Jeg gjorde intet galt, jeg gjorde hvad jeg skulle *ikke rettet*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 4 jan. 2014
  • Status: Igang
En "Historie" jeg skrev som 9-årig :) Den har ligget længe på min computer, så jeg tænkte: Hvorfor ikke udgive den? Så'e.. her er den xD

0Likes
0Kommentarer
80Visninger
AA

2. Et knust hjerte

Jeg lå og gloede op i luften. Jeg havde ikke fået sovet for meget, da jeg havde ligget og snakkede med mine alfer til langt ud på natten.

”Zoe! Nellie er her!” Jeg vente de hvide ud af øjne, den sidste jeg havde lyst til at møde var den irriterende Nellie. Vi havde engang været gode venner, indtil hun blev forelsket i min bedste ven.

Jeg satte mig op. Jeg ville helst have set Fire i stedet. Vi havde ikke set hinanden i lang tid, da han skulle på ferie i Norge. Han skulle have været hjemme i går, men hans fly var tre timer forsinket.

Det bankede på døren.

”Hej Zoe!” Nellies lyse, spinkle stemme gav ego i mit hoved. Jeg rejste mig og åbnede døren.

”Hej Nell!” Jeg smilte det bedste, falske smil jeg havde lært.

Nellie skubbede mig til side og satte sig i sengen. Hun skulede som altid til mine alfer.

Jeg lukkede døren, ”Nå hvad laver du så her Nell?” Jeg lænede mig mod døren, med korslagte arme.

”Jeg skal bo her til mine forældre kommer tilbage fra London!” Nellie smilte et ondskabsfuldt smil, ”Så nu bliver det som en familie!”

Jeg tabte helt humøret. Jeg skulle lige til at græde da det bankede på igen.

Nellie rynkede næsen, ”Hvem er det?”

”Øjeblik” Jeg smuttede ud af døren og ned til opgangen. Jeg trak blidt ned i håndtaget og åbnede døren, der var ingen. Jeg rynkede på næsen. Jeg tog et skridt ud, i det samme kom Nellie spurtende ned og låste døren bag hende.

Jeg kiggede irriteret på døren. Fedt nu var jeg låst ude. Jeg kiggede mig omkring, det kunne umuligt have været Nellie der havde banket. Jeg så mig omkring, fedt, ingen.

”Jeg tror jeg går ned til Zira og Solia” Jeg begyndte at gå ned i mod stalden. Jeg havde Zira og Solia opstaldet hos Fires familie da jeg ellers skulle sælge dem. Jeg havde gået et par kilometer da der kom en fremmede bil og kørte ind over grosset ved stalden. Jeg begyndte at løbe.

Jeg stoppede op og gik over vejen.  Der steg en lav, buttet og blond mand ud fra bilen. Efter ham kom en lidt højere kvinde, hun var omtrent lige så høj som mig selv. Jeg gemte mig bag en busk. Jeg så Hr. Verlac komme ud indefra huset, men var han ikke i Norge? Jeg skyndte sig ud i stalden og gemte sig i Zira og Solias boks.

De stod som altid, fredelige og gumlede på deres hø.

Jeg lyttede, da jeg pludselig hørte skridt.

”Det er denne her vej.. Glædeligt at i ville købe den! Den har klart haft nogle problemer.” Lidt efter stod de ude foran boksen ved siden af mig. De stod med ryggen til så jeg kunne se at de havde tænkt sig at sælge Sofus. Den havde jeg engang redet på Inden jeg fik Zira. Han så meget tynd ud, han havde ikke spist længe.

Lige pludseligt gjorde han noget Sofus aldrig ville kunne finde på. Han sparkede damen lige på knæet. Hun skreg at hun ikke skulle eje den hest.

”Okay, hvad vil i så købe?” Hr. Verlac kiggede nervøst på dem.

Damen kiggede rundt. Jeg satte mig under krybben da damens blik ramte Zira og Solia.

”Den der!” Hun gik hen til Solia og pegede. Jeg kunne godt forstå det, Solia var en smuk gylden brun hoppe, med to hvide sokker på forbene, en blis formet som en stjerne og en rød man. Men jeg ville ikke sælge hende, jeg kunne stadig huske da jeg fik hende. Jeg fik hende for under 2 måneder siden, da jeg blev konfirmeret. Fire havde givet mig hende.

”Jammen..” Hr. Verlac så undskyldende på dem, ”Det kan jeg altså ikke..”

”Du får 50.000 for den?” Damen kiggede stadig på Solia.

”Solgt!” Hr. Verlac lyste op i et glad smil.

”Ok, følg hende ud i trailern!”

Jeg kunne næsten ikke tro det, han havde solgt min hest.

Da de var gået, rejste jeg mig op.

”Hvor kunne du!” Jeg så såret på Hr. Verlac.

”Zoe!” Han kiggede forskrækket på mig,

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...