It's gonna be alright| Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2014
  • Opdateret: 3 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien er meget kort, det var en jeg lavede hurtig til min veninde på omkring 6 timer-Historien handler om- •••Justin og Martina var kærester, men Justin havde noget vigtigt og fortælle til Martina, men hvorfor kommer han så ikke? Martina kan ikke forstå hvorfor Justin ikke kommer hjem, og hvad er det for en pige som dukker i Martina's hjem? Hvad sker der mellem Justin og Martina, bliver det godt igen? Eller er det på tide Justin og Martina gå hver til sit•••

4Likes
1Kommentarer
395Visninger
AA

1. It's gonna be alright | Justin Bieber

Martinas synsvinkel

Jeg var hjemme og ventede på Justin. Han havde sagt til mig tidligere om han måtte komme forbi, på grund af noget vigtigt.

Jeg var lidt nervøs fordi jeg ikke vidste om det var godt eller skidt. Jeg vidste jo godt at Justin tit havde travlt, og at nogen gange kunne det godt blive for meget for ham. At se Justin være ked af det gjorde ondt på mig, så derfor gjorde jeg alt for at gøre Justin glad.

Jeg elskede at se på hans store smil, og hans nuttede brune øjne. Og når han holdte om mig følte jeg at alt andet omkring mig forsvandt. Der var ikke noget bedre jeg kunne ønske mig mere end Justin.

Jeg havde følelsen af at være forelsket. Hver gang han kiggede på mig, føles det som om 100 sommerfugle, fløj rundt i maven. Når han snakkede til mig og jeg skulle svare, åbnede jeg munden, men det eneste jeg følte kom ud, var de sommerfugle fra min mave. Når han kiggede på mig i mine øjne, følte jeg at jeg var er faret vild i paradiset med den perfekte prins. Når han så snakker med andre piger, kom følelsen af jalousi og sårbarhed. Det var lige sådan jeg havde det med Justin. Trangen til at kysse hans læber var der hele tiden.

Døren kunne høres ude fra bag gangen, jeg skyndte mig ud med et stort smil på læben. Jeg kunne slet ikke vente til at se han ansigt igen, der var nok gået mindst 4 uger siden jeg sidst så ham. Men sådan måtte jeg holde det ud hvis jeg skulle være sammen med Justin. Og det var bestemt også det hver for mig.

Men det var ingen Justin der kom ind af døren. En ung pige omkring min alder, måske yngre. Med langt brun hår, mørke øjne. En pige som lignede en rigtig amerikaner, og køn.  

Men wtf lavede hun her?

-"Hey, kan jeg hjælpe dig med noget" sagde jeg på en lidt forvirrede måde. For den måde hun bare gik ind i mit hus på uden at banke på?

-"Åh undskyld jeg troede ikke der var nogen hjemme, men Justin sagde..." Hun stoppede sin sætning som om hun fortryd det hun sagde

-"Hvad sagde Justin!" sagde jeg venligt til hende, for ikke at skræmme hende væk.

-"Nej det bar bare fordi Justin sagde at ..nej jeg bliver nød til at gå nu.. Hej Hej" og inden jeg nåede at få et ord ud var hun ude af døren.

Hvad var det for noget Justin havde sagt? Og hvorfor var Justin stadivæk ikke kommet. Jeg prøvede ar ringe Justin op. Men det blev til intet svar. Heldigvis ringede min mobil 2 sekunder efter.

-"Åh gudskelov det Justin". Sagde jeg for mig selv.

-"Hej jolle, hva sker der?" For jeg forstod virkelig ikke helt hvorfor hende pigen troede hun bare kunne gå ind i mit hus, begrund af noget Justin havde sagt? Og at han så stadig ikke var kommet, nu når han sagde han vil snakke med mig om noget vigtigt! Det her var ved at gøre mig ret bange

-"Halløj smukke pige der, du.. Jeg kommer over til dig.. Bette ski" kom det fra Justin, tror jeg vidst nok. Jo selvfølgelig jeg kunne kende Justin stemme om han så mumlede eller var totalt hæs. Men denne gang lyd den virkelig fuld eller smadret.

-"Justin er du okay? Hvor er du. Jeg kommer og henter dig!" Skyndte jeg mig og sige

-"Du ve' jeg er overalt... Faktisk har jeg været over alt.. Igår var jeg i Hong.."

-"Nej søde Justin, fortæl mig nu bare hvor du er nu. Please" hvorfor havde han bare drukket sig fuld nu. Det var slet ikke det rette tidspunkt

...bib..bib.. Røret blev langt på. Hva var der galt med ham, nu lag han også på. Men jeg gav ikke op. Jeg ringede til scooter han måtte da vide hvor han var? Det var forsøget hver.

-"Hey Martina hva så?" Lyd han glad

-"Du ved vel ikke hvor Justin er, jeg er meget bekymret for ham, vi havde en aftale"

-Han skulle vist ned og tanke sin bil, det alt hva jeg ved"

-"Og tak scooter, vi ses, jeg ringer sener"

Jeg skyndte mig straks ud til bilen. Derefter Kørte jeg ned til den nærmeste tank, og ja der holdte Justin store sorte bil. Men der var Ingen i bilen. Jeg gik lidt nærmer hen til billen, bare for at være sikker at Justin ikke sad og gemte sig inde i den. Videre gik jeg ind i butikken men Justin var der stadig ikke. Men da jeg så gik en runde om huset fandt jeg stakkels Justin liggende op af en mur.

-"Justin" råbte jeg nærmest, Samtidig med jeg løb hen til ham. Jeg omfavnede ham og begyndte straks at græde

-"Justin, hvad er der dig sket" Jeg skyndte mig at ringe til ambulancen, selvom jeg ikke vidste hvor skidt det var.

-"Det..det var dem... Dem.. De slog mig" jeg forstod godt at han sagde at han sagde nogle bøller havde slået Justin ned, så han var kommet slemt til skade. Det var sådan nogle folk som burde spærres inde de næste mange år. De folk som intet liv har, og tror de er så seje hvis de kan såre andre folk. Men nej, wtf har de fået deres hjerne fra.

Ambulancen kom overraskede hurtigt. De løftede Justin op på en slags læge seng og træk ham ind i bilen. Det hele var meget nemmere at forstå nu, men jeg forstod stadig ikke hende pigen.

-"Jeg vil have købt dig blomster" Kom det fra Justin. Han lyd meget bedre, men man skulle lytte godt efter for at kunne høre ham. Der var kommet et ordentligt slag på læben, og et siden af øjet.

-*Jeg elsker dig” Kom det igen fra Justin, han kiggede op på dig, man kunne tydelig se på ham han aldrig vil miste dig.

 

                    ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

Justin havde været inde på hospitalet og fået ordnede sine slag. Jeg havde købt ham en lille gave. For det var virkeligt synd for ham, at han skulle udsættes for sådan nogle ting. Han er jo blot en dreng som os andre. En dreng med et meget stor talent.

Men Justin var altså kommet hjem igen. Og om lidt ville han komme over til mig. Døren kunne høres igen fra baggangen, og endelig der kom Justin ind.

-"Gud hvor har jeg savnet dig" Jeg sprang straks i favnen på ham, og med det mødes vores læber. Selvom jeg lige havde set ham i går på hospitalet. Var det ikke på den samme måde. Jeg vil heller kunne holde om ham, kysse ham og alt det vi kunne. End at se ham såret inde på det uhyggelig hospitalet.

-"Jeg har savner dig så meget, jeg tør slet ikke tænke på at jeg allerede skal afsted her igen om 2 dage" han kyssede mig på munden, og derefter trak mig ud af krammet.

-"Hey det skal nok gå" Justin kunne godt se på mig at jeg ikke kunne lide at Justin var væk hele tiden. Og at jeg skulle gå rundt og savne ham så meget.

Han placerede begge hans hænder på mine kinder. Og trak mig ind i et kys.

-"Gøre det ondt" spurgte jeg ham om, hvorefter jeg satte min pegefinger på hans sår på læben.

-"kun lidt, men jeg ligeglad. Jeg vil mægtig gerne kysse dig" han sendte mig et overbevisende smil. Så jeg gav ham et af mine største mysser.

 

-"Justin hvad var der med hende pigen"

Han kiggede forvirret på mig som om han ikke vidste hvad jeg snakkede om.

-"Hvem?" Spurgte han, underligt så hun måtte have været en tyv eller wha?

-"En langt brune håret pige. Med mørke øjne" sagde jeg til ham, for lige at beskrive hende.

-"Jeg ved ikke lige hvem du tænker på" svarede han mig igen. Måske kunne Justin bare ikke lige huske det fra alt det der var sket. Eller var det bare en forvirrede pige? Eller holdet Justin noget hemmeligt for mig?

Justin og jeg havde boet sammen i ca 1 år. Jeg håber da ikke hende pigen er en der kommer her når jeg ikke selv er her? Nej selvfølgelig sådan var Justin da ikke! Men jeg begynder og tvivle, lidt ondt jeg ikke stoler på min kæreste. Men hvad skal jeg kunne vide når sådan og en flot pige kommer ind i vores hus og tror noget med at Justin sagde..?

-"Justin jeg har forresten en gave til dig!"

Justin løftede mig op over skulderen.

 

-"Jolle, hvad laver duuu? Sæt mig ned" grinede jeg imens Justin løb ind mod vores soveværelse

-"jeg vil rigtig gerne se din gave, men du ved godt jeg ikke har brug for andet end dig?" Hvor var han kær. Han satte mig ned på seng og kiggede direkte ind i mine øjne, det fik mig til at smile.

 

Så jeg gav ham gaven som en uskyldig lille pige. Og sendte ham mit genere smil. Han trak mig ind i en kram, imens vi stadig lag ned i sengen. Så åbnede han gaven hvor han stadig holdt om mig.

I gaven lag der noget han havde ønsket sig længe. Ikke sådan noget man kunne købe. For han er jo 'Justin Bieber' så hvorfor ikke bare købe noget han vil have.

Men nej det der lag der i var mig og Justin første date, vores første kys. Alt vores 'første' på billeder.

Grunden til jeg gav ham den nu og ikke på en anden speciel dag som fødselsdag, juleaften eller Valentins. Var fordi jeg følte Justin havde brug for de billeder. Han arbejder så hårdt. Så hvorfor ikke få noget med sig jeg ved betyder meget for os begge to.

Og hvorfor skulle det også være på sådan en traditionelt dag. Når man alligevel kan give unikke gaver på en helt normal hverdag hvor ingenting Going to happen.

Justin begyndte at smile, imens han kiggede Alle billederne igennem

-"hvor det bare godt det her, tusind tak" han gav mig endnu et kys på panden, og derefter et stort på munden.

Jeg kunne godt mærke Justin vil have det her skulle blive til noget mere, nu når vi lag her i sengen. Den måde han begyndte og kysse mig op og ned af halsen på, og hans hænder køre op af min mave.

Du kiggede seriøst ind i Justin øjne og sagde

-"Justin, jeg føler jeg er klar!" Sagde jeg meget usikker. Men jeg var sikker. Længe har jeg gået og sagt fra. Men jeg ved Justin længe vil have haft det. Og endelig tror jeg at jeg er klar

-"Er du sikker" Han stoppede med at kysse mig på halsen. Og i stedet at ae mit hår om bag ørene.

-"Martina, jeg bliver nok nødt til at fortælle dig noget først. Og du vil måske komme til at hade mig for det her men.." Han stoppede hans sætning, og vil ikke kigge mig i øjnene. Han øjne begyndte og blive våde. Og til sidst rykkede han sig væk fra mig.

-"Justin hva er det du prøver at sige" jeg prøvede og lyde så venligt og rolig som muligt, for at vise jeg aldrig vil kunne hade Justin. Alle begår fejl og skal have en chance. Og hvad kunne Justin også have gjort så jeg vil hade ham.

-"Du ved hende pigen som du sagde kom ind i vores hus her den anden dag.." Med det sammen han nævnte hende pigen kom jeg til at tænke på det med at Justin og hende, hvis navn jeg ikke ved af en mærkelig grund. Men at Justin og hende var sammen som i sammen når jeg ikke vidste det. Men det kunne det da umuligt være? Og havde Justin løjet for mig. Han sagde da han ikke vidste hvad jeg snakkede om?

-"Altså du må undskylde jeg løj og sagde jeg ikke vidste hvem hun var.." Han stoppede sin sætning og vil stadigvæk ikke kigge på mig. Jeg lod ham kigge væk fra mig. Godt nok kunne jeg ikke lide det vi lavede lige nu. Jeg var ret bange for at det var noget jeg ikke ville kunne tilgive ham for.

Justins synsvinkel

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få det sagt. Grunden til hende pigen Stacy kom var fordi jeg vil samle os alle tre og fortælle sandheden. Jeg vil jo slet ikke have Stacy. Det var en fejl det jeg gjorde med hende. Jeg var fuld og jeg dummede mig. Men jeg vil bare fortælle sandheden og det gjorde det bare svære når det ikke endte helt som det skulle. Hvordan skulle jeg vide noget ville komme i vejen

-"Martina, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det..men hende pigen hedder Stacy... Og"

-"Stacy? Men kender du hende" man kunne høre hun lyd bange, bange for hvad jeg vil sige. Jeg tror næsten allerede hun kunne mærke hva jeg vil sige. Men jeg håber hun vil lade mig forklare.

-"Ja Stacy. Jeg var i seng med hende en gang. Kun en gang" sagde jeg meget hurtigt.

-"Jeg var meget fuld, og jeg kunne slet ikke styre mig. Grunden til hun kom hjem til os den anden dag var fordi jeg planlagde at jeg vil fortælle dig sandheden. Og der regne hun jo med jeg var her." Jeg blev bare ved med at forklare. Men der kom ikke et ord ud af Martina. Hun så helt fortabt ud. Som om hele hendes verden forsvandt. Eller var hun gået i koma.

-"Jeg ville afslutte det, men så kom det uheld i vejen, og som sagt var jeg pisse fuld. Jeg forstår godt hvis du ikke kan tilgive mig. Jeg ved selv det jeg gjorde var rædselsfuldt!"

 

Martinas synsvinkel

Det var slet ikke til at fatte. Og aldrig noget jeg vil have troet skulle ske i mit liv. Og slet ikke noget jeg havde troet Justin kunne finde på.

-"Justin, jeg er da glad for du fortæller mig det, og at du også vil gøre det med det samme. Jeg forstår stadig ikke det med hvordan sådan nogle uheld kan ske når man elsker en person. Men ja self er det alkoholen som tager alt styringen. Faktisk ved jeg slet ikke om jeg skal være sur på dig eller ej"

jeg kunne godt mærke at mine tåre gerne ville ud, men jeg prøvede at holde dem inde. For Justin fortjener ikke mine tåre. Ihvertfald ikke lige nu, og jeg kunne også se at Justin var ved at fælde nogle tåre.

-"Justin jeg tror gerne jeg vil tænke lidt, jeg ved godt du allerede skal rejse her snart. Men jeg tror det bedst hvis jeg lige får lov til at tænke alle tingene igennem" jeg sendte ham et venligt blik. Og han gengældte det.

Det var lidt akavet, og jeg følte alle de ting vi havde samme bare knækkede til flere tusind stykker. Justin havde været mig utro. Og det kan godt være det var på grund af alkoholen. Men han kan jo ikke gå ud i byen hvis han ikke kan styre sig. Hvem siger ikke det kunne ske igen, og alkoholen så får skylden.

Jeg ved også godt Justin er så inderligt ked af det. Men det kan bare ikke hjælpe det hele lige nu. Jeg har bare virkelig brug for at tænke igennem.

Justin og jeg havde ikke set hinanden i en uge nu. Og jeg havde sagt til ham at han gerne måtte komme hjem om 3 dage. Jeg har virkeligt tænkt meget igennem. Selvom jeg elsker Justin rigtigt højt ved jeg ikke om jeg kan være sammen med ham.

Mine følelser forsvinder jo ikke fra ham bare fordi han har gjort en fejl. Selvom det var en ret stor fejl. Men jeg vil gerne leve med Justin, for jeg kunne egentlig ikke forestille mig en verden uden ham. Førhen glædede jeg mig så meget til at se ham. Men nu er det som om at det ikke gøre noget hvis han ikke kommer hjem lige i forløbet. Men alligevel så jo, så glæder jeg mig.

Jeg har bare lyst til at give ham et stort kram. Men så alligevel ikke. Jeg fatter virkelig ikke han kunne gøre sådan noget mod mig.

Jeg vidste stadig ikke om jeg skulle tilgive ham. Han fortryder jo det han gjorde det kan jeg se på ham. Men det bare ikke nok lige nu.

Jeg var også begyndt og gå tidlig i seng, allerede omkring 9 tiden. Men hvad er det også hver og være oppe når man ikke har det specielt godt. Følelserne fare rundt, og når jeg så sover forsvinder jeg fra det hele.

Måske skulle jeg bare komme videre, men det kunne jeg ikke få mig selv til. Jeg elsker jo Justin rigtigt højt, og det ændre sig ikke bare ved sådan noget.

                                                     ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

Godt nok kom Justin i dag. Men jeg havde stadig ikke rykkede mig fra min seng. Jeg var som klistrede til den. Det var det eneste jeg havde lyst til. - At ligge i min seng. Jeg kunne knap nok spise noget. jeg følte mig bare rigtig doven og klam. Så jeg måtte nok heller komme i bad, og fået ryddet op.

Jeg var rigtig langsomt i badet, men det var også fordi alt jeg kiggede på gjorde mig trist. Shampooen gjorde mig trist, balsamen gjorde mig trist, sæben gjorde mig trist og vandet gjorde mig trist. Uden Justin gjorde alt mig trist. Men derfor var jeg stadig i tvivl om jeg skulle tilgive ham. Hvem ved, måske går han hen og gøre mig mere trist med noget endnu værre han kunne gøre, noget jeg slet ikke tør at tænke på.

*Bank bank*.. det bankede på døren. Det var sikkert Justin. Normalt gik han jo bare ind, men han vidste nok godt det ikke var det rette tidspunkt at bare gå ind.

Jeg gik ud til baggangen og åbnede døren trist op. Og der dukkede Justin ansigt op

Idet jeg så Justin brød jeg sammen. Jeg kunne slet ikke få et ord ud, jeg havde bare brug for at omfavne ham, alt var lige meget. Nu når jeg ser Justin igen, kan jeg se hvor meget jeg egentlig elsker ham. Det har virkelig været en hård uge. Jeg vil aldrig kunne undvære ham.

 

Justin skyndte sig og holde mig ind til et tæt kram. Jeg følte at alt det Justin havde gjort mod mig var lige meget. Jeg elsker Justin, og det vil jeg altid gøre. Selvom han kan komme til at gøre dumme ting, så ved jeg at det ikke var meningen. Folk begår fejl, og nogen ved også godt selv det er en forkert. Og jeg ved godt Justin ved det er forkert

 

Justin og jeg stod længe og krammede, alle mine tåre rendte ud, og jeg kunne og høre Justin begyndte og græde. Nu når jeg tænker over det har jeg slet ikke grædt siden Justin forsvandt.

Men da jeg trak mig væk fra Justin gav han mig et smil som fik mig til at tænke på det hele nok skulle blive godt igen, men det var stadig tåre i hans øjne. Justins smil kunne gøre meget, og det betyd og rigtigt meget for mig.

 

-”Undskyld” Han tog mit hår om igen bag ørerne, og kyssede  mig i panden. Jeg sendte ham et smil, og fik det til gengæld.

 

Justin løftede mig ind til soveværelset igen. Han kyssede mig på læben og igen kunne jeg se han vil have det her skulle føre til mere.

 

-”Er du stadig sikker?” Sagde han på en alvorlig måde, men med smil på. Jeg sat min snude ned i hans skuldre og kyssede ham der efter

-”Jeg er sikker” Hviskede jeg ned i hans skuldre, og gav ham endnu et kys.

Justin trillede om på og begyndte og kysse mig, han trak min trøje lidt ned, samtidig han blev ved med at kysse mig.

 

Kyssede stoppede på munden, men gik videre ned mod min hals. Han trak trøjen helt af så jeg lag i Bh. Jeg trak mine ben op da det gav mig gåsehud. Men Justin blev ved, og kyssede videre ned mod min mave.

Han løftede mig op så vi sad op, derefter trak han sin trøje af, og efter spændte han min Bh op. Han kyssede mig på munden igen, og holdte han hænder stramt om mine kinder. Jeg følte jeg var havnet i Paradise med Justin. han ved godt jeg var jomfru. Og det kunne ikke være bedre med min første gang med Justin. Jeg ved han var den helt perfekte for mig, og ingenting kunne stoppe det her øjeblik.

 

 

Han væltede mig bagover, så han nu lag oven på mig. Derefter aede han sin hånd lags ned min krop, og stoppede hånden da den kom til min buksekanten, og stille trak han bukserne af mig. Han lagde sig så til rette oven på mig, og tilføjede endnu et kys på mine læber

 

Han førte sin hånd ned langs min krop igen, og kyssede mig på maven. Jeg trak hans bukser af, med det sendte han mig et lille smil. Til sidst skete det, Justin Bieber trak sig ind i mig. Justin kiggede på mig for at se om jeg var okay. Jeg sendte ham et overbevisende blik om at alt var godt. Justin fortsatte.

 

Han gjorde det hurtigere og hurtigere. Men jeg nød det, alt handlede kun om Justin lige nu. Intet andet var i mine tanker.

 

De mange næste år hyggede i jer. Du kunne ikke være mere glad.


_____________________________________________________

Tak fordi i læste med / Det betyder meget... ja det var historien..Jeg regner med at skrive en 2' til denne her:) Ja for hendes skyld. Selvom jeg er mere til de 5 søde drenge 1D. Men Jeg kan nu også godt lide Justeeen :)) Byebye.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...