One Direction - en historie...


2Likes
0Kommentarer
308Visninger
AA

5. Søster & søster tid

Nu når Louis havde valgt at invitere drengene og de skulle øve valgte jeg at gå op til min søster. Jeg havde ryddet op i køkkenet og stillet det i opvaskeren der kunne komme der i og resten havde jeg vasket op i hånden.

Jeg gik ud af køkkenet og ind i stuen, forbi drengene bare med et smil på læben og videre op af trappen, selvfølgelig, lige i dag skvattede jeg ca. midt på trappen og udbrød et højt og jamrende skrig, drengene kom løbende ud til trappen forneden og min søster kom løbende ud foroven, jeg kiggede bare på drengene og så på Hannah, jeg begyndte at grine selvom det gjorde mega ondt, og sagde så "jeg er okay, i kan bare gå ind og øve videre" smilede så godt jeg kunne og Louis rystede på hovedet og sagde "fjolle, du skal passe på dig selv" "i know" sagde jeg bare og gik op til min søster der hjalp mig ind på mit værelse.

"Tak søs, er du gal det gjorde ondt" Hannah kiggede på mig "var det ikke lidt pinligt?" jeg trak på skuldrene og svarede "nja lidt, du ved, det gjorde så ondt at jeg ikke rigtigt lagde mærke til andet, jeg ville bare gerne have de gik ind i stuen så jeg kunne komme væk" "altså var det pinligt" tilføjede Hannah og smilede til mig, jeg nikkede anerkendende til hende og svarede "ja, det var det sgu nok lidt" vi grinede begge to.

Jeg kom i tøjet og gik ind til Hannah, hun sad med sin iPad og snakkede med en, hun vinkede mig over, og jeg skyndte mig hen i hendes seng og så hvem hun FaceTimede med, det var vores mor, wow det var lang tid siden vi havde snakket med hende, vi var flyttet i det her hus da hun var flyttet til Danmark og havde ikke rigtig snakket med hende efter at vi havde fortalt hende at vi havde købt vores nye hus, og det var ved at være den tredje måned vi boede her, hun havde ikke en gang set det endnu. Jeg smilede til mor, hun smilede igen og sagde "hvor bliver i dog store piger, får i nok at spise, er i søde ved Louis og er han sød ved jer, hvor er Louis?" så mange spørgsmål og vi begyndte at grine jeg svarede "well, ja vi bliver ældre, ja vi får nok at spise, vi skiftes til at lave mad, så vidt det er muligt, ja vi er søde ved Louis og han er sød ved os, han er nede i stuen og øve med drengene" forpustet trak jeg vejret almindeligt igen og Hannah begyndte at grine, mor grinede ogs, vi grinede alle tre. Det var så dejligt at høre fra hende igen, vi savnede hende, eller jeg gjorde i hvert fald, men jeg vidste hun var der, og det var dejligt. Hun havde det skønt og var glad for hendes valg om at flytte tilbage til Danmark, hun havde set sin søster meget siden hun flyttede fra England og det var hun glad for. Hannah og jeg var glade for at hun var glad. Vi sagde farvel til vores mor og lagde iPad'en.

Vi lå i min søsters seng da det bankede på døren. Hannah sagde "kom ind" og der stod Zayn, han kiggede hen på os og sagde "hov, må være gået forkert, skulle finde toilettet" "hvorfor banker du så på?" spurgte Hannah drillende, Zayn lagde hele sin hånd i ansigtet og vi flækkede af grin "ja øh, det var øh, fuck busted... Jeg ville faktisk snakke med dig Hannah" Hannah smilede og det var vidst mit stikord til at forsvinde fra værelset.

Der måtte alligevel være gået nogle timer, drengene holdt i hvert fald pause, og det gjorde de ikke efter 5 minutter.

Jeg gik ud af hendes dør og lukkede den bag mig, gik ned i stuen og hen til Louis "jeg skulle hilse fra mor" han smilede "du ligner hende, øh og tak" jeg kiggede på ham "øhm mor er smuk Lou, det er jeg ikke... Men hey, det var så lidt" du smilede og Louis rystede på hovedet "det passer jo ikke" afbrød Liam, du og Louis kiggede spørgende på ham "altså du er smuk, og dem der har fortalt dig du ikke er, de er sgu blinde" han forstod åbenbart mit blik, lidt uhyggeligt, først en der læste tanker og nu en der kunne se hvad jeg mente selvom jeg intet havde sagt. Jeg kiggede på ham "tak Liam, øhm well det her er lidt mærkeligt" han smilede bare over min reaktion.

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...