It won't be that easy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Alison Hasting, 19 år. Hun er en meget populær pige, alle gør hvad hun siger. Hun søger et arbejde, det er ikke fordi hun ingen penge har, men hun vil gerne ud og opleve noget i verden. Hun spiller hård udenpå, hun viser ingen følelser offentligt, kun når hun kysser med sin kæreste, Tyler Gilbert. Hvad sker der mon med hende og Tyler, når hun får et job, som alle piger ønsker, ungtaget hende, hun er fuldstændig ligeglad, som hun altid er. Find ud af hvad jobbet er, og hvad der sker mellem hende og hendes jaloux kæreste, i"It won't be that easy".

30Likes
22Kommentarer
1508Visninger
AA

1. 1 kapitel

1 kapitel. 

*Alison's synsvinkel* 

Jeg kiggede op på klokken, som ikke havde ændret sig, siden jeg kiggede derop før. Solen skinnede normalt, det var faktisk bare en helt normal dag. Jeg kiggede mig til siden, hvor der sad alle mulige andre mennesker, som også ledte desperart efter et job, som mig. Eller jeg ledte ikke desperart efter et job, men jeg ville virkelig virkelig gerne have et job, i en andet land, altså, komme ud og opleve verden. Det har været min drøm lige siden jeg var 12 år, og nu er jeg endelig så tæt på, og jeg vil ikke lade noget komme i mellem det. 

Klokken ringede, så vi havde fri. Det var næsten som at gå i skole, det var bare ikke folkeskole, så der var ikke alle de der bitches, af piger at være. Vi rejste os alle op, jeg skulle til at gå ud af lokalet, da Tyler tog fat i min arm. Da alle var gået ud, begyndte han at kysse mig. "Kommer du ikke forbi mig i aften?" spurgte han med et flirtende smil.

I aften?

"Skal til en samtale i aften.." sukkede jeg. "Vi ser jo aldrig hinanden.." sukkede han og kiggede seriøst på mig. Jeg tog mine hænder omkring hans nakke. Han kiggede irriteret ned i jorden. "Hey Tyler, jeg kommer hjem til dig, efter skolen i morgen, okay?" spurgte jeg, og han begyndte at smile svagt. 

Jeg kyssede ham hurtigt, "Men jeg må videre, har meget at lave i dag. Elsker dig." sagde jeg og gik ud af lokalet. "Elsker også dig.." hørte jeg ham sige, som det sidste.  

Angående den samtale i dag, det er inspektøren som vil have mig til en samtale, der er nogle som har tilbudt med et job, tror jeg. 

Håber jeg!

Jeg skulle mødes med mine veninder henne i centret, de hed Jessica, Sarah og Maya. Jeg havde kendt dem, i hvad? 5 år nu, og jeg kunne ikke være mere glad for dem. En besked, og de ville være her efter 2 minutter, det rart at vide. Men vi har mistet kontakten lidt, fordi jeg har så travlt for tiden. Fuck travl heden, altså..

Pigerne sad på en café og ventede på mig, det var en uge siden jeg så dem sidst. De går ikke på den samme skole som mig, så ser dem ikke så tit mere. 

"Hej, mine ynglings piger." sagde jeg med et smil, og gav dem alle sammen et kram. Jeg satte mig ned ved siden af Maya, "Hvad så?" sagde jeg og kiggede underligt på dem, da de kiggede underligt på hinanden. 

Hvad sker der her?

"Ikke noget, vi bare glade for at se dig igen. Det jo så lang tid siden." sagde Jessica, og gav Sarah et hurtigt blik. "Handler det om det? Var det derfor i ville mødes?" sagde jeg, og kiggede spørgende på dem. Ingen af dem svarede mig, "Hallo?" sagde jeg lidt irriteret. 

"Vi ville snakke mig dig om.. os." mumlede Maya, og kiggede på de andre piger. "Har i tænkt jer at sige noget?" sagde jeg irriteret. ".. jeg har altså ikke tid til det her. Jeg troede vi skulle have en hyggelig dag.." tilføjede jeg, og rejste mig op, og grab fat i min taske. 

"Ali, sæt dig ned." sagde Jessica bestemt. Jessica har altid været den, som turde at sige ens mening, selvfølgelig efter mig. Det var altid mig, der skulle føre ordet, når vi var sammen. Jeg kiggede underligt på hende, og satte mig ned igen. "Vi er trætte af, at du glemmer os hele tiden.. Vi er dine bedste veninder, Ali.. Hvad sker der for det? Du er så optaget af at få det job.." sagde hun og krydsede hendes arme.

Jeg hævede mine øjenbryn, "Javel.. I ved ude mærket godt, hvor meget jeg har drømt om at få et job, og se andet af verden, end her.. Jeg troede i forstod mig, men tydeligvis ikke.." sagde jeg skuffet og tog min taske og gik. 

Skuffet.

Jeg troede de forstod mig? Så det vil sige, at de var gået rundt i hvad snart et år og har haft det sådan? Jeg har jo gået på den skole, i snart et år nu. Org, hvor er det bare typisk dem, de siger aldrig deres menig. Vil væde med, at Jessica altid ville havet fortalt mig det, men Sarah og Maya har sikkert bedt hende om, at lade være. 

Svanse altså..

Jeg var kommet hjem, hvor min far lavede noget arbejde. "Hej far." sagde jeg, og gav ham et kys på kinden. Elskede mine forældre, de svigtede aldrig en. "Hej min pige. Der er lige noget du skal se." sagde han, og viste mig noget. 

En invitation.

En invitation til min 20 års fødselsdag. Jeg læste den igennem, "Hvor det fint, far. Men jeg har jo sagt, at det ikke skal være noget stort. Får sikkert snart et job." sagde jeg og gav ham et smil. Jeg gik ud i køkkenet og tog et æble, og begyndte at spise det. 

Min far kom der ud, hældte noget kaffe op i en kop. "Din mor og jeg, vil jo gerne fejre dig, skat." sagde han. Jeg gav ham et smil, "Det ved jeg, far. Men jeg løber en tur, og når jeg kommer hjem tager jeg et bad, også tager jeg til samtalen over på skolen, vi ses." sagde jeg, og begyndte at gå op på mit værelse. 

Jeg spiste mit æble færdigt, og skiftede til sport tøj. 

...

Elsker følelsen af, at komme hjem efter en løbe tur. Jeg elskede at lave sport, jeg kunne leve af det. Jeg fandt noget tøj frem, og gik ind på mit eget badeværelse. Ja, i hørte rigtigt. Jeg har mit eget badeværelse, det er mega fedt. Man kan tisse hvornår man vil, og det er så irriterende, hvis man virkelig skal tisse, og der så sidder en på toilet.

Jeg gik ind i badet og skyllede mig hurtigt. Tog shampoo og balsom i håret, og skyllede det ud. Da jeg var færdig gik jeg ud, og begyndte at tørre mig. Tog nogle sorte stramme bukser på, og en løs trøje, og en cardigan udenpå. Jeg tørrede mit hår, og satte det op i et rodet knold. Tog noget make-up på, men ikke meget, jeg hader faktisk og have meget make-up, og har det stort set aldrig. 

Jeg kiggede på min mobil, skulle være på skolen om 20 minutter, og det tog cirka 10 minutter at køre hen på skolen, så jeg gik ned og tog mine sko på, og min taske. 

Jeg satte mig ud i min egen bil, og begyndte at køre hen mod skolen.

...

Var der lige til tiden, flot. Det plejer jeg ellers aldrig at være god til. Jeg gik ind i et lokale, hvor inspektøren sad klar. "Hej." sagde jeg med et smil, og gav ham hånden. Jeg satte mig ned på stolen foran ham. "Hej Alison. Nu skal du høre. Vi har et meget stort job til dig, men vi skal lige være sikker på noget. Du vil virkelig gerne have et job, i London, ikke?" spurgte han om. 

I London, jo selvfølgelig. 

Jeg nikkede, "Jo selvfølgelig." svarede jeg. "Super. Er du klar til at høre om jobbet?" spurgte han, og gav mig et smil. Jeg nikkede venligt. "One Direction mangler en personlig træner. Din personlige lærer, har fortalt mig at du elsker sport, og dyrker meget af det. De søger en, så jeg tænkte straks på dig. Hvad siger du?"

One Direction, hm, havde hørt noget om dem før, kan bare ikke så godt huske hvad. 

"One Direction, hvem er det nu lige det er?" spurgte jeg. "One Direction, er et verdens kendt boy band, underligt du ikke har hørt om dem?" sagde han og kiggede underligt på. 

"Går ikke særlig meget op i musik, har andet at bruge min tid på." sagde jeg med et svagt smil. Han nikkede, "Okay. Men vil du det?" spurgte han. "Kan jeg ikke tænke over det?" spurgte jeg, og kiggede spørgende på ham. "Jo, selvfølgelig. Men kan du svare i morgen, de vil nemlig gerne have svar i morgen." sagde han, og jeg nikkede. "Jo, i morgen lyder godt. Men så ses vi der." sagde jeg med et smil, jeg rejste mig op, og tog min taske.

"Så ses vi i morgen." sagde han med et smil og gav mig hånden. Jeg gav ham et smil, og begyndte at gå ud af lokalet. 

Han er faktisk flot, hihihihi. 

Er utrolig glad for, at jeg endelig har et job, eller ikke helt et job, men alligevel.  Men skal måske lige tænkte mig om, det kunne ændre mit liv, jo...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...