All Secrets Revealed ((LOAL 2 One Direction))

Jackie, Nate,Chris, Sky, Roman. Det er de navne på verdens mest kendte gruppe, indenfor tyverier. Men når Jackie nu har fået nok, vælger hun at rense sit navn. Starte forfra, stoppe mens legen er god. Fordi hun ved en eller anden dag ender hun i fængsel, og det vil hun helst undgå. I sin søgen efter sin fridom, møder hun helt uventet drengene igen. Imens de er på deres sidste world wide tour, før deres to årige pause. De hjælper hende endnu en gang med at gemme sig, og gør alt hun kan for at starte et nyt liv, drengene opdager også hun kan mere end at stjæle biler, eller lave kups. Hun har et gemt talent hun har gemt siden hun var lille, og drengene har tænkt sig at tage alle risikoer for at hjælpe hende med at starte et nyt liv. Men ting som helt uventede personer dukker op, som de aldrig troede de ville se igen. Stikkere over det hele, som sætter det hele på en prøve. Men nu er det bare, vil det virke, eller må hun falde i forsøget?(Anstødeligt sprog kan forekomme)

50Likes
26Kommentarer
11066Visninger
AA

18. ♪kapitel 17 Part 1♪ ”Showtime”

 


 

Da vi var ankommet til hotellet i Brasilien, var Jackie hurtigt smuttet ind på et af værelserne, og jeg hørte nogle af drengene grine, "jeg gætter på at i tager det værelse?" siger Niall jokende, "ja, det gør vi vel" siger jeg. 

"Finder i ud af resten?" spørg jeg, og de nikker bare og går mod et værelse hver.

Da jeg åbner de mørke træ døre ind til det okay store værelse der normalt kun var egnet til mig, som havde en dobbelt seng, og en kommode, og eget badeværelse.

Men der bedste var nok at Jackie lå og var næsten allerede væk i sengen, hendes ansigt viste hun var afslappet og jeg ved hvor stresset hun har været, og alt det med hende bror og Sky.

Så det var helt sødt at hun så så fredfyldt ud ligeså snart hun lukkede øjne, og lukkede for hjernen i et kort øjeblik.

Jeg stiller min kuffert ved siden af hendes, og går langsomt hen til sengen, og ligger mig ved siden af hende.

Jeg rykker mig hurtigt op til hendes hals og begynder at kysser hende langsomt op ad.

Hun vender sig hurtigt om og kigger hen på mig, og hendes øjne stråler nærmest.

"Seriøst?" siger hun grinende, og jeg griner lidt. Jeg sænker mig lidt så mine læber rammer hendes, og jeg mærker de eksplosive sommerfugle i maven, som bare gør det endnu bedre.

Jeg kan næsten ikke lade være med at smile. 

Hun ligger et par hænder om halsen og hiver mig tættere hvis det er muligt.

Jeg løfter mig lidt efter for at få vejret, men da jeg kigger ned på hende, og ser i de dybe brune øjne, kan jeg kun tænke den ene sætning.

Jeg elsker hende.

Jeg ville aldrig forlade hende medmindre det var absolut nødvendigt, fordi jeg ved jeg er faldet så dybt efterhånden.

Så jeg tager en dyb indånding, før jeg siger det til hende for anden gang og håber hun siger det tilbage.

”Jackie, jeg elsker dig” siger jeg næsten tør for luft, hendes ansigt stirrer tomt på mig, og jeg er bange for at måske, elsker hun mig slet ikke?

Måske kan hun slet ikke lide mig? Bruger hun mig bare for at hente sin bror? Nej, det ville hun da ikke.

Jeg stoler på hende, jeg kender hende.

Jeg elsker hende.

Så efter et minut, hvor hun ikke har sagt noget, og jeg er for bange til at lade min hjerne tænke længere, ”Jackie?” spørg jeg lidt bekymret, hun ser ud til at ryge ud af sine tanker. 

 

Hun starter langsomt ud, ”Harry”, hun holder en pause og kigger ned, er hun ved at slå op? Det kan hun ikke, vel? Hun kigger op igen, og jeg mærker hvordan håbet langsomt bygger sig op igen, ”jeg ved ikke helt…” og der røg det hele igen, jeg kan mærke hvordan mit hjerte gør lidt ondt, men jeg ved hun bare har brug for tid, taget al det som der sker lige for tiden.

 

”Bare tag din tid” siger jeg til hende og smiler, jeg sænker mig lidt endnu og kysser hende en enkelt gang mere, før.

”Har i tid, eller skal i have lidt mere privat liv?” siger Louis grinende fra døren af.

Jackie griner lidt før hun skubber til mig så jeg falder ned på gulvet.

Jeg kigger op på hende fra gulvet, hvor hun hopper ned fra sengen, ”hey!”, jeg rejser mig langsomt op og smiler over hendes barnlige væremåde lige nu. 

”Kom nu, dit bjerg” siger hun grinende, og jeg kigger lidt forvirret på hende, ”jeg er altså ikke så tung” siger jeg og tager hendes hånd så da vi kommer ind i stuen hvor de andre sidder, hiver jeg hende ned at sidde ved siden af mig, og jeg ligger en arm bag hende, men hun ser ikke hun til at lægge mærke til det.

”Hvad så drenge?” 

”Vi så bare noget omkring bandet, i et brasiliansk tv show. Og kom i tanke omkring interviewet i morgen, før vi skal til lydprøver” siger Liam.

”Og hvad med Jackie?” siger Zayn.

”Jeg er vel stadig Natalie til resten af verden?”

”Ja, men hvad med sange? Og ret mange regner med du kommer med i morgen, selv Modest! ringede tidligere, og sagde du skulle med til tre eller fire interviews hvis du skal ud til fansene.” siger Louis.

”Så jeg skal med i morgen? Og ja, hvad skal jeg overhovedet optræde med? Jeg har ikke nogen originale sange?” siger hun forvirret og kigger rundt på os, men ingen ved rigtig hvad de skal sige…

”Vigtigere, hvornår slutter koncerten, jeg skal have lavet nogle opkald” siger hun så efter max 30 sekunders stilhed.

 

”Den slutter omkring midnat, og interviewet er klokken et” siger Niall.

”Og vi rejser igen i overmorgen” siger Louis efter, ”i må gerne bare finde nogle sange jeg kan synge” siger hun og rejser sig op hurtigt.

”Okay, jeg kommer om lidt.” Og så går hun ud af rummet.

”Hvad gør vi drenge?” spørg jeg.

De kigger lidt rundt, ”måske kunne hun synge nogle af vores gamle sange?” siger Louis.

”Måske?” siger Niall, og nikker på hovedet, ”men hvilke?” tilføjer han hurtigt.

”Vi synger jo Rock Me og Live While We’re Young, så hvilke kan hun tag? Moments? Og hvad mere så?” siger Liam.

Jeg nikker, jeg ved egentlig ikke hvorfor alle virker så stille og sure, måske er vi alle bare trætte efter fly turen, og jetlagget er begyndt ret hårdt.

”Nå, vi kan tage det her i morgen, jeg kan mærke at vi alle er lidt ramt af den dumme jetlag” siger jeg og rejser mig.

”Godnat drenge” siger jeg stille og får ud til gangen, jeg hører svag de andre sige godnat tilbage, men da jeg stopper foran døren til værelse hører jeg Jackie.

”Roman?” siger hun panikken, ”for fucks sake!” råber hun, og jeg træder langsomt ind, hun smider telefonen på sengen og sukker højlydt, man kan nærmest mærke irritationen i luften.

”Hvad er der galt?” spørg jeg og går hen til hende og ligger mine arme omkring hendes hoften, mens jeg vender hende imod mig.

”Det bare.. alt!” siger hun pludselig ret højt.

”Harry, jeg ved ikke om det her er en god ide…” siger hun lavt.

”Hvad er ikke en god ide?” spørg jeg forvirret.

”Mig optræde, tage med på touren, den hemmelige identitet, os…” siger hun lavt, men det sidste som hun sagde fik mig til at stirre forskrækket på hende.

”Hvad mener du med os? Vi har det da fint, Jackie?” siger jeg, og det lyder en smule desperat, men jeg kan ikke klare hvis hun bare overvejer at slå op…

”Det okay, men Harry, jeg er eftersøgt, jeg er en kriminel, jeg er farlig, jeg ender med at få jer dræbt, eller i fare. Både jeres fans og paparazzierne er smarte, de vil indse jeg er den samme person. De vil indse jeg er Jackie, og ikke Natalie” siger hun lavt, næsten som en hvisken, og jeg kan høre det også gør ondt på hende.

Jeg tager lidt tid til at lade det synke ind.

”Så… Du vil slutte alt det her, koncerterne, Natalie, os?” siger jeg og tager et skridt væk fra hende, og hun ligger en arm på den anden, og hun kigger ned.

”Jeg ved det ikke” siger hun.

Jeg kigger omkring, jeg ved det ikke, jeg har det som om jeg er nød til at slå noget. Hende som jeg har fortalt allerede to gange at jeg elsker hende, uden hun siger det tilbage, hende jeg har savnet så meget det gjorde ondt, hende jeg ville bruge resten af mine dage med, hende som jeg ikke kan stoppe med at tænke på.

Faktisk måske ikke har det på den samme måde.. Det hårdt, og det gør ondt.

”Jeg tror jeg sover på sofaen i nat” siger jeg, og hun kigger op forvirret.

Før hun når at sige noget går jeg imod døren, og er ude af rummet.

Men da jeg lukker døren bag mig ser jeg Zayn stå lige ved siden af, ”uhm, hvad laver du?” spørg jeg, han retter sig op, ”ikke noget,” siger han og går hen til rummet ved siden af.

 

 

 

♪ ♪ ♪


 

 

Den store dobbeltseng føltes så stor og kold nu hvor jeg er den eneste der ligger her.

Grunden er nok at jeg ved hvad jeg gjorde nok ikke havde været det rigtige tidspunkt og måske, ikke helt rigtigt. Jeg ved hvad jeg sagde, det er svært at leve sådan her, når man ved at man kan blive opdaget og smidt i fængsel når som helst. Og det er svært at leve sådan, især når du er en ”spirende stjerne” som nogle ville kalde det.  Og det at jeg er på tour med verdens største Boy band, og kæreste med en af dem. Det gør det ikke ligefrem nemmere.

Men som jeg vender go drejer mig, kan jeg bare ikke blive komfortable, og jeg kigger hen på den tomme del af sengen og ved, han kunne havde ligget der, med sin hånd omkring mig, og sove med det der sjove smil han har, og jeg kunnet havde sovet fredeligt for første gang siden jeg var i England.

Jeg sætter mig op efter næsten en time med at vende og dreje mig og tænke over hvad jeg egentlig sagde til ham.

Egentlig, vil jeg ikke slå op, jeg ved der er kompliceret men ikke nok til at ende alt jeg kender og ende på politi stationen, jeg ved at jeg sikkert kan blive den sangerinde jeg altid har villet været, men at stå der den ene gang er mere en jeg egentlig kan bede om taget alt jeg har gjort.

Jeg tager langsomt dynen af og rejser mig op, jeg kigger hurtigt på uret som viser klokken allerede er 02:47, men jeg går stadig hen til døren.

Jeg åbner den langsomt og prøver ikke at larme for meget, men i stilheden hører man sine egne skridt meget højere end de egentlig er.

Heldigvis gør gulvtæppet under mig det meget nærmere, men det kun til jeg når stuen hvor der kommer træ, og det første skridt siger en høj knirke lyd, og jeg kigger hen til sofaen hvor Harry sover.

Han vender sig lidt men det er intet jeg ved at han vågner af.

Jeg fortsætter langsomt kun af grunden at jeg ikke vil vække alle i hotelværelset.

Jeg sætter mig ned på gulvet ved siden af hans ansigt, jeg tager et par dybe indånderninger og kigger op på ham.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg sagde alt det til ham, efter alt han har gjort for mig, og hvad gør jeg. Siger jeg ikke kan gøre noget af det her for ham, at være med ham fordi jeg er selvisk.

Jeg kører en hånd igennem hans hår, og jeg ser et smil langsomt komme frem, det får også mig til at smile en smule, at vide at jeg har sådan en effekt på ham.

Jeg kører en arm hen over hans arm, og jeg ser han begynder at ryste lidt på sig. Jeg kigger op til ham, imens hans øjne vender sig til mørket, han kigger sig forvirret omkring før han sætter sig halvt op og kigger ned på mig.

”Jackie?” spørg han med den der hæse stemme jeg ikke kan glemme, jeg smiler til ham.

”Jeg… Jeg kunne ikke sove…” siger jeg og kigger ned på mine ben.

Jeg kan høre han ligger sig ned på hovedpuden og rykker lidt på sig, jeg kigger op og ser han har rykket sig helt ind. Jeg ved at det er hans tegn at jeg skal ligge mig ned hos ham, jeg smiler og rejser mig for ligge mig ned hos ham.

Han ligger dynen ned omkring mig og jeg rykker mig helt ind til ham, og jeg kan mærke hans arme omkring mig igen.

”Harry?” hvisker jeg så han kun lige han kan høre.

”Ja?” siger han mumlende med lukkede øjne.

”Jeg.. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg sagde alt det tidligere, jeg ved jeg vil ikke kunne holde mig fra dig” siger jeg og rykker mig lidt væk så jeg kan se hans ansigt.

Hans øjne er kun lige åbnet, og jeg ser et smil på hans læber, men jeg ved han er træt.

”Det vil jeg heller ikke kunne… Altså med dig, mener jeg” siger han og læner sig frem så han kan kysse mig på panden. Men ligeså snart han rykker sig væk mærker jeg det brandene mærke i panden, altså ikke seriøst, men det føltes som om der er ild der hvor hans læber rørte.

”Og jeg gør alt for du forbliver min” siger han og strammer grebet om mig lidt mere.

Jeg smiler og griner let, før jeg mærker mig selv falde i drømme land, og faktisk sover denne nat.

 

 

 

♪ ♪ ♪

 

Morgen efter var meget mærkelig i forhold til de andre. Mig og Harry vågnede op på sofaen, men alle drengene stod og smilede grinene ned til os. ”Hva, hvorfor sover i her?” spørg Louis.

”Uhm, vi skændtes lidt, og ja, i har vel regnet ud vi har klaret det?” siger jeg halvt vågen, jeg smadrer hovedet ned i Harrys arm hvilken får ham til at vrisse ned i puden.

”I bliver nød til stå op, vi har nogen forberedelse til koncerten i aften.” siger Niall, og vender sig imod mini baren hvor han tager en sandwich ud, ”bliver du aldrig træt af at spise?” siger Zayn, og griner lidt.

”Nah” siger han og sætter sig ned i den anden sofa, og smasker den i sig.

”Okay, vi komme om lidt, sig det til alle de andre” siger Harry mumlende. Og sætter sig op.

Jeg ryger ned på gulvet så snart han rejser sig, og Niall begynder at grine, og Harry med.

Jeg giver dem dødsblikkket og de stopper, men de mumle griner, hvad end man nu kalder det.

Hurtigt får jeg skiftet til noget andet tøj og redt mit hår, før vi er ude af døren alle sammen.

Selvfølgelig tog jeg også min pistol og lagde ned i mine støvle, og det var med vilje at jeg tog den lille med. Jeg regner egentlig ikke med at bruge den. Men sådan som tiderne er for tiden. Er det bare godt at have.

Da vi kommer hen til stadionet hvor drengene og mig senere skal optræde, bliver jeg helt tømt for luft.

En stor scene fylder det meste plænen som normalt er brugt til fodbold kampe.

Store skærme sat ved siden af, lamper bliver båret rundt, folk i fuld sving med at gøre klar til i aften. Jeg tror egentlig det var størrelsen på stadiummet som skræmmer mig mest.

Der er plads til flere tusinde her inde, jeg aner ikke hvordan de gør det egentlig.

”Det vildt ikke?” spørg Liam og kigger sig omkring.

”Man skulle tro man vender sig til det efterhånden men det stadig ligeså spændene som første gang” fortsætter han og skubber drillende til mig før vi går efter de andre som er gået imod scenen.

Vi ender bag scene, hvor drengene skal til nogle scene øvelser, og gennemgang af sangene selvom det har spillet hele EU turen, som er det samme show.

Kommer der en dame hen til mig, efter jeg har overværet deres øvelse, og beder mig om at følge hende.

”Okay, det mere omkring din del af showet.” siger hun, og åbner en dør til et rum med Tom, Graig, og heldigvis Madelaine.

”Halløj” siger jeg og falder ned på en af stolene.

”Okay, så drengene nævnte noget med at du ville synge nogle af deres gamle sange, eller nogle andre sange?” siger Tom.

Jeg nikker.

”Nogen forslag?” spørg han. Jeg sidder lidt og tænker. Er der nogle af deres sange jeg vil synge?

Jeg syntes drengene diskuteret lidt om Moments, men jeg har aldrig hørt den, så det ville nok være lidt svært.

Men, egentlig hører jeg mere Rock, end deres Rock Pop musik.

”Moments, havde drengene vist snakket om, og jeg vil faktisk gerne synge en anden sang som hedder Monster. Af Paramore.” siger jeg.

 

”Ja, det må vi lige kigge på, du ved copyrights og al det.” Siger Tom.

”Ellers andet, eller skal vi bare lave en liste med fem sange?” spørg Graig.

”Det gør i bare, så længe det ikke er det der pop pis” siger jeg, og nikker venligt til dem. Madelaine sidder bare på sin computer og skriver det hele ned vist. Hendes hoved har i hvert fald ikke forladt skærmen siden.

”Nå, men her er listen, Madelaine havde tidligere fundet det mest populære sange, som de unge mennesker kender, og ikke er kategoriseret som ’lorte pop’ musik” siger Graig, og kaster et papir hen af bordet.

”Jeg sagde aldrig det var lort. Men jeg har heller ikke sagt det var godt, men tak. Jeg går ind til de andre så” siger jeg, og rejser mig fra stolen og går ud på gangen. Jeg tager en dyb indånding, og kigger listen igennem.

På vejen går jeg ind i en meget høj mand, han er skaldet, og det er ikke så tit man ser skaldede mænd. Synes jeg.

”Undskyld” siger jeg, og går videre, manden sagde intet, og gik videre.

Pludselig kommer Niall løbende, ”Jackie! Har du set Harry? Han gik på toilettet for en time siden, og ingen kan finde ham?” siger han, han er lidt panikken.

Jeg mærker også mit hjerte begynde at pumpe en smule hurtigere.

”Har i tjekker, garderoben? Jeres toilet? Gangene? Hos Tom og Graig?” spørg jeg ham, som vi går hen til scene området.

”Ja, og vi har ringet men hans telefon lå så i garderoben.” siger han, vi kommer ud på scenen hvor resten af drengene står.

Min telefon begynder at ringe, et ukendt nummer.

Jeg kigger lidt på det, vurdere om det er det værd. Men ender med at tage den alligevel.

”Jackie?” siger en meget genkendelig stemme.

”Harry?!”

 

♪ ♪ ♪

 

Halløj alle læsere!

Ja, jeg ved det! Jeg tager så lang tid, så langsomme opdateringer!

Undskyld! Men jeg prøver, men er ved slutningen, og jeg stinker til at skrive slutninger, eller åbne slutninger, jeg ved aldrig med en 3'er?

Men det kommer an på om nogen overhovedet ville læse, eller jeg finder på en historie, eller jeg holder til de to slut muligheder jeg har.

Nå! Hvad syntes i om kapitlet? Og den lille cliffhanger? Som i nok har set, så er det her kun part 1, ud jeg ved ikke om det bliver 2 eller 3 parter. men det kapitel her, er så fyldt med så mange ting, så jeg fandt ud af jeg havde skrevet 13 sider i word for dette alene, og det er ikke færdigt skrevet.

SÅ jeg cuttede det af ved den 10'ende side, fordi normalt skriver jeg jo kun 8 så det er et langt kapitel.

Så jeg bliver nød til at dele det op. Men det altid sjovt med lidt spænding, så cliffhangeeerrr!:D

 

Vi ses i næste kapitel!

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...