All Secrets Revealed ((LOAL 2 One Direction))

Jackie, Nate,Chris, Sky, Roman. Det er de navne på verdens mest kendte gruppe, indenfor tyverier. Men når Jackie nu har fået nok, vælger hun at rense sit navn. Starte forfra, stoppe mens legen er god. Fordi hun ved en eller anden dag ender hun i fængsel, og det vil hun helst undgå. I sin søgen efter sin fridom, møder hun helt uventet drengene igen. Imens de er på deres sidste world wide tour, før deres to årige pause. De hjælper hende endnu en gang med at gemme sig, og gør alt hun kan for at starte et nyt liv, drengene opdager også hun kan mere end at stjæle biler, eller lave kups. Hun har et gemt talent hun har gemt siden hun var lille, og drengene har tænkt sig at tage alle risikoer for at hjælpe hende med at starte et nyt liv. Men ting som helt uventede personer dukker op, som de aldrig troede de ville se igen. Stikkere over det hele, som sætter det hele på en prøve. Men nu er det bare, vil det virke, eller må hun falde i forsøget?(Anstødeligt sprog kan forekomme)

50Likes
26Kommentarer
11069Visninger
AA

22. ♪Kapitel 20♪ ”Gider du ikke vågne nu Jackie, jeg er så bange”


 

Jackie har været væk i næsten to dage nu, det lige før jeg tror hun er havnet i koma, lægen sagde dog hun ville være meget udkørt efter at havet mistet så meget blod, og kroppen ville tage mere tid at reproducere al den blod og hele såret. Derfor havde han syet det sammen, og lagt vand til hendes arm så hun kan få noget af producere blod af.

Det skræmmer mig dog ikke mindre af den grund, jeg er stadig helt ude af den, jeg ved jo intet, jeg ved ikke om hun vågner eller om nogensinde bliver den samme igen. 

Det samme med Harry, jeg ved at de andre lader som om de ikke hørte ham i forgårs, men vi hørte ham alle sammen, det var helt underligt at høre ham græde.

Det var som om at man hørte en ged miave.

Ikke ligefrem noget man hører tit, hvis aldrig, det var bare så uforventet.

Jeg går ud i køkkenet hvor Niall og Louis sidder ved øen og snakker.

”Hvad så?” spørg jeg, og tager en vandflaske ud af køleskabet.

”Vi snakkede om hvordan Zayn og Harry har opført sig det her to dage.” siger Louis.

”Altså det klart at i er sure på Zayn, men vi fik aldrig en forklaring på hvorfor han gjorde som han gjorde, han sagde han skyldte dem noget?” siger jeg og læner mig op af bordpladen, og tager en slurk af min flaske.

”Tja, det har jeg også undret mig over, men det utrolige er at Harry har siddet sådan en time inde hos Jackie nu. ” siger Niall.

”Tja, de er jo ret tætte, og jeg tror ikke ligefrem Harry, eller jer, er vandt til de her ting.” siger jeg og de andre nikker.

Louis telefon ringer lige pludselig og han får et lille smil på læben da han kigger på navnet på displayet.

”El ringer, jeg kommer om lidt” siger han.

”Så, hvad med Liam, og jer andre, hvordan har i det?” spørg jeg, Niall sukker.

”Tja, der er sket ret meget på det sidste, Liam er på skype med Danielle lige nu dog, og Harry, som sagt, har siddet inde hos Jackie en times tid. Jeg er ret forvirret over Zayns opførelse, og ærligtalt har jeg slet ikke snakket med Zayn, siden vi kom her tilbage.” siger han.

”Måske burde vi få noget at lave indtil jeres koncert i aften, eller få snakket ud, så længe i ikke dræber hinanden ” griner jeg.

Jeg kigger hen mod døren, der hvor Jackie ligger.

Jeg sukker, ”jeg tjekker lige på ham” siger jeg, Niall nikker og går hen til sofaen, mens jeg går mod døren.

Jeg åbner døren ind til Jackies værelse hvor jeg ser Harry allerede sidder med hans hånd kærtegne hendes kind.

”Gider du ikke vågne nu Jackie, jeg er så bange” siger han lavt.

Jeg hoster falsk for at få hans opmærksomhed, han vender sig om, og jeg kan tydeligt se hans røde øjne, og hævede kinder også.

Hele hans ansigt viser bare frygt, ”undskyld jeg forstyrrer” siger jeg lavt.

”Det går, jeg var også ved at gå. Jeg har brug for at komme lidt ud.” siger Harry, og går forbi, men lige da døren bag mig lukker. Kigger jeg hen på Jackie. Og da indser jeg, jeg må gøre et eller andet så han bare lige kan komme sig over det her chok.

Jeg indrømmer også jeg godt kunne bruge en distraktion.

”Du Harry?” råber jeg, og skynder mig ud af døren.

Jeg går hen til drengene som stirrer forvirret, som Harry var ved at gå tilbage på sit værelse.

”Hvad, med at vi prøver at have det lidt sjovt, tage ud og køre lidt i min bil?” spørg jeg dem.

”Jeg på,” siger Niall. ”Jeg kan godt bruge lidt drenge tid, uden for et hotelværelse” siger han med et smil.

”Ja, hvorfor ikke, Harry, hvad med dig?” spørg Louis, ”uhm, hvad med Liam, og Zayn?” siger han langsomt.

”Spørg dem!” siger jeg med et smil, jeg går ned og varmer bilen op” siger jeg og går over til døren, og smider min vest på og åbner døren og spurter ned af trapperne og ned til bilen i garagen, jeg sætter mig ind på læder sæderne, og sætter nøglen i tindingen. Jeg hører motoren spinder lidt før den starter med et brag, og jeg hiver bremsen, og kører ud foran døren på hotellet, hvor jeg hører en masse skrig, før jeg ser drengene, alle sammen, komme gående ud mod mig.

De sætter sig ind i bilen, heldigvis har jeg et ekstra mini sæde ved siden af mig, i stedet for et sted til bremsen, som bare sidder i min anden side.

Louis som den mindste satte sig der, med Liam ved siden af sig.

”Nå, hvor skal vi kører hen ad? Der er sådan en halvtimes kørsel mod byen, eller stranden” siger jeg, og kører ud mod hovedvejen, og væk fra den store mob af skrigende mennesker.

”Strand”

”Strand”

”Strand

”By.”

”By”

Kommer det fra dem på samme tid.

”Nå, stranden bliver det så, hvis det ikke er for set kan vi tage ind og spise?” siger jeg, og tager frakørslen som kører mod stranden.

”Lyder som en plan.” siger Niall, og jeg kører lidt hurtigere end fartgrænsen, men det lige meget, så længe jeg får drengene lidt op med mulen, før deres koncert i aften.

”Nå, ja, hvornår skal i være ved koncerten.” spørg jeg dem.

”De sagde seks. Vi havde jo taget lyd test sidst, så det var i orden, men vi skulle bare være klar til at synge” sagde Louis til mig.

”Fedt, klokken er jo kun et, så vi har massere af tid” griner jeg, og trykker lidt mere på speederen og skifter gearet en gang, og så er vi afsted.

♪ ♪ ♪

 


 


Det er mørkt, men noget under mig er virkelig blødt, jeg prøver at åbne mine øjne, men jeg kan ikke.

Jeg bevæger langsomt mine hænder til mine øjne, fordi de klør. Men snart min skulder bevæger sig, gøre hele mit bryst og skulder ondt, jeg kvæler et skrig, og sænker armen langsomt, og begynder langsomt at blinke mine øjne åbne, og ser det mørke rum, jeg bevæger mit hovedet langsomt. Og ser et ur på bordet ved siden af mig, mit syn er slørret i få øjeblikke før det langsomt bliver skarpt igen, og jeg kan let se at klokken er otte.

Dog dato ved jeg ikke, min krop føles som om jeg har sovet i hundrede år, jeg prøver at sætte mig op, men ligeså snart jeg bevæger mine mave muskler mærker jeg en dyb smerte.

Jeg læner mig ned af igen, jeg kigger ned af mig selv  og ser et kæmpe forbinding der krydser over mit ene bryst, og hen over skulderen.

Hvad er der sket?

Hvorfor ligger jeg her i mørket, hvorfor hører ingen mig?

Hvor lang tid har jeg ligget her?

Alle disse spørgsmål løber igennem mig, jeg prøver langsomt igen at få mig selv op, og jeg bevæger et ben mod kanten af sengen, en pude falder ned på gulvet, jeg bevæger det andet langsomt, og jeg prøver at bruge mine arme til at løfte mig op af men jeg ender med overbalance, og smerten i mine arme for dem til at spasme, og jeg falder ned på gulvet, et skrig falder fra min mund da jeg lander lige på min skulder og mit hovedet slår ind i kanten af bordet.

Jeg hører skridt komme imod mig.

Døren smækker op, men jeg ser kun en slørret klat, alting drejer rundt.

”Jackie!” råber personen, det var en genkendelig stemme.

Jeg kigger op mod personen, blå øjne, stort smil.

”Nate?” siger jeg forvirret, min stemme er mørk og hæs. Måske har jeg ligget her i noget tid siden min stemme føles så rå. ”Rolig, du må ikke anstrenge dig, her” siger han og lægger en arm under mig, og en anden under mine ben, og han bæger mig ud af værelset og hen til en hvid sofa.

Han sætter mig langsomt ned, og skynder sig hen til de store lyse vinduer og hiver gardinerne for. Jeg udånder fordi jeg faktisk kan se noget, mine øjne virker så lyssensitive lige nu.

”Er du tørstig?” spørg han mig, og kigger bekymret på mig, jeg nikker langsomt, og han skynder sig mod det som jeg tager er køkkenet, jeg prøver at rette mig lidt op men mine mavemuskler går næsten i krampe med det samme.

”Rolig, du skal ikke anstrenge dig, kan du huske hvad der skete?” spørg Nate da han kommer med et glas vand i hånden.

”Øhm. Jeg, jeg kæmpede mod Brian?” siger jeg forvirret.

”Er dét det sidste du husker?” spørg han, og jeg nikker.

Han sætter glasset mod min mund, og jeg tager glad imod vandet, som slukker tørsten i mine tørre hals.

Vandet som er iskold, løber igennem min hals, og jeg mærker hvordan jeg langsomt vågner lidt mere op.

Jeg sukker da koppen er tom, og han sætter den på bordet.

”Måske kommer det her som et sjok. Men Brian er død, men han nåede altså at stikke dig med en kniv, derfor har du bandager på” siger han.

Jeg nikker.

”Dræbte jeg ham?” spørg jeg ham, og han nikker langsomt.

”Fuck yeah!” siger jeg med et smil.

”Endelig mand!” siger jeg igen, og uden at tænke over det prøver at rejse mig.

Jeg ender dog med min skulder og mave skriger af mig, og jeg sætter mig tilbage i sofaen med enorme smerter.

”Vent, jeg henter lige nogle iprener til dig, det ser ud til at være smertefuldt” siger han, og før jeg når at sige noget er han ude i køkkenet.

Han kommer dog hurtigt tilbage med nogle piller, som jeg tager glad, og venter på deres virkning.

"Jeg skal lige ud og ringe, er du okay alene i et øjeblik?" spørg han mig, og jeg nikker før jeg ligger mit hovedet tilbage og lukker øjne et øjeblik.

Jeg tager en dybindånding, som smerten langsomt forsvandt fra mit bryst og mave.

Få minutter efter kommer Nate tilbage ind i stuen.

"Harry, og de andre er midt i deres koncert, så de får besked når de færdige, og så fik jeg fat på lægen, han sagde du skal tage den med ro lige nu, ingen stress, ingen race, ingen bil i den næste måned" siger Nate,

"Det kan du ikke gøre imod mig!" siger jeg, og kigger på ham med mit bedste 'pouting' face.

Han griner, "den virker ikke på mig, det ved du" siger han.

Jeg bliver ved, og han kigger ned, og tilbage, og så begynder han at grine.
"Fint, tre uger!" siger han endelig.

Jeg griner bare af ham, taget det nemt at overtale ham, altså hvis du er mig, fordi han lytter for det meste kun til mig, eller Chris, eller Sky, eller Roman. Okay, yup, det var dem.

"Hvor de andre?" spørg jeg, nu hvor jeg tænkte over det.

"De er tilbage i vores Garage, men vi bliver snart nød til at finde en ny en. Politiet har været der mere end én gang." siger han, og jeg bliver lige lidt skuffet, jeg kunne godt lide det område, det var dejligt stille.

"Hvor tager vi så hen? Rio? Beijing? Tokyo? Moskva?" spørg jeg ham, han kigger på mig.

"Tja, det tager vi vel med de andre?" siger han, og jeg nikker forstående. Det kunne være sejt hvis vi tog til Tokyo, der har jeg ikke været i noget tid, faktisk ikke siden jeg vandt Drift Queen titlen, for nogle år siden.

Ja, der er sikkert nogle som ikke er så glade for mig, men det vil ikke ødelægge min glæde over at være andre steder. Måske skulle jeg øve mit kinesiske?

Vent, hvad vis tager tilbage til Rio, så kan vi være lidt med Estelle og Nina, måske kan hun lære mig lidt af det tegnsprog?

Det har jeg altid gerne ville kunne, men aldrig rigtig haft tiden…

Jeg kigger på uret, klokken er lidt over otte.

Det gik hurtigt…

”Jeg tror jeg lægger mig lidt, mit hoved, jeg er så svimmel lige pludseligt” siger jeg, og lægger mig ned.

Jeg syntes at hele rummet spinner, og samme gør Nate da han lægger sig over mig.

”Er du okay, skal jeg hente noget vand? Flere smertestillende? Brug for en kold klud? Skal jeg ringe til lægen?” spørg Nate i en lang køre.

Jeg smiler. ”Nej, jeg tror bare det fordi min krop har været i sådan et chok efter jeg blev stukket, og nu er jeg lige vågnet, og jeg tror jeg tænkte for hårdt.” griner jeg.

Han sukker, og sætter sig tilbage i sin stol.

”Tag det roligt, jeg skal bare lige vågne du ved. Og have noget pizza? Gider du hente, eller få nogen til det?” spørg jeg.

”Jeg, uhm ringer vel bare til en af pigerne som er til koncerten, så kan de sige det til drengene. Vil du selv, eller skal jeg?” spørg ham.

”Bare sig pizza, så sig Harry ved hvad jeg skal have” siger jeg langsomt, og kigger kedsomt over til det store vindue, med gardinerne trukket for.

”Kan du ikke trække gardinerne fra, jeg vil se udsigten” spørg jeg ham.

”Det er meget lyst, er du parat til det?” spørg han grinende.

”Sikkert, sikkert ikke, bare åbne et vindue.” siger jeg ligeglad. Jeg vil bare se ud.

”Okay” siger han og trækker gardinet fra, og lyset flyder ind med det samme, og vi er indhyldet af lys som lyser lige på os.

Eller mest på mig, men udsigten er fantastiks, man kan næsten se hele byen.

”Jeg skal lige ringe til de andre, så gå nu ikke hen og fald i en koma mens jeg er væk” siger han.

”Kan jeg ikke love” siger jeg grinende, han kigger seriøst på mig et øjeblik og forsvinder så ind i et andet rum.

Jeg bliver bare ved med at se på skyerne som snegler sig på himlen, som de former en mørkere sky over den mørkeblå himmel.

Solen er begyndt at få sin orange farve som betyder den er ved at gå ned, og himlen lige bag er blevet lilla efterhånden.

Det er et smukt syn.

Jeg sukker og bliver ved med at kigge på himlen, mens jeg hører Nates mumlen i baggrunden, som han griner med en person, og jeg hører hvor glad han lyder, og kan nærmest se hans smil.

”Hey, Jackie. Sky vil gerne snakke er det okay?” spørg han. Jeg vender mig ham, og nikker bare. Han smider telefonen hen til mig, og jeg siger et hæst hej til Sky.

”Jackie! Det så godt at høre fra dig igen, jeg troede lige du havde taget til helvedet uden mig!” griner hun i den anden ende af telefonen. Jeg griner, men det ender i et hoste anfald.

Måske er jeg ikke så frisk som jeg tror.

”Er du okay? Måske burde du hvile dig lidt, før du bare går tilbage til at være dig, du ved jo at du altid skider på om hvor vidt du er skadet eller ej” griner Sky.
”Måske, men jeg vil have min pizza først, men drengene skal først slutte deres koncert, og den er først færdig om en halv time!” brøler jeg ind i telefonen.

Sky griner et øjeblik, før hun hører nogle råb i baggrunden og svarer dem. Det nok Chris der siger hun skal lave mad for dem igen, selvom hun bare giver dem mikrobølge mad.

”Nå, vi ses snart, god bedring bitch” siger Sky. Og jeg siger farvel og smider telefonen på bordet, og ligger mig ned på sofaen, og lukker mine øjne et øjeblik.

 

♪ ♪ ♪

IKKE REDIGERET!

Heyyyyyyyy, sup?

Hva' siger i så? Nyt kap, hehe skyd mig ikke for vente tiderne men har bare virkelig den her ide som jeg egentligt ikke ved hvordan jeg skal skrive, for al min inspiration er forsvundet, tilgængel arbejder jeg konstant på en af mine andre historier, og det irriterer mig fordi jeg starter en ny og ved ikke hvordan jeg slutter den anden... Føler i mig?
Nå,men... JACKIE ER VÅGEN! :D :D Haha,  selvom hun er skadet, og næsten intet kan er hun stadig min Jackie! 

Og vi er næsten ved slutningen.

Kapitel 21 bliver det sidste kapitel...

Og så kommer epilogen. Tja. Det trist...

T_T

"The end is near, my dear"

 

-Mad Hatress

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...