All that matters

Justin Bieber, skolens badboy og den "pæne" pige, fra byens "pæne" kvarter, Celina, går begge på samme skole. Justin bliver forelsket i Celina. Han er vandt til at alle pigerne falder for ham med det samme, men Celina kan ikke fordrage ham. Ændres det mon? Læs med og find ud af det. *Justin er ikke kendt*

75Likes
98Kommentarer
10507Visninger
AA

17. Jeg sover på sofaen!

 

Justins's synsvinkel

"Jeg ville heller end gerne flytte ind," Sagde hun begejstret, og satte sig op. "Jeg havde heller ikke accepteret et nej," svarede jeg og grinte kort. Jeg begyndte at zappe, da der virkelig intet var. Jeg ved, hvad vi skal se?" Sagde Celina og snuppede fjernbetjeningen. Hun begyndte og lede efter en kanal, som jeg stadig ikke havde nogen anelse om, hvad det var. Jeg snuppede fjernbetjeningen igen. "Hvad er det du leder efter? Jeg kan kanalerne uden ad," spurgte jeg. "Disney Channel," sagde hun forlegnet og kiggede ned i jorden. "Den har jeg desværre ikke. Har ikke råd til den store pakke ved stofa," svarede jeg endnu mere forlegent end hun var. Jeg syntes, det var pinligt at snakke om økonomi med en som Celina, som havde penge, eller hun havde forældre som havde penge. "Okay skat, så ser vi bare nyheder, så vi kan finde ud af, hvad der er sket ude i verden." Hun forstod, hvis min hentydning, at jeg ikke gad og snakke om økonomi.

"Nu, hvor vi flytter sammen, så skal jeg jo betale halvdelen af huslejen, men min far og mor lukker sandsynligt min bankkonto, så vi bliver vist nødt til at få nogle jobs," konstaterede hun. Arbejde og mig ikke en god blanding. "Så får vi jo ingen tid til hinanden?" Sagde jeg bekymret. "Der tager du fejl, hvis vi nu bare kan få arbejde det samme sted, er vi stort set sammen døgnet rundt!" Svarede hun begejstret. "Det har du ret i, men... Nej ved du hvad, ingen men´er! Lad os gøre det!" sagde jeg entusiastisk. 

Vi begyndte at lede efter arbejde, men der var ikke rigtig nogen jobs ledige. Det er faktisk et  problem, for det næsten husleje skulle betale snart, og jeg havde haft penge til det, hvis ikke de spassere, bare havde nakket det. Det mindede mig om, Celina slet ikke havde spurgt om, hvad det var jeg lavede ude den aften, men hun gad nok bare ikke snakke om det, så jeg ville ikke træde i det. 

"Vi må nok heller indse det. Vi kan ikke få arbejde det samme sted, nu skriver vi hver sit cv, også finder vi ud af det derfra," konstaterede hun. Hun havde jo ret. Vi havde ikke de samme kvaliteter eller interesser. "Lets do it!" 

"Okay, jeg kan simpelthen ikke finde ud af rose mig selv, som man bliver nødt til i disse pokkers cv´er. Hvad skal jeg gøre skat?" Spurgte hun fortvivlet. "Altså du kunne tage hen til en af dine veninder? De vil nok kende nogle af dine mange kvaliteter?" Fastslog jeg. "God ide. Jeg smutter med det samme. Vi ses" Sagde hun og styrtede ud af døren. 

Jeg havde nu siddet i en halv time og gloet ud i luften. Jeg var bestemt heller ikke særlig god til at rose mig selv til skyerne. Jeg vidste dog godt, at jeg ikke ville komme længere end at skrive mit navn, og hvor gammel jeg var, så jeg overgav mig til sofaen. 

Jeg havde sgu taget en lille halv time på sofen, da det bare var så fristende. Jeg havde det lidt dårligt over, at jeg ikke havde formået en skid, imens Celina var væk. Jeg begyndte at rydde lidt op hist og pist, da jeg indså, at jeg kunne da få hentet nogle af Celinas ting, så hun måske kunne føle sig bedre tilpas.

Jeg havde banket på døren, og ventede bare på, at hendes mor eller far ville åbne døren. Jeg holdte fingeren for kighullet, da de helt sikkert ikke ville åbne, hvis de vidste, at det var mig. "Hej, jeg formoder, at du er Celinas moder. Jeg er Justin, Celinas kæreste," præsenterede jeg mig så formelt så muligt. "Kæreste? Du godeste, hvad snakker du dog om?" Gud ja! Celina har jo ikke været hjemme til at fortælle om mig. Godt klaret Justin. Jeg kunne ikke se nogen måde at redde dette på, så jeg valgte bare at gå ind. 

Med Celinas mor i hælene, ledte jeg efter Celinas værelse. Det var et kæmpe hus, så giv mig da en chance. Endelig fandt jeg en dør, hvor der var nogle bogstaver, som dannede hendes navn. Jeg gik ind, og det var et helt prinsesse værelse. Jeg gik hen mod skabet, fandt en taske og begyndte at tage en masse tøj ned i tasken.

Jeg tog lidt af hvert nogle trøjer, bukser, kjoler, strømper og de frækkeste sæt undertøj hun havde. Hendes mor havde opgivet at smide mig ud, hvilket var positivt. Jeg tog også hendes dyne og hovedpude under armen, så behøves vi ikke at slås om min ene dyne og hovedpude. Jeg kunne desværre ikke have mere, men nu havde hun da det vigtigste ville jeg sige. 

"Justin, hvor har du været henne?" Lød det fra en bekymret Celina inde fra stuen. "Taaaadaaaa! Se hvad jeg har hentet," Sagde jeg og viste hende tøjet frem sammen med dynen og hovedpuden. "Tusind tak!" Sagde hun og krammede mig. "Men hvordan har du hentet det?" 

 

Celina's synsvinkel

"Jeg gik hjem til dig og tog det?" Sagde han og kiggede spørgende på mig. "Lukkede min mor dig ind?" "Altså hun åbnede døren efter noget tid og øhm.. så gik jeg ligesom bare ind.." Jeg flækkede af grin og kunne sagtens forestille mig Justin, der bare kom vadende, og så min mors ansigt.

"Men Justin, vil du ikke nok fortælle mig, hvis du går nogen steder? Jeg mener, så det ikke ender ligesom sidst. Btw, hvad var det egentlig du skulle sidst?" "Jeg øhm.. jeg ville da bare gå en lille tur," sagde han nervøst, hvilket gav mig en fornemmelse af at det nok ikke var helt rigtigt. "Gå en tur kl. 3 om natten og så blev du tilfældigvis slået ned af en bande?" Sagde jeg og lagde armene over kors. "Hør Celina.." Han træk mig over i sofaen. "Jeg havde nogle poser med stoffer gemt i sofaen. Jeg ville ikke smide dem ud, fordi jeg tænkte at jeg kunne sælge dem, når jeg nu ikke har så mange penge. Så kom de der fyre og tæskede løs på mig og tog det." Wow, hvad? Jeg skulle lige have det han lige havde sagt gennemarbejdet, da jeg ikke forstod det lige med det samme.

"Så du har løjet?!" Røg det ud af mig. "Du sagde, at du ikke havde mere!" Skreg jeg og kiggede på ham, som om han var et monster. En tårer løb ned af min kind, og jeg anede virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke blive uvenner med ham nu. Jeg mener alt var så perfekt og desuden havde jeg ikke andre steder at bo. Jeg gik målløs ind i soveværelset og satte mig på sengen. Med hovedet hvilende i hænderne begyndte jeg at græde. Jeg havde givet ham så mange chancer ofret så meget for ham. Hvordan kunne han være det bekendt? Jeg var så vred på ham, men alligevel elskede jeg ham så højt, at jeg næsten ønskede, at jeg ikke havde fået det at vide.

Justin kom ind og satte sig siden af mig. "Skat?" Sagde han og lagde sin hånd på min lår, men jeg fik den hurtigt rystet af mig. "Lad vær med at kalde mig det!" Sagde jeg surt. Jeg var virkelig vred og jeg ville have at han skulle vide, hvor såret jeg var. "Det er blevet sent. Lig dig nu og sov, så snakker vi om det i morgen, ik ska.." Han stoppede op, men jeg vidste godt, at han ville have sagt skat. Jeg havde mere vrede der stadig skulle ud. "Tror du virkelig, at jeg gider sove herinde med dig? Jeg sover på sofaen!" Sagde jeg bare for at gøre ham ked af det. Han skulle føle den samme smerte, som jeg havde følt, da han løj over for mig igen og igen. 

 

Sorry, at vi poster så ujævnt, men sådan bliver det dsv. når vi har travlt i hverdagen og aaaaalt for meget tid i weekenden, haha. Håber i kunne lide kapitlet. Husk at kommenter, like og favorit<3<3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...