All Secrets Revealed ((LOAL 2 One Direction))

Jackie, Nate,Chris, Sky, Roman. Det er de navne på verdens mest kendte gruppe, indenfor tyverier. Men når Jackie nu har fået nok, vælger hun at rense sit navn. Starte forfra, stoppe mens legen er god. Fordi hun ved en eller anden dag ender hun i fængsel, og det vil hun helst undgå. I sin søgen efter sin fridom, møder hun helt uventet drengene igen. Imens de er på deres sidste world wide tour, før deres to årige pause. De hjælper hende endnu en gang med at gemme sig, og gør alt hun kan for at starte et nyt liv, drengene opdager også hun kan mere end at stjæle biler, eller lave kups. Hun har et gemt talent hun har gemt siden hun var lille, og drengene har tænkt sig at tage alle risikoer for at hjælpe hende med at starte et nyt liv. Men ting som helt uventede personer dukker op, som de aldrig troede de ville se igen. Stikkere over det hele, som sætter det hele på en prøve. Men nu er det bare, vil det virke, eller må hun falde i forsøget?(Anstødeligt sprog kan forekomme)

50Likes
26Kommentarer
11052Visninger
AA

21. ♪Kapitel 19♪ "Lad hellere værre, Jackie vil hellere dø i kampen end i fængsel"


Jeg ved det her er slutningen.

Jeg ved det her er virkelig dumt, for jeg har nok stærkere mænd end han har. Han har dog det tredobbelte af hvad vi er, og mere til.

Men han har det her med når han er vred, så tænker han ikke, han tænker med sin vrede, ikke sin fornuft.

Der har jeg min fordel.

Jeg kender ham, selvom jeg ønsker jeg aldrig havde, at jeg ønsker at mor aldrig giftede sig igen...

Jeg kender hans svagheder, og en af de største er hans selvtillid er i bund, og han ikke kender sig selv.

Han er så lang ude hvor han ikke kan bunde, men ligeså er jeg.

"Hvad venter du på?" spørg han, og jeg starter det hele med at sparke ham i skridtet, og så slå til i hans mave, så mens han er foroverbukket, at han falder til jords.

Han ømmer sig, men rejser sig langsomt op, mens han griner.

"Tror du virkelig jeg kommer uforberedt!" griner han, og jeg ser forvirret på ham.

Han løber pludselig imod mig, og jeg forbereder mig på impaktet. Jeg ser på hans knæ som meget let bøjer ind ad, han er kalkknæet.

Hans arme er meget små, og tynde, han har ingen muskel kraft.

Hvad mon han laver?

 

Dog det finder jeg udaf da han løber lige forbi mig, og hopper op i et spark, og jeg ender på jorden, han sætter sig på min mave, og begynder  at slå mig.

Jeg ser til siden, jeg ser Harry prøver at løbe imod mig, men bliver stoppet af Roman, jeg hører hans råb, og Nate som kigger fortvivlet på mig.

Jeg skriger, og bruger mit knæ til at slå ham lige i halebenet, som sender en lammene følelse igennem hans rygrad, så han rykker sig væk fra mig, jeg sætter mig på knæ, og kigger på ham, og da han langsomt rejser sig op, tager jeg chancen.

Jeg sparker lidt til hans venstre knæ, så de bukker mere indad, og han sender en knytnæve til mit ansigt, som får en smerte igennem hele min næse til at komme, og jeg mærker blodet løbe.

For helvede!
Jeg sparker til det andet knæ, og han falder til jords igen, med hovedet først.

Og så sparker jeg løs til hans hoved. Mave. Bryst. Jeg sparker så hård jeg kan, indtil han formår at vende sig om, og jeg sparker endnu en gang, dog får han fat i min fod, og jeg prøver at prygle mig fri, men intet sker.

Dog det næste er uventet.

Han tager en kniv op fra sin brystlomme, og snitter min ankel.

Jeg skriger, og sparker hårdere endnu en gang.

Og han slipper. Han rejser sig.
"Seriøst, hvorfor har du altid knive!" råber jeg.

"Tja" siger han, og løber imod mig igen, og jeg skriger endnu en gang, før jeg løber imod han, og tager et greb om hans skuldre og jeg hopper op over ham og sender ham i overbalance, mens jeg sidder på hans ryg.

Han prøver desperat at få mig af, mens jeg holder mine arme i et fast greb omkring hans hals.

Jeg kan mærke han langsomt mister bevidstheden, som han falder til knæ.

 

Jeg har ujævne udåndinger, men jeg griner som jeg rejser mig fra hans stille krop.

Jeg humper langsomt imod Harry, som griner og går imod mig, dog forlader alt farve i hans ansigt da han ser bag mig, og jeg vender mig om kun for at få dolket kniven lige ved brystkassen.

Jeg mærker min udånding komme ud i gisp.

Jeg hører Harry råbe, og Roman, Chris og Sky tager nu intiativ, og skyder imod Brian, som nu ligger stille på jorden.

Jeg falder også langsomt, og ender i Harrys skød.

"Jackie! Hold dig vågen! Bliv hos mig! Du må ikke forlade mig!" siger han, som han rykker og drejer mit hoved, og giver blide prik på kind, og jeg kan se tårene i hans øjne.
"Så ring dog til en ambulance!" råber han.

"Hva fuck er hospital nummeret i Brasilien?" spørg en eller anden, mens jeg langsomt ser sort.

"Nej, hospital, nej" får jeg hvisket ud.

"Du bliver nød til det, jeg kan ikke miste dig!" råber Harry, og han vugger over mig, og der giver jeg ham et lille smil, før jeg lader mørket tage over. 

 

 

♪ ♪ ♪


 

"Seriøst hvorfor har du altid knive!" råber Jackie til ham.

Jeg ser alle mulige mennesker omkring mig, Brians mennesker er overalt og sørger for ingen går imellem Jackie og Brian.

Jeg ser Haley stå tilbage på platformen, hun er bundet fast til pælen bag hende, for hun har ikke rokket  sig ud af stedet i snart ti minutter.

"Tja" griner Brian før han løber imod hende.

Hvad er der dog galt med ham, hvorfor går det altid ud over Jackie, jeg var også offeret på et tidspunkt, men det var begrund af jalousi.

Og nu da jeg ved hun er i live, tager jeg det lidt mere roligt.

Man skal jo imponere damen.

Jeg bliver hivet tilbage til virkeligheden da jeg hører Jackie råbe, og skrige, og jeg ser hende sidde på hans ryg med et fast greb om hans hals, og jeg ser hans knæ begynder at falde, og ryster.

Hele hans krop falder til jords, og Jackie glor på hans bag hovedet.

Hun tager dybe indåndinger, men lyder stadig som om hun er i chok.

Jeg smiler, om han er død eller ubevidst er jeg ligeglad med. Så længe han ender i spjældet igen, denne gang uden hjælp. Med eller uden Emily, kommer han ingen veje.

Hun humper hen til Harry som endelig ikke råber og skriger som en lille pige, som lige har fået taget sin slikkepind

Dog ser ingen da Brian rejser sig i et kort øjeblik, men nok til at han kan sende kniven lige i brystet på Jackie, mig Roman og Sky trækker vores våben og skyder.

 

Er du gal det føltes godt.

"Jackie! Hold dig vågen! Bliv hos mig! Du må ikke forlade mig!" da jeg hører det, skynder jeg mig hen til den faldene Jackie.

Blod flyder ud af knivsåret, man skal ikke hive det ud, det forårsager bare blod til at strømme ud.

Vi må have fat i nogle paramedier.

Men, hvis vi gør, bliver vi nød til at forlade stedet, og lade Jackie til myndighederne!

Så ender hun på livstid.

SÅ selv den dårlige slutning er bedre end livstid. Vi ville ikke kunne bryde hende ud af den slags fængsler der er designet for typer som os.

Og selv ikke Jackie vil kunne overleve alene der inde.

 

"Så ring dog til en ambulance!"  råber Harry til de andre som skynder sig at hive deres telefoner frem.

"Hvad er hospital nummeret i Brasilien?" spørg ham den blonde, uhm. Niall.

 

De begynder at søge på deres mobil telefoner. Men jeg går op.

"Lad hellere værre, Jackie vil hellere dø i kampen end i fængsel" siger jeg, og kigger på jorden.

Jeg sætter mig ved siden af Harry som sidder med tårene i øjne og vugger frem og tilbage over Jackie, som ligger bevidstløs.

"Harry" siger jeg, og prøver at få ham til at slippe hende lidt. Han kigger på hende. Og så hen til mig.

"Lad os sætte vores førstehjælps kræfter på prøve" siger jeg, og råber efter diverse ting, jeg ved jeg skal bruge.

"Sky! Hent et bælte og en klud ligemeget hvad, så længe den er ren. Roman find noget vand. Chris!" siger jeg.

"Yep?" spørg han.

"Lad være med at stå i vejen" siger jeg og Sky griner imens hun løber væk.

"Men lærer de ikke kun at CPR, og stoppe små blødninger?" spørg ham, Louis.

"Måske hvis det er et kursus du har lært til at kunne køre bil, jeg har været igennem værre end det her" siger jeg, og Sky kommer løbende med et håndklæde og tager sit bælte af.

Roman kommer løbende med vand, og en gut bag ham.

"Han siger han kan hjælpe" siger Roman.

"Fint, lad os hive den ud" siger jeg.

♪ ♪ ♪

 

Jeg går frem og tilbage i rummet, mine fødder vil ikke stå stille, jeg er stadig i lidt af en chok, og næsten at miste min søster til et kniv stikkeri.

Da vi endelig fik hivet kniven ud, og stoppet det meste af blødningen med Sky som konstant holdt pres på såret i næsten to timer før vi fandt tilbage til civilsationen.

Der fik jeg også fat på en af mine venner, selvom jeg havde ringet rundt, og jeg skylder nok nogle tjenester rundt, men jeg fik fandt på en læge under oplæring som er i fire år i medical studie. Han lovede at ikke fortælle det til nogen, siden jeg har reddet hans fætter røv et par gange fra at ryge i fængsel, og til livstid.

Døren åbnes og han kommer ud, og smiler.

"Hun har det fint, udmattet, og udkørt efter at havdet mistet så meget blod, men hun skal nok blive okay så længe hun ikke gør noget vildt før om et par uger, og så omkring tre uger fra nu, få hende til at begynder at lave nogle mavebøjninger for at få igang i en ordentlig cirkulation, og trænet hendes muskler tilbage i form, taget at såret sidder meget tæt på hjertet." siger han, jeg takker ham og han forlader os.

Harry ser meget udkørt ud, dog smiler han. Jeg går hen til ham, og han rejser sig op. 

Det overrasker mig dog da han pludselig krammer mig, og jeg egentlig bare står stivt til.

"Tusinde tak, hun er okay, gud ske tak og lov, hun er okay." siger han ind i min nakke.

"Ja, jeg er også ret lettet over det" siger.

Han slipper mig, og jeg falder ned i sofaen ved siden Harry, og lukker mine øjne efter godt og vel 12 timer uden søvn, og med alt det som er sket i løbet af de timer, har jeg godt nok også brug for dem. 

 

♪ ♪ ♪

 

 


 

 

Hun er okay!

Hun har det fint, hun er ikke væk.

Hun bliver her hos os. Godt nok da vi kom tilbage var der et stadium som var skuffede, og en masse brok fra forældre, medier, og plade selskabet, men da vi forklaret vi var blevet kidnappet, og sandt nok var det blevet filmet af sikkerhadkamerene, og vi undskyldte offentlig tidligere, mens ham den studerende læge arbejde på Jackie, og vi udskød koncerten til om fire dage, så vi lige kunne komme oven på, men vi kan jo ikke bare stoppe hele touren begrund af det her, det er en del af livet som popstjerne, og som ven og kæreste af en eftersøgt person.

Da hun faldt ned i mine hænder, med blodet strømmende ud af kniv såret, var jeg simpelthen så bange, jeg var i øjeblikket så lettet.

Det viser lidt hvor meget der kan ske i et enkelt sekund.

”Hvad så nu?” spørg Zayn fra hjørnet i rummet.

Selvom han er lidt af en forræder, er han stadig i bandet, vi vil nok være sure på ham, og vil ingen tillid have til ham det næste stykke tid, men bare for fansene skyld vil vi holde vores facade oppe.

”Vi venter, vi tager os sammen og holder koncerten i morgen, ” siger Niall, han ser meget træt ud. Det forståeligt.

Måske burde vi alle slappe af og få os noget søvn.

”Jeg tror jeg går i seng, væk mig hvis der sker noget? Okay?” siger jeg omkring mig.

”Måske burde i også prøve af slappe lidt af, det er nok den nemmeste måde at komme over det her sjok” det sidste siger jeg mest til mig selv, men det behøver de ikke at vide, jeg smiler til Niall ved siden af mig før jeg går ned til mit værelse, jeg smider mine bukser, og min trøje og kravler under dynen.

Langsomt begynder jeg at mærke mine øjne blive anstrengte, og min mund begynder at ryste.

Jeg mærker min krop ryste, og jeg sætter mig langsomt op af væggen bag sengen. Jeg mærker tårerne langsomt trille ned af kinderne.

Det her er en forsinket reaktion, jeg prøver at holde min hulk nede, jeg tager et dyb indånding, men hulkene kommer bare ud vildere, og mit hjerter raser bag min brystkasse.

Jeg kan mærke sjokket tage over mine tanker. Jeg tænker tilbage på den inde trængte celle, hvor jeg ingen vide om Jackies velvære, eller om vores egen.

Hvordan jeg så blodet løber ud af Jackie sår, og hvordan jeg var så skræmt, jeg var så tæt på at miste alt.

Jeg var så tæt på at miste hende..

Jeg ved at bandet aldrig vil blive det samme, og jeg tror aldrig jeg vil forstå Zayns motiv, eller hvad han skyldte dem.

Er han på stoffer, har han hemmeligheder fra Bradford som han ikke fortæller om?

Der er så mange ting jeg troede jeg vidste som jeg slet ikke vidste noget som helst om!
Jeg føler bare alting er en stor løgn, lige fra de øjeblik jeg mødte Jackie har hele mit liv været en sindssyg rutsjebane og jeg ved ikke hvor mange ting jeg kan klare før det hele går helt galt.

Jeg ved ikke om jeg kan tage at været bekymret hele tiden, både for mig selv, bandet, hende, og for faren der er omkring os alle, både for os og hende.

Jeg ville heller ikke kunne klare at forlade det hele, så ville mit liv simpelthen miste sin mening, hvis jeg hverken havde hende, eller drengene omkring mig.

Måske er det hele for meget, men jeg må komme igennem det.

Jeg tørrer mine øjne, og ligger mig ned. Jeg kan stadig mærke mit hjerte race, men jeg prøver at slukke min hjerne bare for en halv times tid, og slappe helt af, og glemme alt omkring mig.

 

♪ ♪ ♪

IKKE REDIGERET

Halløøøøøj:D

Så længe siden hva' xD

Det må i undskylde, men håber dette meget 'event' fulde kapitel gør lidt op for det.

Jeg ved godt, at det både kedeligt, og meget langsomt, men også hurtigt, og spændende.

Aner det ikke, det syntes jeg bare.

Hvad så med stakkels Harry? Han blev så chokkeret at han græd :'(, og Nate var også helt forvirret, men viste ikke han ikke vidste hvordan det her endte, selvom han er 'vandt' til det.

Knogle hovedet man! 

Nå, men kommenter gerne konstruktiv kritik, like, og favorit gerne.

Jeg vil også gøre opmærksom på at vi nærmer os slutningen af denne historien :( 

Det bliver så hårdt at give slip på Jackie og Harry, og Nate. Men samtidigt, slipper jeg lidt for stressen omkring at hele tiden føle jeg skal skrive mere, mere, mere, og blive ved, selvom jeg nyder det for det meste.

Men vi ses, I næste kapitel:3

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...