That boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre hvis du var blevet bortført af et verdens kendt boyband? Det er der ikke mange der ved. Det vidste Will heller ikke før hun kom ud for det. Hun levede normalt et normalt liv indtil den aften hvor hun mødte drengene. Alt ændrede sig, drengene ville ikke andet end at udnytte hende. Men hvad sker der når en af drengene ender med følelser for Will? Følg med i "That Boy" *Drengene er kendte, men det er ikke det der bliver lagt vægt på*

17Likes
28Kommentarer
1743Visninger
AA

3. Kapitel 3

~~En hånd gled ned af min arm, og jeg vågnede ved det. Jeg satte mig hurtigt op i forskrækkelse, og kiggede på ham. Et lavt smil bredte sig på hans læber, men det faldte hurtigt da han så mig øjenene. "Hvad er der sket?" Spurgte han lavt, og kiggede på mine bare arme. "Z..." Tøvede jeg lavt, og en lille tårer trillede ned af min kind. Han kiggede forvirret på mig, og agede stille min arm igen. "Hvad har han gjort?" Spurgte Niall, og hans ansigts udtryk var seriøst. "Da. Da dig og Liam gik, så..." Jeg holdte en pause, og begyndte at græde. "Hvad så?" Spurgte han, og sørgede for at få øjenkontakt med mig. "Voldtog..." Hulkede jeg, og tog mine hænder for mine øjne. Han rejste sig hurtigt op, og gik med en hurtig fart ud mod gangen. Jeg kiggede med et bange udtryk på døren, og de begyndte at råbe af hinanden. "Hvorfor fanden har i gjort det, mod hende?!" Råbte han, og jeg gik tættere på døren, og stak mit hovede ud. Niall rev Zayn i hans bluse, og han kiggede forskrækket på ham. "Hey Dude, vi gav hende bare gengæld." Tøvede Zayn, mens Louis prøvede at få Niall væk fra Zayn. "Gengæld for hvad?!" Spurgte Niall, og kiggede fornærmet på Zayn.,"drenge, hvorfor gjorde i det?" Spurgte Liam forvirret, og fik Niall trukket væk fra Zayn. Zayn lænnede sig op af væggen, og kiggede op på loftet som om han skammede sig. "Jeg gjorde det, fordi... Fordi hun.., Gjorde dig trist!" Sukkede han så, og kiggede på Harry som stod smilede. "Var du med til det?" Råbte Niall, og kiggede på Harry. "Ja." Sukkede Harry, og vendte sig om, hvilket gjorde at han så mig. "Hvorfor fanden gør i sådan noget mod hende?!" Skreg Niall, og Liam fik revet Niall ned på gulvet så han sad lænnet op af væggen. "Nu skal du tage den med lidt ro." Sagde Louis lavt, og satte sig på knæs ved siden af Niall.

 Okey hvor mærkeligt! Hvorfor er Niall så glad for mig, eller... Hvorfor beskytter han mig, og råber af sine bedste venner på grund af mig? Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg fin en lussing og var endt på gulvet. Jeg kiggede forskrækket op på Harry, og han så vred ud. "Hvorfor har du sladret!" Hviskede han til mig, og hev mig op ved at holde i min bluse. "Jeg siger bare sandheden..." Tøvede jeg lavt, og hans smed ned i gulvet igen. "Fuck hvor er du dum!" Grinede han, og gik nogle få skidt rundt om mig. "Okey tøs.," Mumlede han, og satte sig på knæ foran mig. Jeg kunne mærke hans ånde ned af min hals, følg for at sige sandheden var jeg ikke bange for ham mere. Han har gjort de ting han gøre nu, andet end... At slå mig ihjel, men der har jeg Niall som beskytter mig. "Men du skal bare vide, at i aften er vi to alene i huset." Smilede han, og skulle forstille at været et charmerende eller..? "Hvad skal de andre?" Spurgte jeg med et redselslagen tone. "Det rager dig ikke." Grinede ham, og kyssede mig på kinden. Jeg stivnede helt, og stirrede ud i det blå. "Bare rolig babe, vi skal jo hygge os." Hviskede han til mig, og nussede min kind. "Hvordan kan du være så rolig, når du er kidnappet?!" Spurgte Harry lavt, og vores læber var få milimeter for at røre hinanden. "Jeg... Er ikke rolig." Tøvede jeg, og en lille tårer faldt ned af min kind. "Du lades bare som om?" Grinede han, og plantede hurtigt sine læber på mine.

 ****

 "Ses Harry, vi skrider nu." Råbte Zayn, og døren ude i gangen blev smækket i. Jeg kiggede stille ned i gulvet, og lod som om jeg var alene hjemme. "Så er vi to alene sammen." Grinede Harry, og kom gående lumsk mod mig. Han tog sine arme rundt om mig, og bar mig i hans arme. Jeg lukkede mine øjne hårdt i, da jeg ikke ville tænke på hvad han ville gøre. "Er du bange for mig?" Grinede han, og lagde mig i hans seng. Jeg krympede mig sammen til en lille kulmp, og græd ned i puden. "Bare rolig, jeg gør dig ikke noget." Sagde han roligt, og lagde sig ved siden af mig. Han kom tættere på mig, og lagde sin arm rundt om mig. Jeg kunne mærke hans kropsvarmens og det var ikke lige frem fordi at den gjorde mig tryk. Jeg vendte mig stille om, så jeg kunne se på ham. "Hvis jeg må spørge... Hvorfor gør i det her mod mig?" Spurgte jeg lavt, og prøvede ikke at græde. "For át tilfreds stille os." Grinede han, og vi fik øjen kontakt. "Jeg har ikke gjort andet end at gøre dig vred." Vræssede jeg, mens jeg kiggede på det store sår på hans læber, efter jeg havde bidt ham. Hans smil falmede, og han så lidt irriteredt ud. "Lidt har du da... Første nat du var her." Sagde han lavt, og tog sin hånd om i narken på mig. Jeg kiggede forskrækket på hans ansigt, og tog en dyb indånding. "Et godt råd er... At blive gode venner med mig først, også kunne det være jeg ville det du vil..." Tøvede jeg lavt, så jeg næsten Hviskede. "Men nu står vi her, at det er for sent." Smilede han, og nussede mig i narken. "Ja, og hvis grund er det?" Snærrede jeg, og kiggede fornærmet på ham. "Rolig nu babe." Grinede han, og knappede mine bukser op. Jeg lukkede mine øjne hårdt i, og mit hjerte bankede rundt i prystet på mig. Okey... Det er nu jeg tager chancen, og... LØBER!

 Jeg rejste mig hurtigt op, og løb ud om gangen mens jeg knappede mine bukser igen. Jeg trak ned i håndtaget, og løb ud af huset. Mørket var steget på himlen, men der var alt for tåget i himlen til at kunne se stjernerne.
 Jeg løb alt hvad jeg kunne, ud af selve grunden og drejede så til Højre og løb på vejen. "Hey tøs!" Skreg Harry, og jeg kunne høre skridt bag mig. Jeg vendte mit hovede bag ud, og så at Harry løb efter mig. Jeg satte farten op, og vendte så mit hovede mod vejen igen, men jeg væltede hurtigt. En bil havde ramt mig, og det hele blev sort af slaget. "Omg, jeg har kørt en ned!" Lød et skrig, som lød som Zayn. Godt nok var det hele sort, men kunne svagt høre alt hvad de sagde. "Det er Will." Sagde Harry, og han lød forpustet. Jeg kæmpede om at åbne mine øjne igen, men kunne ikke. Jeg kunne svagt mærke en der tog om mig, og hev mig nogle meter længere væk. Jeg kom i armene på en, og kunne mærke hans ånde ned på mit blod som var i ansigtet. "Er hun død?" Spurgte Liam, med en bange tone. En finger kom på min puls på halsen, og et lavt grin kom fra Niall som sad med mig. "Hun lever stadig." Sagde han, med en tone som lød lettet. "Hvad skete der?" Tøvede jeg lavt og svagt, og prøvede at åbne mine øjne. "Du... Lever!" Grinede Harry, men jeg ignorrerede ham. "Du blev kørt ned." Mumlede Harry lavt, og før jeg vidste af det, kyssede han mig på munden. Jeg fik hurtigt åbnet mine øjne, og kiggede forskrækket på ham. Han trak sig stille fra mig igen, mens et lille rødmende smil var på hans læber. "Hvorfor kysser du mig?" Spurgte jeg lavt, og prøvede at få øjen kontakt med ham, men kunne ikke. "Det... Er lige meget." Mumlede han lavt, og rejste sig op. "Er du okay Will?" Spurgte Louis, og tog mig i hans arme. Han bar mig ind på bagsædet, og smækkede der efter døren. "Hvorfor løb i her, uden for?" Spurgte Zayn med en lidt hård tone. "Hun prøvede at stikke af, og hvorfor kommer i så tidligt hjem?" Mumlede Harry, og jeg hørte en falde ind i bilen, og en lyd som lød at han landede på jorden. Et højt hosten kom fra ham som væltede. "Zayn stop så!" Skreg Louis, men det hele blev sort for mig. Det sidste jeg nåede at høre, var Niall som skreg om hjælp.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...