Nothing like us - Justin Bieber (+13)

*Dette er efterfølgeren af: Just friends - Justin Bieber (+13)* Liz har forladt Justin og har taget Jacob med sig. Justin får det værre og værre med sig selv og han begynder at drikke og ryge, mere end hvad godt er. Alle er bekymrede for Justin, hvilket blot gør ham mere irriteret. Han mener at han godt kan styre sit liv uden nogen's hjælp, men alligevel finder han tryghed og støtte i Selena, der i forvejen var med til at ødelægge Liz og Justins forhold. Hvad sker der når Selena kontaker Liz og beder hende hjælpe? Og hvad sker der når hun beslutter sig for at hjælpe? Vil det nogensinde blive Jiz igen, eller er det dødt for evigt? Og hvad med Jacob? For Justin lov til at se sin søn igen? Følg med i 'Nothing like us - Justin Bieber (+13)', for at finde ud af det. Af: Jay Bee & sophiemadsen Cover af: DSJClo

132Likes
119Kommentarer
10343Visninger
AA

4. Kapitel 3

 

 

• Justins synsvinkel •

 

 

 

Jeg trampede med vrede skridt op mod mit værelse. Jeg var træt af at alle lige pludselig vidste hvordan jeg havde, og hvor meget bedre jeg ville få det hvis jeg bare kom videre. Ja, muligt jeg ville få det bedre, men det er bare lettere sagt en gjort. Det er svært at komme videre, når den pige man er forelsket i og den pige man har et barn med, bare skrider – sammen med barnet.  

Jeg lagde mig ned i min seng og græd ned i puden. Jeg er ligeglad med om man er svag hvis man græder – for jeg var svag. Nu havde jeg lige håbet på at Liz ville prøve at finde ud af det sammen igen, og så vil hun fandeme bare ’få mig på rette kurs igen’. Lort.

Men karriere holdt jeg mig sådan set stadig fra. Jeg havde jo også et års fri, men jeg hverken tweetede eller holdt mine fans opdaterede med hvad jeg gik og foretog mig.  De var også begyndt at skrive bekymrede beskeder og breve til mig, der var sågar nogle der troede jeg var død. Men de må fandeme også være dumme, for jeg var endt over alt på nettet med rødsprængte øjne, ikke kun på grund af weed, nej også på grund af gråd. Så de måtte da vide jeg ikke ligefrem var død, selvom jeg nogen gange ønskede mig det. De var bare ingen grund til at leve når jeg ikke havde Jacob og Liz ved min side. Og ja, det lyder som en kliché, men i overlever nok.

Jeg sukkede irriteret da jeg hørte det bankede på min dør, et var sikkert Selena der ville sige jeg spildte min chance hos Liz. Men der er jo ikke så meget at gøre nu, vel? Jeg havde i forvejen fucket alt op, så det ændrede ikke det store. Jeg kunne stadig mærke hendes fløjes bløde læber mod mine, selvom det er en time siden, og at det var et meget kort kys. Alt for kort, hvis du spørger mig.

”Skrid”, råbte jeg frustreret og lød sikkert om en teenagerpige der havde hendes menstruation. ”Justin, please tal til mig”, sagde Liz stemme og kort efter sænkede madrassen sig i venstre side af sengen.

”Du forstår det ikke, det er der ingen af jer der gør”, sukkede jeg stadig med ryggen til hende. ”Så forklar mig det”, sagde hun og lagde en hånd på min skulder. Bare den mindste berøring fra hende, gav mig kuldegysninger. ”Jeg gider ikke lave om på mig selv, når det her er, hvem jeg er, når du og Jacob ikke er i mit liv”, sagde jeg og mærkede der – igen røg en tåre ned af min kind.

”Og ja, jeg har fattet det, det er min egen skyld. Men alle laver fejl, der ibland mig selv, men alle fortjener én til chance, er det ikke det du altid selv siger”, spurgte jeg før hun overhoved noget at svare. Jeg vendte mig op mod hende, men hun sad med benende ud over sengekanten med ryggen til mig.

”Fandeme ikke når idioten var en utro. Så syntes jeg faktisk ikke de fortjener en chance til”, sagde hun vredt og vendte sig om mod mig. Hendes blik var ikke til at tyde, da det var helt sløret på grund af tåre. ”Fat det nu, jeg fortryder det mere end noget andet. Og jeg elsker dig og Jacob mere end noget andet. Jeg forstår ikke hvorfor du ikke kan give mig en chance til, når jeg ved du stadig elsker mig”, sagde jeg og rejste mig fra sengen. Jeg tog mine hænder bag min nakke og talte lige til ti inden i, så jeg ikke gjorde noget dumt.

”Ja, jeg elsker dig. Det er det er problemet Justin”, sagde hun sukkende og rejste sig selv op fra sengen og gik et skridt nærmere mig. ”Hvis du elsker mig kan jeg ikke se problemet”, sagde jeg, og nu var det min tur til at gå et skridt tættere på hende, så hun automatisk gik et skridt tilbage.

”Det gør ti gange mere ondt hvis du elsker personen du såre, men det ved du jo ikke noget om”, sagde hun og mumlede den sidste del. Jeg havde ikke stoppet med at gå hen mod hende, så hun var heller ikke stoppet med at gå længere væk fra mig. ”Hvad fanden skal det betyde? ”, spyttede jeg ud og pressede hende helt op mod vægen. Jeg tog mine hænder om hendes hofter, fordi jeg vidste hvilken effekt jeg havde på hende.

”Det skal betyde, at hvis du havde elsket mig, havde du ikke været mig utro”, sagde hun meget lavt. Jeg slog en knyttet hånd ind i vægen lige ved siden af hendes hoved, så hun så helt forkert ud i hendes ansigtsudtryk.

”Jeg elskede dig, og jeg elsker dig stadig”, sagde jeg hårdt og kiggede lige ind i hendes øjne. Det gjorde mig vred, at hun ikke troede på mig. ”Du må forhelvede forstå jeg ikke kan tro dig, havde du selv troet dig, hvis du stod i min situation? ”, spurgte hun og kiggede ikke væk fra mine øjne ét sekund.

Jeg må sige at den kommentar fik mig til at holde kæft. For sandheden er – jeg havde nok ikke troet på mig selv. Men i det her tilfælde passede det jo, jeg elsker hende jo, mere end noget andet. Hende og Jacob, min familie.

”Der fik jeg dig nok til at knytte sylten, var”, spurgte hun og havde et lille smørret smil plantet på hendes læber, over hendes sejr. De læber jeg sekunder efter plantede mine egne på. I starten kyssende hun ikke med, men overgav sig til sidst og kyssede med.

Jeg blev grådigere med kysset og pressede hende hårde ind mod vægen. Jeg lagde mine hænder på hendes lår og løftede hende op. Hun spændte med det samme hendes ben rundt om mig. Jeg slap hendes mund og kiggede hende lige i øjnene, mens min pande stødte mod hendes.

”Jeg elsker dig, okay? Det må du aldrig tvivle på. Jeg dummede mig, og jeg er så ked af det”, sagde jeg og kiggede hende lige i øjnene så hun kunne se ærlighede og oprigtigheden i mine øjne.

Hun sagde ikke noget men lagde bare hendes læber over mine på ny. Jeg smilede i kysset og trak mig lidt fra hende.

”Du har hørt om forsonings-sex, ikke babe? ”, spurgte jeg med et kækt smil plantet solidt på mine læber. Hun grinede hendes søde latter og lænede hendes hoved tilbage mens hun grinede, hvilket gav mig muligheden for at overfalde hendes hals med kys…

 

*

 

Jeg vågnede senere på dagen og forventede Liz lå ved siden af mig, men da jeg mærkede på den anden side af sengen, var der ikke andet end lagen… Jeg åbnede mine øjne og rejste mig panisk fra sengen og hoppede i et par boksershorts og løb mod døren. Det kunne ikke passe hun havde forladt mig igen, det kunne bare ikke passe.

Jeg tørrede en forvildet tåre af min kind og hoppede ned af trappen, og mødte et syn jeg ikke kunne lade hver med at smile af.

Liz sad og lavede pludre lyde til Jacob der sad og grinede hans tandløse smil. Jeg gik hen og stillede mig bag dem. ”Jacob", udbrød jeg og rakte armene mod ham. Da han så mig gjorde han store øjne og baskede med både arme og ben. Jeg tog ham ud af Liz’ hænder og løftede ham op over hoved på mig.  Jeg tog ham ned igen og krammede ham ind til mig mens jeg holdt på hans baghoved.

”Jeg har sådan savnet dig bassemand”, sagde jeg og der røg en lille tåre ned af min kind. Ikke at se sin søn i lidt over en måned var virkelig hårdt.

Jeg mærkede et par arme om mig, og det kunne kun være Liz’. Jeg smilede og nød at min familie var samlet igen…

 

 

 

Hey alle! Jeg er så glad for der allerede er 93 på fotorivlisterne! Det er virklig dejligt, og så efter kun én dag! Håber i nyder historien? For jeg nyder at skrive på den igen, og er stadig super glad for Sophies hjælp, hun er den bedste! Og hun skriver også selv nogle rigtig gode movellaer, så gå ind og bliv fan af hende: sophiemadsen. Så ville både Sophie og jeg blive super glade! 

Skriv gerne hvad du syntes om movellaen! Og jeg vil gerne undskylde for tastefejl, jeg har ikke lige fået rettet det så grundigt igennem... Men skriv jeres mening, både ris og ros, det ville gøre både Sophie og jeg rigtigt glade. Og så vil vi selvfølgelig rette op på det, I syntes er mindre godt! 

Håber alle mine elsklinger har det godt? Jeg har det dejligt! 

xx

Ester

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...