All Secrets Revealed ((LOAL 2 One Direction))

Jackie, Nate,Chris, Sky, Roman. Det er de navne på verdens mest kendte gruppe, indenfor tyverier. Men når Jackie nu har fået nok, vælger hun at rense sit navn. Starte forfra, stoppe mens legen er god. Fordi hun ved en eller anden dag ender hun i fængsel, og det vil hun helst undgå. I sin søgen efter sin fridom, møder hun helt uventet drengene igen. Imens de er på deres sidste world wide tour, før deres to årige pause. De hjælper hende endnu en gang med at gemme sig, og gør alt hun kan for at starte et nyt liv, drengene opdager også hun kan mere end at stjæle biler, eller lave kups. Hun har et gemt talent hun har gemt siden hun var lille, og drengene har tænkt sig at tage alle risikoer for at hjælpe hende med at starte et nyt liv. Men ting som helt uventede personer dukker op, som de aldrig troede de ville se igen. Stikkere over det hele, som sætter det hele på en prøve. Men nu er det bare, vil det virke, eller må hun falde i forsøget?(Anstødeligt sprog kan forekomme)

50Likes
26Kommentarer
11063Visninger
AA

2. ♪ Kapitel 1♪ ”Drengene er her”


 

Brian Jameson Hill, er det dit fulde navn?”  Spørg den øverste dommer.

Ja, jeg ser ret sagen på skjult kamera, det er Brian jo!

Jeg vil vide hvad han bliver dømt for alt han har gjort.

”Ja” Siger han enkelt uden at kigge op fra sine sko.

”Har du nogen forsvarer? Eller vidne for at du intet gjorde?”  Spørg den øverste dommer, Brian kigger stadig ned, og jeg lægger mærke til han har et billede i hånden.

Af Haley…

”Nej” Siger han ligeud, og jeg hører hans grådkvalte stemme.

”Jury, har i gjort en mening om hans livs historie?” Spørg dommeren.

Hoved taleren fra juryen rejser sig.

”Jury enestemmer sig, at den anklagede er skyldig” Siger han, og dommeren kigger på hans papirer.

”Så dømmer jeg dig, hermed 37 års fængsling. For et antal på 27 bil tyverier, og mord på Haley Swanson”

Anklere dommeren, og slår hammeren i bordet.

Jeg kigger chorkeret til, når han kommer ud, er han mindst 50 år.

Men idet mindste er han ikke efter mig og Nate længere.

Jeg rejser mig op, og går ud fra det lille lokale, som er i retshuset.

Jeg har holdt øje med dem hele tiden.

Og jeg er faktisk tilfreds med jeg gav ham min jakke der, fordi nu kan han lide i fængslet og tænke over alle sine uretfærdigheder. Og alt han har gjort imod os.

Jeg løber hurtigt væk fra stedet, og ned af trapperne.

Jeg skal helst ikke ses af politiet.

Jeg har nok problemer i forvejen.

Jeg går ned af den travle vej, i det varme vejr her i Californien.

Folk masser sig forbi, ignorer sine omgivelser.

Snakker og skælder på og med folk.

Jeg smiler bare svagt imens jeg går ned af gaden og kigger ned på jorden.

Jeg savner England virkelig meget, folk var en smule venligere. Og specielt et hvis boy band savner jeg.

Også pigerne, dem kan man ikke glemme.

Jeg åbner døren ind til den nærmeste Starbucks.

Jeg går hen til gåen og tænker over hvad jeg vil have.

En radio, spiller i baggrunden.

”The story of my life, i’ll take her home, i’ll drive all nigth, to keep her warm, inside. I’m fro-o-o-o-ozen” Synger drengene med deres pæne stemmer.

Jeg smiler og fortsætter hen til kassen.

En ung pige, med en meget lavt hængene trøje, og tyggegummi og kage i hele fjæset står der, og giver mig et flask smil.

”Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?” Spørg hun med sin falske glæde.

Man kan se på hende, hvor trist i virkeligheden er.

”Bare en cappuccino” Siger jeg, og giver hende pengene.

Hun nikker og skriver bonen ud så hun kan give den til barristerne.

Jeg går hen til vente området, kigger ned, så så få folk som muligt ser mig.

Efter vi ankom tilbage til Californien, efter vores hygge velkommen-tilbage-og-vi-sendte-Brian-i-fængsel-fest.

Så har vi arbejdet på Emily.

Ja, Emily, er en bil.

Eller rettelse, bilen.

Det er en motoriseret bil, med den motor vi stjal fra NASA.

Den som ikke var helt færdig udviklet, som vi har arbejdet på i et godt stykke tid.

Men hun nægter at tændes.

Så vi arbejder videre.

Men når vi gør, så er lige så hurtigt, som når vi kører med flere flasker af NOS.

Hun ville kunne accelerere med en top hastighed på 200km/t på tre sekunder, og det er imponerende.

”Cappuccino!” Råber baristaen.

Jeg ser det er en ung mand, som sender et smil i min retning da jeg tager imod min cappuccino.

Normalt drikker jeg ikke kaffe, men jeg har ikke sovet på det sidste.

Jeg ved ikke hvorfor, der er bare noget, som holder mig fra lukke øjne.

Og at flyde ind i en dejlig nats søvn.

Måske det at jeg skal være på vagt igen, jeg havde vænnet mig efter tre måneder til at få fredfyldte nætter.

Men nej, jeg er tilbage på vagten her i Californien.

Han rækker mig en seddel sammen med min kaffe, jeg tager sedlen og læser.

”Call me xx **********” Står der, jeg griner, og smiler til ham.

Han har bare ingen chance, selv ikke med de brune krøllede hår. Hans smil, og de grønne øjn-

Vent!

Han lignede en person, som jeg kender alt for godt.

Jeg kigger tilbage og han ligner ham en smule, men alligevel ikke, hans træk er en lille bitte smule anderledes.

Mærkeligt.

Jeg skynder mig ud af butikken og løber nærmest hen til min bil, da jeg sætter mig og starter motoren og begynder at varme den op, begynder nogle fyre at fløjte, jeg ignorer det og kører væk.

 

 

♪ ♪ ♪

 

 

Efter en lang tur, er jeg endelig tilbage ved vores skjulested.

Ingen var efter mig, siden jeg kørte på en ikkeeksisterende vej, ifølge kort og sådan i hvert fald.

Jeg parkere, og smider koppen i skraldespanden mens jeg nærmer mig garagen, hvor Nate og Sky står og helt røde i hovedet.

Åh gud.

De skændes igen.

”Hey!” Råber jeg igen. De kigger hen på mig, med rasende ansigter.

Sky kigger på Nate igen, og vender sig om og forlader garagen, hun går hen til sin bil og kører hurtigt væk.

Jeg kigger forvirret efter hendes bil og kigger hen på Nate med et dømmende blik.

Han sukker.

”Hvad?!” Råber han, jeg lægger armene over kors og går imod ham.

Jeg kigger på ham endnu en gang med et dømmende blik.

”Hvad skændtes i over nu?” Spørg jeg irriteret, for det er ærlig talt irriterende de hele tiden skændtes for tiden.

Han kigger væk, og går hen til Emily igen og glor lidt på motoren.

”Sky beskylder mig for at have saboteret Emily, hun tændte i dag.” Siger han, og smiler og griner.

”Hun tændte?” Siger jeg, og kigger henne på motoren

Han nikker og sukker, og tørrer hænderne i et viske stykke før han smider det over i hjørnet.

”Ja, men så stoppede hun.” Siger han irriteret.

”Har du tjekket, oliefiltrende? Eller måske om batteri boksen er tom?” Spørg jeg, han nikker. Jeg går helt tæt på motoren og ser på alle de mærkelige ledninger, og luft ventilerne.

De er helt anderledes end fra nogen bil jeg nogen set har set.

Jeg sukker.

”Pokker tage NASA og deres indviklede systemer.” Siger jeg, og går ind i det lille hus ved siden, hvor Roman og Chris spiller poker.

Roman griner og smider sine kort.

Chris begynder at tabe fjæset da Roman tager alle han krotonger.

Jeg griner og sætter mig hen i sofaen, og tænder vores lille tv.

Jeg zapper lidt rundt før jeg finder en interview.

Med drengene.

Det er faktisk hårdt at se dem, fordi det er så lang tid siden.

De smiler og de ligner dem selv.

Jeg sætter mig tilbage.

”Nå drenge, i skal optræde ikke længe i Nevada, New York, Los Angeles, og San Fransisco. Glæder i jer?” Spørg Intervieweren.

Drengene griner og kigger på Harry da han nævnte Los Angeles?

Hvorfor mon?

”Uhm ja, Vi er virkelig spændte” Siger Harry, og publikum skriger.

Jeg smiler da jeg ser hans smil igen.

Gal jeg savner det.

”Hvad så? Noget nyt fra det berømte boy band One Direction?” Spørg intervieweren, og alle pigerne i publikum skriger igen.

Jeg sætter mig tilbage i sofaen, men lytter efter, spændt efter svaret.

”Ja, vi holder en mini pause i Los Angeles," Starter Louis.

"I et par dage hvor vi ser byen, Nyder varmen, og sådan før vi tager videre.” Fortsætter Niall. Han smiler til kameraet.

Jeg sidder som forstenet.

De kommer her.

De er her.

Og jeg er ret fucked.

 

 

♪ ♪ ♪

 

 

Nate kommer styrtende ind.

Jeg sidder stadig forstenet.

Drengene er her.

Jeg kan ikke tro det?

Men jeg ved ikke, om jeg vil se dem?

Er det godt eller dårligt?

Vil de stadig kunne lide mig?

Vil Harry?

Det er alt jeg tænker.

”Jackie?”  Siger Nate.

”Jackie??” Siger han gentagne gange.

”Hvad er der galt med hende?” Siger Roman.

”Hun er som forstenet. Hun så noget i tv’et og sådan har hun været den sidste time”

Vent?!

Time!?

Hold da op.

Har jeg siddet og tænkt i en time??

Jeg går ud af min fantasi og kigger rundt.

”Jackie? Noget galt?” Spørg Chris, imens han rejser sig fra bordet.

Jeg ryster på hovedet.

”C’mon, vi kender dig for godt til du kan lyve” Siger Roman.

Jeg sukker og nikker.

”Drengene er her” Siger jeg, og de andre ser forvirret på mig.

”Som i de drenge jeg boede hos, og en af dem faktisk er min kæreste” Siger jeg og kigger ned, og sukker igen.

”Og det er dårligt?” Spørg Chris, og sætter sig ved siden af mig.

”Ærlig talt ved jeg det ikke, men jeg ved jeg savner dem” Siger jeg og kigger rundt på dem med et smil.

”Nå! Hvad skal vi have til aftensmad?” Spørg Nate og klapper i hænderne.

Jeg griner og læner mig op ad ham.

Han er da også mærkelig.

 

 

♪ ♪ ♪

 

 

Så er historien startet!! 

Hold da op! Jeg er vildt spændt på at den kommer rigtig i gang, men nu kommer der også en masse nye ting ind i historien.

Personer, problemer, mysterier.

Og du må bare vente og læse hvad der sker. 

Jeg håber i kan gætte hvad der er lidt alla temaet i denne historie.

Ellers, kig godt på coveret, de små quotes,

og også mit tidskifte ting.

Som jeg ikke kan huske hvad hedder.

Og hvad synes i om banneret?

Hvad med det nye cover?

Skriv gerne i kommentarene omkring dem:3

Men i hvert fald.

Jackie finder ud af drengene kommer, de holder pause i Los Angeles, hvor hun og gruppen bor i udkanten, og hun er vildt bange for deres reaktion, eller om de overhovedet stadig vil kendes ved hendes?

Jeg håber i kan overleve alt vente tiden indtil videre.

Og jeg vil nu byde jer velkommen til historien officielt.

Ses i næste kapitel.

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...