All Secrets Revealed ((LOAL 2 One Direction))

Jackie, Nate,Chris, Sky, Roman. Det er de navne på verdens mest kendte gruppe, indenfor tyverier. Men når Jackie nu har fået nok, vælger hun at rense sit navn. Starte forfra, stoppe mens legen er god. Fordi hun ved en eller anden dag ender hun i fængsel, og det vil hun helst undgå. I sin søgen efter sin fridom, møder hun helt uventet drengene igen. Imens de er på deres sidste world wide tour, før deres to årige pause. De hjælper hende endnu en gang med at gemme sig, og gør alt hun kan for at starte et nyt liv, drengene opdager også hun kan mere end at stjæle biler, eller lave kups. Hun har et gemt talent hun har gemt siden hun var lille, og drengene har tænkt sig at tage alle risikoer for at hjælpe hende med at starte et nyt liv. Men ting som helt uventede personer dukker op, som de aldrig troede de ville se igen. Stikkere over det hele, som sætter det hele på en prøve. Men nu er det bare, vil det virke, eller må hun falde i forsøget?(Anstødeligt sprog kan forekomme)

50Likes
26Kommentarer
11046Visninger
AA

20. ♪kapitel 18♪ "Han gjorde det fandme"

 

 


Tidligere:

Vi hører dem små grine der ude. Men ignorer dem.

”Rolig Harry, vi skal nok finde en vej ud” siger Liam, jeg lukker mine øjne og tager et par dybe indåndinger.

”Det har vi bare” siger jeg. Jeg ser mig lidt omkring men alt jeg ser er cement gulv, og vægge. ”Men hvordan ved jeg ikke” tilføjer jeg efter lidt tid.

Hastige skridt lyder ude på gangen, og vi kigger imod døren, håber på at de ikke kommer efter endnu en af os.

Men uheldigvis, stopper de, og låsene foran vores dør rasler. Og døren åbnes langsomt, og det overrasker mig, og de andre vist. Men jeg mærker mere vrede end glæde for at han er her. Også selvom han hjælper os, vil jeg aldrig stole på ham igen.

Især efter alt det her, selv hvis han skyldte dem noget.

”Zayn!” råber Liam, og hurtigt går imod ham og giver ham knytnæve lige i ansigtet.

♪ ♪ ♪

 

Sky bliver ved med at gå frem og tilbage. Hun ser ud til at være fanget i sine tanker, det er også forståeligt, men det er begyndt at blive så irriterende.

”Sky! Sæt dig ned! Jeg kan ikke tænke når du vandrer sådan rundt!” råber jeg, og sætter mine hænder imod mn tænding og prøver at dulme min hovedpine.

”Jeg syntes bare det er mærkeligt. Vi er her alle sammen, men de har ikke Chris?” siger hun. Både mig og Nate kigger op på hende.

”Du jo et geni!” siger Nate.

Chris! Han er stadig fri, vi må kunne kommunikere med ham på en eller anden måde.

”Nogen der har en eller anden form for telefon? Eller kommunikator?” griner Nate.

Jeg tjekker mine lommer. Det samme gør de andre. Jeg griner da jeg i min indre lomme, i min jakke finder min telefon.

Jeg hover den frem, de havde ikke fundet den lomme, men den er næsten også usynlig.

”Vent, han må være sammen med Roman. De kan spore os!” siger jeg, jeg prøver at holde min stemme lav for at være sikker på vagterne ikke høre os.

Jeg ser dog at batteri procenten ligger på 10%

”Er du seriøs?!” siger jeg.

”Hvad?” spørg Sky.

”Den har kun 10%” siger jeg, jeg skynder mig at finde kontaktbogen og trykker på Romans navn.

Efter nogle beeps, tager han den endelig.

”Halo?” spørg han. Han lyder træt.

”Roman? Det er mig! Jackie! Du må hjælpe os, Brian har os alle fanget her nede, selv bandet. Kan du spore os, og finde os. Bring Emily, og Chris med dig” siger jeg. Der er nogle ruske lyde i baggrunden.

”Øhm, Jackie.” siger han.

Jeg sukker ”hvad er det?” jeg kigger hen mod det andre, som også ser forvirret ud. ”I er i Brasilien, hvordan skal jeg komme der ned i tide?!” råber ham igennem telefonen.

”Det her kræver ekstremer. Brug plan X99” siger jeg. Og lægger på. Jeg tjekker telefonen, 4%. Så jeg slukker den og skynder mig at gemme den. I det samme jeg ligger den i lommen, åbner døren sig og Brian lakajer træder ind og tager et ordentlig greb om mine hænder.

Jeg bliver hivet ud af rummet, Nate råber og kæmper imod en af de andre som de tager fat i hans hænder, og binder dem bag ham. Sky går bare bag ham med vagten bag ham. Hun ved vel godt hvor vi skal hen..

Selvom jeg gør alt for at stritte imod bliver jeg bare hivet hen ad gulvet, med Nate og Sky lige bag mig. Jeg ser en anden dør med ligeså mange låse. Jeg hører nogle råb, og jeg kam genkende dem alle.

Så jeg gør det eneste jeg kan.

”Harry!” råber jeg ad døren, og prøver at holde fast i en af kæderne.

”Jackie?” hører jeg flere stemmer bag døren kalde.

”Harry, du skal ikke sige noget som helst!” og jeg bliver hevet væk, men ikke smertefrit, et spark i maven fik mig til at give slip. Jeg ømmer mig, ved at krumme mig sammen, Nate råber højt, jeg hører dog ikke ordene længere.

Vi bliver løst inde i et andet rum. Hver og en bundet fast til en stol.

Efter noget tid åbner døren. Brian træder ind med et grin, ”nå nå hvordan er det så at være ude af kontrol?” griner han.

Jeg får helt løs til at spytte på ham, men tapen for min mund forhindre det lidt.

”De kan jo ikke fortælle om Emily med tape for munden. Hiv det af!” Siger han. Mændene som hev os herind hiver hurtigt tapen af. På den måde Nate beklager sig lige nu fik de nok noget af hans skægstuppe med.

"Har i overhovedet kunne starte hende? Fået den til at køre ordentligt?!" råber han. Jeg holder min mund lukket, og mit ansigt udtryksløst.

Jeg kigger væk fra hende, og hun begynder bare at grine.

"To år. Der er gået to år siden det kup, og i kan stadig ikke fixe hende?" hun begynder at grine mere højlydt nu. Og småligt begynder vagterne og en grinende Brian ind.

"Hvor er i ynkelige!" siger han, og klapper to gange i hænderne før han sætter dem på hånd lægget på min stol, og går helt op i ansigtet..

"Godt, nu fortæller i mig hvor Roman og Chris er. Og Emily." Siger han, med et forstyrret smil på læben.

"Aldrig!" råber jeg. Og spytter ham i ansigtet. Hans smil forsvinder langsomt, før en knytnæve kommer lige på min kind, og jeg kan mærke et blåt mærke vil komme lige der.

"Din bitch!" råber han.

"Vi siger intet, i får intet ud af det her, vi ender med at smide dig tilbage i spjældet, og giver Haley hendes hukommelse tilbage!" siger Nate ved siden af mig. Jeg har lidt ondt af ham, han var stille begyndt at tænke at Haley var væk, så bliver han kidnappet og torturet af hende. Og hun kan ikke engang huske ham, og hun har hans hjerte. Det ret trist.

"Haley? Du tror Haley vil huske noget som helst?!" råber han lige i ansigtet på Nate.

"Jeg tror ikke, jeg ved!" råber han tilbage, og begynder igen at spjætte i stolen.

Kom nu Roman! Vi kan ikke holde dem travle hele dagen. Måske skal vi lave lidt larm?

"Hvad så hvis vi har startet Emily?" siger jeg, og Brian vender sig langsomt om og kigger på mig.

"Ja. Så skal jeg da vide hvor helvede den er!" siger han.

"Ja. Det finder du vel nok aldrig ud af" siger jeg, og kigger imod Haley. Hun står ved en brand alarm, måske når de er gået kan jeg nå den?

"Hvad er det?" siger jeg højlydt.

Nate kigger mærkeligt på mig, jeg giver ham blikket der siger Spil med!

"Ja, den er da godt nok irriterende!" siger han.

"Måske er en af drengene sluppet ud?" siger jeg, "jeg syntes jeg hører råb, og nogen der falder!" siger jeg.

"Den falder jeg squ da ikke for!" siger Brian.

"Men jeg kan høre det! Kan du ikke Haley?!" siger jeg og kigger på hende. Hun kigger forvirret tilbage.

"Uhm, jeg må hellere tjekke" siger hun og forsvinder.

"Hvad er i dog ude på" siger Brian og går efter Haley.

"Nate, du må skubbe mig imod den brandalarm, vi må få lavet noget larm!" siger jeg. Han smiler.

Jeg får hoppet mig lidt mere mod dens retning. "Klar?" hvisker jeg til ham, "ja" siger han, " på tre!" siger jeg.

"En"

"To"

"Tre!" siger jeg, og han giver et spark på samme tid med jeg hopper. Og jeg kommer ret tæt på.

"Brug næsen!" siger Nate.

Jeg kigger tilbage på ham med et forvirret smil.

Men jeg vender mig tilbage imod knappen, og prøver at skubbe glasset op og væk. Det tager noget tid kan jeg da sige, men jeg får den langsomt skubbet den over næsen og helt op. Og der skubber jeg min næse hårdt imod knappen, så sirener og vand kommer i lange baner, og højt.

Mænd der råber, og løber omkring.

"Nu er det vores tur" siger jeg, og kigger mig omkring.

"Kan du se noget vi kan få de her reb op med?" spørg jeg ham, men intet ser brugbart ud.

"Kan du måske binde den op?" spørg jeg.

"Hvis du kan hoppe herhen, kan jeg prøve" siger han.

Meget klumset hopper jeg tilbage til Nate, og mens han prøver at binde knuden op, ser jeg nogle mennesker løbe forbi, det inkluderer vagter og nogle af de der bøffer der angreb tilbage til koncerten.

Koncerten! Der må da være nogle der leder efter dem?! Måske siden ingen fandt Harry og nu vi er væk, burde de da lede.

Så er det min vrede kommer da jeg ser han løber forbi, kun for at stoppe og gå tilbage.

"Jackie! Nate!" siger han, og skynder sig at gå hen til Nate som er stadig igang med at binde rebet op.

"Gå din fucking vej din forræder!" råber jeg. 

"Lad mig nu fucking hjælpe!" råber han, og går bag min stol og står med en kniv, "Du vover at stikke hende med den kniv!" råber Nate.

Og jeg mærker panikken sprede sig igennem min krop, indtil jeg mærker rebbene løsne sig.

Jeg tager mine hænder til mig og gnider over håndledene som gør ondt efter de stramme reb, han skærer Nate fri.

"Vi skal have fat i drengene, men vi må skynde os der sker noget på pladsen udenfor" siger han,

"Hvad fuck er dit problem, du er jo bipolar, din forrædder!" råber jeg, mens jeg følger efter ham.

"Jackie, jeg holder af dig. Men hold dog din kæft mens vi henter drengene!" siger Zayn hvilket forbavser mig, dog holder jeg min mund og følger ham hen til en lang gang, der hvor alle dørene er.

Han hiver et bundt nøgler op af lommen, og begynder at låse låsene en af gangen op før han åbner døren hvor vi ser alle sidde på gulvet, Harry ser meget træt ud, med tørt blod på kinden, giver jeg ham stadig et smil, og han skynder sig at løbe imod mig.

 

♪ ♪ ♪


 

En alarm vækker mig op, og jeg kigger mig omkring, drengene er ligeså forvirret.

"Hvad pokker?" råber Louis.

"Tja, det må være brandalarmen, det løber væk fra døren," siger Liam, og fjerner hovedet fra døren.

"Men hvis der er ildebrand, hvorfor fuck lader de så os bliver her inde?!" råber Niall panikken.

"Måske fordi de fuldstændig ligeglade." siger jeg, og rejser mig op.

"Hvor længe har den ringet?" spørg jeg.

"Omkring 2 minutter, " siger Liam, "det overrasker mig du kunne sove igennem det så længe" griner han.

Jeg holder mit blik stivt, før jeg hører fodskridt.

"Der kommer nogen" siger jeg, og lidt efter kommer der nogen rasle lyde fra låsene uden på døren, og døren åbner og vi ser Zayns ansigt, og han rykker til siden og jeg ser Nate og Jackie.

Jeg løber imod hende og omfavner hende.

"Oh gud ske tak og lov du er okay Jackie, jeg har været så bange for hvad de ville gøre!" hvisker jeg i hendes øre.

Hun holder mig tæt, men ikke så tæt som jeg holder hende.

"Vi må skynde os, der sker noget på pladsen, de siger der er en chopper der ude" siger Zayn, jeg kigger på ham med et surt udtryk.

"Jeg stoler stadig ikke på dig, men led vejen" siger jeg og han nikker og kigger ned imens drengene følger efter os, Louis med sin glade attitude er glad og prøver at komme med jokes, men ingen virkede sjove som de plejede.

Så vi følger langsomt bag Zayn, min hånd klemmer Jackies, jeg tror jeg stopper blodløbet i både hendes og min hånd, for jeg holder så godt fast, efter alle de her gange, hvor hun er blevet taget fra mig, har taget afsted, blevet anfaldet, flygtet, så tror jeg snart ikke jeg kan klare det længere, men sådan er det vel bare når man er kærester med en eftersøgt person.

Eller det at hun er i en eftersøgt gruppe, det gør også meget. Og så det med hun er I det mest berygtet, og den bedste biltyveri gruppe, indtil videre. Gør hellere ikke meget for den frygt jeg har for hende, når hun siger hun skal ud, eller dengang hun sneg afsted for at race.

Og nu da jeg bor alene, gør det bare det hele mere ensomt. Så det at jeg holder fast i hende, burde lade hende vide jeg ikke giver slip så let. At jeg vil ikke lade hende gå, selvom jeg ved det der er på vej nok ikke er godt.

 

Da vi kommer uden for, ser vi folk glor op ad. En masse råber og skriger, om at forberede de andre, og der løber folk frem og tilbage.

"Han gjorde det fandme" griner Jackie ved siden af mig.

Jeg kigger forvirret på hende, hun kigger på mig.

"Jeg fik fat i Roman" hvisker hun til mig.

Nate stiller sig ved siden af hende.

"Jeg troede sku ikke han kunne gøre det, han er da mirakel mager" griner han, jeg kigger forvirret på dem, men kigger tilbage mod himlen, og der ser jeg det.

Nu forstår jeg dem.

Roman sidder i en bil, med mindst 300km/t i mod os. Hold da kæft. Han flyver sku i bilen.

Jeg stirrer ret længe i mod bilen, og pludselig slår en faldskærm ud over bilen, og den falder mpd jorden, med et højt brag, men den kører videre imod os.

Heldigt for dem at vi er midt ude i ingenting!

Det der overrasker mig mest, er ham Chris som nu sidder halvt ude af vinduet med en pistol.

Vent! Pistol!" 

"Duk jer" siger jeg, og de andre følger trop, imens de andre soldater, lakajer. Hvad de nu er her. Begynder at skyde imod bilen, utroligt nok rammer ingen dem, men smadrer deres rude, og Roman skubber til de små skår, og de falder ud over det hele.

Chris skyder løs, og flere falder. Imens de skyder.

Jeg kigger mig omkring, og ser at Zayn, og Niall er væk.

"Hvor er Zayn, og Niall?!" spørg jeg, og Liam kigger bag sig.

Dette fanger og de andres opmærksomhed.

"Hva fuck" siger Nate, da han ser bag sig.

Jeg kigger i hans retning, da vi ser Zayn og Niall komme løbende med våben over skulder og i hånden.

"Det er en hård verden. vi må kunne beskytte os lidt her" siger Zayn, og Jackie griner.

"Det behøver man da ikke våben til, de er bare en hjælpende hånd, så man kan gøre det hurtigere" siger hun, og Nate skubber til hende.

"Siger du!" siger han, og tager fat i en maskine gevær, og løber ud fra vores skjul.

"Dæk mig?" siger Jackie og kigger i min retning, jeg kigger forskrækket på hende, men nikker og tager fat i en pistol.

Jeg ryster på mine hænder, og jeg ved jeg ikke hører til den her slags.

Jeg er ikke vant til det her.

Hun halvt kravler hen over grunden til en bunker, og jeg følger trop, mens hun begynder at skyde på dem bagfra, som var begyndt at se Nate. Mens hun fokusere på den ene side, holder jeg øje omkring os.

Jeg ser Niall står og ryster lidt med havelgeværd i hånd, og Zayn bag som også skyder omkring.

Liam og Louis gemmer sig dog ikke, de bruger deres muskelmasse, i mod nogle mindre lakajer, mennesker.

Jeg kigger tilbage mod Jackie, måden hun holder et øje åbent, og fokusere på at ramme ordentlig, hun får det hele til at se så nemt ud. Jeg kigger hen i den modsatte retning. Og det hele foregår som i slowmotion,

En mand, med en mærkelig maske kaster en rund ting imod os.

"Jackie!" råber jeg, og hun kigger imod mig, og inden jeg ser mig omkring er vi indhyldet i røg.

"Gas!" råber hun og hiver min trøje foran min næse, og gøre det same selv, og vi løber mod Zayn og Niall.

 Jackie hoster på livet løs, og det skræmmer mig da jeg ser en smule blod i hendes hånd efter hun fjerner den fra sin mund, men jeg når ikke at sige noget før den næste gas bombe er kastet, og vi tvinges til at rykke os til midten af kampen.

Roman og Chris ser os, og de skyder omkring, da de endelig når os.

"Hva syntes i lige om den entré!" råber Roman til os.

"Den var fantastisk!" råber Jackie tilbage.
"Jeg troede sku ikke du kunne!" råber Nate efter.

De griner, vi ender dog med mange flere end regnet omkring os, og vi falder i en cirkel, og skyder på livet løs, vi skal, og må overleve!

Det er alt jeg egentlig tænker på.

Så jeg lukker øjnene, og jeg holder trækkeren inde, og jeg mærker gæveret giver igen, jeg holder mig dog standhafig.

Jeg hører folk falde og skrig omkring mig. Men jeg lukker det ude.

Og lidt efter hører jeg total stilhed.

Jeg åbner mine øjne og sukker da jeg ser de alle ligger på jorden, eller løber.

Men det hjælper ikke da jeg ser ham Brian stå med, uhm den rødhårede på en lille afsats.

"I tror sku i kan alt, i tror i er bedre end mig. Men nu er det sku slut!" råber han, man kan tydelig se vreden i hans ansigt, årene er jo ved at springe ud af hans hals og pande.

"Du har ret." siger Jackie og skubber sig foran mig.

"Du har helt ret, men vi ved at vi er bedre end dig. Der er grund til at du blev efterladt, der er en grund til at mig og Nate lader som om vi ikke er i familie, og at vi ihvertfald ikke er 'relateret' til dig! Derfor er det nu. Dig og mig Brian.  siger hun, og det skræmmer mig virkelig hvad hun vil sige næst. Jeg vil ikke høre det!

"Det slutter nu"  

Og mit ansigt falder.
Der er to udfald fra det her.

Enten går vi lykkeligt her fra, eller han går lykkelig herfra.

 

♪ ♪ ♪

-~Ikke Redigeret~-

Hej:D

Uhm, jeg ved jeg har taget min tid med det her, upps. :3

Meeeen, jeg fik skrevet alt det her, og halvdelen af næste kap, i løbet over julen og  Januar, men nu mangler jeg bare redigeringen, men jeg syntes virkelig jeg skylder jer at sætte det ud allerede nu.

Så bær over med fejl, sååå.

Hvad syntes i så? Enten eller! Jeg ved det er lidt af en cliff hanger, men det er dælme en god en!

Jeg er selv meget stolt over det her kapitel, aner ikke hvorfor, men håber i kan lide kapitlet. 

 

- Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...