It won't be that easy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Alison Hasting, 19 år. Hun er en meget populær pige, alle gør hvad hun siger. Hun søger et arbejde, det er ikke fordi hun ingen penge har, men hun vil gerne ud og opleve noget i verden. Hun spiller hård udenpå, hun viser ingen følelser offentligt, kun når hun kysser med sin kæreste, Tyler Gilbert. Hvad sker der mon med hende og Tyler, når hun får et job, som alle piger ønsker, ungtaget hende, hun er fuldstændig ligeglad, som hun altid er. Find ud af hvad jobbet er, og hvad der sker mellem hende og hendes jaloux kæreste, i"It won't be that easy".

30Likes
22Kommentarer
1510Visninger
AA

3. 3 kapitel

3 kapitel 

*Alison's synsvinkel* 

Jeg kiggede ud af vinduet, solen var lige ved at stå op. Selvom den ikke var stået helt op, skinnede det stadig ind i mine øjne, så jeg kiggede hurtigt væk igen. Jeg rejste mig op, jeg var indført en stor grå trøje, som bare var dejlig at have på. 

Jeg gik hen til mit spejl og børstede mit hår. Jeg studerede mig selv i nogle sekunder, alt var bare ligemeget lige nu. Alle har enten såret mig, eller er jeg totalt skuffet, sidst men ikke mindst, men jeg er vred. Vred på min far, og skuffet over mine bedste veninder. Og lige nu irriterede Tyler mig bare, så gider ikke engang tænke på ham lige nu. Ondt? Nej vel. 

Jeg gik nedenunder, det var kun min bror som sad ved bordet. Min mor har ikke været ude af værelset, siden i går, og jeg gad faktisk slet ikke gå ind til hende. Min far var sikkert på arbejde, hvilket jeg var glad for, for jeg kan ikke holde ud at kigge på ham lige nu. Vred? Nej, mere skuffet, men ja, også vred. 

Mit humør var irriteret, og når jeg har sådan nogle dage, kan jeg bare ikke være i nær kontakt med nogen som helst, og på de dage, blev jeg altid uvenner med Tyler, men jeg er ligeglad. 

"Godmorgen." sagde jeg, med en hæs stemme. Jeg gav ham et svagt smil, og satte mig ved bordet. "Hey." sagde han hurtigt, og rejste sig op. "Du ved godt, du kommer forsent i skole, ikke. Den starter om 10 minutter.." mumlede han, og gik hen og tog sin taske. 

Jeg tog et æble, og tog en bid. "Who cares?" sagde jeg, måske lidt flabet, whatever. Han fnes, og gik ud af døren. Jeg skulle bare være i skole, enden frikvarteret, så var det helt fint. Da jeg havde spist mit æble færdigt, gik jeg oven på, og tog noget flot, men alligevel normalt tøj på. Nogle stramme sorte bukser, og en sort stram trøje på, med en cardigan uden på. 

Tog en smule make-up på, og havde bare løst hår. Jeg tog min iPhone og kiggede på klokken. Skolen var startede for 20 minutter siden, og vi havde pause om et kvarter. Ja, vi havde nogle underlige timer, på min "skole". 

Jeg tog fat i min taske, og gav mig til at gå over til skolen. 

****

"Tyler, stop nu.." sagde jeg irriteret, og prøvede at skubbe han væk. Han kiggede mig et 'come-om' ansigt. "Please, fortæl mig, at du ikke har en af de dage igen.. Gider ikke være uvenner med dig, babe." sagde han, med et flirtende smil. 

"Jo, Tyler, jo det har jeg. Jeg flytter til London i dag, så hvis du gider at have et ordenligt farvel, så stop. Nu." sagde jeg bestemt, og skubbede ham lidt væk fra mig. Hans ansigt slog sig fast, og efter lidt tid, gik det først op for mig, at jeg lige havde sagt det? På sådan en måde. Han skulle ikke have det af vide, på den måde. 

Jeg tog mig hurtigt til mit hoved, "Øhm. Det kom ud på et forkert ..", "Flytter til London? Hvornår havde du så tænkt dig at sige det?" sagde han, hans ansigtudtryk havde ændret sig 180 grader. . Wow. 

"Hør. Jeg ville have sagt det, men.. jeg.. du ved hvordan jeg er, på sådan en dag.. Og det er faktisk din egen skyld.." sagde jeg irriteret. "Min skyld?" halv råbte han. Alle kiggede over på os, da vi stod på gangen. "Gider du dæmpe dig? Du har totalt ødelagt det nu. Jeg er færdig her." sagde jeg surt, og gik min vej.

En klump samlede sig i min mave. Okay, du er jeg faktisk uvenner med alle, som jeg havde nær. Sikke dog mit liv, kan ændre sig, fra den ene dag til den anden. Jeg gik ned mod kontoret, hvor jeg skulle holde mødet med inspektøren. 

"Hejsa." sagde jeg med et smil og gav ham hånden. Igen. Synes jeg giver ham hånden hele tiden? "Hej. Hvordan går det?" spurgte han, og gav mig et smil. "Ja, altså. Min far har været mit mor utro, mine bedste veninder har skuffet mig, og min kæreste, har bare.. ødelagt det.. Han er .." jeg kom ud af mine tanke, da han viftede en hånd foran mit ansigt. 

"Huh?" spurgte jeg, da jeg sad i min egen verden. "Hvordan går det, spurgte jeg om?" fnes han, med et stort smil. Jeg rystede på hovedet af mig selv, med det smil. "Det går helt fint." sagde jeg. 

****

"Ja okay. By the way, du skal rejse i dag, du skal mødes med drengene, og i skal være sammen hele aften. Altså, i skal først lærer hinanden at kende, før du begynder på dit arbejde. Du får mere information, af dem og deres folk." sagde han med et smil.

Wow. Det var mange ting på en gang. Men fint, jeg ville gerne starte på et nyt liv. Glemme alt lorte dramaet her hjemme. Få nogle nye venner, og sådan lidt. Jeg sagde tak og farvel, og så gik jeg hjem mod mig. 

****

Jeg havde pakket alle de ting, jeg skulle bruge. Havde sagt ordenligt farvel til Mike, og bare sagt "Farvel" til min far, og gav min mor et kram. Og nu sidder jeg så i flyet, på vej over til One Direction I London. Jeg havde fået en besked fra Zayn Malik, et medlem fra One Direction. 

Jeg var nu landet I London, jeg stod med min kuffert overfor mig, og kiggede rundt omkring. Vidste ikke rigtigt hvordan han så ud, så jeg ventede bare til en, kom hen til mig. 

Der kom en mand, med meget flotte mørke brune øjne, mørkt hår. Meget markerede i ansigtet, faktisk meget flot. Læksi. 

Jeg havde besluttede mig for, at glemme ALT derhjemme. Tyler, alle! Undtaget Mike, selvfølgelig. 

"Hej. Mit navn er Zayn Malik." sagde han med et smil, og gav mig hånden. Jeg gav hans hånd et klem, "Alison Hasting." sagde jeg med et smil. Han gav mig elevatorblikket, og da hans øjne nået mine, begyndte vi begge at smile. Han var virkelig cute, haha. 

Vi begyndte at gå, hen mod hans hus, hvor de andre drenge også var. Jeg var meget spændt på at se dem. "Så det er altså dig, som skal være vores træner? Og få os i form?" spurgte han, med et smil. Jeg nikkede kort, "Ja, det glæder jeg mig virkelig til.." fnes jeg. 

Vi gik og snakkede lidt om nogle ting, for at lære hinanden bedre at kende, da vi kom til et ret stort hus. Meget flot. Han åbnede døren, "Damerne først." fnes han, og vi gik ind. Gentleman. Jeg tog mit overtøj af. Jeg stod og ventede i gangen til han var færdig, jeg var ret nervøs, så han skulle gå først. Han kiggede underligt over på mig, jeg tror han havde forventet af jeg var gået ind, men jeg stod bare og smilede nervøst til ham. 

Han begyndte at smile, "Du skal ikke være nervøse. Vi totalt afslappet ligesom alle andre." fnes han. Jeg nikkede kort, "Jeg er bare genert. Jeg er mega ligeglade med, hvem i er, og hvad i laver! Bare at i er søde, det er det vigtigste." sagde jeg, meget selv sikkert faktisk. "Cool." fnes han. 

Han fik mig til at virke ynkelig, ved ikke hvorfor. Men det gjorde han. Han tror sikkert jeg er fan, men det er jeg overhovedet ikke. Deres musik var ikke min smag. Wow, okay, nu kom det der humør frem i mig igen. Er mega negativ jo. Stop, Alison, stop..

Zayn var gået ind i stuen, og jeg fulgte stille med. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med en af dem, ham der med det lyse hår, men alligevel lidt brunt. Sødt. 

De rejste sig alle op, og gav mig hånden. "Jeg hedder Alison." sagde jeg, og nervøsiteten steg. Meget. 
___________________________________

Hej allesammen. :-)
I skal bare vide, at det resumé som står, når man går ind på historien, ikke helt passer. Men jeg kan ikke finde ud af at rette den. Men nu ved i det. :-)
Hvad synes i? 

Kom med nogle foreslag hvad DU synes skal ske, og måske kommer din idé med. 

// Regitze   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...