All Secrets Revealed ((LOAL 2 One Direction))

Jackie, Nate,Chris, Sky, Roman. Det er de navne på verdens mest kendte gruppe, indenfor tyverier. Men når Jackie nu har fået nok, vælger hun at rense sit navn. Starte forfra, stoppe mens legen er god. Fordi hun ved en eller anden dag ender hun i fængsel, og det vil hun helst undgå. I sin søgen efter sin fridom, møder hun helt uventet drengene igen. Imens de er på deres sidste world wide tour, før deres to årige pause. De hjælper hende endnu en gang med at gemme sig, og gør alt hun kan for at starte et nyt liv, drengene opdager også hun kan mere end at stjæle biler, eller lave kups. Hun har et gemt talent hun har gemt siden hun var lille, og drengene har tænkt sig at tage alle risikoer for at hjælpe hende med at starte et nyt liv. Men ting som helt uventede personer dukker op, som de aldrig troede de ville se igen. Stikkere over det hele, som sætter det hele på en prøve. Men nu er det bare, vil det virke, eller må hun falde i forsøget?(Anstødeligt sprog kan forekomme)

50Likes
26Kommentarer
11058Visninger
AA

23. ♪Kapitel 21♪ ”Bvadr! I ødelægger helt min appetit”


”I har været fantastiske i aften! Farvel Brasilien!” råber Liam, inden vi begynder at vinke, som vi går tilbage til indgangen af scenen, skrig omringer os, og jeg hører flere kalde på mig, bandet spiller videre et eller andet de syntes er sjovt.

Dog skynder jeg mig lidt bagud, for jeg hørte en af pigerne fik et kald da vi holdte en kort pause da Nialls mikrofon stoppede med at virke.

Da jeg når om bag ved, og nogle fans snakkede meget højlydt på den anden side af et reb, skyndte jeg mig hen til Elenour som stod henne ved Louis.

”Hvad så?” spørg jeg, og de kigger på hinanden med et meget stort grin.

”Du må hellere skynde dig hjem, Tonerose er vågnet fra sin dybe søvn” griner El.

Jeg kigger på ud i luften et øjeblik før det går op for mig, og et kæmpe smil bryder sig ud på mine læber, og jeg skynder mig hen til Paul.

”Du, Paul, må jeg gerne gå tidligt?” spørg jeg ham, han kigger sig omkring.

”Mød lige nogle fans først, de har betalt for at møde jer alle!” siger han.

Jeg sukker, og skynder os igennem så mange fans vi kan på en halv time, før jeg er halvvejs ude på parkeringspladsen, men drengene, som går meget langsomt må jeg tilføje, sætter sig til rette, med El og Sophia siddende bagerst, prøver jeg næsten at få vores chauffør til at køre folk ned, jeg måtte bare tilbage til vores hotel.

”Uhm, Harry, vi skal hente pizza på vej hjem, Tonerose er sulten, hun siger du ved hvad hun skal have” siger Sophia.

”Okay” siger jeg bare, og vi laver et kort stop ved den nærmeste pizza bar, Paul og jeg henter så pizza til alle, og vi skynder os tilbage i bussen før alt for mange fans dukker op. Og derfra kunne det kun gå for langsomt.

Da vi endelig holdte på bagsiden af hotellet, skyndte jeg mig indenfor, og hen til elevatoren, jeg nåede lige med den som var ved at lukke. Jeg stod så med anspændte fødder som ikke kunne stå stille, mens en ældre dame stod bag mig med sin puddel i hånden.

Da elevatoren siger sin 'ding' lyd er jeg nærmest allerede halv vejs nede af gangen.

Jeg skynder mig at finde min nøgle, og åbner døren til vores suite.

Jeg ser Nate sidde ved køkkenbordet.

”Hey, hvor er hun?” spørg jeg, han peger bare mod stuen, og jeg fortsætter ind kun til at se hun ligger og sover på sofaen.

Jeg smiler, og går hen til hendes sovende krop.

Jeg sætter mig på hug henne ved hendes hoved, og fjerner et hår som sidder over hendes ansigt, hun vender sit hoved en enkelt gang før hun åbner sine øjne langsomt, og jeg smiler til hende som hun vågner op.

Hun kigger på mig et øjeblik.

Hendes brune øjne stirrer forvirret på mig, inden hendes læber adskilles. De er tørre, og sprækker flere steder, men de har altid set så indbydende ud før. 

”Harry?” siger hun med en stemme som er hæs, og knækker. Hun sætter sig halvvejs op og jeg hiver hende ind til mig, og holder hende tæt.

”Du skræmte mig virkelig Jackie” siger jeg ind i hendes hals.

Hun hiver sig lidt tilbage.

”Jeg skal nok prøve at lade være med at falde i koma næste gang, men jeg kan ikke love noget” siger hun grinende.

Jeg smiler og hiver hende til mig en enkelt gang mere.

”Nå, hvor er min mad?” spørg hun da jeg endelig giver slip.

”Louis har den, de kommer nok om lidt” siger jeg, og sætter mig ved siden af hende, hun klynker sig næsten lydløst som hun sætter sig op.

”Har du ondt, skal du have noget smertestillende?” spørg jeg bekymret.

”Nate, har lige givet mig tre så jeg skal nok ikke tage flere” siger hun og jeg kan ikke lade være med at se på hende som en fugl med brækkede vinger, jeg har det som om hun er gået itu og jeg skal fikse hende.

Men jeg ved hun sagtens kan fikse hende selv, men min hjerne skriger at jeg skal holde hende, at være tættere, kysse, og kærtegne hendes smerte væk, selvom de stadig vil være der.

”Jackie” siger jeg, og fanger hendes opmærksomhed, men ikke et eneste ord forlader min mund, som jeg læner mig ind og giver hende et hårdt kys. Jeg har været helt ude af mig selv i næsten tre dage, det her gjorde mig kun godt, selvom mit hjerte banker så hurtigt man skulle tro det ville flyve ud af min brystkasse når som helst øjeblik, da jeg endelig læner mig tilbage smiler hun bare til mig.

”Det har jeg ventet på at gøre” griner jeg.

”Bvadr! I ødelægger helt min appetit” siger Louis, som smider poserne med pizza på bordet.

”Mad!” siger Jackie meget muntert og hiver en pizza bakke ud, og kigger den før hun tjekker den næste hvor hun finder sin.

”Nå, hvad så med dig og El?” siger jeg.
”Det noget andet!” siger han, og rykker sig tættere på Elenour.

”Nå, så siger vi det” griner jeg, Elenour ryster på hovedet. Sophie sætter sig med Liam og begynder at spise, og Niall sætter sig ud til Nate og spiser.

 

♪ ♪ ♪

 

Blød musik spiller fra den lille højtaler på natbordet. Jackies hår flyder rundt på min skulder men jeg er ligeglad, det at hun ligger der, med øjne åbne og griner med mig er egentlig hvad jeg har ventet på at kunne igen.

De sidste tre dage har været hårde, med alt der er sket, både uden og inden for One Direction, og i Jackies ’verden’ tror jeg at jeg har gennemgået nok for en livstid.

Hun møver sig tættere til mig og jeg lægger min omkring hendes mave og tegner cirkler på det lille stykke skind som hendes trøje ikke dækker.

Efter noget tid med kun musikken som eneste lyd i rummet bryder jeg vores behagelige stilhed. Noget jeg egentlig har tænkt over i et stykke tid.

”Jackie? Må jeg spørge dig om noget?” spørg jeg hende stille.

”Det gjorde du lige” siger hun og kigger op på mig med smil i hendes øjne. ”Okay, skyd løs” siger hun, og kigger tilbage op mod loftet.

”Jeg har tænkt lidt den sidste stykke tid over det her-.” starter jeg ud.

”Dig, tænke? Hold da op!” siger hun og bryder ud i grin, jeg laver et fornærmet ansigt men begynder at grine.

Jeg sætter mig op i sengen, og læner mig op af væggen bag sengen, Jackie kigger på mig med stor nysgerrighed, som jeg trækker stilheden ud.

”Så, hvad tænkte du på?” spørg hun, som hun vender sig til at sidde over for mig. Et smil dækker det meste af hendes ansigt, men jeg ved hun har store smerte i hele kroppen.

Jeg trækker den et par sekunder mere.

”Du ved, at jeg har sagt det før men… Jackie, jeg elsker dig, og jeg vil…” siger jeg mens jeg stammer, jeg kan se Jackies smil forsvinde let, men hun ser stadig glad ud.

”Jeg ville.. Vil du flytte ind med mig? I min lejlighed, I London?” siger jeg, det at jeg tøvede, eller stammende, frembringer mig dog mere som en kujon, men jeg kigger direkte i hendes øjne, leder efter spor af et svar.

”Harry.” starter hun ud, og kigger fra mig ned i sengen.

”Du behøver ikke at svare, jeg ved det er meget langt, og det er væk fra alt og alle, men du kunne besøge, vi rejser jo hele tiden! Nate kan selvfølgelig godt flytte med, men jeg ved ikke om der ville være plads til de andre og deres biler i min garage dog, men jeg kunne -. ”

Jeg bliver afbrudt midt i min sludren af Jackie som kysser mig dybt, jeg glemmer hurtigt hvad end jeg snakkede om, og deltager ihærdigt.

Hun bryder dog kysset hurtigt igen.

”Harry. Jeg elsker også dig”

♪ ♪ ♪


Niall trådte ind i køkkenet lidt efter pizzaen kom, han var ihærdig for at spise den så hurtigt så muligt, så efter ti minutter var halvdelen allerede væk.

”Uhm… Ja, Niall. Kan jeg spørge dig om noget?” spørg jeg ham.

Han nikker dog kun med munden fuld.

”Altså, nu hvor jeg ved Haley er i live, er jeg ret forvirret…” starter jeg ud.

”Over hvad dog? Du har lige fundet ud af din gymnasie kæreste er i live selv da du så hende dø? Det er ikke unormalt?” siger han og tager endnu en kæmpe bid.

”Ja, men, jeg har lidt kørende med Sky.. Tror jeg.. Eller det vil jeg tro. Tror jeg” siger jeg.

Han tager endnu en bid.

”Og du ved ikke hvem du vil være med.. Den er hård bro.” siger han, jeg nikker og spiser et stykke af min pizza før Niall indskyder en meget hjælpsom, og uhjælpsom sætning.

”Hvem fortæller din hjerne du vil være med. Eller dit hjerte tror jeg de siger? Aner det ikke ” griner han.

Jeg tygger af munden, før jeg stiller den tomme bakke hen til skraldespanden.

Derefter går jeg ud til gangen, og tager mine sko på. Jeg tror ikke nogen hører mig som jeg lydløst forlader lejligheden, og går ned til receptionen.

Et par mennesker sidder der nede, men der er stille. Jeg fortsætter ud af dørene, og hen til min bil som er kørt ud for mig, jeg modtager nøglerne fra manden som kommer gående imod mig, jeg rækker ham en fem dollar seddel før jeg smutter ind i bilen og kører væk.

Jeg kører egentlig bare lidt. Uden nogen retning. Men det ikke første gang jeg står uden retning. Gaderne er overraskende nok tomme, som mørket er brudt frem, jeg drejer et par gange, selv for fjerde gang i dette samme kryds, kører jeg bare til venstre.

 Dog ser der jeg skiltet.

Mod H99.

Highway 99, den fører ud til ørkenen. Ud til fængslet hvor Haley er…

Før jeg ved af det er jeg drejet ned til afkørslen, og er på vej med god hastighed på 180km/t mod fængslet.

Efter en halv time på en halv tom motorvej, er jeg ved at nå enden for motorvejen, som den ender i to afkørsler, jeg tager en af de to afkørsler og håber det var den rigtige.

Vejen fører til en som er mere afsats slags vej, med kun få lygter, og en enkel bane, så hvis en bil kom fra den modkørende side, ville der ikke være plads til begge, så en måtte rykke sig.

Vejen rumler også, så den er i hvert fald gammel.

Men ikke meget længere kommer en større bygning til syne, en stor grå bygning med lys på.

Jeg trykker speederen i bund indtil jeg holder lige foran indgangen, men et indgangs bump er der. Jeg sukker, det er helt sikkert uden for besøgstiderne, hvad tænker jeg på?!

” ¿Qué estás haciendo aquí? Visite veces han terminado!” siger vagten, med de få timer af spansk som jeg har haft ved jeg kun han spørg hvad jeg laver her, jeg ser forvirret på ham.

” Visita ... Chica, disparando al final de la” siger jeg, han ser på mig med det største grin.

”Du skulle bare sige du snakker engelsk” siger han.

Jeg sukker af lettelse, ”Tak, tror du måske jeg kunne komme ind?” spørg jeg.

”Nej” siger han og sætter sig tilbage i sin stol i det lille hus, der opdager jeg at han ser nyheder på et lille tv.

De viser noget omkring os. Vent lige…

”Hold da op, Nate Hill!” siger han, og rykker sig op ad stolen.

Før han når at vende sig om har jeg trukket pistolen som ligger under mit sæde.

”Hør på mig, hvis du ikke siger til nogen jeg er her, glemmer alt om mig, og åbner det bum, så skyder jeg ikke” siger jeg, og for at understrege min pointe lader jeg pistolen. Et klik får ham til at vågne lidt, og skynder sig at trykke på en knap, så bommet går op, jeg smiler som jeg kører ind.

”Vent!” siger han, jeg bakker hurtigt.

”Du skal have et specielt pas, eller kommer du aldrig videre” siger han, han med rystende hænder, rækker mig et stykke plastik. Jeg tager imod det og smider det i forruden, jeg kører videre hen til en anden indgang hvor nogle vagter med pistoler står, jeg gemmer min egen under sædet, før de lader mig kører videre da de så passet.

Jeg parker hvor de viser mig, og jeg følger dem ind til et lille lokale.

”Haley Swanson.” siger jeg, og en person nikker og forsvinder ind i et andet som den anden vagt bliver ved min side.

Han nærmest skubber mig ned på en metal stol som er boltet ned i gulvet. En lang væg med små vinduer er hvad der er i rummet, den typiske fængsels scene fra en film, med telefonerne.

Efter et par minutter kommer en vagt ind, efterfulgt af Haley, og en anden vagt, hendes hår er vildt, og sidder løst omkring hendes lille hoved.

Den alt for store orange dragt klæder hende slet ikke. Hun griner da hun ser det er mig som sidder tilbage stukket i stolen, uden nogen form for ansigtsudtryk.

”Nå, hvad laver du her?” griner hun da hun har sat sig i stolen, og taget telefon røret op til øret. Jeg selv har lige taget fat i den efter et par sekunders stilhed.

”Jeg skal bare lige have nogle svar.” siger jeg. Hun kigger forvirret på mig, men uden at vise alt for mange følelser i ansigtet. Hun kigger overvejende på mig, som om hun overvejer hvor vidt hun vil fortælle mig noget som helst.

"Hvad lavede du med Brian?" spørg jeg først. 

Hun kigger sig omkring. Hun sukker, før hun kigger mig lige i øjne.

"Han fandt mig, ved en bro, hvor der var sket et uheld, han fortalte mig mit navn, alder og at vi var kærester, og han var så bange for mig. Men ærligtalt, så han ikke min type." siger hun. 

Jeg griner lidt af hendes bemærkning. "Så, hvorfor blev du hos ham?" spørg jeg.

"Havde ingen andre steder at tage hen. Så jeg spillede bare med, selvom jeg ved han løj, indtil jeg mødte dig altså." siger hun, mit hjerter pumper lidt hurtigere. "Hvad mener du?" spørg jeg simpelt.

"At jeg vidste der var noget ved dig da du braste ind og fandt mig." siger hun. Nu til million spørgsmålet, det som jeg har ventet på i så lang tid. Tænkt over længe, siden jeg fandt ud af hun levede.

”Kan du huske? Noget som helst, overhovedet, fra før den aften?” spørg jeg, jeg kan mærke min hals begynde at gør lidt ondt, som den bliver mere og mere grådkvalt.

Hun kigger et øjeblik på mig, hun ligger telefonen ned, og læner sig tilbage. Hun hæver sin finger for at vise hun lige skal have et øjeblik.

Jeg kan mærke mit hjerte banke, bange for hun siger hun kun ved den historie som Brian har fortalt hende.

Hun sætter sig op i stolen, og giver mig et stort smil, hvor hendes perlehvide tænder skinner selv i det her forfærdelige belysning.

Hun tager fat i telefonen. Hæver den langsomt op til munden.

”Ja” er alt hun siger før hun smider telefonen og valser hen til vagterne som hun siger noget til.

Var det virkelig alt hun havde at sige til mig?

”Kom nu, det er tid for dig at gå” siger en vagt som griber fat i  min trøje, og hiver mig ud af lokalet.

 

♪ ♪ ♪


”Jackie? Må jeg spørge dig om noget?” musikken bliver stille afbrudt af Harrys stemme, jeg kigger op på ham, med et lille grin på læberne.

”Det gjorde du lige” siger jeg, bare for at irriterer ham. Det elsker jeg virkelig bare at gøre. ”Okay, skyd løs” siger jeg da min grin ophører langsomt.

”Jeg har tænkt lidt den sidste stykke tid over det her-.” starter han ud, men jeg måtte bare stoppe ham der!

”Dig, tænke? Hold da op” siger jeg med endnu et grin, han kigger på mig med det der irriteret ansigt i et øjeblik, men stadig med et lille smil, så det virker lidt for seriøst. Jeg tror måske jeg burde stoppe med mine afbrydelser.

”Så, hvad tænkte du på” siger jeg til ham og sætter mig op af sengegavlen. Han sætter sig vildt langsomt op ved siden af mig, længere fra mig end normalt, han trækker tiden ud, ved bare at sidde og trille tommelfingre.

Jeg kan bare mærke jeg er ved af sprænges af nysgerrighed!

”Du ved, at jeg har sagt det før men… Jackie, jeg elsker dig, og jeg vil…” starter han ud, bare måden han starter ud på lyder lovende, men alligevel skræmmende. Han ser også så skræmt ud i ansigtet, han laver store armfægter, som er et stort tegn på nervøsitet.

”Jeg ville.. Vil du flytte ind med mig? I min lejlighed, I London?” siger han i en hurtigt køre, jeg bruger lige et par sekunder på at få hans ord ind.

Os flytte sammen? I London? På den anden side af jorden? Flytte sammen?

Der er jo så langt fra alt og alting jeg har kendt i mit liv, at slå ned permanent? Det er et stort skridt for mig, jeg ved godt der er muligheden for at flytte, men hold helt op et spørgsmål han kastede i hovedet på mig.

”Harry” starter jeg ud, jeg kigger på hans fingre i stedet for hans ansigt. Jeg er selv virkelig bange. Men det er vel en del af tage sådanne beslutninger, som jeg har aldrig har skullet taget før. De skræmmer end, for jeg ved ikke om jeg ville blive taget der, om de ville genkende mig som Natalie, eller Jackie. Eller bare som pigen der er en stor dusør på. Eller som Harry Styles’ kæreste.

Dog da jeg ikke ser ham i øjne kan jeg se hans fingre fumle igen, som han begynder at pludre.

”Du behøver ikke at svare, jeg ved det er meget langt, og det er væk fra alt og alle, men du kunne besøge, vi rejser jo hele tiden! Nate kan selvfølgelig godt flytte med, men jeg ved ikke om der ville være plads til de andre og deres biler i min garage dog, men jeg kunne -. ”der stopper jeg ham med et kys. Et ordentlig et lige på munden, fyldt med alle de ord jeg ikke kan sige, alle de ting jeg ikke viser, men prøver på.

Det her er min måde at vise jeg holder af ham, ord er bare ord, og handlinger er handlinger, som vil huskes. Derfor siger jeg det næste som et hvisken da det burdes holdes mellem os. Det ikke en erklæring, det ikke en overbevisning, det bare ord. Men det er mit svar til ham.

”Harry. Jeg elsker også dig”

 

 

 

♪ ♪ ♪

Jeg er tilbage! Det er sådan et trist, glad og spænende kapitel! I'm all over the place rn!

Ej, det er mest fordi det er det sidste kapitel, og så mangler jeg kun epilogen.

Jeg har måske en lille plan, måske er den god, måske ikke. Måske går jeg igennem med den, måske gør jeg ikke. Men jeg har nogle planer, og ideer, håber i forstår hentydningen xD

Men HUN SAGDE DET! AHHHH MINE SMÅ HALETUDSER ER BLEVET TIL SÅ GRIMME FRØER :D :D :D

Haha, jeg ved ikke hvad der er galt med mig, men jeg elsker at læse det allerførste kapitel til den her bog serie, altså i LOaL. I forhold til dette kapitel som er 10 SIDER LANGT, så er det her helt klart bedre fortalt, beskrevet, og generelt bedre opsat, sådan med tegnsætning, og alt det der.

Men stakkels Nate, altså min lille skat altså. Det det jeg hader ved at skrive historier, man bliver helt med sine egne fiktionelle figurer. 

BTW: undskyld for det mega dårlige spanske i Harry POV. Det var googles skyld hvis det er forkert, (Som det 99,999% er xD)

Nå, men jeg tror lige at jeg tager en dag, til at planlægge nogle ting, og sætte noget op før jeg sætter epilogen i gang. Men jeg lover den bliver på mindst 2,500 ord, og ikke som den anden som kun var 1,009 ord xD

 

Nå, men vi ses. I epilogen.

 

- Mad Hatress 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...