All that matters

Justin Bieber, skolens badboy og den "pæne" pige, fra byens "pæne" kvarter, Celina, går begge på samme skole. Justin bliver forelsket i Celina. Han er vandt til at alle pigerne falder for ham med det samme, men Celina kan ikke fordrage ham. Ændres det mon? Læs med og find ud af det. *Justin er ikke kendt*

75Likes
98Kommentarer
10510Visninger
AA

18. Kan du tilgive mig?

 

Justin's synsvinkel

Jeg sad bare og gloede, mens hun forsvandt ud i stuen. Hun var virkelig vred, hvilket hun også havde helt ret til. Jeg knyttede mine næver og spændte i hele kroppen for ikke at græde, men en tåre fandt alligevel vej ned af min kind.

Alt gik så godt, og nu havde jeg lige fucket det hele op. Flot Justin! Jeg vågnede op fra mine tanker, da en lyd kom fra stuen. Det var et hulk, og det kom fra Celina. Hun græd pga mig. Jeg havde så dårlig samvittighed over ikke bare at fortælle hende sandheden. Endnu et hulk. Jeg kunne høre hun prøvede at holde det inde. Det gjorde så ondt at det var mig der gav hende den smerte hun følte lige nu og at det var mig der igen havde ødelagt det hele. Jeg kunne ikke holde det ud, så jeg gik ud i stuen og satte mig i stolen overfor sofaen hvor hun lå, med ryggen til.

"Skrid!" Sagde hun. "Celina, jeg er ked af det! Virkelig oprigtig ked af det." Forsøgte jeg, mens tårerne løb ned af kinderne på mig. Hun satte sig op og kiggede på mig med hendes normalt smilende og glade øjne, som nu var fyldt med sorg. "Justin, hvordan vil du have at jeg skal kunne stole på dig når du gang på gang lyver for mig?" Spurgte hun med skælvende stemme. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.." Hendes stemme knækkede og hun lagde hovedet i hænderne. Helt seriøst. Jeg kunne ikke bare sidde og se den jeg elskede aller mest i verden græde uden at gøre noget. Jeg gik over til hende og nussede hendes ryg. "Justin vil du ikke bare lade mig være?" Sagde hun og rykkede en halv meter væk fra mig. "Jamen skat, jeg ved det, men jeg syntes ikke, at jeg kunne byde dig at blive smidt på gaden," konstaterede jeg. "Jeg er ikke din skat! Kan du ikke bare gå!" Erklærede hun og vendte sig om. Hendes øjne var fyldt med tårer, og jeg kunne slet ikke holde det ud. "Jamen ba-" "Stop det Justin," afbrød hun mig. Jeg måtte indse, at denne kamp var tabt. Der var intet at gøre. Plejer man ikke at sige, at tiden heler alle sår?  Lad os håbe det. 

 

Jeg ved ikke, om hun var smuttet i skole tidligt eller hvad hun var, men hun var her ikke. Jeg syntes efterhånden, at det var på tide at komme i skole, måske syntes hun det samme og var taget tidligt afsted? 

Jeg gik ud på badværelset, klaskede lidt vand i hovedet, for at vågne helt og børstede tænder. Jeg trak et par bukser på og svang en trøje overhovedet. Jeg gik ud i køkkenet, og smurte mig en mad, men endte med at smide den ud, da jeg ikke kunne spise pga. min dårlige samvittighed. Jeg tog bussen, da en gåtur i regnvejr ikke helt tiltalte mig. 

Jeg slentrede hen til mit skab og tog et par bøger ud. Folk havde så travlt med at nedstirre mig. Gad vide om de havde hørt det med Celina? Det håbede jeg ikke. 

Jeg smuttede forbi Celinas skab på min vej mod fysiklokalet, det så ikke ud til at have været brugt i et par dage, men hun kunne jo også bare have sine bøger i sin taske? Det mest trælse ved dagen var, at Celina og jeg ikke havde en eneste time sammen, så jeg skulle vente til efter skole for at se hende. Denne dag skulle bare overstås, og det skulle helst gå stærkt. 

Første time var lige overstået. Klumpen i min mave voksede sig større og større. En ting var sikkert min dårlige samvittighed var kommet for at blive. Min lærer havde travlt med at forklare om noget som jeg ikke havde fulgt med i.. Ups.. Det var bare ikke til at koncentrer sig, når man ikke kunne tænke på andet end hvor Celina kunne være henne? Forhåbenligt kunne jeg snart få svar på dette. 

"Jaer Justin?" Jeg opdagede, at jeg sad med hånden i vejret, selvom jeg ingen anelse havde, hvorfor jeg gjorde det. "Øhh.. Må jeg gå på toilettet?" Fik jeg fremstammet. "Selvfølgelig." Jeg hoppede ned fra min plads, og slentrede mod toilettet. 

Jeg gik forbi utallige klasselokaler. Alle elever så ud til at røv kede sig, altså bortset fra nørderne, de åd alle faktaerne råt. Hov vent lige... Var det Celina, som sad derinde? Jeg nærmede mig det lille vindue, som var i døren for, at jeg kunne kigge nærmere. En tung byrde blev lettet fra mit hjerte, det var sgu Celina. 

Jeg blev nødt til at snakke med hende. Jeg kunne ikke gå et minut mere, hvor vi var uvenner. Hvordan kunne jeg få hende herud? Tænk Justin! Tænk forhelved! Hvor er dine snedige planer, når du har brug for dem? Bingo!

På dette tidspunkt plejede rektoren aldrig at være på sit kontor. Jeg satte i spurt mod kontoret, det kunne ikke vare længe før rektoren var tilbage fra sin runde rundt på skolen, for at tjekke om alt var i orden på skolen. Jeg styrtede ind på kontoret og fandt denne mikrofon, hvor man kunne lave alle kald. Jeg hostede et par gange for at få min stemme til at lyde, så voksen som muligt. "Celina fra lokale 201 bedes henvende sig på rektors kontor." Nu var det bare om at vente. 

Min plan gik allerede strygende. Celina kom lettere forpustet hen på kontoret. Hun havde ikke set mig endnu. Jeg tog fat om hendes arm, og trak hende hen mod drengetoilettet. Jeg ville have skånet hende fra drengetoiletten, men der var altid nogen på pigetoilettet. 

Jeg låste døren bag mig, og henvendte mig til Celina, som så forvirret og bange ud. "Du må ikke gå," fastslog jeg. "Nå, men jeg skal altså til time, så farvel Justin!" Sagde hun og satte kurs mod døren. Jeg stillede mig i mellem hende og døren. "Celina, jeg var et kæmpe svin, det ved jeg. Men jeg mener det virkelig, når jeg siger, at jeg elsker dig! Kan du tilgive mig?"

 

Hej Baby's. Så kom et nyt kapitel. 70 favoritlister!! Wow det er for vildt, tusinde tusinde tak<3 Husk at kommentere. Hey.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...