That boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre hvis du var blevet bortført af et verdens kendt boyband? Det er der ikke mange der ved. Det vidste Will heller ikke før hun kom ud for det. Hun levede normalt et normalt liv indtil den aften hvor hun mødte drengene. Alt ændrede sig, drengene ville ikke andet end at udnytte hende. Men hvad sker der når en af drengene ender med følelser for Will? Følg med i "That Boy" *Drengene er kendte, men det er ikke det der bliver lagt vægt på*

17Likes
28Kommentarer
1753Visninger
AA

2. Kapitel 2

~~Jeg vågnede ved at døren blev smækket i, og jeg kiggede hurtigt ved lyden. Harry kom stille gående mod mig, mens han kørte sin hånd gennem sit kryllede hår. "Sovet godt?" Spurgte han med en hæs stemme, og kiggede på mig. "Hvorfor vil du over hovede vide det?" Snærrede jeg lavt, og prøvede ikke at få øjen kontakt med ham. "Rolig nu babe." Grinede han lavt, og satte sig ved siden af mig i sengen. "Du skal ikke. Kalde mig babe." Tøvede jeg lavt, og lukkede mine øjne, da jeg kunne føle hans ånde på min hals. Jeg lukkede mine øjne af skræk, og ikke nydelse. "Så... Hvad hedder du?" Spurgte han lavt, og omfavnede mine hofter. Jeg tog en dyb indånding, og åbnede så mine øjne. "W-Will." Tøvede jeg lavt, og han trak hurtigt sit hovede væk fra mig. "Er det ikke et drenge navn?" Grinede han, og kiggede på mig. "Jeg er da ikke en dreng." Sagde jeg, og kiggede fornærmet på ham. "Fint fint." Sukkede han lavt, og rejste sig op. "Men altså... Er din familie rig?" Spurgte han, med et charmerende smil. "Hvad hvis jeg siger nej?" Spurgte jeg med en hård tone. "Fuck jeg kan ikke klare dig!" Vræssede han højt, og bankede sin knytnæve ind i døren. "Hey hvad sker der?" Lød det fra Louis, ude i gangen. Harry vendte sig igen om mod mig, og så ikke lige frem glad ud. Dørren bag ham gik op, og Louis kom ind. "Hvad sker der her?" Spurgte han lavt, og kiggede forvirret på Harry. "Hun er så. Flabet!" Vræssede han, og gik hurtigt ud af værelset. Louis kiggede tavst på mig, og gik der efter ud. Et lavt suk forlod mine læber, og jeg lænnede mig tungt ned i sengen. Gard, hvorfor skulle jeg lige præcis være samme sted som de drenge?

 Det bankede lavt på dørren, og jeg kiggede stille der hen. Niall tror jeg nok han hedder, kom ind på værelset og satte sig på knæ foran mig. "Hey." Sagde han lavt, og fangede min øjenkontakt. "Så det er blevet din tur nu?" Spurgte jeg med en bange tone, og prøvede ikke at græde. "Hvad mener du med, `min` tur?" Spurgte han, og kiggede undrende på mig. "At gå i seng med mig, som om jeg var et legetøj." Sukkede jeg, og kunne ikke holde det inde mere, og begyndte at græde. Han kiggede på mig med et uskyldigt blik, og flettede stille sine fingre med mine. "Nej... Det er ikke det vi vil." Sagde han med et rolig stemme, men jeg trak mig hurtigt fra ham. "Hvad var det så Harry gjorde mod mig, og hvorfor gør i det her?" Snøftede jeg lavt, og tørrede mine øjne for tårer. "Det... Kan jeg ikke svare på." Sukkede han lavt, og rejste sig op. "Hvorfor er du så sød mod mig?" Spurgte jeg i alt min skræk, og stirrede nærmest på ham. "Fordi du..." Sagde han lavt, men jeg afbrød ham hurtigt. "Er hvad? Lækker?!" Skreg jeg af alt hvad jeg kunne, og så vredt på ham. Han stod bare og stirrede i forskrækkelse på mig, uden at sige ét eneste ord. "Hvad sker der nu?" Råbte Zayn, hvis Zayn er ham med det sorte hår. Han kom hurtigt ind, og kiggede på Niall og mig, lidt skiftende. Da han så at Niall rystede lidt, kom han helt hen til ham, og krammede ham nærmest. "Niall, tag den med ro." Hviskede han stille til Niall, og jeg kiggede bange på dem. Vent lige lidt. Græder Niall? Jeg satte mig mere oprejst op i sengen, og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige. "Øhhm... Niall, det var ikke. Ikke min mening." Tøvede jeg lavt, men hvorfor undskylder jeg? De har bortført mig, så skal jeg sq ikke give dem en undskyld. Det er sikkert det du tænker nu, men det er et eller andet ved Niall. Han føltes så rar, og... Han forstår mig måske lidt?

 De andre drenge kom løbende ind på værelset, og stoppede brat op da de så Niall græde. Han havde ikke bevæget siden Zayn kom, men der var flere tårer som trillede ned af hans kinder. "Hvad fanden har du gjort Will?!" Råbte Harry, og kom gående hurtigt imod mig, han tog fat i min bluse, og rev mig nærmest op i luften. "Jeg, jeg..." Tøvede jeg, og kunne ikke få vejret af skræk. Liam tog hurtigt sin hånd på Harry's skulder, og ham fra mig. Men Harry prøvede at komme tæt på mig igen, så Louis hjalp med at holde Harry nede i gulvet. "Hvad er der sket her?" Spurgte Zayn lavt, og kiggede forvirret på mig. "Jeg... Han var så rar mod mig, og jeg ved det er på grund af mit udseende." Sukkede jeg lavt, og kiggede på Niall, som endelig havde fjærnet sit blik ned i gulvet. "Nej... Det er ikke dit udseende." Sukkede han lavt, og gik ud af værelset. Zayn løb efter Niall, og jeg var nu alene i rummet med Harry, Louis og Liam. "Okey Harry, så tager du en slapper!" Sagde Liam højt, og Harry stod stille. "Hun skal bare ikke gøre Niall fortræd, han har været igennem nok for tiden!" Vræssede han, og hev sig fri fra drengenes greb, og gik ud af værelset. "Harry vent." Råbte Louis, og løb efter ham. Liam kiggede skuffet på mig, men jeg ignorrerede det. "Will, eller hvad du nu hedder?" Spurgte han lavt, og jeg kiggede op på ham. "En ting er at gøre Harry vred, men at gøre Niall ked af det, fortjener han ikke." Sukkede Liam lavt. "Men... Hvordan skal jeg vide hvad jeg gør forkert, for jeg kender ikke hans problem!" Mumlede jeg, og kiggede ned på mine fødder. "Hhh..." Sukkede Liam, og satte sig ved siden af mig. "Han har bare haft det svært for tiden, så please ikke gør ham trist. Vi andre kan tåle det, men ikke ham." Sagde han, og gik ud af værelset.

 Jeg lænnede mig sukkende op af væggen, og kiggede op på loftet. Fedt nok, jeg har gjort en af de drenge som bortførte mig ked af det. Men altså, hallo! Det er jo ikke mit problem, at skulle tage hensyn til ham. Han kan bare lade mig gå, også er alt som det var før? Eller ikke helt, for jeg har mistet min mødom til en som voldtog mig...
 En lille tårer løb ned af min kind, og jeg kunne ikke lade vær' med at begynde og hulke. Alt det pis her, er bare ikke mig. Når jeg er vandt til en familie med massere af penge, og får lige det jeg peger på. Også i sær at jeg aldrig har prøvet at blive behandlet af lort til... Det bankede stille på døren, og jeg kiggede hurtigt der hen.harry kom stille gående ind på værelset, og kiggede uskyldigt på mig. Ha.. Første gang jeg har set ham sådan.
 "Will..?" Sagde han lavt, og vi fik øjen kontakt. "Har du fået det indtryk af mig, at jeg er ond?" Spurgte han, og kiggede med et trist blik på mig. "H-Harry stop nu bare det der, jeg ved hvad du er for en!" Hulkede jeg, og vendte ryggen til ham. "Så det tror det..." Sukkede han. "Men... Hvad hvis du kommer med ind i stuen, og prøver at lære os og kende?" Spurgte han, og tog sin hånd på min skulder. "Efter det du har gjort, så aldrig!" Snærrede jeg, og tørrede tårerne af mine kinder af. "Du kan give os en chance, og hvis ikke du kan lide det... Så lader vi dig gå." Sagde han lavt, og jeg vendte mig hovede om til ham. "Mener du det?" Spurgte jeg med en lidt gladere stemme, og han nikkede. "Jeg kan prøve, men jeg stoler altså ikke på dig!" Sagde jeg, og rejste mig op. "Bare roligt." Smilede han charmerende, og rekte sin hånd efter mig. Jeg ignorrede ham, og gik ud af værelset.

 Det var egentlig en fin stor gang, hvor der hang billeder af. Vent lige lidt, det ligner sq mig på en prik! Jeg kneb mine øjne sammen, og kiggede nærmere på billedet. Gad vide hvorfor der hænger sådan et?
 Harry skuppede mig blidt ned af gangen, og jeg endte i et rum hvor alle de andre drenge sad rundt om bord. Niall så overresket på mig, og jeg gik stille hen til dem. "Jeg tænkte at gøre hendes ophold mere... Behageligt." Sagde Harry lavt, og satte sig mellem Niall og Liam. "Det er jo også fint nok." Grinede Louis, og sendte mig et rart blik. Jeg satte mig stille ned ved bordet, og sagde ikke noget. "Du må undskylde hvis... Vi var for onde mod dig." Sukkede Zayn, og tog sin hånd på min skulder. Jeg ignorerede ham, og kiggede over på Niall. "Undskyld Niall..." Tøvede jeg lavt, men han afbrød mig. "Det er ikke noget med dig at gøre," smilede han, og rejste sig så op. "Sorry Drenge, men jeg går i seng nu. Jeg er død træt." Mumlede Niall, og Liam rejste sig også op. "Jeg går også i seng nu." Gabte han, og de gik stille ud af stuen eller hvad det nu var vi sad i. "Endelig, så har vi privat tid." Grinede Harry, og rejste sig op. Han gik over til døren, og låste den. "Hvorfor låser du?" Spurgte jeg med en skrækslagen tone, og Louis tog fat i min højre arm. "Hvad laver du?" Spurgte jeg, og prøvede at rive mig fri, men kunne ikke. "Vi giver dig bare hævn over det med Niall!" Grinede Harry, og knappede min bluse af. "HJÆÆ" skreg jeg, men Zayn tog hurtigt sin hånd for min mund så jeg ikke kunne sige noget.
 Jeg prævede at sparke mig fri, men Louis holdte alt for godt fast i mig. Harry fik hevet min bluse af, og trak stille mine bukser af også. Louis over tog Zayn's job med at holde mig for munden, og Zayn begyndte at tage sit eget tøj af. En masse tårer trillede ned af mine kinder, og Zayn hev mig ned på gulvet, og lagde sig oven på mig. "Drenge må vi få lidt privat tid?" Grinede han, og drengene gik hurtigt ud. Gud, please hjælp mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...