Alive

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 6 jan. 2014
  • Status: Igang
Sneen daler i det indre London, og børn render rundt. Glæden mellem mennesker er ikke til at skjule, og det er den heller ikke mellem Hannah og hendes veninde Maya som lige er blevet konstateret kræft fri. Efter at Maya har været ramt i snart 3 år, er hun endelig rask. Hannah og Maya vil dele deres glæde med andre, og samler derfor en masse gaver, og tager dem med over til børnehospitalet. Samtidig er det verdens berømte band, One Direction, også på vej der hen for at give en koncert til kræftramte børn. Hannah og Maya møder dem tilfældigt og det udvikler sig til et venskab mellem Hannah og Harry. Men pludselig bliver Maya indlagt igen. Vil hun klare det, eller forsvinder hun lige inden jul.? Kan Hannah overhovedet tage det hele, og ikke bryde ud i et sammenbrud?

16Likes
1Kommentarer
484Visninger
AA

3. Just a bit sick

Jeg havde det seriøst dårligt. Jeg ved ikke om et af børnene havde smittet mig i går, eller om jeg bare havde haft for lidt tøj på. Altså ikke at jeg render rundt i korte shorts og T-shirt, men da det nu er vinter, har jeg sikkert bare haft for lidt tøj på. Jeg havde det i hvert fald af helveds til.

Jeg rejste mig fra sengen og kastede mit blik hen på mit ur der hang på væggen. 11.30. Klokken var næsten tolv, og jeg havde fået hverken morgenmad eller middagsmad. Jeg gik hen til mit skrivebord og tog fat om min mobil, som jeg med et fingerstrøg fik låst op. Fire ubesvarede opkald fra Maya. Hvad mon kunne være så vigtigt at hun skulle ringe fire gange indenfor den sidste time.?

Jeg kastede mobilen hen i sengen, og drejede så rundt på hælene så jeg kunne gå hen til mit skab. Men lige da jeg gik forbi skabet, mødte et hæsligt syn mig. HVA’ FANDEN VAR DET?

Var det mig? Kunne det seriøst lade sig gøre at se så forfærdelig ud? Mit blonde hår stod ud til alle sider og lignede seriøst noget der var blevet klistret sammen dagen før, med en masse tape. Og tro mig, det ved jeg hvordan ser ud. Plus, min hud var bleg som et hvidt stykke papir og mine øjne havde rander så dybe som brønde. Ikke sig til mig at jeg ikke har masser af selvkritik, for det ved jeg godt at jeg har. Jeg hader virkelig at se mig selv i spejlet om morgenen.

Klokken nærmede sig de tolv stykker, så jeg besluttede mig for at få noget andet tøj på en det varme og klamme nattøj. Jeg smuttede i et hurtigt bad med shampoo og det hele, inden jeg hoppede i nogle jogging bukser, en lang varm trøje, og nogle hygge sokker. Jep, jeg lignede helt klart en der var smitsom. Så var folk altså advarede hvis de ville kramme.

Jeg tog min mobil i bukselommen, og gik ud i min lejlighed med et søgende blik. Køkkenet. Jeg var hurtigt henne ved køleskabet, og åbnede det med håbet om nogle lækre rester. Jeg blev dog bare mødt af nogle mindre lækre rester. En halv gammel yoghurt, 3 gamle kiwier og noget mælk. Intet andet havde jeg i mit lille køleskab. Så måtte jeg jo bare tage ned i byen for at finde mig noget at spise.

Jeg fik taget mine sko på + jakke, vanter og halstørklæde. Jeg skulle jo nødig blive mere syg end jeg allerede var. Min dør blev lukket og låst, også var jeg ellers den der var ude. Heldigvis lå min lejlighed ret centralt til byen, så cirka en 200 m. så var jer der.

En mor og far gik ovre på den anden side, med deres barnevogn og snakkede. Jeg ville også have en familie en dag. Okay, nu lyder det bare virkelig som om at jeg er single, hvilket det jo så ikke skulle lyde som. Ja, jeg er single, men det betyder ikke at jeg savner en kæreste. Vi singler, kan jo også bare få lov til en hel del mere, end ikke-singler kan. Vi kan fx flirte med andre fyre, det kan de ikke. Okay, jeg kan ikke lige finde på nogle andre argumenter, så lad os bare glemme det her.

”HANNAH”

”HVAD” Jeg vender mig rasende om og ser til min overraskelse Maya stå foran mig. Hun smiler så højt at man skulle tro hendes tænder kunne falde ud, også havde hun julelys i øjnene. Hun grinte af mig da jeg skældte hende ud, inden hun bare trak mig med.

”Hvad laver du? Hvad skal vi?” Jeg prøvede at vride min arm fri af hendes grab, men de var som hæftet fast til hinanden.

”Gæt hvem jeg mødte klokken 10.? Kom nu gæææææt” Jeg hævede det ene øjenbryn og kiggede bare som et gammelt æsel på hende. Det kan jeg måske takke min sygdom for.

”Øhh, det ved jeg ikke. Jeg er ikke tankelæser” Jeg satte hælene i jorden og stoppede os begge to.

”Ej hvor er du kedelig. Og hvorfor ser du også så grim ud?” Hun kiggede med hænderne over kors på mig, mens hun stadig så glad ud. Jeg sendte hende et træt og grimt smil, mens jeg lod som om jeg nyste på hende.

”Ad hvor er du klam. Nå, men de venter altså på mig. Jeg sagde at jeg bare lige ville hente dig. Jeg så dig i vinduet” De? Hvem er de? Kender jeg/vi dem? Hvorfor stiller jeg hele tiden spørgsmål?

”Hvem?” Jeg kiggede spørgende på hende, men det hjalp bare ikke, for lidt efter trak hun af sted med mig igen indtil vi endte foran en sød lille café. Hun slap mig og gik ind af døren. Jeg stod bare som en grim, syg, trold og kiggede forvirret rundt på de små café borde hvor mennesker sad og hyggede sig. Jeg trak på skuldrene og gik med små skridt ind i den varme restaurant. Jeg så rundt, men da jeg fik øje på Maya sidde sammen med de fem drenge fra det verdenskendte band, One Direction, var jeg hurtigt ude af døren igen. Jeg mødte dem i går, hvor jeg så normal ud i fjæset, men de skal altså ikke nyde synet af at se på mig i dag.

”Hannah hvad laver du.? Hvorfor gik du ud” Maya kom ud til mig og skubbede mig ind i caféen igen. Jeg prøvede at vende om, men jeg indrømmer det gerne at jeg ingen muskler har. Jeg gav op, da jeg så at de så mærkeligt på mig. Altså drengene.

”Hey Hannah. Godt du kunne komme” Liam smilede til mig med et rigtigt tandpasta smil. Jeg prøvede at smile tilbage, mens jeg gemte mig i mit halstørklæde. Jeg kunne mærke at jeg blev sat ned og at en stol blev rykket på. Altså fordi gulvet rystede lidt. Ikke at Maya er tyk, for det er hun ikke. Hun er faktisk mega tynd. Og jeg tænkte jo ligesom bare at det var hende når hun jo ligesom var den eneste som havde stået op.

”Er der noget galt, siden du ikke ringede tilbage?” Jeg tittede frem af mit halstørklæde hvor jeg kunne se at alle bare kiggede på mig. Jeg sænkede det langsomt og så nu rundt på dem alle sammen.

”Jeg er bare en smule syg”

”En smule syg.? Du ligner jo..” Niall blev stoppet af et klask som kunne tyde på at han var blevet slået. Jeg sendte Liam et smil som sad ved siden af ham og kiggede halv surt på ham. Lad mig lige forklare hvordan vi sidder. Mig, Harry ved min højre side, så kommer Zayn, Louis, Liam, Niall, og til sidst Maya.

Et grin kom fra Louis, og jeg gættede bare lidt på at han ikke grinte over at Niall var blevet slået, men hans kommentar.

”Hvad ligner jeg?” Jeg kiggede spørgende på Niall, som kort efter begynder at rødme svagt. Jeg griner højt og smiler stort til ham. Harry griner med sammen med Louis og de andre. Tænk at en kommentar kunne få mig i bedre humør. Jeg er godt nok mærkelig når jeg er syg.

”Hvordan kan du egentligt blive så syg, efter at du så så frisk ud i går?” Jeg så hen på Zayn som kiggede spørgende på mig. ”Jeg ved det ikke. Måske var det da jeg ramte gulvet og smadrede mit haleben, eller også har jeg bare frosset tæerne” Jeg kiggede med vilje hen på Harry, som smilede for sig selv.

”Åh ja. Hvordan går det med dig.? Har du det fint efter i går?” Okay var jeg den eneste som godt kunne misforstå den. Altså ’efter i går’. Huh huh? Nej?

”Fint tak. Det hjalp efter at Maya havde givet mig…” ”NEEEJ, det siger du ikke” Maya holdt mig hurtigt for munden så jeg knap nok kunne få luft. Jeg slikkede hende på hånden og vupsi, så var hånden væk. Hun tørrede sin hånd af i sin jakke, mens vi andre grinede af hende.

”Efter hun gav mig numse massage” Jeg kiggede grinende hen på hende, hvor hun bare sad med store øjne. Jeg grinede bare højere og kunne næsten ikke få luft, så som den mærkelige person jeg er begyndte jeg at hoste som et sygt æsel. Det resulterede så i at Harry måtte klappe mig på ryggen indtil jeg faldt til ro.

”Hvorfor færdes du overhovedet udenfor i kulden når du er syg?” Selvfølgelig kom spørgsmålet fra ingen anden ind søde Niall, som også var ved at kalde mig noget før.

”Jo, altså. Jeg vågnede klokken 11, dovnede den af indtil klokken 11.30 hvor jeg også flere gange kastede en smule op. Så blev jeg sulten og gik ud i køkkenet hvor der ikke rigtig var andet ind fordærvet mad” Smågrin kom frem og jeg så rundt på dem alle inden jeg selv smilte. Så så jeg igen hen på Niall, som var ved at slappe lidt af.

”Var det svar nok?” Jeg løftede det ene øjenbryn og et smil kom automatisk frem. Han nikkede og grinte videre.

 

***

 

Der var nok gået 2 timer eller noget, hvor jeg fandt ud af drengene havde fri i nogle uger. Det var begyndt at sne en smule udenfor, så vi var alle blevet enige om at tage hjemad hvis vejret skulle bliver værre. Vi rejste os op, fik betalt og gik så mod udgangen.

Vi gik lidt i nogle små grupper, da de havde bestemt at vi skulle følge mig hjem hvis der nu skulle ske endnu et uheld med halebenet. Det var en joke fra selveste Louis Tomlinson. Jeg gik med Harry, mens de andre gik med Maya hvor hun fortalte en eller anden historie om at det altså ikke var numse massage hun havde givet mig, men at hun bare havde nusset mig meget tæt ved røven.

Harry var faktisk rigtig sød, meget mere end man læser i bladene. Jeg følte mig nogle gange lidt som en lillesøster som bare gik og beundrede sin storebror. Ikke for at lyde mærkelig. Men nu snakker mærkelig så var han begyndt at snakke om en af hans venner, som havde givet ham forkert telefonnummer, så han skulle til at lede en hel telefonbog igennem.

”Nu vi snakker om numre. Hvad er dit”? Det lød måske lidt flirtende, og det kan også godt være at det var det, men hør her. Han ville nok ikke lige finde mit fjæs særligt flirtende. For jeg lignede seriøst en ko lort.

Han smilede et skævt smil inden han stoppede op og rakte mig hans mobil. Jeg fik skrevet nummeret ned og gav ham også mit.

Lige pludselig kom Zayn og Niall ned til os. Jeg kiggede spørgende på dem hvilket hurtigt fik Zayn til at forklare.

”Maya blev ved med at diskutere med Louis og Liam om hun altså gav dig numse massage, og ikke hendes meget-tæt-på-røven-massage. Jeg slog et højt grin op som fik nogle ældre damer til at kigge forskrækket på mig. Det fik Harry og Niall til at grine, og det smittede af på Zayn så vi til sidst alle sammen grinte.

Vi begyndte at nærme os min lejlighed og jeg fik sagt farvel, inden jeg kom traskende op af de få trapper op til min lejlighed. Jeg låste op og kastede min jakke, sko, vanter og halstørklæde på plads på stumtjeneren. Jeg fik noget at spise, men ikke noget med hjem. Jeg var blevet distraheret. Jeg fik dog drengenes telefonnumre og et lækkert måltid café småkager med hjem i mavsen.

Jeg slæbte mig selv hen i sofaen, hvor jeg træt trykkede på fjernbetjeningen for at tænde det magiske fjernsyn. Mit tæppe blev lagt over mig med min kolde hænder, og jeg kunne hurtigt mærke hvordan mine øjenlåg blev tunge. Jeg håber virkelig at jeg er mindre klam, grim og syg i morgen. 

********

Heei!:)

Hvad syntes i? På hele 2.000 ord er det her kapitel:D

Jeg er selv ret stolt;D

Også fordi jeg hele vejen igennem havde en stor skrivelyst så kapitlet blev rigtig godt og ikke et eller andet mærkeligt noget! Ved ikke om i kender det!

Nå men tusind tak fordi i læser med!❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...