Can you see it now?

^^SE TRAILER!^^ Når man er kendt er det svært at forelske sig uden folk finder ud af det, og især når man slår op, men hvad sker der når Justin støder ind i en pige på gaden som er helt 'cool' med at møde ham, og flipper ikke ud.. Justin vil have kontakt til pigen med de blå øjne igen, men vil de kunne være sammen uden mediaerne er efter dem? Wait bliver slået og misbrugt af sin far, men kan Justin hjælpe hende? Og vil hun overhovedet tage imod Justin's hjælp? Ender det med at Justin må tage sagen i egen hånd eller blander han sig udenom? Drama, kærlighed, løgne og ikke mindst tillid, kan de klare det? Find ud af det "Can you see it now?"

74Likes
126Kommentarer
7724Visninger
AA

28. The door.

Jeg måbede.. selfølgelig kendte jeg Justin, bedre en nogen anden- men.. det var gået så lang tid. Hvad er der gået, 3 måneder? ''Ja, jeg har hørt om ham'' løj jeg og kiggede ned på mine sorte strømper ''Perfekt- du skal nemlig være med til hans koncert!'' sagde han og klappede i hænderne sammen ''Koncert? Hvorfor skal jeg med til hans koncert?'' en klump samlede sig i min mave. ''Jep- bag om scenen, så kan bladene få noget at skrive om, og du bliver mere kendt- hvilket resultere i mig, du skal fortælle om mig, om alt det tøj jeg har designet.. også, ja også bliver vi mere kendt'' smilede han lumsk, hvorefter han gav mig elevator blikket ''Men du skal nok lige skifte'' sagde han klamt, hvorefter han skar en grimasse.. ''Men? er det ikke først i  morgen?'' spurgte jeg og løftede mit ene øjenbryn. Jeg behøver vel ikke at se Justin mere en nødvendigt?

''Nej, vi holder møde i dag- og du SKAL med'' snerrede han hvorefter han vendte sig om og gik. Skal jeg se Justin? efter.. så lang tid? Så vidt jeg ved, har han fået noget med Selena igen, livet køre for ham, og han udgiver mere musik end nogensinde?

Jeg sukkede højlydt, men valgte alligevel at skifte til noget mere præsentabelt. Tankerne føj ud af ørene på mig, og jeg kunne ikke tænke på 1 ting mere end 1 sekundet. Det gav mig sådan en pokkers hovedpine, og en kvalme der sagde spar 5.

Jeg havde skiftet fra den gamle klamme tøj, til et par stramme jeans og en trøje med læder jakke uden over. Det er ikke specilet, men heller ikke noget hvor man tænker 'Hun har da i 3 måneder bare ligget til tude film, blive voldtaget af sin far hver anden dag.. og næsten blivet kvalt i sine tanker om Justin'

''WAIT! DET ER NU!' skreg min far, og smækkede men hoveddøren. Jeg nikkede, dog bevidst om at han ikke kunne se det, men jeg nikkede alligevel. Jeg gav mig et sidste blik i spejlet, og gik derefter med tunge skridt ned til bilen.

Jeg åbnede døren, ved siden af min far og satte mig der ind ''Hør her Wait, det skal gøre præcis som jeg siger'' snerrede han hvorefter han forsatte ud af ejendommen ''Husk, du er min elskede datter, og jeg vil gøre alt for dig. Du er min lille pige'' sagde han lumsk, hvorefter han lagde en hånd på mit lår, og førte den længere og længere op. Jeg nikkede stille, og kunne mærke tårrene i øjenkrogen ''Du skal ikke græde Wait, jeg gør dig ikke noget'' smilede han ondt, hvorefter en lille ond latter forladte hans læber.

***

Vi var endelig kommet frem til en bygning midt inde i byen. Jeg har set den før, når jeg var ude, men jeg har aldrig rigtigt tænkt over hvad det var. ''Så er det nu'' sagde han og afbrød stilheden, hvorefter han slukkede bilen og steg ud ''Ja det er..'' mumlede jeg og gik derefter med ud. Vi blev mødt af nogen politimænd der ville have svar ¨på hvorfor vi var her. Og ja, som altid svarere min far ''Jamen, vi skal til samtale med mit nye kollektion'' smiler han så, hvorefter de siger ''årrrh, er det dig der har lavet..'' osv, osv

Vi stod nu ude foran den store jerndør, der adskilte Justin og jeg. Jeg var blevet mere og mere dårlig.. ærlig snak, jeg ville hellere springe ud fra et tårn end det her. Min far puffede til mig, hvorefter han sendte mig nogen strenge øjne, der fortalte at jeg skulle tage mig sammen, smile og se perfekt ud.

Jeg løftede langsomt min arm, og førte den hen på det skinnede håndtag. Min hånd rystede og jeg måtte virkelig tage mig sammen for at forholde den løftet. jeg lagde min hånd på håndtaget, og pressede langsomt ned. Jeg tog en dyp indånding..1....2....3.

Og derefter skubbede jeg. Bare skubbede, skubbede til at døren var så åben at jeg ikke kunne åbne den mere. Og til at jeg ikke var adskilt fra det rum som Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...