The Red Mare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Færdig
Chloe Porter er en 16-årig pige med 12 års heste-erfaring på bagen. Hendes hest er lige død, men hun bliver nødt til at motivere sig selv, så hun beslutter sig for at starte til ridning på det dyre ridecenter LaCord, der også har en rideskole. På centret avler de de smukkeste racer, men hun falder ikke for den smukke og lærenemme arabervallak Douche eller den dygtige lipizzanerhoppe Talitha Del Mencho - Hun falder for den uvurderede Melissa, en rød hoppe med uvelplejet pels. Den selv samme Melissa, som er helt opgivet af rideskolen, og som står i den mest indelukkede boks i den fjerneste krog. Aldrig har Chloe elsket en hest så meget ved første blik, end ikke hendes egen tidligere hest der er død. Chloe træner Melissa op igen på egen hånd, og sammen knytter de et stålstærkt bånd til hinanden. Sammen er de uovervindelige. Men selv for en hest og en pige vil der komme udfordringer - Og det er ikke altid til at styre, hvor mange der kommer.

37Likes
13Kommentarer
3325Visninger
AA

7. Chaos. Chaos everywhere.

Jeg stillede mig ind på midten af den fugtige bane med en sukkerknald i min knyttede hånd. Den anden knyttede hånd var bare tom. Melissa, der skingert vrinskede, tiggede mig om at få sukkerknalden, om at give den til hende frivilligt, kom travene og puffede til min ryg. Jeg brast i latter og roste hende mens jeg gav hende den efterhånden lidt klistrede sukkerknald. "Dyyygtiig!" Jeg grinede og kløede hende bag ørerne. "God pige," Sagde jeg stille. Hun var allerede godt i gang med at vise mig tillid via det her horsemanship. Jeg kunne allerede stå på knæ på hendes ryg mens hun var på fold, jeg kunne sidde under hendes mens hun stod op, og det her er anden gang hun kommer til mig frivilligt under denne øvelse. Hun er en meget dygtig dame, det må jeg nu give hende. Virkelig dygtig. 
Pludselig begyndte himlen at græde - Store, hårde tårer gennemblødte mig, og Melissa hvinede forskrækket og hævede forbenene en smule. "Tschh, Melissa, det er bare regn," Jeg grinede, tog fat i hendes cordeo og gav hende en beroligende sukkerknald. Jeg tror bare at hun slugte den. Så tog jeg hende med hen til hegnet, klatrede op på det og landte blødt på hendes ryg. Hun tog et enkelt skridt fremad, mens ellers stod hun stille. "Hvor er du god, smukke," Sagde jeg lavt, og hun vendte ørerne lyttende bagud. Så tog jeg fast i manen, tog cordeoen af og trykkede hende fremad. Så stoppede jeg hende, - Og det var noget af en bedrift, da jeg ingenting havde at stoppe hende med udover mine schenkler. Hun stoppede dog op, jeg drev hende frem, lavede en halv parade, et simpelt galopanspring og trykkede hende frem. Hun sprang lykkeligt traven over og galoperede rundt på banen så jeg kom til at hive et hår eller to ud af hendes man af at klamre mig sådan til den. Jeg smilede for mig selv, da jeg så nogen små piger stå ved hegnet og betragte mig, der uden hovedtøj eller sadel, galoperede rundt i øsende regnvejr på den mindst elskede hest på hele rideskolen. Mit smil blev bredere af tanken; Jeg plejede altid, da jeg var lille og når jeg skulle til stævner på min pony, at kigge videoerne igennem med de stævner min familie har været til før jeg stillede op til mit eget. Det hjalp mig hvergang, for min store familie havde stortset alle været hestemennesker. Og tænk, hvis jeg ikke var blevet det? Så havde jeg aldrig mødt Melissa. Og se nu; Jeg har kendt hende i 3 måneder, og tør at gøre dette på hende. Er det lige tillid eller hvad?
'Brduuuh," Sagde jeg beroligende til Melissa, og hun satte ned i trav. Hendes hjerte bankede hurtigt, og hendes mave var varm. De små piger klappede ivrigt i hænderne, og Melissa udførte et elegant bukkespring der sendte mig ned på hendes kryds så jeg var ved at falde af hende. Pigerne grinede, og flere kom til. Større piger, piger på min alder, ja selv Henning, bestyrelseslederen kiggede lige. "Der er vist en der har forelsket sig i Tordenkilens kone der, hva'?" Grinede han. "Hold dig i live. Du virker god," Sagde han, idet jeg red forbi ham, og så smuttede han. Jeg sank en klump - Jeg kendte Melissa. Ingen skulle fortælle mig noget andet, jeg vidste det bedst selv. Ikke?
"Giv mig lige cordeoen," Sagde jeg til en af de små piger. Hun kiggede undrende på mig. "Trækketovet" Sagde jeg, og en af dem på min alder havde allerede kastet det til mig. Det var ikke en pige - Det var en dreng. En dreng med forfærdeligt flot lyst hår der bølgede i vinden, forfærdeligt flot lyst hår, ikke engang regnen kunne ødelægge. De flotteste isblok øjne og den mest perfekte, lige næse jeg nogensinde har set på en dreng. Han var måske 17-18 år, så lidt mere end mig. Hans trøje var grøn med sorte tern på, og han havde ridebukser på der fik hans benmuskler til at fremtyde aldeles attraktivt. "Hej," Hans stemme var en anelse lys, men med en tiltrækkende drillende undertone. Hans øjne sugede alt negativitet ud af mig, og jeg smilede. Jeg lavede en volte på Melissa og gav hende cordeoen på. "Du er Chloe, ik'?" Han rodede op i sit hår og smilede til mig. Jeg steg ned fra Melissa og tvang mit blik væk, da virkeligheden gik op for mig; Jeg er sammen med en hest, min bedste ven nogensinde, og jeg kan ikke bare få et crush på en anden gut og lade det ske som i de film hvor jeg opgiver hesten, mister dens tillid og droppes af kæresten. Næh nej, det sker fandme ikke. "Jo, det er mig. Og du er?" Mit blik var koldt, og ligeså var min stemme. Mit hjerte bankede hårdere da han smilede overbærende til mig. "Jeg hedder Joshua. Godt at møde dig," Han rakte sin hånd frem, men da jeg ikke tog den, kørte han den bare igennem sit hår og lod den falde, en anelse flov, da hans kinder blev røde. "Har du part på Melissa?" Hans blik flakkede, og han virkede med ét meget usikker, meget mere end før. "Nej, det har jeg ikke. Hvad rager det dig, Joshua?" Jeg lagde et irriteret tryk på hans navn, som om jeg skammende mig over overhovedet at sige det. "Nåh, ikke noget. Jeg har part på Douche," Selvfølgelig har han det. Narrøv. "Mhm? Hvor vil du hen med det?" Jeg kiggede på ham, surt, som om jeg ikke gad at være i hans selskab. Men i virkeligheden elskede jeg den lille, sårede rynke i hans pande og det dybe udtryk i hans blå øjne. Underlæben der skød en lille smule frem, og håret der flagrede let i den kølige vind. Jeg lagde bekymret en arm om Melissa's nakke og klemte hende ind til mig. "Det.. Det ved jeg ikke," Svarede narrøven, og så kiggede han ned i jorden, vendte sig om og gik. Pigerne på hans alder grinede højt. "Hvad fanden var det for en afvisning? Du er fandme kold i røven, tøspige!" De klaskede sig på låret mens de hev efter vejret, og jeg - Nårh ja, de grinede jo AF mig og forventede vel ikke at det skulle laves om, så jeg himlede bare med øjnene og gik ud af banen, ind i den tørre stald hvor der bar mere tumult end jeg lige havde set komme. Jeg lukkede Melissa ind i boksen og tog cordeoen af hendes hals, før jeg gik hen til Jasmin, der stod i et hjørne med skræmte øjne.
"Douche er væk," Sagde hun med store øjne og sank en klump.
"Hvad?" Jeg rynkede panden og hævede øjenbrynene. "Hvordan?"
"Jo, du ved, Joshua - Kender du ham? Den überlækre dreng med fantastisk blødt hår?" Hun kiggede på mig med antydningen af et smil. "Jeg mindes at have hørt om ham," Sagde jeg kort, og nikkede let. "Okay, han ville tage en tur på Douche, men han stak af! Da han tog grimen ned over ørerne for at tage hovedtøj på ham, smuttede han ud af begge dele og løb!" Hendes stemme knækkede over i pludselig panik.
"Fuck..!" Udbrød jeg, og så løb jeg hen til Joshua der stod fortvivlet inde i Douche's boks. "Er du okay, nar-jeg mener Joshua?" Spurgte jeg, og han rystede på hovedet. Jasmin løb hen til ham, krammende ham og gav ham et ordentligt kys. "Det skal nok gå, Josh, vi skal nok finde ham," Hviskede hun beroligende. "Han er derude et sted. Douche er en kvik hest, okay? Stol på mig," Sagde hun, og så trak hun hans hoved helt tæt på, åbnede munden og gav ham et HELT RIGTIGT kys. Joshua pressede hende op mod væggen og lukkede øjnene. Jeg skar ansigt og forlod boksen, der pludselig virkede meget lille. Imens sendte jeg Jasmin en irriteret tanke - Hvorfor er hendes loverboy den dreng, som jeg har besluttet mig for at hade dybt og inderligt? Hvorfor lige narrøven? 
Pludselig hørte jeg en råbe 'Vi har fundet ham! Douche er fundet!', og jeg styrtede ud af stalden, lige bag ved Joshua og Jasmin der løb hånd i hånd med flettede fingre. Joshua slap dog hendes hånd, da han så Douche. Araberen vrinskede inderligt, og prustede da han så Joshua. Tøjlerne hang splittet ad, og adskillige grene hang fast i hans pels. Han haltede på det ene bagben, og blod løb ned af hans forben. Joshua hulkede så tårerne løb - Han elskede virkelig den hest. "Jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen, kammerat," Sagde han med grødet stemme, og klappede Douche på skulderen, strøg hans næseryg og kløede ham bag øret. En pige der stod på den anden side rømmede sig, og Joshua kiggede på hende. "Emma! Var det dig, der fandt ham, min skat? Hvor er du fantastisk!" Han omfavnede hende og kyssede hende lige så dybt og inderligt som han havde kysset Jasmin.
Jeg kiggede efter Jasmin, men hun var allerede væk - Hun skulle lige have set det her. Hun var gået helt amok. Håber jeg. For det fortjener den narrøv af en player af Joshua.
Jeg så Joshua gå ind med Douche, og Jasmin ventede med et stort smil i hans boks. "Jasmin!" Jeg var ved at snuble, og Douche hævede hovedet og rettede ørerne fremad. "Jasmin! Joshua .. Joshua er en cheater! Han.." Jeg måtte holde en pause, men så tog jeg en dyb indånding. "Han er kærester med hende der Emma! Han..!" Jeg bed tænderne sammen og trak vejret dybt, jeg var enormt forpustet.
"Hvad?" Hendes stemme var lille og anklagende, og hun kiggede på Joshua. "Er det rigtigt, Josh?" Hendes øjne blev fugtige, "Ehm.. Ja! Men hvad så?" Han smilede nervøst, udmærket klar over at løbet var kørt. "Fuck dig!!" Råbte hun, og Douche vrinskede og steppede urolig. Hun løb hen til ham, gav ham en svingende lussing og løb ud af stalden med mig i hælene. Jeg måtte trøste hende. Hun var min bedste veninde.
"Sikke et fjols, hva'? Du må gerne låne mit kælenavn til ham, hvis du har lyst?" Jasmin kiggede på mig med blodskudte øjne. "Det er Narrøv. Kan du bruge det?" Jasmin grinede og krammede mig. "Du er sgu en god veninde, Chloe. Eller Moey?" Jeg smilede. "Du er meget bedre end Stephanie.." Tilføjede hun så, stille. "Tak. Der må jeg give dig ret," Hun grinede og vi klappede hinanden på ryggen. Vores venskab var lige blevet styrket. Meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...