The Red Mare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Færdig
Chloe Porter er en 16-årig pige med 12 års heste-erfaring på bagen. Hendes hest er lige død, men hun bliver nødt til at motivere sig selv, så hun beslutter sig for at starte til ridning på det dyre ridecenter LaCord, der også har en rideskole. På centret avler de de smukkeste racer, men hun falder ikke for den smukke og lærenemme arabervallak Douche eller den dygtige lipizzanerhoppe Talitha Del Mencho - Hun falder for den uvurderede Melissa, en rød hoppe med uvelplejet pels. Den selv samme Melissa, som er helt opgivet af rideskolen, og som står i den mest indelukkede boks i den fjerneste krog. Aldrig har Chloe elsket en hest så meget ved første blik, end ikke hendes egen tidligere hest der er død. Chloe træner Melissa op igen på egen hånd, og sammen knytter de et stålstærkt bånd til hinanden. Sammen er de uovervindelige. Men selv for en hest og en pige vil der komme udfordringer - Og det er ikke altid til at styre, hvor mange der kommer.

37Likes
13Kommentarer
3310Visninger
AA

20. I'll never forget you.

"Melissa!" Hun løftede hovedet da hun så mig, og så kom hun travende hen til mig. 
"Hvor har jeg dog savnet dig, tyksak!" Hun var endelig blevet en smule tykkere, og det klædte hende virkelig.
Jeg tog hendes hoved i mine arme, og så lukkede jeg øjnene og indsnusede hendes duft. Hvor havde jeg dog savnet hende. 
Jeg åbnede øjnene, og de blev fyldt med glædestårer, da hun puffede til min pande med sin mule og slikkede på mit hår.
"Min lille skat," Sagde jeg med en grødet stemme, og så klikkede jeg trækketovet i hendes grime, der ikke var blevet erstattet siden jeg 'forlod' hende. 
"Kom, min skat, nu skal vi ud" Jeg trak en smule i hende, tog hende med hen til leddet hvor jeg åbnede det og lukkede det efter hende straks, trak hende hen til gårdspladsen, bandt hende fast og begyndte at strigle hende. Sommetider stoppede jeg op, og tog bare hendes hoved ind mod mit og synkroniserede mine hjerteslag med hendes.
Idag var det 2 måneder siden jeg havde redet hende sidst, og jeg havde kendt hende et år allerede.
"Jeg har bare savnet dig så meget, Melissa.." Jeg sukkede og strøg hende blidt ned af næseryggen. Pludselig kom der en dame hastigt gående mod mig.
"Hej, Chloe, jeg er med i bestyrelsen af rideskolen, jeg hedder Marianne," Hendes stemme var hurtig og skinger.
"Ja, øh.. Okay, hej?" Jeg kiggede undrende på hende, men også en smule nervøst.
"Jeg skal lige tale med dig, så jeg vil bede dig om at sætte Melissa ud på folden igen og komme med mig," Sagde hun med et dystert blik. Det måtte virkelig være alvorligt.
"Øh, fint.. Øhm.." Jeg bandt Melissa op, trak hende ud på folden, tog mine ting og gik med Marianne.
"Det er angående Melissa," Begyndte Marianne, og der begyndte jeg for alvor at blive nervøs.
"Vi har besluttet at skille os af med hende," Sagde hun så, iskoldt. Min vejrtrækning stoppede.
"Vi har ikke fundet en køber endnu, men hun er væk indenfor en måned. Hvis ikke hun bliver solgt, bliver hun givet væk til en hestepension," Jeg sank en kæmpe klump - Eller, prøvede på at synke den.
"Hvad har i tænkt jer at sælge hende for?" Var mit - dumme - spørgsmål. 
"Vi tænkte at 3500 ville være en rimelig pris, da hun er meget urutineret," Jeg havde faktisk 3500 i lommepenge. Jeg havde knap 4000, faktisk, da jeg ikke havde brugt penge i lang, lang, laaang tid.
"Vi har tænkt på, om du kunne være interesseret i hende? Ingen andre herude er det," Marianne kiggede på mig med sine safirblå øjne og kneb dem lidt sammen.
"Jeg.." Begyndte jeg, men tog så en dyb indånding og sagde; "Jeg må desværre tale med min mor om dette først. Ja, jeg er interesseret," Tilføjede jeg så, og Marianne nikkede forstående. "Ring du bare til hende nu, og bed hende om at komme herud. Vi har diskuteret at spørge dig om du var interesseret i lang, lang tid, mig og bestyrelsen, og vi kom frem til at give dig tilbuddet på at få hende til 3500. Hun er sat til salg for 4500," Sagde Marianne så, og jeg nikkede.
"Ja, øhm.. Jeg ringet til min mor," Jeg trak min mobil op af lommen og ringede. Hun tog den med det samme.
"Hej skat," Sagde hun. "Hej, mor, jeg må bede dig om at komme ud på rideskolen, helst nu. En dame, Marianne, fra bestyrelsen, vil gerne tale med dig om.. Noget," Jeg kiggede ned i bordet og ventede spændt på hendes svar. Jeg hørte et højlydt suk i telefonen. "Jamen okay så, det lyder vigtigt. Jeg giver lige Bell og Star mad, og så kører jeg, okay? Jeg er der om et kvarter," Jeg nikkede, men huskede så, at hun ikke kunne se det. "Øhm, okay mor. Super, vi ses," "Farvel," Sukkede hun, og jeg lagde på.
"Ja, min mor er her om et kvarter," Marianne nikkede tålmodigt, og det gjorde mig ærligt talt en smule sur, at hun virkede så ligeglad. 
"Du kan godt tage Melissa ud og ride på hende nu. Jeg skal tale med din mor alene," Marianne smilede et falskt, koldt smil, og jeg nikkede stift, kaldte Melissa til mig og striglede hende igen.
Min mors bil trillede ind på parkeringspladsen, og da hun spurgte hvor Marianne var, pegede jeg ind på kontoret, og hun gik med hastige skridt derind. Jeg hentede et par tøjler fra mit skab inde fra sadelrummet, satte dem fast i hendes grime som jeg havde købt til hende, og så trak jeg hende hen til bænken, hvor jeg hoppede op på hendes ryg og førte hende ud på min lille rute som jeg havde redet tonsvis af gange på tur. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...