All Secrets Revealed ((LOAL 2 One Direction))

Jackie, Nate,Chris, Sky, Roman. Det er de navne på verdens mest kendte gruppe, indenfor tyverier. Men når Jackie nu har fået nok, vælger hun at rense sit navn. Starte forfra, stoppe mens legen er god. Fordi hun ved en eller anden dag ender hun i fængsel, og det vil hun helst undgå. I sin søgen efter sin fridom, møder hun helt uventet drengene igen. Imens de er på deres sidste world wide tour, før deres to årige pause. De hjælper hende endnu en gang med at gemme sig, og gør alt hun kan for at starte et nyt liv, drengene opdager også hun kan mere end at stjæle biler, eller lave kups. Hun har et gemt talent hun har gemt siden hun var lille, og drengene har tænkt sig at tage alle risikoer for at hjælpe hende med at starte et nyt liv. Men ting som helt uventede personer dukker op, som de aldrig troede de ville se igen. Stikkere over det hele, som sætter det hele på en prøve. Men nu er det bare, vil det virke, eller må hun falde i forsøget?(Anstødeligt sprog kan forekomme)

50Likes
26Kommentarer
11040Visninger
AA

19. ♪kapitel 17 Part 2♪ ”Jamen halløj Jackie, savnet mig?”

 


 

I sidste kapitel:

Pludselig kommer Niall løbende, ”Jackie! Har du set Harry? Han gik på toilettet for en time siden, og ingen kan finde ham?” siger han, han er lidt panikken.

Jeg mærker også mit hjerte begynde at pumpe en smule hurtigere.

”Har i tjekker, garderoben? Jeres toilet? Gangene? Hos Tom og Graig?” spørg jeg ham, som vi går hen til scene området.

”Ja, og vi har ringet men hans telefon lå så i garderoben.” siger han, vi kommer ud på scenen hvor resten af drengene står.

Min telefon begynder at ringe, et ukendt nummer.

Jeg kigger lidt på det, vurdere om det er det værd. Men ender med at tage den alligevel.

”Jackie?” siger en meget genkendelig stemme.

”Harry?!”

 

 

♪ ♪ ♪

 

”Harry?!” siger jeg forvirret, og jeg hører det andre som hurtigt følger med i samtalen.
”Sæt den dog på speaker!” råber Liam.

De er i hvert fald panikken. ”Harry, hvor er du?” spørg jeg, jeg prøver at holde den skingrende stemme ned, så det ikke lyder som om jeg har grædt.

”Jackie lyt godt efter. Der er en her som hedder Haley, hun siger at hvis i ikke giver hende Emily, og overgiver jer. Dræber hun først Sky, så Nate, og så mig.” siger han, hans stemme ryster lidt i enden. Og jeg er sikker på at han er tæt på at græde.

Men hvem ville ikke det, når de har fået at vide at de muligvis skal dø.

”Harry, tag det roligt, vi kommer efter dig. Harry, stol på mig.” siger jeg.

”Zayn!” bliver der pludselig råbt i den anden ende.

En pige stemme.

Haley.

”Showtime” siger Zayn, før han tager min telefon og kaster ned i gulvet.

Fire andre mænd, som ligner ham jeg gik ind i, og ham jeg gik ind i kommer fra alle vinkler.

”Hvad fanden Zayn!” råber Louis.

”Undskyld, jeg har intet valg, jeg kom ud i nogle lorte ting før jeg kom i bandet, og jeg mangler stadig at betale nogle ting” siger han, han er i hvert fald, ikke særlig ked af det. Det kan høres.

”Grib hende!” råber Zayn, og mændene løber imod os.

”For helvede!” råber jeg, og begynder at forberede mig på de slag jeg ved jeg kommer til at tage.

En løber direkte imod mig, og kommer med et ordentlig slag i maven, jeg lander på numsen, men lige da han skal til at sparke til mig, ruller jeg til siden og tager fat i hans ben.

Han mister balancen, og falder.

Jeg hopper oven på hans store mave, og begynder at give et par ordenlige slag lige i hans ansigt. Men en anden tager fat i mine hænder, og hover mig af ham, og skubber mig hen af gulvet.

Irriterende nok, så er både Louis og Niall holdt med hænderne bag ryggen af en mad, mens Liam kæmper på livet løs. Men der kommer en med noget som ligner en tazer.

”Liam pas på!” råber jeg, og han når kun lige at dreje sig om for han står der og skyder imod Liam.

”For fanden der gør nas!” råber han, da han ligger på jorden.

”Din kraftidiot!” råber jeg og kommer løbende, jeg tager fat i min pistol som ligger i min støvle.

”Læg tazeren!” råber jeg. Jeg troede aldrig jeg skulle sigte på flere. Jeg havde håbet det her var overstået.

”Nå nå, tøsen har en pistol” griner en af dem.

”Ja, og den her tøs er ikke bange for at bruge den” siger jeg, og holder mit ansigts udtryk. Han begynder at grine. Og det gør mig egentlig bare mere sur.

Jeg sigter hen mod en af de andre og skyder ham i foden.

”Av for fucking fanden!” råber han, og begynder at hoppe på den fod jeg ikke skød i.

”Nå nå. Du kommer ikke langt med trussler” siger han med tazeren.

”Det ikke en trussel. Det er hvad der sker hvis i ikke slipper mine venner fri” siger jeg.

”Og hvad sker der hvis vi gør?” griner han.

”Så går jeg med frivilligt” siger jeg.

”Som om!” råber han tilbage, og jeg kan hører han lader tazeren. Voltene springer rundt inde i den tynde metal snor.

”Smid pistolen, og vi slipper fyrene” siger han, og jeg tøver.

Louis, Niall, og Liam står og ryster på hovedet, og prøver på at få mig til at sige nej. Men jeg smider pistolen på jorden. Og sukker. For jeg ved jeg har tabt, og jeg ville havde tabt den her kamp lige meget hvad jeg ville have gjort.

For ligemeget hvor mange mænd de har. Så har de drengene, Sky og Nate.

Lige pludselig træder manden nærmere imod mig, den ladte tazer i hånden. Han griner med den uhyggelige kliché grin.

”Lad dem så gå!” råber jeg, lige i ansigtet, håber at jeg spyttede en smule. 

”Åh vi slipper dem fri, bare ikke lige nu” siger han, jeg prøver at række ud efter pistolen igen, men jeg føler de mange volte flyde igennem min krop, og lader alt i mig.

Smerte, chok, ubevidsthed.

Det hvad der sker, før jeg ser sort.

 

 

♪ ♪ ♪

 

Høje lyde. Skarpt lys. Skikkelser.

Hvor er jeg? Rummet er lavet af kolde grå vægge, og cement gulv.

Min kind gør ondt, hele min krop brænder, mine hænder ryster vildt.

Jeg åbner min øjne lidt mere, så jeg kan se hvor jeg er.

Jeg drejer, og sætter mig op, jeg tager min hånd til min kind, og da jeg fjerner den er der ret meget blod på den.

Min jakke er væk, og mine sko. Jeg ryster, kulden bider mine nøgne arme og ben, hvor er resten af mit tøj?

”Jackie?” hører jeg en genkendelig stemme. Hvor har jeg savnet at høre den det sidste stykke tid.

”Nate?” spørg jeg, og kigger rundt, men lyset er så skarpt fra den lille lampe fra oven. Den store metal dør, har også et tremme vindue i, så lys skyder også igennem der.

”Oh gud ske tak og lov Jackie du okay!” siger han, og kommer nærmere, og kaster sine arme omkring mig, jeg krammer mig til ham, og holder fast som om livet gælder om det.

”Nate, er du okay?” spørg jeg, og kigger op på ham, et par små skrammer her og der, små blå mærker men det ser ikke alvorligt ud.

 ”Jeg har det fint, hvordan endte i her?” spørg han, og få mig op på mine ben. Først nu ser jeg Sky.

”Sky!” siger jeg, og langsomt nærmer mig hende, og trækker hende ind i et kram.

”Halløj, jeg syntes i tog ret god tid, og planen er vist ikke så effektiv.” griner hun.

”Ja, vi bliv overmandet ved scenen, og de har taget Harry som gidsel også, men jeg aner ikke hvor nogen af de andre er” siger jeg, og jeg mærker panikken. Drengene aner jo intet, hvad hvis de prøver at presse noget ud af dem?

Jeg mener at hvis de så meget som krummer et af deres hår, dræber jeg dem.

Dørens mange låser begynder at rasle, og lyden af nøgler der låser de andre låse op lyder. Døren åbner langsomt, og jeg tror ikke mine egne øjne.

”Hvordan i helvede er du kommet ud?!” råber jeg, og rykker mig tættere på ham, men nogle vagter står bag ham, med de der tazere, og jeg ved bedre. Desuden, så gør det ret ondt at få 100 volt igennem din krop. Igennem hver eneste lille blodcelle, og bakterie.

”Jamen halløj Jackie, savnet mig?” siger han, med et side vendt grin.

 ”Hvis du er ude, hvorfor vil i så have Emily, hvad kan i bruge hende til?!” spørg jeg, vrede er tydeligt det eneste man kan høre.

Brian griner bare.

Haley kommer gående bag ham, med to andre vagter som har Harry på slæb efter dem. Både hænder og fødder bundet.

Jeg ser det hurtigt, og prøver at skubbe mig forbi Brian, men han giver mig et ordentligt slag lige på venstre kind. Jeg falder bag over, Sky kommer gående hen til mig, og hjælper mig op mens Nate løber hen, og prøver at slå efter ham, men vagter tænder for tazerne og nærmer sig ham.

Så Nate lufter sine hænder i luften, i tegn på at han trækker sig tilbage.

”Glem modstand, jeg har overhånden denne gang. Jeg vil have Emily, pengene, og jeres liv.” siger Brian med et forstyrret smil på læberne.

”Slip drengene fri, de er bare i et pop band, de ved intet” siger jeg, og det lyd ret sjovt, taget at min kæbe var ret øm allerede, så det gjorde en smule ondt at snakke.

”De ved rigeligt, som dine små hemmeligheder, de kender sikkert til Emily, eller alle de små ting omkring pengene, og vores tegninger over bilen. Vi ikke dumme, vi ved at det var ham der Lukas der kom udklædt som spion da i ville forhandle.” siger Brian.

”Louis” hvæser jeg.

”Hvad?” siger han, og kigger forvirret på mig.

”Hans navn er Louis, ikke Lukas” hvæser jeg igen.

”Det lige meget, vi tæver dem til de holder deres kæft, så de frie.” siger han, og griner. Derefter vender han sig om og jeg ser min mulighed.

Jeg tager tilløb og springer på ham, og bider ham på skulderen, og giver et par slag, dog hiver vagterne mig væk hurtigt, og Brian kigger på mig med vrede. Haley kigger han på Harry.

”Vis hende hvad konsekvenserne er her omkring.” griner hun.

Og en af vagterne giver ham et slag på venstre kind, og den gav ham et spark i maven. Jeg gisper, jeg hører hans smertefulde støn.

”Stop!” råber jeg, og mærker tårerne presse på.

Men de fortsætter, endnu et spark, en knytnæve i hoved.

”Stop!” råber jeg igen. ”Jeg siger det så længe i stopper!” råber jeg.

Jeg ser Harrys nu blodige ansigt, og det er nok til at knække mig.

Det har også længe været grundet til at kæreste er dårlige for en som mig. De bruger dem imod en, de bliver ens svaghed.

Og Harry blev min. Ikke fordi jeg fortryder vi kom sammen, mere delen at jeg hev ham og de andre ind i al det her.

”God pige.” siger Brian, han kigger hen til Haley.

”Før ham hen til de andre” siger han og snærer lidt af hende.

”Og tag hende der hen til rummet” siger han og kigger på mig.

Jeg kan mærke tårerne endelig er stoppet med at trille, men mit ansigt er stadig fugtigt, og jeg ved mit hår står til alle sider. Men det er fuldstændigt ligegyldigt i sådan en situation som denne.

Et par arme tager et ordentlig greb om mine, og jeg bliver ført hen af gulvet, mens Harry bliver ført den anden, og jeg hører Nate og Sky råbe og gøre modstand bag mig.

 

 

♪ ♪ ♪


 

Hvert slag havde givet mig efterfølgende blå mærker, og smerte i mave, og ribben.

Jeg mærker hvordan jeg bliver trukket hen af det beskidte cement gulv, tilbage til de andre, i det lille indelukkede rum. Egentligt, er det som gør mest ondt, er at Zayn hjalp dem, at han har stået i togt med ’fjenden’. At han hjælper med at skaffe Jackie af vejen, og noget med en Emily.

Jeg tror det er en bil. Jeg tror Jackie snakkede om den for et par uger siden.

De smider mig hen af gulvet, og jeg tager fat omkring mine ribben. For at støtte det lidt, mens jeg langsomt rejser mig op med hjælpen fra Louis og Liam.

”Er du okay, mate?” spørg Liam, jeg nikker langsomt.

”Fik bare et par slag i mave, og i ribbene, men jeg overlever” siger jeg, og tager nogle store og langsomme indåndinger.

”Jeg kan stadig ikke fatte Zayn er der ude, og hjælper dem” siger Niall, og slå lidt til væggen, mens han kigger væk fra os.

”Yea, det kom i hvert fald som et chok fra os alle” siger Louis.

”Faktisk, så jeg tit, hans onde blikke imod Jackie, og han lyttede til min og Jackies skænderi i går.” siger jeg, og sætter mig langsomt ned igen, men smerten i ribbene er der stadig, jeg suger noget luft inde, og mærker mens smerten aftager langsomt, som min krop vender sig til det.

”Hvad med Jackie, er hun okay?” spørg Niall.

”Hun havde noget tørt blod på kinden, og et enkelt blå mærke. Men det lignede ikke hun var i smerte.” starter jeg ud med at sige, og jeg kigger op fra gulvet.

”Men når jeg får fat på dem, skal jeg vise dem hvad der sker når man ligger sin hånd på min kæreste!” siger jeg højt nok for vagterne uden for døren at høre.

Vi hører dem små grine der ude. Men ignorer dem.

”Rolig Harry, vi skal nok finde en vej ud” siger Liam, jeg lukker mine øjne og tager et par dybe indåndinger.

”Det har vi bare” siger jeg. Jeg ser mig lidt omkring men alt jeg ser er cement gulv, og vægge. ”Men hvordan ved jeg ikke” tilføjer jeg efter lidt tid.

Hastige skridt lyder ude på gangen, og vi kigger imod døren, håber på at de ikke kommer efter endnu en af os.

Men uheldigvis, stopper de, og låsene foran vores dør rasler. Og døren åbnes langsomt, og det overrasker mig, og de andre vist. Men jeg mærker mere vrede end glæde for at han er her. Også selvom han hjælper os, vil jeg aldrig stole på ham igen.

Især efter alt det her, selv hvis han skyldte dem noget.

”Zayn!” råber Liam, og hurtigt går imod ham og giver ham knytnæve lige i ansigtet.

 

 

 

♪ ♪ ♪

Endelig! Så er den her! Den længe ventede forsættelse på historien, og sidste kapitel.

Jeg ved at der sker en masse, bare rolig alting vil give mening i slutningen, og jeg ved at opdateringerne er langsomme, men jeg har skole, lektier, venner og sådanne ting i første prioritet.

Undskyld, så jeg ved den næste, bliver nok først midt november.

Men jeg kæmper igennem med at skrive denne historie færdig, mens jeg har min skrive blokade. Og de ville hjælpe meget hvis i skriver jeres meninger om historien so far.

Eller hvad i tror sker nu? 

Hvad håber i sker?

Hvad er godt, og hvad er dårligt?

Hvad syntes i om karakterene?

Nå, men jeg smutter nu. 

VI ses, i næste kapitel!

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...