That boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre hvis du var blevet bortført af et verdens kendt boyband? Det er der ikke mange der ved. Det vidste Will heller ikke før hun kom ud for det. Hun levede normalt et normalt liv indtil den aften hvor hun mødte drengene. Alt ændrede sig, drengene ville ikke andet end at udnytte hende. Men hvad sker der når en af drengene ender med følelser for Will? Følg med i "That Boy" *Drengene er kendte, men det er ikke det der bliver lagt vægt på*

17Likes
28Kommentarer
1751Visninger
AA

5. Kapitel 5

~~Louis trak sig fra mig, og lagde sig hurtigt ved siden af mig. Jeg kunne stadig ikke stoppe med at græde, efter det han lige har gjort. Selvfølelig var mit ben blevet værre, da det gjorde mere ondt i benet efter den her tur.
 Jeg kunne stadig ikke se noget, og frygten om at jeg var blevet blind steg hurtigt inde i mig. Tanken om aldrig at kunne se igen, er nok det værreste. En hånd kørte ned af min mave, hvilket var skyld i at jeg kom ud af mine tanker. Jeg reagerede som om at jeg fik et chok, selvom jeg ikke fik det. "Ikke græd." Mumlede Louis, og tørrede mine tårer væk fra mine kinder. Før jeg vidste af det, var hans læber på mine. Jeg ved ikke hvorfor, eller hvordan, men jeg nød faktisk hans kys. Hans dejlige bløde læber, og bare så sød som han nu lyder når vi er alene. Jeg ved godt at han lige har voldtaget mig, men altså... Det gjorde Zayn og Harry også, så det er jo ikke en forskel. Og Niall som bare gav mig til Louis, det viser bare hvor dum jeg har været og stole på ham. En lille tårer trillede ned af min kind, og Louis trak sig fra mig igen. "Kan du ikke lide at vi kysser?" Spurgte han, og omfavnede mine hofter. "Jo, det er bare... At Niall, lod dig tage mig..." Snøftede jeg lavt, og lagde mig hovede på hans arm tror jeg nok. Et lavt suk forlod hans læber, og han rejste sig fra sengen og jeg hørte at døren blev låst op. "Du ehh... Kommer bare ned." Lød det lavt fra Louis, og jeg hørte nogle skridt i gangen. Jeg lænnede mig sukkende op af væggen, og tror nok jeg kiggede op i loftet. Jeg trak stille mit venstre ben tættere på min mave, og rørte det blidt. En masse tårer faldte ned af mine kinder, da smerten var værre end i går. Jeg hulkede lavt, og kunne virkelig ikke bævege mig af smerte. Nogle skridt lød ude fra gangen, og en af drengene kom ind på værrelset som jeg var i. "Will, hvad sker der?" Lød Niall's urolige stemme, og han satte sig ved siden af mig. Jeg prøvede at ignorrer ham, efter det han gjorde mod mig i går. "Will?!" Spurgte han igen, og rørte min skulder, med sin hånd, hvis jeg ikke tog fejl. "Niall, skrid nu bare!" Snærrede jeg midt i mine tårer, og prøvede at kigge i en anden retning end ham. "Nej Will! Hvad er det jeg har gjort gjalt?" Tøvede han lavt, og tog fat i min hage, så jeg tror jeg nu kiggede på ham. "Du..." Mumlede jeg lavt, og en tårer trillede ned af min kind. "Du lod Louis tage mig!" Hulkede jeg, og mit hovede blev svagt, og jeg lagde mit hovede på hans skulder. "Nej Will, det er ikke som du tror! Harry..." Sagde han, men jeg tog hurtigt min hånd for hans mund, så han ikke kunne sige mere. "Du skal ikke bland Harry med ind i det her, selvom du sikkert er lige så slem som ham!" Snærrede jeg, og prøvede at slå ham væk. "Men Will, hør her." Sagde han, men jeg vendte ryggen til ham. "Okey..." Sukkede han, og gik vidst ud af værrelset. Jeg vendte mig om igen, men kunne ikke føle andet end sorg. Sorg fordi at jeg stolede på ham, og fordi at de har kidnappet mig...

 Jeg rejste mig op, men stod kun med mit Højre ben, efter det venstre gjorde så ondt. Jeg lod mine hænder bliver på et bord, mens jeg hoppede mod døren. Hvis bare jeg holdte ved noget, kunne jeg sagten komme ned i stuen hvor de andre sad. Jeg mener, man skal da prøve at lære dem og kende ik'? Godt nok har de kidnappet mig, og valdtaget mig, men hallo! Det er bedere at snakke med nogen, end at sidde helt alene på det værelse, og ikke kan se eller gøre en skid. Jeg hoppede stille hen til døren, og holdte rundt om den, så jeg ikke ville vælte. Jeg lod mine hænder glide langs væggen, og hoppede hen til trappen. "En eller anden?" Råbte jeg, og jeg hørte skridt på trappen. "Hvad så?" Lød et grin fra Harry, og et lavt smil bredte sig på mine læber. "Vil du hjælpe mig ned?" Mumlede jeg lavt, og han grinede lavt. Han bar mig i sine arme, og hjalp mig ned af trapperne. "Bare slip mig her..." Mumlede jeg lavt, men han ignorrerede mig. Han gik videre, og jeg tror nok vi endte inde i stuen.
 Han satte mig i sofaen, og der blev helt stille her inde. "Liam, hvem er hun?" Lød en pige stemme, og jeg kunne føle et fornærmet blik på mig. Jeg skulle lige til at sige noget, da en hånd kom for min mund. "Du siger det ikke!" Hviskede Harry hæst, og tog så sin hånd fra min mund igen. Jeg rekte forskrækket mit hovede ned mod gulvet, mens mit hjerte bankede hårdt i prystet på mig. "Hun er ehh... Niall's kæreste." Tøvede Zayn lavt, og jeg kiggede hurtigt op igen. "Hmm... Jeg kan godt se en lighed mellem de to." Sagde hun, men jeg vidste ikke hvad hun gjorde efter jeg ikke kunne se. "Hvorfor kigger hun et så sært sted, på dig Harry?" Spurgte hun fornærmet, og Harry måbede hurtigt. "Hun er blind, så hun ved ikke hvor hun kigger." Grinede Harry, og fat i min hage så jeg kiggede længere op. "Skal man så ikke have noget for øjnene?" Lød en anden stemme, som også var fra en pige. "Nej.." Sukkede jeg lavt, og de lød lidt forskrækket efter jeg talte. "Men forresten... Hvem er i?" Spurgte jeg, men blev ved med at kigge der hvor Harry havde fået mig til. "Jeg er Liam's kæreste, og Eleanor er Louis's kæreste." Sagde en pige, og jeg fik hurtigt store øjne. Louis har en kæreste, også går han i seng med MIG!?
 "Hvorfor har hun ullet hår?" Spurgte Liam's kæreste, efter jeg kunne høre det på stemmen. "Fordi at..." Sagde jeg, men en hånd kom hurtigt dor min mund. "Please sig det ikke." Hviskede Louis, og et lavt smil bredte sig på mine læber. "Fordi jeg ikke nåede at rede hår." Mumlede jeg, da hans hånd var væk igen. "Det er jo!" Sagde Liam's kæreste igen, men Niall afbrød hende. "Du er lækker, lige meget hvordan du ser ud." Sagde han, og lagde sin hånd på mit lår. "Man skal ikke tage udseendet for, hvordan hårret er." Lød en andens pige stemme, og det må vel være Eleanor. "Hun har ret." Grinede Louis, og jeg hørte en kys lyd. Ja right... Stakkels Elanor at have en kæreste, som voldtager andre piger...

 "Nå... Will og jeg må vidst heller gå op oven på." Mumlede Niall, og tog stille fat i min hånd. "Hvorfor? Jeg er lige kommet ned." Spurgte jeg, og kiggede rundt om kring, selvom det hele var sort. "Kom nu Will." Sagde han, og tog mig op i sine arme. "Hvorfor bærre du på hende?" Spurgte Liam's kæreste, og Niall vendte sig om. "Hun har brækket benet, og kan ikke se!" Snærrede han, og gik ud af stuen med i armene. "Hvorfor måtte jeg ikke blive der nede?" Mumlede jeg nysgerrigt, mens han gik op af trapperne. "Fordi at Sophia.." Sagde han, og jeg afbrød ham hurtigt. "Sophia?" "Liam's kæreste, Sophia. Men hun kunne vidst ikke lide at du var her..." Sukkede han, og lagde mig ned i en seng. Den føltes ikke rigtig som Harry's seng, men den var da fin nok. "Men Will... Angående igår, tog drengene..." Sagde han, men jeg tog hurtigt min hånd for hans mund. "Det er lige meget nu, "kæreste"." Grinede jeg lavt, og jeg kunne fornæmme et lavt smil på hans læber. Han lagde sig tættere ind til mig, og vores maver var lænnet op af hinanden. "Må jeg spørge dig om nogle ting?" Spurgte jeg lavt, og vidste ikke rigtig hvordan jeg smilede. "Ja selvfølelig." Mumlede han, og jeg lagde mit hovede på en pude. "Hvilken skole har du gået på, før du ved... Kom med i One Direction?" Spurgte jeg, og jeg kunne fornæmme ham smile. "Den hed bare Highschool, i Mullingar" Grinede han, og jeg stivnede næsten. "Lol, den skole gik jeg også på." Grinede jeg, mens han tog sin hånd på min ene hofte. "Jeg gik i din paralelklasse." Sagde han, og mærkeligt nok, kunne jeg huske ét billede af ham fra skolen. Han var ikke noget særligt for mig i skolen, men han er da... Ja... "Hvor gammel er du nu?" "Jeg er Tyve." Grinede han, og satte mig mere op, men jeg lå på en måde stadig ned. "Hvorfor er du så sød mod mig?" Spurgte jeg lavt, og han sukkede. "Jeg... Har altid været forelsket i dig." Mumlede han, og jeg tror jeg fik et overresket smil på læberne. "Har du?" "Ja..." "Men.. Hvorfor sagde du det ikke?" Spurgte jeg forvirret, og han trak sig stille fra mig. "Du har altid været en rig pige, som er smuk lige meget hvad du gjorde ved dig selv... Og jeg var bare ham drengen, med de skæve tænder." Sukkede han, og skulle til at rejse sig op, men jeg tog hurtigt fat i hans bluse. Jeg rev ham ind til mig, og smilede lavt. "Ved du hvad Niall?" Spurgte jeg, og kunne mærke at han rystede på hovedet. "Godt nok lod jeg ikke mærke til dig, men du kan stadig godt gøre hele den her situration god igen." Grinede jeg lavt. "Hvordan?" Tøvede han lavt, med en nervøs tone. "Vis mig at du elsker mig." Smilede jeg. "Hvordan det?" Tævede han, men uden jeg svarede, trak jeg mine læber på hans. Jeg kunne fornæmme at han var overresket, men jeg nød faktisk hans kys. Han begyndte roligt at knappe min bluse af, og jeg hjalp ham med at få sin bluse af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...