The Red Mare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Færdig
Chloe Porter er en 16-årig pige med 12 års heste-erfaring på bagen. Hendes hest er lige død, men hun bliver nødt til at motivere sig selv, så hun beslutter sig for at starte til ridning på det dyre ridecenter LaCord, der også har en rideskole. På centret avler de de smukkeste racer, men hun falder ikke for den smukke og lærenemme arabervallak Douche eller den dygtige lipizzanerhoppe Talitha Del Mencho - Hun falder for den uvurderede Melissa, en rød hoppe med uvelplejet pels. Den selv samme Melissa, som er helt opgivet af rideskolen, og som står i den mest indelukkede boks i den fjerneste krog. Aldrig har Chloe elsket en hest så meget ved første blik, end ikke hendes egen tidligere hest der er død. Chloe træner Melissa op igen på egen hånd, og sammen knytter de et stålstærkt bånd til hinanden. Sammen er de uovervindelige. Men selv for en hest og en pige vil der komme udfordringer - Og det er ikke altid til at styre, hvor mange der kommer.

37Likes
13Kommentarer
3325Visninger
AA

4. I'll Help

 
"Du er rigtig godt til at ride på Melissa, Moey," Jasmin har stukket sit hoved ind i boksen, og hendes brune kinder lyser op med en rosafarvet glød. "Tak, Jasmin." Det er allerede blevet en vane for folk at kalde mig Moey - Selv min far, min mor og min lillesøster kalder mig for det af og til. Nogen gange skriver jeg det på ting, hvor jeg skal skrive mit navn, eller på hjemmesider, hvor det skal udfyldes. Så er jeg ikke Chloe Porter - Så er jeg Moey Porter, 16 år gammel, med familie i USA og afhængig af heste. Jeg ligger armen om Melissa's mule og smiler til hende - Tænk, at jeg allerede har redet på hende i en måned. I næste måned skal alle de andre have en ny hest, men jeg har plaget om at beholde Melissa, og har skam fået min vilje endnu en gang. Jeg har intet større ønske end bare at ride på Melissa for altid. "Mhhm, Moey .. ?" Jasmin's smil er skævt idet jeg retter blikket mod hende.

"Ja?" Et smil bryder ufrivilligt frem på mine læber. Jeg står stadig med armen omkring Melissa's hoved, og Melissa står og småsover. "Hvor lang tid har du .. Du ved .. Haft med heste at gøre?" Hendes blik er genert. "12 år." Svarer jeg kort, og hun hæver sine sorte øjenbryn. "Det var lang tid!" Siger hun så. Jeg nikker med et lille smil. Så nikker hun også. Så går hun.
I virkeligheden er det et andet ridehold der har time lige nu, men Melissa bliver ikke redet på alligevel, og det passer mig fint. Jeg har nok stået med Melissa i en time, før der kommer en pige hen til boksen. Hendes hår er sort med lyse striber i, og hun er ret høj. Jeg ved ikke, hvad hun hedder, hun går ikke på mit hold. "Jeg skal have Melissa i næste time," Hendes stemme er direkte bange. Er det på grund af Melissa? "Okay. Har du redet på hende før?" Spørger jeg pigen. Hun ryster på hovedet og synker flere gange. "Nå .. Men hej, jeg hedder Chloe," Jeg rækker hånden frem mod hende, og hun trykker den let med et lille smil. "Jeg hedder Maria-Louise."  "Hvilket hold går du på?" Spørger hun så da hun har sluppet min hånd. "Øvet, hvorfor?" Hun trækker på skuldrene. "Ik' for noget. Jeg går på nybegynderhold.." Hun kigger ned i jorden. "Vil du ikke trække mig når vi skal ride?" Hendes kinder bliver stærkt rosafarvede. "Jo, selvfølgelig," Jeg smiler et selvsikkert smil til hende. "Tak.." Hun kigger endnu en gang ned i jorden. "Må jeg hjælpe dig med at strigle hende?" Spørger jeg så - Jeg vil faktisk rigtig gerne. Hun kigger på mig og spærrer øjnene op. "Ja!" Svarer hun så, og så griner jeg. Hun virker så enormt bange for Melissa, og jeg forstår det slet ikke, for hun er virkelig sød. "Maria, du skal ikke være bange for Melissa. Hun er simpelthen så sød og rolig. Hun bliver bare ikke motioneret nok og så bliver hun glad når man rider, og så medfører det altså til et bukkespring! Hvis du er nervøs, bliver hesten nervøs. Hvis du tror på at det kan lykkedes, jamen så gør det dét! Er der aldrig nogen der har fortalt dig om det?" Jeg kan se hendes øjne blive fugtige, og jeg tror at det er på grund af skrækken for Melissa. Jeg går ud af boksen og ignorerer at Melissa hæver hovedet og pruster. Nu er det Maria der handler om.

"Hvor gammel er du, Maria?" Jeg ser på hende. "11, men jeg bliver snart 12," Svarer hun og snøfter. Hendes øjne er røde da hun kigger på mig, og jeg sukker dybt. "Jeg skal nok hjælpe dig med alt det du vil have hjælp til, okay?" Jeg ligger en beroligende arm om hendes skuldre. Melissa stikker hovedet ud af boksen og pruster, før hun puffer til Maria. Hun griner og nusser Melissa på mulen. "Hold da op hvor er hun tynd," Siger Maria og hæver sine øjenbryn. "Ja, jeg arbejder på at give hende nogle muskler og lidt mere fedt på kroppen. Hun skal nok blive smuk en dag," Siger jeg med et smil. "Har du halvpart på hende?" Maria kigger undrende på mig. Og så slår det mig; Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før? "Nej, men det får jeg snart," Siger jeg. "Så skal du jo ride på hende uden sadel og i skoven og sådan noget, ikke?" Maria spærrer øjnene op. "Første gang jeg red på Melissa, red jeg uden sadel." Hun udstøder et dramatisk gisp og hæver det ene øjenbryn. "Du er god til at have med heste at gøre. Ihvertfald Melissa," Retter hun sig selv, og jeg smiler. "Det har jeg haft i 12 år, så det er ikke et under," Jeg smiler til hende, og hun smiler tilbage. Pludselig hører jeg et skrig fra ridehuset, og vi kigger på hinanden og løber derind. En pige på 13-14 år klamrer sig fast til Douche, der har valgt at stejle og forskrække alle i ridehuset. Jeg løber, uden tilladelse, ind i ridehuset og tager fat i den løse tøjle på den glade Douche. Jeg hiver i den, og samtidig beder jeg pigen på hesten om at klemme med knæene og hægte sig fast. Hun lukker øjnene og gør hvad jeg beder hende om. Douche sænker forbenene, og pigen på ham ånder lettet op, men da Douche mærker hendes lettelse, går han straks i galop. Tøjlen glider ud af min hånd, og inden for 5 sekunder er pigen landet på jorden. Tårerne strømmer ned af hendes kinder. Jeg skynder mig at gå hen og fange Douche, der traver lalleglad rundt med hovedet højt og ligner en der bare siger 'jeg-er-kongen-her!' Pludselig mærker jeg en hånd på min skulder, og jeg vender mig om og kigger ind i Thilda's ansigt, "Chloe, tag Douche med udenfor, sæt dig op på ham og få ham dampet af. Tag et par ture i skoven eller på banen, okay?" Jeg nikker, men kigger så på hende igen. "Hvad med min ridehjelm?" "Lige meget, skynd dig!" Siger hun bare, og så løber hun hen til pigen der faldt af, der stadig græder. Hendes arm ligger i en underlig vinkel. Jeg vender blikket væk og synker en klump. Av.

"Maria, kom. Vi går udenfor, jeg skal ride på Douche." Jeg har indfanget hesten og Maria nikker. "Hvad skal jeg?" Spørger hun. "Du kan komme med udenfor, eller du kan blive herinde i ridehuset. Det er dit valg," Jeg trækker på skuldrene og stiger op på Douche. Jeg kan mærke hans energi der stadig venter på at blive brændt af, og så snart jeg klemmer med mine hæle, går han frem i skridt og så frem i trav. Jeg rider ham ind på ridebanen, og så sætter han i galop uden noget anspring til at fortælle det. Hans galop er blid og vuggende, og jeg smiler let for mig selv. "Hvor er du god, Moey!" Kan jeg høre Maria råbe. Der er kommet flere, og de kigger nysgerrigt. En af dem må vide hvem jeg er, og så have fortalt det til Maria.

Jeg får Douche sat ned i trav, og han adlyder med det samme. Jeg klapper ham på halsen og mumler "Dygtiiig," Mens jeg traver ham af. "Kan jeg få nogle spring ind på banen?" Råber jeg så, og jeg sætter Douche ned i skridt. Jeg håber, at han kan springe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...