My Everything [Justin Drew Bieber]

Denne historie er fra min synsvinkel, som mor, til mine to børn: Jazmyn & Drew. De kommer til aftensmad D. 1 Marts, mit gamle idols fødselsdag. Jazmyn & Drew, begynder at undre sig over hvem han var, således at jeg fortæller dem en uforglemmelig historie, som jeg ikke rigtigt kan få det hele med i, eller afslutte den. ''Jeg kan ikke fortælle Justins historie så i forstår det 100%, man skulle være der for at forstå det''

8Likes
4Kommentarer
695Visninger
AA

2. Justin Biebers Fødselsdag

 

Maden dufter dejligt i det store drømme køkken. Der er lavet meget mad til i aften, mine 2 børn kommer langvejs fra København, for at spise med i aften. 

Bordet dækker jeg pænt inde i den brede spisestue. Klokken er 17:33 og døren går op. Jeg ved med det samme at det er dem. Den måde de vælter ind af gangkammen, og ind gennem huset for at finde mig. Det er stadig som om at jeg har et par teenage børn, selv om de er i 20'erne - Det er dejligt stadig at have børn, som er på den måde. Det gør mig meget glad - ''Heey mor!'' Er det første jeg høre fra Drew, min smukke søn. Jeg skynder mig hen for at kramme dem begge. ''Hvor har jeg savnet jer!'' Smiler jeg overglad til dem. ''Vi har også savnet dig mor, vi har glædet os meget til denne aften'' Svare Jazmyn. Smilet på mine læber kan ikke tørres væk. 

''Sæt jer gerne ned, far er ikke hjemme i aften, han skal arbejde sent'' Forklare jeg dem hurtigt før at de vil spørge. Jeg sidder på den ene langside, mens mine børn sidder på den anden langside, ved deres sider. Så jeg kan se dem. 

''Det har taget mig lang tid at lave maden'' Griner jeg og ser på dem tage lidt af de forskellige fade og gryder. ''Det behøvede slet ikke at være så meget, du skulle lave.'' Smiler Jazmyn til mig - ''Vi kan jo ikke spise det alligevel'' Fortsætter Drew. 

Aftnen ved bordet fortsætter med grin og gode samtaler. Men så da noget helt uventede kom, stoppede jeg helt op. Tv'et som var blevet tændt af Drew fordi at han skulle vise os noget man kunne med det, siger: ''En helt masse folk er mødt op ved kirkegården i Startford Ontario Canada, fordi den afdøde pop stjerne Justin Bieber har 52 års fødselsdag i dag. Hele kirkegården er halvt fyldt op med blomster, som I kan se på billedet her. Han døde år 2014 ved en privat concert i Kansas'' De slår væk fra værtinden, og hen på andre nyhedder.

Jeg sidder helt fast. Ingen muskler rør sig, kun mine tanker køre rundt i hovedet på mig. Jeg tænker tilbage, tilbage på da han døde. Jeg husker det tydeligt, 20 år er ikke meget. 

''Justin Bieber, han ville være 52 år i dag'' Konkludere Drew og ser hen på Jazmyn og jeg. Han slukker for tv'et og sætter sig hen ved os igen. Mit blik er stadig på tv'et, det smukke billede der blev vist af kirken ved hans grav, med de millioner blomster, i millioner af farver, sidder fast i min hjerne. 

Nogle få tåre presser på i øjenkrogen, Jazmyn & Drew ser på mig med runde øjne. Jeg vender hovedet mod dem mens en sætning fra min mund glider ud mellem mine læber: ''Den dreng fik en smuk begravelse'' - De ser på mig med undrende blikke. ''Hvem var han?'' Høre jeg gennem min øregang. Jeg bruger få sekunder til at overveje mit svar - ''Jeg havde aldrig nogen sinde troet at, I ville spørge om det'' Lyder det fra mig med et stort smil over læben. ''Du ved hvem han var?'' Spørger Drew med lamme kød i begge kinder.

Jeg sukker blidt og læner mig roligt tilbage i stolen, med den bløde siddepude. ''Ja, mon ikke..'' Jeg bliver skubbet ud i mine tanker, hvor jeg går hele hans historie igennem. Jeg husker ham. Bringer minderne tilbage, bare for en stund.

''Vil I virkelig høre om det?'' Spørger jeg dem for at være sikker. Jeg ved hvor dette bære hen. ''Ja, vi vil gerne høre om hvilken fyr han var'' Svare Jazmyn nikkende og lægger sit bestik, på hver sin side af tallerknen. 

Jeg bliver lykkelig over at de virkelig vil høre om ham. ''Justin.. Justin Bieber'' Jeg får kuldegysninger bare over at sige hans navn, et lille smil fimler over mine læber. ''Han var en god ung mand'' - De ser på mig, - ''Først vil jeg gerne sige, at.. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte fra?.. Der er så meget at fortælle om ham'' Griner jeg sødt. - ''Fortæl mor.. Vi vil gerne høre det!.. Du var fan af ham?'' Spørger Drew, jeg smiler glad til min skønne søn. ''Jeg var mere end fan. Hans fans blev kaldt: Beliebers, den mest bestykkende, stærkeste og medfølende fandom ever! Der var aldrig set fans som Beliebers før'' - Jeg har et stort tandsmil på mine læber, ''De var min familie.'' Siger jeg lidt lavere, De sidder roligt og lytter, ''Godt jeres far ikke er hjemme'' Griner jeg, ''Jeg har været meget igennem med ham om Justin'' Ser på Drew, ''Justin Bieber'' Retter jeg, ''Jeg plejede at kalde Justin Bieber for Justin, fordi jeg talte om ham som om at jeg kendte ham, som en ven.'' - ''Jeg var en dedikeret Belieber, jeg elskede ham med hele mit hjerte. Han var lykken i mit liv'' Ser på dem. ''Hvornår startede du med at kunne lide ham?'' Spørger Drew intresseret. Jeg kan ikke lade vær med at smile, jeg tænker tilbage.

Jeg rejser mig op og tager mit tallerken, da jeg vil rydde af. ''År 2010'' Svare jeg ham, ''Hjælp med at rydde af, jeg vil give jer hele historien'' Fortsætter jeg og tager deres tallerkner og går ud af døren, der føre ned af en gang til køkkenet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...