og knækkede over. Bella trippede nervøst, og jeg tog tøjlerne i én hånd - Tøjlerne, der førte ned til min bidløst trense lavet af specieltsyet læder. "Næh. Men hvad så, vi gør det alligevel," Jasmin trak bare på skuldrene, og jeg fik gåsehud da lille Bella trådte ind i den mørke skov. Bladene knasede under hendes små, yndige hove, og grene knækkede her og der. Det var uhyggeligt, da der var helt mørkt, og vi faktisk havde fået strenge ordrer af Tina, rideskoleformanden, at vi ikke måtte være ude efter kl. 21:45. Det havde vi så ikke lige overholdt, for klokken var 22:13, og vi var på vej ind i Gråskoven. 
"Jeg vil ikke mere, Jasmin, lad os nu vende om og komme hjem!" Min stemme blev skinger, og jeg hvinede næsten. "Ja," Hun gøs og vendte Jumper, der lydigt drejede i en bagpartsvending, og jeg vendte også Bella. "Jeg går forrest," Sagde jeg klart, og hun nikkede og kiggede hun. "Her er syyyygt gyseligt, jeg vil virkelig ud nu," Sagde Jasmin med en forskrækket stemme, idet en fugl fløj forbi Jumper og han sprang til siden.
"Schh, Jumpie," Jeg fattede stadig ikke det grimme kælenavn, hun havde givet Jumper. "Det var bare en fugl, der er intet at være bange for," Jeg fandt det sjove i det, vendte mig om og sagde; "Hvem taler du til, dig selv eller 'Jumpie'?" Jeg grinede, og Jasmin vrængede ansigt og grinede med.
Endelig nåede vi den knasende skovbund, som vi kunne kende fra da vi kom ind i skoven, og mig, Jasmin, Bella og Jumper åndede lettet op, da lyset kom væltende mod os.
Jeg missede med øjnene og gøs - Lige i det øjeblik var jeg ekstremt taknemlig for lyset. Vi vendte næserne mod Jasmin's gigantiske hus, men så trak hun sin mobil op af lommen og kiggede bekymret på den. "Den er 22:43 nu. Rideskolen lukkede for 13 minutter siden," Jasmin stønnede opgivende. "Jeg kan altså ikke nå at aflevere Jumper," Pludselig så alting håbløst ud, men kun i et kort øjeblik, for jeg kom på en ide. 
"Altså, jeg har jo en løsdrift.. Jumper kunne da overnatte i den?" Jasmin kiggede på mig med store øjne, og så smilede hun. "Selvfølgelig, Chloe, gooood idé. Jeg ringer til min mor og siger at jeg overnatter hos dig idag," Hun tog mobilen op til øret og kiggede ned på Jumper's bare ryg. "Hej mor, jeg ringer bar' for at sige, at.. Øhm, jeg overnatter hos Chloe i aften. Rideskolen lukkede for et kvarter siden, men Chloe har en løsdrift, og der kan Jumper stå indtil imorgen, ikk'?" Hun smilede skævt, og aflyttede sin mors svar. "Okay, mor. Ja. Nej da, selvfølgelig ikke. Jo, det skal jeg nok. Fedt. Vi ses," Hun smilede igen. "Jo. Hej," Hun kiggede på sin mobil og trykkede på den røde 'læg på' knap.
"Ringer du til din mor?" Jeg trak på skuldrene, og kiggede i min højre lomme i min jakke, hvori jeg altid lægger min mobil. Men den var der ikke. Jeg sukkede, og kiggede i de andre 3 lommer - Der var den heller ikke. 
"Pis, Jaz, min mobil er væk. Jeg må ha' glemt at lukke lynlåsen!" Gispede jeg, og i samme sekund ringede hendes mobil. En mild melodi der var en ringetone fra starten af - Den hed Blue Summer, melodien.
"Hej, det' Jasmin. Jeg kan desværre ikke tage telefonen lige nu, men læg en besked efter bip-tonen; PIS AF ELLER JEG SMADRER DIG!" Hun trykkede på den røde læg-på knap og skraldgrinede. Jeg kiggede bare forvirret på hende. "Det var hemmeligt nummer. Jeg tager aldrig de opkald, det er enten sælgere eller gamle forvirrede mennesker uden et liv, eller så er det unge forvirrede børn uden et liv. Det er vel det samme," Hun grinede af sin egen joke, men jeg blev bekymret. Det her var mærkeligt. Virkelig mystisk.
"Nå, så går vi hjem til d.." Hun bremsede sig selv i en sætning, og stønnede endnu en gang. "Du bor vildt langt væk! Kan du din mors nummer i hovedet?" Hun rakte mig sin telefon og jeg tastede min mors nummer ind. Hun tog den med det samme, og jeg satte den på medhør. "Chloe, hvorfor er du ikke hjemme?" Lød hendes stemme med det samme. "Øh, også hej til dig, mor..! Øhm, jeg ville bare sige, at Jasmin overnatter. Rideskolen er lukket, og vi har jo en løsdrift, som Jumper kan overnatte i. Men nu hvor du er her, hvordan vidste du, at det var mig?" Hun sukkede i telefonen. "Jeg ville ringe til din mobil, men tastede forkert nummer, så hørte jeg Jasmin skrige i telefonen. Så ringede jeg til dig, men ringede åbenbart den iPhone der ligger på mit stuebord lige nu op istedet. Du glemte din mobil, skat," Jasmin kiggede flovt på mig - Jeg måtte beherske mig for ikke at grine. "Ja, men hun må selvfølgelig overnatte. Selvfølgelig," 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...