All That Matters

Tessa og Justin har været kærester i snart et år. De bor sammen i en lejlighed i New York City. Alting er godt, men efterhånden som det nærmer sig jul begynder tingene langsomt at falde sammen. Justins mor bliver syg, Tessa's forældre vil ikke se hende og forholdet bliver sat på en prøve. Vil de kunne klare at den modgang de får og vil det alligevel lykkedes dem at redde julen? En fanfiction med sorg, glæder, kærlighed, drama og humor!

55Likes
36Kommentarer
4965Visninger
AA

11. Juletræet

Vi skruede op for musikken i radioen og rockede hele vejen ud til det sted, hvor vi skulle fælde juletræet. Vi hørte ”Santa Claus Is Coming To Town” og vi skrålede løs. Det var så hyggeligt at være sammen, jeg elskede virkelig Justin så meget og når vi var alene sammen var jeg bare den lykkeligste. Da vi når frem til plantagen stopper Justin bilen og kigger ud af vinduet, ”Er du sikker på at du ikke også skal have min jakke på? Det er virkelig koldt Tess” spørger han nervøst og kigger først på vinduet hvorefter han retter blikket mod mig. ”Justin du skal da heller ikke blive syg, jeg skal nok klare mig.. nurrrh baby” griner jeg og tager hans hånd. Jeg lavede lidt grin med hans overbeskyttethed, men han vidste godt at det var kærligt ment. Justin hopper ud af bilen og inden jeg når at blinke springer han over kølerdisken og hen til min dør, som han elegant åbner. Da han åbner døren for mig, bukker han let og smiler ”My lady” mumler han og smækker døren efter mig. ”Lad os finde det perfekte juletræ Jussi” hopper jeg ivrigt og tager Justins hånd hvorefter jeg begynder at svinge vores arme fra side til side, mens vi går ind i skoven. Man skulle bare hente en sav og en økse i det lille hus ved plantagen, fælde det træ man helst ville have og vise manden det, så han kunne bedømme prisen. ”Hvad med det der?” Justin kigger på et halvstort juletræ. ”Nej det skal være større!” bedømmer jeg og vi fortsætter vores søgen. Vi går og nynner i det nyfaldne sne da det pludselige begynder at sne voldsomt. ”Øhm er det snestorm Justin?” spørger jeg nervøst og kigger på Justin. På meget kort tid er det hele dækket og mørket er ved at falde på. Justin er ikke sikker på om det virkelig er en storm, men trods vejret fortsætter vi vores søgen på det perfekte træ. ”DER, LIGE DER!!!” udbryder jeg langt om længe da jeg ser det perfekte træ. ”Det er lidt stort er det ikke?” sukker Justin, smiler svagt og kigger ned på øksen. Han er klar over at snevejret ikke vil stoppe og at det er ham der skal fælde træet. ”Er det for stort?” spørger jeg skuffet, ”Nej Tess, det er øhm.. perfekt! Justin her har mullerne i orden” svarer han selvsikkert og griner. Han begynder at fælde træet og efter ret lang tid, rammer det endelig jorden. Jeg hopper af glæde og giver Justin det største knus. ”Skal vi se at få det båret hjem?” spørger jeg ivrigt og skal til at tage fat i træet. Justin afbryder mig med sine bekymringer som går ud på, at han ikke tror at vi kan komme hjem for snevejret. Skoven er dækket af sne, det sner fortsat og vores bil ville være sneet inde hvis vi tjekkede. ”Hvad skal vi så?” jeg kigger på Justin og bliver en lille smule bange. ”Vi finder ham manden der, han bor her i skoven med sin kone” smiler Justin, ”Skat du må ikke være bange for mørket, jeg er her” siger Justin og giver mig et blidt kram hvorefter han kysser mig på kinden og tager min hånd. Vi går rundt i skoven i buldrende mørke med hinanden i hænderne. Jeg snøfter let og Justin udbryder straks: ”Er du okay skat?”. Det var jeg selvfølgelig fordi jeg var sammen med ham, men der var en smule koldt. ”Jeg har brug for en pause Jussi..” sukker jeg efter omkring en halv times vandring i forsøg på at finde hytten. Justin stopper op og skubber mig ned i sneen ”Hey hvad skulle det til for?” griner jeg. ”Kig op” befaler Justin og ligger sig ved siden af mig i sneen. Himlen er fuld af smukke stjerner, der lyser i mørket. Han tager min hånd og klemmer den blidt; ”Jeg elsker dig”. Jeg smiler og kigger på ham, han var for skøn altså. ”Jeg elsker dig Justin”.

Efter nogle minutter i sneen begynder det at trække op, så vi må fortsætte uden at holde en længere pause. ”Jeg kan ikke mere” sukker jeg og tager mig til mine ømme hofter. ”Her skat, hop op” Justin står med røven i vejret og gør tegn til at jeg skal hoppe op på hans ryg så han kan bære mig. Åh fuck han var en gentleman. Jeg putter mig i Justins nakke da han bærer mig resten af vejen og da han pludselig råber at vi er der, bliver jeg utrolig glad. Savner varme omkring mig efter så mange timer i en kold skov. ”Skal vi bare banke på og spørge om vi må overnatte?” griner jeg. Justin nikker og smiler sødt til mig. Justin tager sin ene vante af og banker på døren. ”Hej, vi var ude for at finde et juletræ, da det, som I sikkert har bemærket, begyndte at sne voldsomt. Vi har ladet træet ligge i skoven og kan ikke rigtig komme hjem så vi ville høre om I muligvis har et ekstra værelse” spørger Justin høfligt og smiler til den gamle dame og mand vi møder i døren. De er utrolig venlige og viser os vej til et lille værelse hvor der kun er en lille sofa. De tilbyder at finde en ekstra madras, men vi takker nej tak, da vi hellere vil sove sammen. Justin smiler da de lukker døren efter sig og går et andet sted hen i huset. ”Fryser du skat?” spørger Justin bekymret og kigger på min bævrende mund. ”Bare lidt” stammer jeg og tager min jakke af. Jeg beholder min sweater på og tørklædet lader jeg også sidde. Justin har allerede lagt sig i sengen og lægger blot og studerer mig da jeg klæder mit overtøj af. Jeg tager mit hår ud, af den hestehale som det sad i og kigger hen mod sofaen hvor min overskønne Justin ligger og smiler: ”Kom skat, så skal jeg varme dig” beder han og klapper sig på låret som tegn til, at jeg skal komme hen til ham. Jeg trisser smilende hen til ham, ligger mig tæt op af ham og der går ikke lang tid før, vi begge to sover tungt i hinandens arme.

Kan I lide den?<3 Tak fordi, at I har tilføjet den til jeres favoritter, det betyder alt! 

Jessica 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...