It won't be that easy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Alison Hasting, 19 år. Hun er en meget populær pige, alle gør hvad hun siger. Hun søger et arbejde, det er ikke fordi hun ingen penge har, men hun vil gerne ud og opleve noget i verden. Hun spiller hård udenpå, hun viser ingen følelser offentligt, kun når hun kysser med sin kæreste, Tyler Gilbert. Hvad sker der mon med hende og Tyler, når hun får et job, som alle piger ønsker, ungtaget hende, hun er fuldstændig ligeglad, som hun altid er. Find ud af hvad jobbet er, og hvad der sker mellem hende og hendes jaloux kæreste, i"It won't be that easy".

30Likes
22Kommentarer
1499Visninger
AA

5. 5 kapitel

5 kapitel 

*Alison's synsvinkel* 

Vi var nu halvvejs, men jeg løb stadig alt hvad jeg kunne. Niall er hurtigere end man lige går rundt og tror, men ikke hurtigere end mig. Jeg var lidt foran ham, men han gjorde det godt. Godt, Niall, godt. 

Jeg kiggede tilbage, og Niall var lige bag ved mig, jeg begyndte at smile, har nogen nogensinde fortalt dig, hvor sød han ser ud, når han løber? Nej. Okay, han ser SÅ sød ud, hahaha. 

Jeg vendte mit hoved om igen, og pludselig kunne jeg mærke to hænder, på mine skuldre. Jeg kiggede forvirret bagud, og så at det var Niall. "Du snyder, dit fjols.." sagde jeg med et grin. Han begyndte at grine, og fik mig så til at stoppe, men hvad? Han stoppede også selv?

"Hvad har du gang i?" spurgte jeg, med et grin, og slog ham blidt i brystet. "Bare bliv. Der. Det vil du nok ikke, for så vinder du ikke, også skal du betale? Men bare.. stå.. der.." sagde han, han gav mig et stort smil, og begyndte så at løbe igen. 

Var det ikke lige verdens underligste sætning? Jo, det tror jeg så nok lige det var. Sødt. Vent, hvorfor fanden løber jeg ikke? Jeg begyndte så at løbe, virkelig alt hvad jeg kunne, for jeg gider sku da ikke at betale. Jeg kiggede op, og Niall var allerede kommet i mål. Fjols, altså. Han snød. 

Jeg var endelig nået i mål, og det første jeg gjorde var, at gå hen og slå Niall. Hårdt. Eller hvad hårdt, nu lige er for mig? Who knows?

"Du snyder, din lille taber!" protesterede jeg. De andre drenge begyndte at grine af, at Niall var hurtigere end mig, hvilken han ikke var. Fordi han snød. 

"Alison.. Alison.." Niall gik hen i mod mig, og rystede på hovedet. "Vær nu ikke en dårlig taber, vel.." tilføjet han. Efter lidt tid begyndte han at grine højt. Idiot. Jeg er virkelig en dårlig taber. "Vi glæder os til vores mad." sagde Louis med et smil. 

Jeg stod bare og kiggede på dem.. "Er allerede meget sulten. Det bliver dyrt for dig, lille pus.." sagde Liam, og drengene begyndte at gå. Jeg kom løbende bag dem, og gik op ved siden af Zayn. "Så i tror altså på ham?" jeg kiggede, som om de skulle have ondt af mig. De begyndte bare at grine af mig. 

Jeg gik hen ved siden af Harry, og tog min arm rundt omkring hans liv. Nu ville jeg lige fedte mig lidt ind på ham, da han er den eneste, bortset fra Niall, som ikke har en kæreste. 

"Harry, søde. Du tror vel ikke på ham, men på mig, ikke?" jeg kiggede flirtende på ham. Men for at være ærlig, var han altså ikke lige min type. Men en god ven, kunne han da godt blive. 

Han lagde armen rundt om mig, "Nej, søde, Alison. Bare indrøm det. Niall er hurtigere end dig!" sagde han med et sødt smil. Jeg trak mig væk fra ham, og gik så ved siden af Niall. De drenge har et meget stærkt bånd, må jeg sige. Utroligt. Fantastisk. 

"Ej, men jeg skal da nok betale. For jeg holder hvad jeg lover, og ikke snyder." sagde jeg fornærmet. Niall lagde armen rundt om mig, "Relax, Ali.. Jeg skal nok betale.." fnes han. "Nej!" sagde jeg bestemt. 

Han kiggede underligt over på mig. "Jo?" sagde han. "Nej." "Jo" "Nej", "Stop, jo" "Nej, stop selv. Nej. Nej. Nej." jeg begyndte at grine. Han hviskede ind i mit øre, "Jo", så jeg fik helt kuldegysninger. Han slap mig igen, jeg gav ham bare et smil.  

****

Jeg var gået ud af badet. Jeg kiggede på mig selv i spejlet, jeg ligner noget, nogen lige har kastet op. Jeg har ikke særlig meget selvtillid, men jeg prøvede ikke at vise det. Men nogengange, kunne det godt være svært. Jeg tog mit undertøj på, og en sort stram kjole på. 

Jeg skulle jo ud og spise med selveste One Direction, så må jeg vel heller være lidt fin. Jeg havde lavet nogle svage krøller. Jeg tog lidt make-up på. Sprøjtede min ynglings parfume på, elskede virkelig den duft. Jeg havde fået den af Mike, i fødselsdags gave. 

Åh gud, jeg savner ham. En skyldfølelse dannede sig igen i min mave. Hvordan kunne jeg lige nu tage ud og spise I London, i mens Mike bare var der hjemme. Stakkel. Jeg tog min mobil frem, og ville ringe til ham. 

"Hej Mike. Det er mig. Jeg vil bare høre hvordan du har det. Ring tilbage når du høre det. Ligemeget hvad der sker, vil du altid være i sikkerhed, og jeg vil komme hjem, hvis der sker noget uventet. Jeg savner dig. Ring til mig." jeg lagde på. 

Jeg kiggede irriteret i spejlet, da jeg så at jeg havde en tåre på min kind. Jeg tørrede den væk, og samlede alt mit tøj, og gik ud igen. Jeg åbnede døren, og på den anden side stod Niall. 

Jeg fik et chok da jeg så ham, "Du ser ked af det ud. Hvad sker der?" spurgte han bekymrende. Jeg kiggede underligt på ham, "Ingenting. Alt er i den fineste orden." mumlede jeg, og smilede svagt til ham. Jeg gik ud af værelset, hvordan kunne jeg egentlig ikke tro, at han ville være der, det var jo hans værelse. 

*Niall's synsvinkel* 

Hvem var Mike? Hun så ked af det ud, og hvor dumt af hende at sige, der intet er galt, da jeg ligesom kunne se hun havde grædt? Men jeg kunne på en måde mærke, at hun ikke havde løst til at snakke om det, så jeg lod det være. 

Jeg havde taget tøj på, bare nogle par bukser, og en af mine ynglings trøjer. Jeg havde sat mit hår, som det originale Niall Horan look, haha. Jeg var klar nu.

Og selvfølgelig skulle lille Alison, ikke betale, det gør jeg. Jeg gik ned til de andre. På køkkenbordet lå Alison's taske. Efter i dag, vidste jeg allerede hvor stædig hun var, så selvom hvor mange gange jeg sagde, at jeg ville betale, ville hun ikke lade mig, så hvis jeg tog hendes pung og gemte den, så havde hun jo ikke nogen penge? Hmmm.

Der var ingen i køkkenet lige nu, så hvis jeg skulle gøre det, skulle det være nu. Jeg gik hen til hendes taske, og roede den igennem. Jeg fandt pungen og tog den op af tasken, og gemte den bag mikro ovnen. Enten ville hun blive sur, eller ville hun bare tage det som lidt sjovt. Hahaha.

****
Vi sad nu i Zayn's bil. Vær gang jeg kiggede hen på Alison, kunne jeg ikke lade vær med at grine. Kan lige se, når hun skal til at finde pengene, også har hun ikke pungen! 

"Hvad er det der er så sjovt?" spurgte Liam og kiggede underligt på mig. Han sad ved siden af mig, "Har gemt Alison's pung derhjemme, fordi hun skal da ikke betale for os. Glæder mig bare til at se hendes udtryk." hviskede jeg i hans øre. 

Han kiggede med store øjne op på mig, "Er det rigtigt? Godt gået, Niall." grinte han og gav mig et high-five. Vi kiggede begge to over på Alison, og så på hinanden, og så flækkede vi af grin. Hun kiggede underligt på os, "Hvad har i nu gjort?" sagde hun, og prøvede at kigge seriøst på os, men det gik ikke helt godt.

"Han.. Jeg har ikke gjort noget!" rettede Liam hende med et smil. Hun kiggede straks over på mig, med et sødt smil. "Niall, søde søde Niall. Gør nu ikke noget du fortryder, for jeg elsker hævn!" fnes hun, og kiggede på mig, med hendes overdrevet smukke brune øjne. Hun var virkelig smuk. 

"Årrrh, søde søde Ali.. Jeg elsker også hævn, og jeg er jo også hurtigere end dig, så du kan ikke løbe fra mig!" grinte jeg, med et glimt i øjet. Hun rystede på hovedet af mig, med et stort smil. "Søde søde søde Niall, så husk lige at jeg er jeres træner, i et freaking år, og jeg har ret til at gøre træningen, RIGTIG hård!" fnes hun og lagde meget i rigtig. 

Louis kiggede med store øjne hen på mig, "Stop Niall. Jeg klare ikke en hård træning!" fnes han, og kørte sin hånd, i gennem sit hår. "Bare rolig Louis, jeg gør da ikke træningen så hård, for dig. For dig kan jeg lide.." grinte hun og kiggede provokerende hen på mig.

Han blev helt lettet, haha. Men nu er jeg fornærmet. Jeg kiggede med dræber øjne hen på hende, "Aw Niall. Er man blevet lidt sur?" spurgte hun. Hold da kæft, hvor kunne hun dog blive irriterende, men stadigvæk, var det noget som tændte mig ved hende.

Det nok første gang, jeg har mødt en pige, som tør at sige mig i mod, som hun tør. Det kan jeg godt lide. Der er ikke nogen piger, altså undtaget, Zayn, Louis og Liam's kæreste, som tør at sige os i mod, fordi vi jo "kendte", hader det ord. 

"Lige meget hvad, ved jeg at du kan lide mig.." prøvede jeg at overbevise mig selv om. Hun nikkede kort, "Selvfølgelig kan jeg det. Du er da så sød, Niall." fnes hun, og gav mig et smil. Jeg nikkede, "Det kan jeg lide at høre." sagde jeg, og gav hende et måske lidt, flirtende smil. Men whatever, altså. 

****

*Alison's synsvinkel* 

"Lige meget hvad, ved jeg du kan lide mig.." prøvede han at overbevise sig selv. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej. Han var virkelig en sød en, og så er han overdrevet flot. Vær gang han kigger over på mig, borde hans øjne sig fast i mine. Har har seriøst nogle pæne øjne. 

"Selvfølgelig kan jeg det. Du da så sød, Niall." fnes jeg, og gav ham et smil. Han nikkede, "Det kan lide at høre." sagde han, og gav mig et smil. Hm, var det ikke et flirtende smil? Det så i hvert fald meget flirtende ud. Læksi.

Bag alt det her, var Mike der stadig. Jeg sad med min mobil i hånden hele tiden, og jeg tror at Niall har lagt mærke til det. Vær gang jeg så på den, fik jeg nemlig et usikkert udtryk på mit ansigt. Hvad lavede han egentlig? Han havde ikke ringet eller skrevet endnu. Hm.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...