That boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre hvis du var blevet bortført af et verdens kendt boyband? Det er der ikke mange der ved. Det vidste Will heller ikke før hun kom ud for det. Hun levede normalt et normalt liv indtil den aften hvor hun mødte drengene. Alt ændrede sig, drengene ville ikke andet end at udnytte hende. Men hvad sker der når en af drengene ender med følelser for Will? Følg med i "That Boy" *Drengene er kendte, men det er ikke det der bliver lagt vægt på*

17Likes
28Kommentarer
1745Visninger
AA

4. Kapitel 4

~~"Harry, hun skal altså på et sygehus!" Lød det lavt fra Niall, og jeg kunne høre skridt inde i det rum jeg var i. Jeg var så uheldig at ikke kunne åbne mine øjne igen, så jeg kan nu kun høre dem... Eller jeg kan godt åbne mine øjne, men det ville gøre alt for ondt. "Så sladre hun til dem, og... Hun var ved at stikke af." Tøvede Harry, og der var en som satte sig ned i sengen ved siden af hvor jeg lå. En hånd kørte stille ned af min hofte, og det gav mig kuldegysninger. "Jeg ved godt at du ikke kan lide hende, men please... Gør det for mig?" Spurgte Niall, men tøvede lidt i sine ord. For ham? Hvorfor i alverden skulle de passe mig, for Niall's skyld? Ej undskyld, men jeg er helt lost! "Vi kan blive anholdt på grund af hende." Sukkede Harry, og gik lidt rundt på værelset. "På en måde stoler jeg på hende." Mumlede Niall, og en våd klud blev plaseret på min kind. Den kørte frem og tilbage, og hvis jeg ikke skulle tage fejl, var det for at fjerne mit blod. Nu når jeg siger det, AV! Det gjorde virkelig ondt!... "Hvordan helvede kan du stole på hende?!" Lød Harry's irriteredt stemme blandet med nervøshed. "Hun er bare så... Anderledes end andre piger, og det gør at jeg stoler på hende..." Sagde Niall lavt, og jeg blev kysset på kinden. "Hvordan kan du stole på mig, efter det i har gjort?" Spurgte jeg med en svag stemme, og jeg kunne mærke på drengene at de blev forskrækket eller overresket. "Will, jeg..." Tøvede Niall, men jeg vidste ikke rigtig hvad han gjorde da jeg ikke kunne åbne mine øjne. "Nej Niall..." Sukkede jeg, og ville sitte mig op, da mine arme var alt for slappe og jeg væltede ned i sengen igen. "Det ville være en god ide, at sove lidt." Lød det fra Liam, og en tot af mit hår kom bag mit øre. "Will?" Spurgte Zayn lavt, og nogle skridt kom mod mig. "Mm?" Mumlede jeg lavt, og prøvede at kigge den retning var i, ved hjælp af lyden. "Du må virkelig undskylde forleden, jeg." Sagde han, men jeg satte min hånd på hans pryst, selvom det skulle være for hans mund. "Du har gjort det nu." Sagde jeg lavt, og en lille tårer faldt ned af min kind. Utroligt, jeg kan græde med lukkede øjne? "Okey..." Mumlede han lavt, og døren blev smækket i. "Vi må hellere gå..." Sagde Harry, og døren gik op. "Kommer i drenge?" Spurgte Harry, og nogle andre skridt gik også. "Du må hellere sove lidt." Mumlede Niall, og rejste sig op fra sengen. "Vent Niall!" Sagde jeg, og rekte min hånd ud i luften, den retning jeg troede han var i. "Ja?" Spurgte han, og tog stille fat i min hånd. "Vil du ikke blive her?" Spurgte jeg lavt, og det lidt som om han grinede. En vægt kom til min høre side, og det endte med at vi lå i ske.

 ****

 "Will, du skal op..." Lød det sukkende fra Niall, og jeg vågnede hurtigt, da han blidt ruskede i mig. Jeg ville åbne mine øjne, men kunne ikke. Så jeg satte mig langsomt op i sengen, mens en voldsom smerte bredte sig i et mit ben. "Niall, jeg tror jeg har brækket benet..." Tøvede jeg lavt i forskrækkelse, og han sin arm rundt om mig. "Det skal nok gå Will, vi ser på det inde i stuen." Sagde han lavt, og bar mig i hans arme. "Niall?" Spurgte jeg lavt, og lagde mit hovede på hans skulder. "Ja Will?" Spurgte han, og jeg kunne mærke at vi gik ned af nogle trapper. "Hvorfor kan jeg ikke åbne mine øjne?" Tøvede jeg lavt, og prøvede alt hvad jeg kunne for at åbne dem, men kunne stadig ikke. "Hvad mener du? De er åbne?" Mumlede han forvirret, og jeg stivnede ved hans ord. "Nej de er ikke?!" Sagde jeg med en bange tone, og fik tårer i øjnene. "Vi kigger lige på det nede i stuen." Sagde han lavt, og åbnede en dør. Jeg kunne høre drengene tale, men da vi kom ind blev der helt stille. "Hvorfor bærre du på hende?" Spurgte Zayn, og som sagt, jeg kunne ikke se hvad de lavede. "Hun har ondt i benet, og kan ikke se noget." Sukkede Niall, og satte mig blidt på sofaen, ville jeg tro. Jeg er ikke et geni, men jeg kunne føle alle drengenes blikke på mig. "Hvad?" Spurgte jeg, og kiggede sikkert et totalt random sted. "Ikke noget." Grinede Harry, og der var en som satte sig ved siden af mig. Jeg ville nu nok tro at det var Harry, efter. Jaaah...
 "Hvilket ben er det?" Spurgte Liam, og en hånd kom på mit lår. "Venstre." Mumlede jeg lavt, og lænnede mig op af sofaens ryglæn, mens jeg kiggede op i loftet, eller... Rekte mit hovede mod loftet. En hånd blev stille kørt ned af mit venstre ben, og jeg trak det hurtigt til mig, da det gjorde ondt. "Kan du bevæge det, altså foden?" Spurgte hn, og prøvede men kunne ikke af smerterne. "Jeg vil tro den er brækket..." Sukkede han, og trak sig stille væk. "Hvad med mine øjne?" Spurgte jeg nervøst, og rekte mit hovede ned mod hans stemme. "Ja, jeg kigger lige på dem." Sagde Liam, og han spredte benene rundt om min mave, mens han sad omkring på mine hofter. Han tog sine hænder op til mine øjne, og åbnede dem mere. "Prøv at kigge op." Mumlede han, og jeg prøvede at gøre hvad han sagde. "Hmmm..." Mumlede han, og jeg kunne svagt føle at han trak sin overkrop tilbage. "Hvad så nu?" Spurgte jeg hæst, og vidste ikke rigtig hvor jeg kiggede hen, hvis de var åbne. "Du er da heller ikke en læge?" Spirgte jeg nysgerrigt, selvom jeg faktisk godt vidste svarret. Nu mente jeg det så også i ironi.

 Han trak sig sukkende væk fra mig, og kom op at stå. "Vil du have en kop te, eller noget?" Spurgte Niall, og en hånd kørte ned af min arm. "Nej... Jeg vil helst bare i seng." Sagde jeg lavt, og kunne fornæmme Niall nikke. "Jeg går med i seng." Grinede han til drengene, og jeg stivnede helt ved hans ord. Han går med i seng! Fuck mand! Mit hjerte bankede tungt inde i prystet på mig, og Niall tog mig op i hans arme. "Godnat" Sagde Harry med en ironisk stemme, og jeg lænnede tungt mit hovede op af Niall's skulder. Jeg håber virkelig ikke at Niall også vil voldtage mig, for han er den eneste jeg stoler på. Altså stoler på af drengene! Hvis ikke jeg tog fejl var vi kommet ind på værelset, og jeg blev lagt ned i sengen. Døren blev lukket, men... Han låste efter sig?! WHAT the!
 "Niall, helst ikke lås dørren. Du er den eneste af dem, som jeg stoler på..." Sagde jeg med en bange tone, og prøvede ikke at græde. "Ikke græd." Lød en lav stemme, men IKKE fra Niall! "Louis!" Sagde jeg med en fornærmet og bange tone. "Hvad så?" Grinede han, og satte sig op på min mave, og omfavnede mine hofter. "Hvorfor lige det her?!" Spurgte jeg, og prævede at komme fri, men stivnede af smerten ved mit venstre ben. "Rolig nu." Sagde han lavt, og lagde sig ned på mig. Han kyssede mig på halsen, men endte at slikke i stedet. "Louis please stop!" Mumlede jeg lavt, og begyndte at græde. "Niall gav dig til mig, og giv mig lige en chance. Harry og Zayn har gjort det med dig, så er det jo min tur." Grinede han, og rev nærmest min bluse af. Den eneste grund til at jeg ikke strittede imod, var på grund af mit ben. Mens alle tårernde rendte ned af mine kinder, fik Louis taget mine bukser af, men tog ikke hensyn til mit ben. "Louis stop..." Hulkede jeg efter jeg græd, og prøvede at slå ham væk, men det lykkedes ikke. "Slap af smukke." Grinede han, og jeg kunne mærke at han ikke havde tøj på mere. "Ohh Louis, stop nu.." Hulkede jeg, men det hjalp ikke lige frem på ham. "Bare roligt skat." Grinede han, og trak dynen over os.

 "Kom du Will, støn mit navn!" Stønnede Louis stille, mens han jaah... Du ved vil hvad han gør... Jeg rystede på hover, som et nej. Er du klar over hvor svært det er, ikke at stønne? "Kom nu Will." Sagde han fornærmet, og gjorde det hårdere. "K-kom nu!" Vræssede han, mens han holdte hårdt om mine hofter. Så hårdt at jeg næsten fik krampe, og ikke kunne bevæge mig. "L-Lo..." Tøvede jeg lavt, stoppede så, da føltes forkert. "STØN MIT NAVN, TØS!" Skreg han højt, og gjorde det hurtigere og hurtigere. "Will?!" Råbte Niall neden for, men der kom ikke rigtig flere lyde der nede fra. "L-Louis.. Ple-ease stop!" Stønnede mjeg midt i mine tårer, og han gjorde det lidt langsommere. "Dygtig pige." Grinede han, og trak sit hovede tættere på mit. Han kyssede mig ned af halsen, men alle tårernde rendte ned af mine kinder...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...