One Direction - en historie...


2Likes
0Kommentarer
315Visninger
AA

11. Nogle måneder efter, faktisk 8 måneder efter

Jeg mistede mine følelser for Harry, altså ikke sådan lige pludselig, men der var gået 8 måneder og i dag kom drengene hjem fra deres tour. Jeg havde fortalt Hannah og mor det hele og de havde begge sagt at jeg skulle gøre hvad jeg følte for, og ja, jeg følte ikke for at få et forhold med Harry, som jeg ellers havde troet.

Hannah og jeg skulle hente Louis og co. i lufthavnen, de landede om ca. 3 timer og vi skulle til at køre, i 2 biler. Hannah tog Zayn's bil og jeg tog vores. Hannah var flyttet sammen med Zayn, lige før de tog på tour, men hun havde boet hos mig de sidste 8 måneder, men det var slut nu. Nu skulle hun bo med Zayn, og var glad på deres vegne, de var et dejligt par.

De sidste 8 måneder var fløjet afsted og jeg kunne ikke fatte at det allerede var i dag vi skulle hente drengene. Jeg savnede Liam og Niall og selvfølgelig Louis. Ih det var så spændende at skulle høre om alt de havde oplevet. Vidste at det havde været fedt, det havde Liam skrevet nogen gange mens de var væk og Niall havde skrevet at han håbede jeg havde noget mad til ham når vi sås igen. Årh Niall... Han var helt vildt åndssvag! Men samtidig var han måske den jeg savnede allermest. Jeg havde drømt om ham flere gange de sidste 8 måneder, alle mulige drømme... Alle mulige fantastiske drømme...

Hannah tog mig på skulderen "hvae, skulle vi ikke til at tage afsted søs?" "uøhm jo, det skal vi" fik jeg fremstammet, hun kiggede på mig, "er det Niall?" sagde hun så med spørgende udtryk. Hvad, hvor vidste hun det fra??! Jeg vidste det ikke en gang selv, før nu. "Ja, det er Niall, men hvordan?" "du har talt i søvne flere gange i løbet af de sidste måneder, og hver gang var det Niall's navn du nævnte" "arh smart" nikkede jeg anderkendende mod hende og grinede så.

Vi kørte og kørte og kørte noget mere, men så var vi også fremme ved lufthavnen, vi fandt parkeringspladser, hvilket var okay nemt, havde ringet dagen før og sagt hvem jeg var, fordi man jo præsenterer sig når man snakker i telefon, og med det samme havde manden i den anden ende sagt at der var en plads til mig, jeg havde takket ham og spurgt om jeg kunne få to pladser og forklaret ham situationen og han sagde at det allerede var noteret. Ved siden af hinanden, ret tæt på lufthavnen.

Der var paparazzier, men de generede mig ikke mere, jeg havde lært at håndtere pressen og fotograferne de sidste måneder, der havde været alle mulige situationer hvor det havde været nødvendigt grundet min søsters forhold med Zayn, men det var godt, for nu nød jeg det bare og tog det som om at det bare var helt normalt, hvilket gjorde at de ikke var så anmassende, som jeg før havde følt.

Vi kom igennem lufthavnen så hurtigt det var muligt, og var endelig der hvor drengene kom ud om ca. en halv time, vi kiggede lettede på hinanden "vi nåede det" sagde vi i kor.

 

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...