Nothing like us - Justin Bieber (+13)

*Dette er efterfølgeren af: Just friends - Justin Bieber (+13)* Liz har forladt Justin og har taget Jacob med sig. Justin får det værre og værre med sig selv og han begynder at drikke og ryge, mere end hvad godt er. Alle er bekymrede for Justin, hvilket blot gør ham mere irriteret. Han mener at han godt kan styre sit liv uden nogen's hjælp, men alligevel finder han tryghed og støtte i Selena, der i forvejen var med til at ødelægge Liz og Justins forhold. Hvad sker der når Selena kontaker Liz og beder hende hjælpe? Og hvad sker der når hun beslutter sig for at hjælpe? Vil det nogensinde blive Jiz igen, eller er det dødt for evigt? Og hvad med Jacob? For Justin lov til at se sin søn igen? Følg med i 'Nothing like us - Justin Bieber (+13)', for at finde ud af det. Af: Jay Bee & sophiemadsen Cover af: DSJClo

132Likes
119Kommentarer
10372Visninger
AA

7. Kapitel 5

• Justins synsvinkel •

 

 

Det var dejligt at min lille familie var sammen igen, jeg var bare ked af de allerede skulle hjem i morgen. Jeg lå med en sovende Jacob i mine arme og Liz lå i den anden ende af sofaen og så noget tv.

”Urh, der er ikke noget godt at se”, udbrød Liz og smed fjerbetjeningen hen i den anden sofa. Jeg prøvede at kvæle et grin, hvilket ikke lige gik som jeg havde håbet. Liz kiggede underligt på mig med rynket bryn hvilket blot fik mig til at grine endnu mere. ”Hvad griner du af”, spurgte hun og så faktisk alvorlig ud i ansigtet hvilket fik mig til at stoppe med at grine med det samme, og ryste på hoved som svar.

”Ikke noget… Er du okay? ”, spurgte jeg stille og rejste mig for at ligge Jacob i den anden sofa, for igen at sætte mig ned, bare en smule tættere på Liz denne gang. Hun nikkede og kiggede stift ud i luften. Jeg kyssede stille hendes skulder så hun vente sin opmærksomhed på mig igen. Hun sende mig et lille smil og lagde hendes hoved på min skulder.

”Hvorfor er kærlighed så kompliceret”, spurgte hun stille mod min skulder. Jeg lagde min arm op hende og kyssede hendes hår. ”Hvad mener du? ”, spurgte jeg mumlende mod hendes hår. Hun rykkede sit hoved fra min skulder og kiggede mig i øjnene. ”Jeg mener, kærlighed er en følelse der skal give en sommerfugle i maven, og man skal ikke tvivle på det, vel? ”, spurgte hun stille uden at bryde vores øjenkontakt på noget tidspunkt.

”Tvivler du på vores kærlighed”, spurgte jeg stille og lettere mut. Hun sukkede stille og trak på skuldrende. ”Jeg ved ikke Justin, jeg er bare bange for at blive såret igen… Jeg føler måske bare jeg skylder dig fordi du gav mig en chance efter jeg var skredet uden at sige noget om min graviditet”, sagde hun stille og kiggede ned.

Jeg var målløs over alt det hun sagde. ”Selvfølgelig gav jeg dig en chance, fordi jeg elsker dig Liz. Men jeg vil heller ikke havde du skal føle dig forpligtet til at være sammen med mig, jeg troede jo bare du også elskede mig”, sagde jeg stille og nu var det min tur til at kigge ned i skødet f mig selv…

Hun lagde to fingre under min hage og løftede mit hoved med dem. Jeg kiggede ind i hendes øjne der var fyldt med så mane følelser at jeg ikke kunne læse dem. ”Justin jeg elsker dig, det gør jeg virkelig. Det er derfor jeg er så fandens forvirret, jeg elsker dig, men er bange for at blive knust igen. For hvad hvis vi ikke holder, jeg vil ikke miste dit venskab, Justin. Vi har været venner altid, og jeg er bage for at hvis vi går fra hinanden igen, ender det med at vi heller ikke kan være venner”, sagde hun og der trillede en tåre ned af hendes kind.

”Ikke flere tåre, baby”, hviskede jeg stille og tørrede den ene væk fra hendes kind og kyssede blidt hendes kind. ”Du har ret i meget af det du siger, hvad hvis vi går fra hinanden og ikke kan blive venner igen. Men hvad nu hvis vi stopper det her og går glip af et fantastisk eventyr jeg er sikker på venter derude. Vi har allerede formået at skabe et mirakel, mon ikke vi kan klare os igennem dét hér? ”, spurgte jeg med et lille smil og hentydede til Jacob da jeg sagde vi havde skabt et mirakel. Jeg nussede stille hendes kind og kiggede ind i hendes øjne der så ud som om det blødte lidt op.

”Man hvad – ”, mere nåede hun ikke at sige før jeg cuttede hende af. ”Hvad hvis det hele går galt? Hvad er der så at gøre? Og hvad hvis det ikke gør, vi må bare se hvor det føre os hen. Og ikke flere menner”, sagde jeg og lænede mig ind for at kysse hende passioneret på hendes læber.

Vi trak os kort efter og smilede til hinanden.

 

“It’s a big big world
And I'm gonna show you all of it
I'm gonna lish you with pearls
From every ocean
That we're swimmin in

We make the sun shine in the moonlight
We can make the gray clouds into blue skies
I know it’s hard
But baby believe me
That we can go

Nowhere but up
From here
My dear
Baby we can go nowhere but up
Tell me what got to fear
We can take it to the sky past the moon through the galaxy
As long as you're with me
Honestly (honestly) with the strength of our love
We can go nowhere but up”.

*

Jeg vågnede næste da og lå med hoved på Liz mave og armen om hende. Jeg grinede lidt om måden og lå på og kiggede op på Liz der sad med Jacob og smilede ned til mig. Jeg smilede skævt og kiggede søvndrukkent på hende. ”Godmorgen”, sagde jeg med en hæs stemme og hun smilede som svar på mit godmorgen.

”Behøver i t tage hjem i dag”, spurgte jeg stille og begravede mit hoved i hendes mave og strammede grebet om hende. Hun grinede lidt af mig og Nussede i mit i forvejen uglede hår. ”Vi bliver jo nød til at tage hjem og pakke vores ting, og du skal ave ryddet op inden vi kommer igen”, sagde hun med et lille suk.

Men ét sad jeg op og kiggede med store øjne på hende. ”Flytter i ind igen”, spurgte jeg med håb i min stemme. Hun nikkede stille og jeg tog fat i Jacob og lagde ham ved siden af os, blot for at ligge mig op på hende og kysse hende.

Jeg sad på alle fire foran hende og kyssede hende rundt i ansigtet for til sidst at ramme hendes læber… Hun sukkede tilfreds i kysset og roede rundt i mit hår. Jeg satte mig på hendes skød og lagde hende tilbage i sengen og holdt mine hænder på madrassen ud for hendes hoved.

Hun trak sig lidt efter for at få lut og kørte hendes finger hen over min kæber. ”Jeg skal hjem og pakke mine ting og så lover jeg der bliver tid til meget mere af det her når jeg kommer tilbage”, sagde hun med en grødet stemme og bed sig forførende i hendes læbe. Jeg kiggede tændt på hende uden at smile, men hun kunne se i mit blik at jeg var mere end bare glad – jeg var lykkelig.

Og du er sikker på du skal gå lige nu”, spurgte jeg og overfaldt straks hendes hals med våde kys. Hun stønnede svagt hvilket blot fik pikken i mine bokseshorts til at hamre endnu håre mod stoffet. ”Mhm”. ”Mhm som i at du skal gå, eller Mhm jeg må godt tage dig lige nu”, spurgte jeg grødet i hendes øre og bed hende let i hendes øreflip.

”Mhm som i du bliver nød til at lægge sovende Jacob ind på hans børneværelse før vi overhoved træffer nogle beslutninger”, sagde hun og smilede kækt. Jeg kiggede på hende med et frækt smil og hoppede af ende og tog Jacob i mine arme og gik mod hans værelse med ham.

Kort efter da jeg kom ind igen overraskede det mig at Liz lå splitter nøgen og slangede sig henne i sengen. Daim girl.

Jeg valgte selv ar strippe mine boksers så jeg selv var helt nøgen. Jeg gik hen mod sengen meget langsomt og forførende mens hun bare så lækker ud og bed sig frækt i hendes underlæbe. Pluslig slog det mig t hun faktisk havde tabt sig en del, hvorfor mon?

Jeg rystede let på hoved og lagde mig ned ved siden af hende og kastede mig straks over hendes dejlige bryster. Hun roede mig rundt i mit hår og jeg flyttede mine kys op af hendes hals op til hendes mund. Jeg lagde min halvt oven på hende og nussede hende ned af hendes bryste og ned mod hendes mave. Hun rystede let da jeg ramte hendes mave med mine fingrespidser. Jeg smilede kort over det men førte min hånd længer ned mod hendes fisse og hun spredte let hendes ben så jeg tillod mig at føre to fingre op i hende. 

”Åhh Justin”. 

 

 

 

Et Billede af Jacob som lovet:

 


Undskyld ventetiden, men både Sophie og jeg ligger syge, så det er ikke sikkert hvornår det næste kapitel er klar. I må også bære over med taste og stavefejl, jeg har ikke rettet det så grundigt igennem som jeg plejer. Sophie og jeg plejer også at rette hinandens igennem, men ikke det her kapitel. Håber mine Elsklinger har det godt? Jeg er ikke selv helt på toppen, men det gør mig glad at se alle jeres vidunderlige kommentere, så bliv ved med det! 

xx

//Ester  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...