All That Matters

Tessa og Justin har været kærester i snart et år. De bor sammen i en lejlighed i New York City. Alting er godt, men efterhånden som det nærmer sig jul begynder tingene langsomt at falde sammen. Justins mor bliver syg, Tessa's forældre vil ikke se hende og forholdet bliver sat på en prøve. Vil de kunne klare at den modgang de får og vil det alligevel lykkedes dem at redde julen? En fanfiction med sorg, glæder, kærlighed, drama og humor!

55Likes
36Kommentarer
4918Visninger
AA

27. Den sure parkeringsvagt

Justin skubber mig op af sygehusbygningen. ”Ej Justin vi er på sygehuset, ikke her” siger jeg hurtigt og kigger til siderne. ”Lad mig nu bare..” hvisker Justin. Han lægger sine læber på mine. Jeg kysser ham tilbage og sukker. Jeg lægger mine arme om Justins nakke og nusser hans nakkehår. Jeg prøver på at afbryde kysset, men Justin fortsætter bare. Da han endelig stopper for at trække vejret, kan jeg snakke. ”Hvor er det stort at vi skal have tvillinger!” jeg smiler af hele hovedet. Justin nikker stolt og smiler ”Det bliver de smukkeste prinsesser i hele verden!”. Jeg var ikke i tvivl om, at Justin ville blive den bedste far i verden! Han var den sødeste og jeg vidste hvor meget han glædede sig. Jeg bar ikke på nogen måde nag overfor ham. Vi havde været en del igennem på det seneste og selvfølgelig gjorde de fire dage hvor jeg var adskilt fra Justin og overvejede abort, ondt, men alt der betød noget var nutiden. Jeg vidste at Justin mente det her af hele hjertet og at han aldrig ville svigte mig igen. Justin kigger mig i øjnene og smiler. Han ventede nok på et svar fra mig omkring det med at vores prinsesser ville blive de smukkeste. Det var helt sikkert så for at bekræfte det presser jeg ham i nakken så hans hoved rammer mit og jeg kan kysse ham. ”Jeg elsker jer, mine tre små prinsesser” hvisker Justin og hentyder til vores døtre og jeg. Justin lægger sine hænder på mine hofter og presser mig hårdere op ad væggen. Han skal lige til at kysse mig for tredje gang da vi bliver afbrudt. ”Heeeey!” råber en parkeringsvagt. ”Det her er ikke noget hotelværelse, I står på offentlig grund” råber han surt efter os. Justin ruller sine øjne og drejer om på hælen ”Undskyld mig, men må man ikke kysse på offentlig grund?” svarer Justin flabet igen. ”Rolig baby rooooolig” når jeg lige at hviske mens jeg håber på at han tager sig sammen. Justin havde før svaret igen, og det var faktisk meget sødt, men vi havde jo heller ikke råd til for mange bøder fra politiet. Parkeringsvagten kigger opgivende på Justin og ved ikke helt hvad han skal svare. ”Du behøver jo ikke stå og rage på hende vel?” kommer det fra ham. Justin ryster på hovedet af frustration ”Ehm wow det er farligt hvis nogen ser det, folk har jo aaaaaaldrig set nogle være forelskede før vel?” Justin trækker meget på aldrig og laver et suk da han har sagt det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at stoppe ham så jeg beslutter mig for at finde min indre skuespiller frem. ”Arrgh Justin jeg har virkelig ondt i maven.. bare der ikke er noget galt” udbryder jeg og tager mig til maven. Jeg skimter at parkeringsvagten går den anden vej, væk fra os. Justins blik er stift og rettet mod mig. Han ser bekymret og nærmest chokeret ud. Jeg retter mig op ”Nå skal vi gå?” spørger jeg og tager Justins hånd. ”V-v-var du okay?” spørger han og kigger underligt på mig. ”Jeg skulle jo aflede dig på en eller anden måde” griner jeg. Justin ryster surt på hovedet ”Er du klar over at du nærmest gav mig hjertestop?” spørger Justin surt. Jeg nikker på hovedet ”Det var meningen babe” griner jeg. Justin syntes tydeligvis ikke at det er sjovt, men whatever. Justin åbner bildøren for mig. Jeg sætter mig ind og på vejen hjem falder jeg i søvn. * ”Ryaaaaaaaaaaan!!!” udbryder jeg og løber hen i armene på Ryan. Ryan griber mig. ”Hej skat” griner han og giver mig et ordentlig kram. ”Jeg har savnet dig” siger han og kigger mig i øjnene. Jeg smiler til ham. Han kigger på min mave. ”Har I fået kønnet at vide?” spørger han interesseret. ”Kønnene” retter jeg ham. ”Hvad skal det sige?” han kigger forvirret på mig hvorefter det pludselig går op for ham. ”OMG I SKAL HAVE TVILLINGER!” udbryder han. Jeg smiler og nikker på hovedet. Justin var i studiet. Han ville egentlig tage afstand nu mens vi skulle være forældre, men han valgte alligevel at arbejde på musikken da han virkelig elskede det. Det var helt okay med mig, så kunne vi også få lidt ’hver for sig tid’. Ryan var kommet forbi i dag for at holde mig lidt ved selskab. Han var som en bror, den bror jeg aldrig havde haft. Han blev helt overgearet da jeg fortalte ham at vi skulle have tvillinger. Vi flipper lidt ud over det sammen hvorefter vi sætter os i sofaen. Ryan havde ringet lidt efter at Justin var taget i studiet. Han ville bare hygge lidt og snakke om et eller andet jeg ikke vidste. ”Hvad så?” spørger jeg interesseret da jeg har sat min tykke krop til rette i sofaen. ”Jeg ved ikke om jeg kan sige det, du er nok ikke den rette at fortælle det til, du bliver for ked af det..” Ryan sukker og kigger usikkert på mig. ”Så vent lidt til du har mod til det. Du ved at jeg altid vil lytte søde” jeg smiler til ham for at berolige situationen. Han kigger ud i luften og smiler. ”Nå men hvordan går det så med dig og Ali?” spørger jeg for at ændre emne. Ryan ændrer udtryk ”Ja det var det.. Ali og jeg” sukker han. Jeg kigger på ham, nervøs for hvad han vil sige. ”J-jeg tror ikke at jeg kan blive sammen med hende” han bider sig i læben og frygter vidst det værste. Jeg ryster på hovedet ”Forhelved Ry! Hvad er der sket?”. ”Hun er simpelthen bare… jeg ved det ikke. Men vi skændes hele tiden og jeg kan ikke holde til mere.” Jeg sukkede. Forstod ham på en måde godt, men de havde bare været sammen i forever og at se dem gå fra hinanden var det mest frygtede. Jeg ønskede dem sammen. Ryan var alt, min skat, min bror, alt og Alison var den bedste pige i verden, min bedste veninde. Hvis de gik fra hinanden ville det stensikkert ændre sig. ”Gør hvad du mener, er bedst skat.. Jeg elsker jer lige meget hvad” sukker jeg en smule trist og giver ham et kram. Ryan smiler. Han var så sød. Nu var det op til ham hvad han ville..

 

Jeg har skrevet 28 kapitler og dette er så nr. 27, så som I kan fornemme er denne movella ved at være færdig. Vil I have at jeg skal starte på en ny eller? Skriv en kommentar og gerne med forslag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...