It won't be that easy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Alison Hasting, 19 år. Hun er en meget populær pige, alle gør hvad hun siger. Hun søger et arbejde, det er ikke fordi hun ingen penge har, men hun vil gerne ud og opleve noget i verden. Hun spiller hård udenpå, hun viser ingen følelser offentligt, kun når hun kysser med sin kæreste, Tyler Gilbert. Hvad sker der mon med hende og Tyler, når hun får et job, som alle piger ønsker, ungtaget hende, hun er fuldstændig ligeglad, som hun altid er. Find ud af hvad jobbet er, og hvad der sker mellem hende og hendes jaloux kæreste, i"It won't be that easy".

30Likes
22Kommentarer
1514Visninger
AA

7. 7 kapitel

7 kapitel 

*Alison's synsvinkel* 

Klokken var nu 17.00, vi havde aftalt, at vi bestilte en pizza og spise, inden vi tog ud i London's natteliv, og feste. "Jeg ringer efter Pizza nu, så quiet.." fnes Niall og tog sin mobil frem. "HVOR SKAL VI HEN I BYEN?" råbte jeg med et grin, bare for at irritere Niall. Hvilket det også gjorde, fordi han sendte mig et dræberblik, et sødt dræberblik. 

"Der er en der holder en fest, ikke en vi kender faktisk, men den var gratis, så why not?" sagde Harry med et smil. "Harryyyyyyy.." mumlede Niall, som en hentydning til, at han skulle lukke. Hvilket han ikke gjorde, da han bare begyndte at grine højt af ham.

Jeg rystede på hovedet, af hvor åndsvage, men alligevel søde de var, haha. Niall gik hurtigt væk, da ham manden havde taget telefonen. "Nå, Ali, hvad synes du så om at være her?" spurgte Liam med et smil. "Forfærdenligt, i er virkelig modbydelige at være sammen med.." mumlede jeg.

De kiggede med et underligt, eller rettere sagt, dumt blik over på mig. "Aww, Ali.. Du er bare så sukkersød!" fnes Louis, og smilede. "Sukkersød? Huh? Det siger ingen da mere, Louis Tomlinson.." jeg kiggede underligt på ham. 

"Ej, Louis, du helt klart min yngling." tilføjet jeg så. "Nah.. I alle sammen søde.. nok." grinte jeg. "Ali, du har virkelig en buh-hoo humor!" sagde Zayn, og de andre drenge nikkede. "Det var ikke humor?" jeg kiggede underligt på dem.

"Men du grinte?" sagde Harry så. "Så du mener altså vi er modbydlige?" spurgte Niall så, som var kommet ind igen, efter at havet snakket med ham manden. "Nej, jeg mener, da jeg sagde i var søde?" jeg kiggede underligt på dem. 

Jeg tror at vi alle sammen, forvirrede hinanden lige nu. "Jeg tror vi alle sammen, forvirrer hinanden lige nu.." fnes jeg. De nikkede, undtaget Louis. "Så vi er altså modbydlige?" spurgte Louis, som åbenbart ikke havde fattet en skid. 

Vi tog os alle sammen fortabt til hovedet, "Louis.. bare.. bare glem det. I. ER. SØDE. " sagde jeg så tydeligt, at han kun, kunne forstå det. "Okaaay.." svarede han så og grinede. 

"Aw, i lige måde, lille søde Ali.." fnes Niall, og kiggede med hans, dejlige øjne, som borede sig direkte ind i mine. De var så lyseblå, at man ikke kunne modstå at blive helt fjollet med dem.. og ham.. øhh.. Glem det..

Jeg gav ham et stort smil, og kiggede så hurtigt væk, for ikke at rødme. Det ringede på døren, og får at komme lidt væk fra, alt det der med Niall, gik jeg hurtigt ud og åbnede. Det var pizzamanden. 

"Hejsa." sagde han, og rakte mig pizza'en. Wooow, noget af en lækker en. Ikke One Direction-flot, men flot. "Tak. Hvad bliver det?" spurgte jeg venligt om. "70kr." sagde han, og jeg fandt hurtigt MIN pung, og betalte. 

Jeg gik ud i køkkenet, hvor drengene sad og snakkede, og staldte pizza'en på bordet. "Niall, her er dine penge." sagde jeg og fandt 700kr frem, og gav ham dem. Han kiggede irriteret på dem, "Nej Ali.. Jeg troede vi var ovre det der!" sagde han, og et smil dannede sig på mine læber, da han vendte sit hoved, og kiggede lige ind i mine øjne.

Jeg nikkede nej, og lagde så min pung væk. Jeg gik oven på, for at ligge pungen i min kuffert, da jeg kunne mærke, at Niall var lige bag mig. "Tag nu pengene. Jeg har ikke brug for flere penge, så tag dem!" sagde han, og gav mig et smil.

"Jeg skylder dig, okay. Jeg holde hvad jeg lover!" fnes jeg og vendte mig om igen. Han tog hurtigt fat i mine håndled, så det gav mig helt kuldegysninger. "Men jeg snød jo?" han kiggede underligt på mig, da han vidst ikke forstod, hvorfor jeg gjorde det, når jeg godt vidste at han snød.

"Men du kom stadig i mål før mig. Så du vandt. Bare med snyd." sagde jeg, og tog fat om hans håndled, så han slap min, men jeg havde stadig fat i hans. Han kiggede ned på vores hænder, også op på mig. 

Han begyndte at smile. Igen, hans øjne borede sig ind i mine, og jeg kunne næsten ikke kigge væk igen. Jeg glemte alt om, at jeg stadig holdt uden om hans hånd, og vi stod bare og kiggede på hinanden. 

Jeg slap ham hurtigt, da Harry stod i døråbningen, "Kommer i ned? Pizza'en bliver kold." sagde han, og smilede. Tror ikke, han nåede at se noget. På vejen hen til døren, kiggede jeg forsigtigt tilbage hen på Niall, som stadig stod som før. 

Vi var nu alle 3 kommet ned, og vi sad og spiste pizza'en. Klokken var ved at blive 18.00, og vi skulle være til festen, klokken 19.00, så hvis vi skulle komme til tiden, skulle jeg nok til at begynde nu. 

"Går i gang med, at gøre mig klar nu. Tak for mad!" sagde jeg. Jeg rejste mig op, og gik op mod Niall's værelse, hvor mit rum var, nemlig toilettet. Det var der jeg gjorde mig klar, klædte om. Havde jo ikke rigtigt, mit eget rum her. 

Jeg valgte, at tage en kjole, som ikke sad særlig stram, men alligevel stramt. Svært at forklare. Jeg tog nogle stiletter på, som var rigtig flotte. Synes jeg i hvert fald. Jeg tog et lag mascara på, og en fin læbestift, som passede til mit look. 

Jeg krøllede mit hår, så man kunne se mine krøller, tydeligere end sidst. Jeg havde noget pandehår, som jeg satte op, med to hårnåle. 

Niall.

Han er så.. sød. Så sød, at det irritere mig. Jeg er ikke kommet til London for at forelske mig, hvilket jeg heller ikke kommer til. Har jo faktisk stadig Tyler, eller på en måde ikke. Vi har ikke snakket lige siden, vores skænderi, i min verden er vi ikke sammen mere, men gider ikke at skrive det til ham lige nu. 

Jeg kiggede mig i spejlet, synes ikke selv jeg var specielt flot, men jeg havde ikke taget andet med. Jeg gik nedenunder, og den her gang, var alle drengene ikke færdige endnu. Kun Zayn, Liam og Louis. Men ikke Harry og Niall. Sødt. 

*****

Vi sad nu alle sammen i Zayn's bil, på vej hen til en deres såkaldte 'ven', som de egentlig ikke rigtigt kendte. Kan egentligt godt forstå dem, det må svært for dem, at vide hvem der er deres rigtige venner, og hvem der kun er der, fordi de er kendte? 

Hvorfor stoler de overhovedet på mig? Altså, jeg er jo ikke deres fan, men hvordan kan de vide, at ikke kun gør det, fordi de er kendte? Hvilket jeg overhovedet ikke gør. Synes seriøst det er respektløst, at folk gør, sådan noget til andre folk? Gusten. 

Vi var nu ankommet, og jeg kendte no one. Da vi kom ind, kiggede jeg mig omkring, det var et dejligt stort hus, og mennesker, var der nok af, må jeg sige. 

Jeg kiggede usikkert rundt omkring, jeg hadede det der, med der var så mange mennesker, som man ikke kendte. Altså, hvad kan sådan nogle ikke finde på? Jeg kiggede over på Niall, som allerede havde lagt mærke til, at jeg var usikker. 

Det er som om, han kan se lige i gennem mig, og bare vide, hvad jeg føler? Skræmmende.

"Bare hold dig til mig." hviskede han i mit øre, så mine sommerfugle, begyndte at hoppe rundt, som frø'er. Jeg nikkede og smilede svagt. 

"Ali, du virker så anspændt. Vil du ikke med op, og få en drink. Jeg gir?" halv råbte Niall, da musikken var ved, at blive meget højt. "Jo!" råbte jeg tilbage. Vi gik op mod baren, men det var svært, for der var allerede nogen, som var rimelig berusset. 

"6 shots." sagde han, og gav mig et udfordrene smil. "Virkelig, endnu en konkurrence?" spurgte jeg, med hævede øjenbryn. "Vil du virkelig gerne have flere tæsk?" tilføjet jeg, og grinte. "Måske, er du et bedre form end mig, me ..", "Ja, fandme ja!" afbryd jeg ham, og grinede. "Men .. Men jeg er 100% bedre drikker end dig!" sagde han. 

Okay, jeg er måske lidt en svag drikker. Vi havde fået 6 shots, som stod foran os lige nu. "Den der først får drukkede 3 vinder, okay?" sagde han, med et glimt i øjet. "Og vi finder ud af, hvad man vinder, senere okay?" tilføjet han så. "I orden." fnes jeg. 

"1 2 3, GO!" råbte han, og så var vi ellers i gang. Af alt, skulle han lige vælge shots, det smager bare så ulækkert. Hader det virkeligt, men det er sjovt. Efter 1 minut, var han allerede færdig. Jeg var i gang med min anden, så jeg kiggede overrasket på ham. 

Jeg var lige blevet færdig, og var allerede ved at brække mig. Fy forhelved. Han begyndte at smile stort, "YEEEEES!" råbte han, og jublede. Jeg begyndte at smile, "Okay, du vandt Tillykke!" fnes jeg. 

Jeg satte mig ordenligt op på stolen. Jeg kunne mærke hvordan alkoholden pumpede sig rundt i mit blod. En ubehaglig, men alligevel dejlig følelse. Havde ikke drukket i noget tid, og når man er fuld, glemmer man bare alt og alle. 

Men det værste ved det er, at jeg altid bliver SYGT kærlig, når jeg er fuld. Og jeg er sammen med Niall, og hvis jeg kommer til, at flirte for meget med ham? Okay, stop nu, Alison. Du skal bare have det sjovt i aften. Jeg gav ham et smil, "Vi gør det igen!" sagde jeg hurtigt.

"6 shots!" bestilte jeg. Niall kiggede med store øjne hen på mig, "Er du sikker på det? Du ligner en, der kunne brække sig, hvornår det skulle være?" han kiggede bekymrende på mig. Sødt.

"Tak Niall, jeg synes også du er helt vildt flot! Og ja, jeg kan godt klare det!" fnes jeg. Vores shots var kommet, og vi gik hurtigt igang igen. Gæt hvad, han vandt igen. Fjols. Jeg hoppede ned fra stolen, får at alkoholden, kunne sprede sig i sin krop. 

"Hvad så?" spurgte Niall bekymrende. Kunne virkelig mærke alkolden nu, fordi nu havde jeg lyst til at være virkelig kærlig ved ham. Stop, stop, stop..

Jeg rakte min hånd ud til ham, "Dans med mig!" fnes jeg, og trak ham med ud på dansegulvet. "Jeg tror du er fuld!" grinte han. Jeg nikkede stort som et ja, "Men det er godt for dig.." mumlede jeg, og tog mine hænder rundt omkring hans nakke.

Vi var ikke nået helt ud på dansegulvet endnu, så ved at vi stod stille, irriterede ikke nogen. Han kiggede forvirret på mig, "Hvorfor det?" spurgte han, med et forvirret udtryk. Han plantede sine hænder på min hofter, så det ikke så ud som om, jeg var totalt ivrig, efter at have ham i nær kontakt. 

"Jeg bliver sygt kærlig, når jeg er fuld.." jeg begyndte at smile, over jeg lige havde sagt det. Hvis jeg ikke var fuld, ville jeg skynde mig, at slippe ham, og sige undskyld, men når jeg er fuld, er jeg ret ligeglad. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...