That boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre hvis du var blevet bortført af et verdens kendt boyband? Det er der ikke mange der ved. Det vidste Will heller ikke før hun kom ud for det. Hun levede normalt et normalt liv indtil den aften hvor hun mødte drengene. Alt ændrede sig, drengene ville ikke andet end at udnytte hende. Men hvad sker der når en af drengene ender med følelser for Will? Følg med i "That Boy" *Drengene er kendte, men det er ikke det der bliver lagt vægt på*

17Likes
28Kommentarer
1743Visninger
AA

10. Kapitel 10

~~Louis satte sig stille op igen, og kiggede uskyldigt på mig. "Undskyld Will." Mumlede Louis lavt, og rejste sig op igen. "Harry så stopper du!" Råbte Louis, og prøvede igen at få Harry væk. Zayn kom stille gående ind på værelset, og stoppede hurtigt op da han så drengene slås. "Gard drenge..." Mumlede han lavt, og fat i Harry, med et greb så Harry ikke kunne bævege sig. Han fik Harry sat ned, mens Harry's blik ikke forsvandt fra Liam. "Hvad er der sket, denne gang?" Sukkede Zayn, og kiggede forvirret på Harry. "Liam kyssede Will." Snærrede han, og spyttede til sin højre side. "Hvad er gjalt med at de kysser? Vi har hende, for at vi alle kan blive tilfedt stilt." Grinede Louis lavt, og satte sig stille ved siden af mig. "Hun er altså min, okay!?" Snærrede Harry, og begyndte aå at hoste. "Bare fordi at hun har din baby i maven, betyder det ikke hun er din!" Grinede Liam, mens han lænnede sig op af mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver sløgere for hvert sekund, føltes det som om. "I forstår det ikke drenge..." Sukkede Harry, og tog sin hånd op til sine øjne. "Hvad er det vi ikke forstår?" Spurgte niall fornærmet fra døren. "Jeg har kun været ond mod hende, og..." Mumlede han, men Niall afbrød ham hurtigt. "Der er ikke noget og! Jeg syntes at vi skal slippe hende fri, så hun..." Mumlede han, og holdte pause. "Bliver lykkelig." Sukkede han så, og kiggede ned i gulvet. En lille tårer trillede ned af min kind, og jeg vidste ikke rigtig hvorfor. Eller vent? Er Niall forelsket i mig, okey det vidste jeg godt men... "Niall... Du er den eneste her, som elsker mig..." Smilede jeg meget svagt, og kunne mærke mine øjne lukke mere og mere. "Will, hvad sker der med dig?" Spirgte Niall nervøst, og løb hurtigt hen til mig. Han satte sig på mine lår, og slog mig stille på kinderne. "Jeg elsker dig..." Tøvede jeg lavt, og en lille tårer faldte ned af min kind. "WILL, DU FORLADER OS IKKE!" Skreg Niall højt, og prøvede at give mig mund til mund, men det hjalp ikke. "Niall?" Mumlede jeg lavt, midt i hans urolighed. "Ikke dø Will!" Hulkede han højte, og begyndte at græde. "Niall.." Mumlede jeg, og han kiggede på mig. "Jeg kan ikke redes, og det her..." Mumlede jeg lavt, og kiggede over på Harry. "Er bedst." Sagde jeg så, og det hele blev sort. "NEJ ROSEWILL!" Skreg Niall, og græd. Han krammede mig hårdt i sine arme, og jeg kunne stille fornæmme drengene tage Niall væk fra mig. "DU MÅ IKKE DØ!" Skreg Niall igen, og kom væk fra min krop. "Ikke dø!" Hulkede han højt. Mere kunne jeg ikke høre, da det hele var slut.

 **Niall's synsvinkel**

 "RoseWill, kom nu, svar!" Hulkede jeg højt, mens jeg prøvede at komme fri fra drengenes greb. "Niall.. Hun er død." Tøvede Harry lavt, og jeg kiggede hurtigt over på ham. "Hvordan kunne du sit svin?! Det hele er din skyld!" Skreg jeg, og prøvede at rive mig fri, men kunne ikke. "Jeg ved ikke... Jeg elsker hende også!" Måbede han, og en lille tårer faldte ned af hans kind. "Hvis du elskede hende, ville du ikke gøre det!" Skreg jeg, og begyndte at tude igen. Jeg havde grædt så meget, at jeg næsten ikke kunne få vejret igen. Drengene gav stille slip fra mig, og jeg kravlede hurtigt over til RoseWill's lig, og lagde mit hovede på hendes lår. Jeg hulkede så højt jeg kunne, og vidste inderligt ikke hvad jeg nu skulle gøre. Hende jeg elskede mest i liv siden jeg var Ni, er nu død. Liam's hånd kom på min skulder, og jeg kiggede hurtigt forskrækket på ham. "Hun er virkelig væk!" Mumlede jeg midt i mine tårer, og Liam trak mig ind til et kram. Jeg lagde mig hovede på hans skulder, og tudede så igen. "Hun må ikke være væk!" Hulkede jeg højt, og kiggede så på hendes lig igen. "Niall.., Jeg elskede hende også!" Vræssede Harry, men jeg svarrede ham ikke. "Jeg... Jeg var bange for at du ville tage hende fra mig, så jeg gjorde alt det her.." Hulkede Harry lavt, og Louis klappede ham stille på ryggen. Jeg ignorrerede det bare, og hulkede videre.

 "Kære RoseWill, som dit navn nu er, selvom du hellere ville blive kaldt Will. Jeg har elsket dig siden jeg var Ni år, da jeg kom til at gå ind i dig, og du grinede med dit søde grise grin, som du havde den gang. Jeg lod mærke til at du har 5 smil... Et når du er glad, Et når du snakkede om dine veninder, Et når du tænkte, Et når du... Ikke vidste hvad du skulle gøre, og Et falsk smil... Hvil i fred, for himmelen har fået endu en smuk stjerne." Sagde jeg lavt, og begyndte at græde igen. Jeg flyttede ikke mit blik fra himlen, men stoppede med at flætte mine fingre. "Hun har det bedere hvor hun er nu.." Snøftede Louis Lavt, og jeg vendte mig hurtigt om. Han trak mig ind til et kram, og mit hovede var lænnet op af hans skulder. "Hun er væk!!" Hulkede jeg højt, og kunne ikke fatte det... Den eneste pige jeg har elsket, er væk.. Væk efter alt det her, som er sket...

 Slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...