Can you see it now?

^^SE TRAILER!^^ Når man er kendt er det svært at forelske sig uden folk finder ud af det, og især når man slår op, men hvad sker der når Justin støder ind i en pige på gaden som er helt 'cool' med at møde ham, og flipper ikke ud.. Justin vil have kontakt til pigen med de blå øjne igen, men vil de kunne være sammen uden mediaerne er efter dem? Wait bliver slået og misbrugt af sin far, men kan Justin hjælpe hende? Og vil hun overhovedet tage imod Justin's hjælp? Ender det med at Justin må tage sagen i egen hånd eller blander han sig udenom? Drama, kærlighed, løgne og ikke mindst tillid, kan de klare det? Find ud af det "Can you see it now?"

74Likes
126Kommentarer
7736Visninger
AA

1. ''Omg, im so sorry!''

Jeg gik hen af storcenters hvide marmor gulve med mine 2 'forever 21' poser i hånden og med mit blik boret ned i min hvide iphone. Jeg var ude at shoppe, alene.. Jeg er tit alene, men mest fordi folk ser min som egoistisk, 'overklasse' og reserveret, man skulle tro at piger med mange penge som mig havde mange venner, men sådan er det ikke lige i mit tilfælde.. Jeg vil tro at jeg går alene fordi jeg er aldrig har været van til at have venner, jeg kan bebrejde mine forældre for det, de har aldrig ladet mig få venner.. ''Det må du virkelig undskylde'' svarede jeg da jeg kommer til at gå ind i en dreng på min alder. ''Det er helt okay, det er lige så meget min skyld'' mumler han og prøver at undgå alt form for kontakt. Jeg kigger drengen i øjne og ser de smukkeste brune øjne.. Jeg har set ham, et eller andet sted henne, men hvor kan jeg ikke sætte en finger på. Jeg smiler venligt da jeg vil til at gå videre, men kommer til at træde på hans solbriller som jeg ikke havde set han havde tabt ''det må du virkelig undskylde'' siger jeg chokerede og kigger ned på det ødelagte glas ''Kom, nu skal jeg købe dig nogen nye!'' siger jeg, bukker mig ned for at tage det der tilbage op, trækker i drengens arm og hiver ham med ind i den café der er lige ved siden af os ''Det behøver du ikke'' mumler han og har højst øjenkontakt i 2 sekunder ellers har han travlt med at se sig omkring, men han følger alligevel frivilligt med.. ''Sæt dig'' beordre jeg og peger på de 2 ledige stole længst henne ved hjørnet ''Du behøver ikke at købe nogen nye solbriller til mig, jeg har flere der hjemme'' smilede han usikkert til mig, jeg nikker som svar.. Jeg er nød til at finde ud af hvem han er! han virker så bekendt! ''Hvad dit navn?'' spørger jeg i håb om at jeg kommer i tanke om det ''Drew'' svare han hurtigt.. JEG VED DET! ''Flot Justin'' smiler jeg stolt til ham efter endelig at fundet ud af hvem han er! Justin kigger chokerende på mig, men han venter jo nok på den der reaktion, som de fleste piger nu får når de møder ham ''Du kender mit navn?'' spørger han undrende ''Hvem gør ikke det?'' grinede jeg ''Men ved du overhovedet hvem jeg er?'' spøger han igen, denne gang med mere opmærksomhed på mig. ''JOV!'' siger jeg højere ''Er du ikke ham der tjeneren fra Starbucks?'' spøger jeg og klapper i mine hænder ''JEG VIDSTE DET!'' siger jeg igen! Justin kigger på mig som jeg var en idiot, hallo! jeg er ligesom sjov her? ''Øhm'' for han fremstammet ''Nej, jeg laver sjov'' sukker jeg opgivende ''Du er Justin Bieber'' hviskede jeg, Justin smilede ''Okay, men hvorfor flipper du så ikke helt vildt ud?'' spøger han igen ''sku jeg det?'' smiler jeg kækt til ham. Justin nikker nej og bider sig i læben ''Okay, nu har vi fundet ud af hvem jeg er.. Hvad hedder du?'' spurgte han og satte sig bedre til rette på stolen ''Wait'' smilede jeg ''på hvad?'' spurgte han undrende. jeg sukkede, det er normalt den reaktion jeg for når jeg siger jeg hedder Wait '' Wait, det er mit navn'' Svarede jeg opgivende ''Undskyld!'' svarede Justin flovt ''Det går nok'' smilede jeg ''Og undskyld for det med solbrillerne'' svarede jeg og kiggede på de ødelagte solbriller jeg havde lagt på bordet ''Det går nok'' smilede han. Jeg kiggede på klokken 3! ''Jeg er nød til at gå nu!'' sagde jeg hurtigt til Justin, tog min taske og løb ud af café døren.. 'fuck, nej, nej, nej!' hviskede jeg til mig selv imens jeg løb forbi alle de mennesker der stod på gangen. jeg havde travlt, meget travlt.

Justins synsvinkel

Wait havde lige taget sin taske og løbet. Hvor skulle hun hen? hvorfor så lige pludseligt? Wait var en speciel pige, det vidste jeg allerede nu, og jeg havde kun kendt hende i 5 minutter, den måde hun reagerede da hun fandt ud af hvem jeg var... Jeg kigger ud af det vindue der er ved siden af bordet vi sad og ser Wait ude ved parkeringspladsen, hvorefter hun løber ind i sin bil..mhh, en Landrover? den pige må have lidt penge tænker jeg imens mit blik følger efter bilen.. Wait var en køn pige, helt klart min smag. hun var slank, men langt brunt hår.. ikke for mørkt og heller ikke for lyst, hun havde det sødeste smil, men mest af alt så havde hun de klareste blå øjne, som man ikke glemmer lige med det samme. ''Jeg er nød til at se den pige igen'' mumler jeg til mig selv og former mig Waits ansigt.

Waits synsvinkel

''HVORFOR ER DU SENT?!'' råber min far ude for køkkenet, jeg var lige kommet ind af døren og svedte som et svin begrund af stress. ''Undskyld far, men jeg glemte tiden'' svarede jeg ham igen, da han kom fra køkkenet og ud til mig. Min far kiggede mig i øjne, hvorefter han løftede sin ene hånd og svang den mod min kind. Hele mit hoved svang til venstre efter fars højre hånd kom truende mod min kind ''Undskyld far'' sagde jeg igen og tvang mit blik ned på de hvide fliser. min kind brændte og jeg kunne mærke præcis hvor min far havde slået mig henne ''Det skal ikke ske igen'' råbte han af mig ''Nej far'' svarede jeg og kiggede ned på mine fødder ''KIG PÅ MIG NÅR DU TALER!'' råbte han igen ind i hovedet på mig ''Undskyld'' sagde jeg og tvang mit blik op og kigge i hans klamme grønne øjne ''Gå i bad, du lugter værre end lort. Vi får gæster'' sluttede han af med og gik tilbage til køkkenet. jeg løb op af trapperne, med tåre hængende ned af mine kinder, og stadig den brændende fornemmelse på min kind. Min far har ikke altid været voldligt, det skete efter mor flyttede. Han bebrejder mig for det, han synes det hele er min skyld.. det er det måske også, jeg har altid fået af vide at jeg ikke er 'god nok' af min mor, så hun valgte at skride.. og nu, ja nu slår min far mig og får de her såkaldte 'gæster'

Jeg løb ind på værelset og lukkede døren efter mig, men jeg passede på med ikke at smække den.. så ville jeg få tæv. Jeg sukkede, kørte min hånd op til min kind og kunne mærke den var varm og hævet, men jeg vidste at lige så snart jeg gik ud fra badet ville det forvinde, det plejer det altid at gøre.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Nååår? Hvad synes i? Jeg kan personlig godt lide den, men det er jo ligesom jer der skal læse den😂 er i ikke søde at skrive en kommentar om hvad i synes om den indtil videre? Jeg kommer ikke til at 'opdatere' så meget på denne her som jeg gør med 'Will you be my lovesong?' Som er min 1D fanfiction, Men tilgengæld bliver kapitlerne dobbelt så Lange:))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...