Alive

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 6 jan. 2014
  • Status: Igang
Sneen daler i det indre London, og børn render rundt. Glæden mellem mennesker er ikke til at skjule, og det er den heller ikke mellem Hannah og hendes veninde Maya som lige er blevet konstateret kræft fri. Efter at Maya har været ramt i snart 3 år, er hun endelig rask. Hannah og Maya vil dele deres glæde med andre, og samler derfor en masse gaver, og tager dem med over til børnehospitalet. Samtidig er det verdens berømte band, One Direction, også på vej der hen for at give en koncert til kræftramte børn. Hannah og Maya møder dem tilfældigt og det udvikler sig til et venskab mellem Hannah og Harry. Men pludselig bliver Maya indlagt igen. Vil hun klare det, eller forsvinder hun lige inden jul.? Kan Hannah overhovedet tage det hele, og ikke bryde ud i et sammenbrud?

16Likes
1Kommentarer
483Visninger
AA

2. A gift for you

Glæden i mit smil, og sommerfuglene i min mave, var ikke til at stoppe, og turen hen til hospitalet ville næsten ikke ende. Maya sad ved siden af mig og kørte bilen, mens hun så lige så spændt ud som mig. Jeg kunne næsten huske da jeg fik at vide at Maya var blevet erklæret kraft fri. Jeg havde været ved at tude flere gange på vejen hen for at hente hende, med hendes forældre. Vi havde krammet og grinet da vi så hinanden, men havde også bestemt os for at give de stakkels børn noget tilbage, som skulle sidde julen over på hospitalet. Det havde Maya selv prøvet to gange før, men nu kunne jeg endelig komme til at holde jul sammen med hende. Det var den 1. december, og sneen dalede ned i store driver og bilen stoppede næsten på vej hen til hospitalet. Mine hænder rystede og mit smil sad som limet til mine læber.

Endelig kom vi frem, og vi var begge hurtigt ude af bilen og henne ved bagagerummet, hvor vi tog hver vores pose. Vi gik ind ad døren til hospitalet, hvor en lille dreng straks tiltrak min opmærksomhed. Han kom haltende hen til sin mor. Først troede jeg at han havde slået benet eller noget, men jeg så hurtigt at han manglede et af benene.

”Hannah. Kommer du”?  

Maya stod ventende på mig hende ved elevatoren og kiggede varmt på mig. Jeg småløb hurtigt derhen og hoppede ind i elevatoren. Jeg kiggede et øjeblik hen på Maya, som så en anelse trist ud.

”Hey, er du okay søde”? Jeg lagde min frie hånd på hendes venstre skulder og slap posen med gaverne ned på gulvet. Hun lukkede øjnene i nogle sekunder, men kiggede så hen på mig med et smil, der viste at hun var okay.

Elevatoren stoppede brat og åbnede sig foran os. Vi var nået på 4. sal, hvor alle de helt små børn var. En lille pige på knap de 7 måneder, kom smilende hen til mit ben, inden hun slyngede sig rundt om det. Jeg var næsten sikker på at det ville blive den bedste dag i hele mit liv.

 

Harrys synsvinkel:

 

Bilen var varm og larmende, mens musikken fra radioen var på fuld styrke. Louis, Liam og Niall skrålede med på ’Wake Me Up’, mens Zayn og jeg sad og kiggede Twitter igennem. Der havde været en masse om snak om vores velgørenheds koncert på børnehospitalet, og det var både positivt og negativt. Nogle mente at vi kun gjorde det på grund af TV og berømmelse, mens mest vores fans stod ved at vi faktisk gjorde det for børnenes skyld. Vi havde alle sammen gjort det for børnenes skyld, for vi kunne bare ikke forstå hvordan man kunne holde jul på et hospital. Det må være hårdt for familierne at deres børn skal blive på hospitalet og ikke må komme hjem på grund af sikkerheden.

 

 

Bilen stoppede pludseligt op, og jeg kiggede hurtigt ud af vinduet, hvor en stor hvid bygning stod. Jeg åbnede døren ud til sneen og satte den ene fod ned på asfalten. Niall fik hurtigt sin guitar ud af bagagerummet, mens bodyguardene fulgte os hen til hospitalet. En varme ramte os da døren blev åbnet for os og jeg begyndte automatisk at smile. Så mange børn var samlet på et sted.

Liam kom hen til min side og lagde en arm omkring mig, mens vi gik af sted for at komme hen til elevatoren. Niall og Zayn gik og snakkede, mens Louis bare gik og kiggede rundt. To drenge løb forbi os med en fodbold, og selvom de måske begge var enormt syge, så de stadig enormt glade og lykkelige ud.

Jeg trykkede på knappen til elevatoren og kort tid efter kom den ned. Vi var alle sammen hurtige til at komme ind i den, og få lukket dørene efter os.

 

Hannahs synsvinkel:

 

Maya havde lige givet en dreng en bold i gave, og han var hurtig til at vise den til en af sine venner. Jeg selv, stod og kiggede på en pige som var i gang med at pakke sin gave op. Vi var nået op på den helt store afdeling, hvor der også var et kæmpe fællesrum som alle børnene brugte. Der var også en scene hvor flere kendte havde spillet sange, fortalt historier, eller danset sammen med børnene. De gjorde en forskel ligesom mig og Maya.

”Hannah, vil du ikke med hen og få lidt og drikke”? Hun pegede hen mod fællesrummet hvor et lille bord stod. Jeg nikkede og vinkede farvel til børnene, inden jeg tog min arm under Mayas. Pludselig kom jeg i tanke om at jeg havde glemt min mobil nede i bilen.

”Jeg smutter lige ned i bilen for at hente min mobil. Er det okay”?

”Selvfølgelig. Du smutter bare” Hun grinte kort inden hun viklede sin arm ud af min. Jeg løb hurtigt hen elevatoren og trykkede på knappen så den ville komme herop. Noget stødte mod min hæl, så jeg vendte mig om for at se hvad det var, da jeg så en lille bold ligge foran mig. Jeg fik hurtigt skudt den hen til drengen der stod og ventede på den, da jeg hørte elevatoren komme op.

Jeg vendte mig om og ramte selvfølgelig ind i nogen.

”Av for fanden” Jeg væltede bagover og landede lige på halebenet med et kæmpe klask.

”Fuck. Det må du sku undskylde, jeg så dig virkelig ikke” Mit blik farede rundt for at finde den skyldige, men da jeg kiggede opad så jeg hvem det var. Eller jeg kiggede i hvert fald op i 10 forskelligfarvede øjne som alle så på mig med at mærkeligt blik. Lige udover en som så lidt bekymret på mig. Jeg fik rejst mig op, men da en smerte fra min mås nærmest råbte at jeg skulle sætte mig, kom et lille hulk frem.

Jeg skar en grimasse og satte mig ned på en sofa. ”Hør det er jeg virkelig ked af. Er du okay”? Jeg så op i nogle grønne øjne, som så bekymret på mig. Jeg nikkede roligt, selvom det nok ikke var sandt. Jeg havde forfærdeligt ondt i halebenet og havde allermest bare lyst til at sætte mig ned og græde. Men det kunne jeg jo ikke rigtig.

”Skal vi ikke hjælpe dig ind og sidde, inde i fællesrummet”? Ham med de grønne øjne spurgte nærmest med øjnene, så jeg tog imod deres hjælp. Min mobil kunne vente.

”Jeg hedder for resten Harry” KLIK. Der var det. Det var derfor jeg kunne kende dem. Hvem kunne ikke det i England. One Direction. Det verdens kendte band som alle skriger over, inklusiv Maya og lidt mig, havde væltet mig så jeg nu havde en smerte i min røv.

Liam og Harry tog under hver sin arm og hjalp mig stille og roligt hen til fællesrummet.

”HANNAH. HANNAAAAAH” Maya kom farende hen imod mig, men stoppede hurtigt da hun så hvem jeg gik med.

”OMG. Det er bare løgn. One Direction”! Hun tog hænderne op for munden, mens hun skreg. Hvor var hun bare nuttet. Jeg kom mærkeligt hen til hende og lagde min arm om hende.

”Så du hedder Hannah” Niall kiggede smilende på mig, inden han rakte hånden frem.

”Niall”

”Det ved jeg godt. Jeg er selv lidt fan af jer” Jeg smilede tilbage og prøvede at stille mig normalt. Der kom et grin henne fra Louis, og det gjorde bare Maya endnu mere skrigende.

”Hvad laver i her. Altså medmindre i har noget familie”? Spørgsmålet kom fra Harry, som stod og kiggede interesseret på os begge. Jeg kiggede hurtigt hen på Maya som så på mig.

”Vi var bare her ude for at dele lidt gaver ud” Jeg smilede stort og stolt tilbage til dem, og det satte gang i nogle smågrin.

”Drenge. Gider i lige komme her hen. Vi skal have tjek på de sidste ting.” En mand med skjorte og slips, kaldte på de fem fyre, som sagde farvel og vinkede til os.

”Hvor var det bare vildt. Altså at møde ens idoler, er jo det man bare drømmer om hele livet. Jeg kunne ikke forestille mig noget bedre sted lige nu” Maya fik julelys i øjnene og hoppede op og ned ved siden af mig. Jeg smilede til hende og tog hende under armen, inden vi tog hjem ad. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Halløj!!!!

Undskyld hvis kapitlet er lidt kort, men jeg skulle bare lige starte den op, og jeg begyndte at blive lidt træt her til sidst , så jeg skulle bare lige runde den af hurtigt. 

Men hvad syntes i?

Kom med ideer, så vil jeg blive abnormt glad :-)

 

Kh Natasha

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...