Can you see it now?

^^SE TRAILER!^^ Når man er kendt er det svært at forelske sig uden folk finder ud af det, og især når man slår op, men hvad sker der når Justin støder ind i en pige på gaden som er helt 'cool' med at møde ham, og flipper ikke ud.. Justin vil have kontakt til pigen med de blå øjne igen, men vil de kunne være sammen uden mediaerne er efter dem? Wait bliver slået og misbrugt af sin far, men kan Justin hjælpe hende? Og vil hun overhovedet tage imod Justin's hjælp? Ender det med at Justin må tage sagen i egen hånd eller blander han sig udenom? Drama, kærlighed, løgne og ikke mindst tillid, kan de klare det? Find ud af det "Can you see it now?"

74Likes
126Kommentarer
7701Visninger
AA

24. ''Dear Pillow, sorry for all the tears''

Jeg stod uden foran vores hus stor pralende dør, og overvejede om jeg virkelig skulle gå ind, men på den anden side.. Havde jeg noget valg?

Efter en kort overvejelse tog jeg mig sammen og gik op af de 3 store trin som førte videre op til døren.. Min mave havde snøret sig sammen, og det føltes som om jeg kunne brække mig hvert øjeblik. Jeg tog hurtigt min telefon op fra lommen.. ingen beskeder eller ubesvarede opkald. Så måtte Justin vel havde fattet det.

Jeg åbnede døren stille, og pressede forsigtigt for at få den op. jeg trådte ind på det skinnede gulv, og jeg kunne med det samme mærke hvordan usikkerheden tog over. Hvordan mine selvsikre ord forsvandt, og blev erstattet med tomme følelser. Hvordan mine hurtige skrid, ikke var hurtigere end en mus.

''Wait?'' råbte en velkendt dyster mandestemme. Har jeg nogensinde forklaret hvordan hans stemme endelig lyder? Forstil jer en stor grusom mand, der spredte skygge hvor end han går. han får selv muskelhunden nede forenden af vejen til at gemme sig i sit hundehus, ved bare lyden af hans åndedrag. Den stemme der passede til den forfærdelige mand: En mørk dyster stemme, der var mørkerer end Julemanden fra dengang man var lille. Han havde en hæs stemme, der lød som om han havde skreget i ugevis, non stop- men det har han jo også næsten..

''Ja'' svarede jeg tilbage, hvorefter jeg tvang mig selv ind i stuen hvor han sad. Som altid sad han lænet tilbage, med sine arme om kanten, og det slidte vinglas placeret i hans venstrehånd. ''Hvorfor kommer du først hjem nu?'' spurgte han ligegyldigt og forholdte sit blik på den røde vin, han kørte rundt i glasset ''jeg lavede lektier hos en veninde'' hviskede jeg, og kiggede ned på mine fødder som var grumset sammen.

''Okay, men øhmm'' sagde han og holdte en pause- bare for at jeg skulle frygte hans ord ''Hvem var den pige Justin Bieber kørte med fra din skole?'' grinede han og kiggede mig direkte ind i øjne ''Ved det ikke helt.. tror det var Sophia?'' mumlede jeg. det løb koldt ned af ryggen på mig da min far havde nævnt Justin. dagens episode dukkede op i mit hovedet- Hvilket resulterede i en hovedpine, og kvalme.

''Okay..'' sagde han, hvorefter han tog en slurk af sin vin.. ''jeg går i seng nu'' mumlede jeg, og drejede mig for at løbe op på mit værelse, for at søge flugt. Jeg fløj op i min seng, og begravede mit hovedet ned i hovedpuden..

''Dear Pillow, sorry for all the tears''

***

Lyden af regn der hamrede mod mit vindue fik mig til at vågne.. jeg kiggede kort på klokken: 10:00.. Nej, nej jeg orkede virkelig ikke skole i dag.

i dag var min hades dag, men på samme tid min ynglings dag. Det var dagen hvor Justin ville rejse fra mig, men også den dag hvor jeg kunne begynde forfra.. Lære fra mine fejltagelser. Vide at jeg ikke skal forelske mig, hvis jeg ikke vil blive knust.

jeg lænede mig tilbage i sengen, og kiggede op i luftet. Mit hoved var fyldt, med Justin. Tanken om at jeg aldrig ville se ham igen, var forfærdelig.. Om jeg så vil indrømme det eller ej, så gjorde Justin mig glad. Han fik mig til at smile som aldrig før, og jeg var tryg når jeg var sammen med ham- en følelse jeg ikke har haft længe.

Jeg lukkede mine øjne i, og valgte at jeg ville sove videre- jeg ville nok ikke kunne klare skole alligevel.

''Justin, hvorfor gør du det her i mod mig?'' græd jeg ind til hans bryst. Mit hjerte var i millioner af stumper, og min mave føles tom.

''Wait du må forstår jeg ikke gør det i mod dig, men for dig'' svarede Justin, imens han kyssede mit hår.

''Nej Justin, du forlader mig'' hulkede jeg, imens jeg strammede mit greb om hans trøje

''Wait, jeg er nød til at gå nu, men lad vær med at glemme mig. Jeg kommer tilbage, det lover jeg'' smilede han charmerende, hvorefter han plantede et til kys i mit hår.

og derefter forsvandt han. Han efter lod mig med alt min smerte, som kun blev større for hvert minut.

Justins engle ansigt, bliver ved med at være som silhuetter for mig, og jeg vil aldrig kunne glemme det.

************************************************************************************************************

Hej mennesker:)!

Jeg ville lige hurtig høre hvad i synes om den? er den blevet bedre eller mere skuffende?

Udover det har jeg publiceret en nu 'movella' en Coverstore helt korrekt. Jeg synes lige i skulle tage et kig på mine covers, og en kommentar om hvad i synes om dem? det ville betyde SÅ meget:)- og nu hvor i alligevel er der, kunne i vel godt bestille et gratis cover til en af jeres movella'er xD

-Hav en god aften<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...